I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

Transkript

1 I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013

2 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler om de 101 år, hvor der lå et stort skibsværft i Helsingør. Fra 1882 til Mange mænd i Helsingør arbejdede her. Nogle af dem begyndte at stå i lære her som 14-årige, og enkelte forsatte indtil de gik på pension. Her byggede man skibe. Store og små og til mange forskellige formål. Man byggede færger til toge og biler, køleskibe til at sejle med bananer og anden frugt, krigsskibe til den danske flåde og mange andre forskellige slags. Værftet er lukket i dag. Hjælp Jørgen med at rydde op. Gå rundt i udstillingen og find de forskellige fag. Ved hvert fag er noget værktøj, som du kan se på billederne nedenfor. Når du har fundet et fag og et stykke værktøj, skal du tegne en streg mellem faget, der arbejder med faget og det rette stykke værktøj. Du må hellere skynde dig, for svendene kommer snart tilbage fra frokost og opdager balladen. I er her i dag, fordi I skal med en tur tilbage i tiden til 1950 erne. I skal møde en dreng, Jørgen, der i dag kunne være jeres bedstefar. I midten af 1950 erne var han omkring 14 år gammel og var startet som lærling her på værftet i Helsingør. Svejser Grovsmed Rigger Rørsmed Tegner Nogle af de mange arbejdere på værftet i 1950 erne. Puha det var heldigt. I fik ryddet op, inden svendene opdagede det. Tak for det. Jeg skulle hilse fra Jørgen og sige, at han er meget glad for jeres hjælp. Nu er han nemlig gået hjem for i dag. Han håber, I har været glade for at være her, og at I er blevet lidt klogere på værftet og på alt det, der skete her på området før i tiden Nitter

3 Hvert eneste fag havde sit særlige værktøj. Noget som kun det fag brugte. Det havde taget tid at lære at bruge det rigtigt. En dag skete der dog noget værre noget på værftet. Da Jørgen stadig var lærling, var han blevet sat til at rydde op. Han havde været lidt træt den dag, så han så sig ikke ordentligt for. Han fik rodet rundt i det hele og lagt værktøjet i det skib, han var med til at bygge, de forkerte steder. Han måtte skynde sig at få styr på det, inden svendene opdagede det. Ellers vil der blive en farlig ballade! 1950 erne i Danmark 1950 erne er for langt tilbage i tiden for jer. Meget var anderledes dengang. Der var for eksempel ingen computere, og der var næsten ikke noget i fjernsynet. Man talte på en anden måde og så helt anderledes ud. Hvis I havde været børn i 1950 erne her i Helsingør, havde jeres liv været anderledes, end det I kender i dag. De tre mest populære navne for pigerne var Susanne, Kirsten og Hanne, og for drengene var det Erik, Peter og Jørgen. Skibsbyggere på værftet. Billedet er fra engang midt i 1930 erne. Hvilke pige- og drengenavne er populære i dag? Prøv at undersøge, hvor mange der hedder det samme i klassen og lav en top tre over pige- og drengenavne. Hvad hedder jeres bedsteforældre? Jeres forældre Jeres forældre ville have gået på arbejde. Hvis vi tager et gennemsnit, så havde jeres mor måske arbejdet på en fabrik. Det kunne være Wiibroe Bryggeriet i Helsingør. Jeres far havde måske arbejdet på værftet her i Helsingør. Fritiden Når I havde fri fra skole, var det ikke noget med TV, World of Warcraft, PSP, Nintendo eller Ipad. I 1950 erne legede mange børn på gaden. Der var bedre plads end i de små huse og lejligheder. Drengene legede kuglespil, biler eller spillede bold, og pigerne sjippede eller hoppede i elastik og sang sanglege. Hvordan er det i dag? Hvordan leger I, når I har fri? Har jeres forældre fortalt jer, hvad de legede, da de var børn? 9 2

4 Hvis I havde gået rundt her i Helsingør, havde I måske mødt drengen Jørgen. Jørgen er ham dagens historie handler om. Han kunne have set ud, som en af lærlingene på billedet her. Jørgen bestod sin svendeprøve. Hans lærlingemester var meget stolt og roste Jørgen for hans arbejde. Jørgen fik foræret en pung og et svendebrev. Han var nu svend på værftet og kunne begynde at arbejde i maskinværkstedet. Han var meget, meget glad. I morgen skulle han nemlig møde på maskinværkstedet og starte på sit nye arbejde. Jørgen var bestemt ikke den eneste lærling på værftet. I 1950 erne var der næsten 3400 ansatte på værftet. Flere hundrede af dem var lærlinge. Lærlingene kom mange forskellige steder hen. At bygge skibe var nemlig noget, der krævede mange arbejdere. Alle kunne hver deres lille del, og tilsammen kunne de bygge skibe. Gå rundt i udstillingen og tæl hvor mange forskellige fag der er. Skriv dit svar her: Jørgen er en opdigtet person. Vi har samlet de bedste historier fra de gamle værftsarbejdere og blandet dem med historiske kilder ud af det kom Jørgen. Jørgen var en af de mange drenge og mænd, der arbejdede på værftet. Næsten alle, der er født i Helsingør, kender nogen der arbejdede på værftet. Det var nemlig sådan, at sønnerne tit arbejdede det samme sted som faderen. Sådan er det ikke altid i dag. Mange laver noget helt andet end deres forældre. Når I bliver så gamle, at I skal have et arbejde, vil I så lave det samme som jeres forældre? Ved I, hvad jeres bedsteforældre har lavet? Er der nogle af dem, der har været på værftet her i Helsingør? Nittere igang med det hårde arbejde. 3 8

5 Jørgen skulle være i lære på værftet i fire år, før han var færdiguddannet som svend. Når han var ved at være færdig, skulle han til en eksamen. Det hed en svendeprøve. Svendeprøven var den prøve, hvor man viste, at man havde lært noget som lærling. Man skulle lave noget, hvor man viste at man kunne bruge sine hænder. Efterhånden var tiden gået. Jørgen havde været omkring det meste på værftet. Han havde været på lærlingeskole, gået på teknisk skole om aftenen og havde været rundt og lære noget af de mange forskellige fag. Han havde lært en masse. Der var meget man skulle vide, når man byggede skibe. Jørgen stod en dag ved drejebænken. Han skulle være maskinarbejder, og hans svendestykke skulle derfor være noget, som man brugte i maskinværkstedet. Han stod med ryggen til og arbejdede. Støvet fløj omkring ham, og han prustede. Det var svært, og han skulle koncentrere sig meget. Men efter noget tid, var han næsten færdig. Han trådte et skridt til siden og betragtede sit svendestykke. Det var ikke helt færdigt. Men man kunne næsten se, hvad det var, han lavede. Kig Jørgen over skulderen og se, hvad han har lavet. Forbind tallene med en streg. Se om du kan finde Jørgens svendestykke i udstilling og skriv, hvad det er. Fortiden midt her i nutiden Første gang Jørgen kom til værftet, var han der for at besøge sin far. Han skulle aflevere faderens mappe. Den havde hans far nemlig glemt derhjemme på køkkenbordet. Da Jørgen kom til værftet, gik han ind ad den samme port, som I gik igennem for at komme ind til museet. Men alt så helt anderledes ud. I højre side sad portneren og holdte øje med alle, der kom ind og ud, og i venstre side var kontrolkontoret. Det er her, hvor I er nu. Da han var kommet igennem porten, åbnede en ny verden sig for ham. Store røde bygninger med maskinlarm, røg og støj lå lige fremme, og til højre lå skibsbygningsafdelingen. Her lå flere hele og halvt færdige skibe. Jørgen sukkede dybt. Hvordan skulle han overhovedet kunne finde rundt, når han engang selv startede som lærling? Hjælp Jørgen med at finde rundt. Brug den store model. Jørgen skulle først finde hen til maskinværkstedet for at aflevere mappen. Kan du hjælpe ham med at finde det? Udpeg maskinværkstedet på modellen. Brug trykknapperne. Findes bygningen endnu? Jørgen var nysgerrig og ville ned og se et af de store skibe, der blev bygget. Han vidste, at der skulle ligge et i dok 1. Men hvor søren var den henne? Hjælp Jørgen. Udpeg dok 1 på modellen. Findes den mon endnu? Hvad var der før i tiden, der hvor biblioteket er nu? 4

6 I lære Dagen var endelig kommet. Jørgen havde haft fødselsdag og var blevet 14 år. Nu var han gammel nok til at komme i lære på værftet. Hans far havde fulgt ham hen til værftet. Ind ad porten var de kommet. Sammen med mange, mange arbejdere havde de mast sig ind. Faderen havde fulgt Jørgen op til lærlingeværkstedet. Her havde han fået den første overraskelse. Lærlingemesteren, sådan hed den lærer, der skulle undervise Jørgen og de andre lærlinge, havde nemlig temmelig skrapt bedt ham om at tage hatten af. Man skulle altid tage hatten af, når man talte med en mester og faktisk med alle voksne. De første par dage som lærling var meget forvirrende for Jørgen. Man måtte ikke dit og dat. Der var nogle, der blev kaldt svende og andre mestre. De måtte mere end lærlingene. Man er mester, når man 1) er verdensmester i skibsbygning 2) bestemmer over svende og lærlinge Jørgen begyndte efterhånden at få styr på det med svende og mestre. Han var også begyndt at få lidt styr på, hvad det vil sige at være på værftet. Han var startet på fileskolen og arbejdede med at forme jern og stål med hamre og file. Hans fingre var ømme og hævede af al den banken og hamren. Prøv at se, om I kan finde et sted i udstillingen, hvor I kan se, hvad Jørgen lavede på fileskolen. Her er seks billeder af ting, som Jørgen kunne have lavet på fileskolen. Men to af dem er forkerte. Streg de forkerte ud. Hjælp Jørgen med at blive lidt klogere på, hvad forskellen er på en lærling, en svend og en mester. Find et sted i udstillingen, der handler om hierarki. Det betyder forskellen mellem folk. Få din lærer eller en fra museet til at hjælpe dig, hvis teksten er for svær at læse. Sæt ring om det rigtige svar. Man er lærling, når man: 1) er uddannet som lærer 2) lige er begyndt at arbejde på værftet for at lære et fag Man er svend, når man: 1) hedder Svend. Mange havde nemlig det samme navn 2) er uddannet på værftet til et bestemt håndværk 5 6