Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Transkript

1 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du oplevede at træde ind af døren? Jamen første gang det var godt man føler sig velkommen og ja at de altid har kaffe og te og småkager parat, så var det rart, man føler sig velkommen. Det giver sådan en følelse af at man er velkommen. De er meget søde og nemme at snakke med. Når man ved at man skal i terapi så tænker man at man skal ned og snakke med sådan en sur gammel psykolog. Ja så mødte jeg min terapeut og hun var ikke en sur gammel psykolog. Hun var frisk og glad. Hvordan var det så? Jamen det var underligt i starten at man skulle snakke med en man ikke kender. Man åbner sig rimeligt hurtigt og det er nok fordi man føler sig så velkommen det er lidt mere hjemligt her. Er det sådan noget der har betydet noget for dig? Ja. Hvad skete der så, hvad oplevede du? Jeg var til det der indskrivningsmøde med min terapeut og lederen her, hvor vi skulle beslutte om jeg skulle være her. Jeg fik et rigtig godt indtryk her hvor de forklarede de forskellige terapi former de brugte og hvilken slags uddannelse de har. Havde det betydning for dig? Ja det havde det. Jeg havde allerede besluttet mig for det inden jeg kom herned, fordi jeg havde gået i et familiehus i min tidligere kommune, før jeg kom herned. Det ville jeg gerne fortsætte med, fordi nu var jeg startet på noget så synes jeg ikke bare at jeg kunne stoppe midt i det hele. Hvad oplevede du så da du kom herned? Jeg syntes det var rigtig godt, fordi de var meget flinke når man trådte ind ad døren fordi de sagde hej når man trådte ind ad døren og det var dem alle sammen der sagde hej også selv om man ikke skulle have dem som terapeut. Det synes jeg var rigtig godt, i stedet for bare at snakke videre om deres ting. Kan du fortælle lidt mere om det? Jamen jeg synes det er rart at de lige tager sig tid til at sige hej til folk der kommer ind ad døren. Det er også noget man føler sig velkommen af. Og hvad så videre? Ja så gik vi i gang med terapien. Det var meget intensivt set i forhold til det jeg var vant til, så det var sådan meget underligt i starten for det var rigtig svært. Jeg prøvede på at forberede mig inden jeg skal her hen på det vi skal snakke om, fordi det jo er mig der bestemmer det, det synes jeg det var rigtig svært når man skulle gå så meget ind i min dybde af det. Det var jeg ikke vant til. Betyder det noget eller gjorde det en forskel? Jamen det var jo bare at jeg havde svært ved at sige det jeg gerne ville sige, fordi det jeg ville sige kommer ud på den forkerte måde. Jeg fik sagt ordene forkert så det ikke rigtig gav så meget mening. Hvad sagde din terapeut til det, kunne hun forstå det du sagde? Jamen det kunne hun godt, hun lagde ikke mærke til det fordi det var mere mig selv der lagde mærke til det, fordi jeg havde det anderledes inde i mit hoved og så kom det ud på en anden måde. Jeg tror det var følelserne der kom ud på en anden måde, det syntes jeg det har været rigtig meget. Kan du beskrive det lidt mere? Når vi skulle snakke om et eller andet så har jeg haft en ide inde i mit hoved om hvordan jeg skulle sige og så det kom ud på en anden måde og da tror jeg det har været mine følelse der har gjort det at jeg har sagt det på den anden måde. MM hvordan har det været for dig? Jeg synes det har været lidt underligt for mig når det var en vildt fremmed person man sidder og snakker med og så sidde og snakke om mine følelser. Det er lige noget man gør hver dag. Nej det er i alt fald ikke noget jeg gør hver dag. Hvordan var det så været? Det har været underligt. Jeg synes det har været rigtigt svært, i starten der blev jeg meget ked af det når jeg skulle snakke om mine følelser, men det bliver jeg ikke mere. Så der er sket rigtig meget. Kom de hjem til dig og skulle filme dig sammen med dit barn? Ja det var rigtigt underligt for det første så skulle de hjem til mig jeg kan i forvejen ikke lide at få gæster, det var også underligt. Og det med at hun skulle filme, der havde jeg rigtig svært ved at være mig selv og det har så også gjort at min datter ikke kunne være sig selv. Kunne du se det? Ja det kunne jeg se fordi hun var helt anderledes når bare vi var os. Når min terapeut var der og så var hun jo helt anderledes når vi var os og hun var lige pludselig helt oppe i det røde felt. Så du blev overrasket? Nej jeg blev ikke overrasket.for jeg vidste jo godt at det var svært for mig at filme og få folk hjem til mig, men jeg havde ikke regnet med at hun ville reagere så voldsomt. Jeg reagerede jo også jeg fik sådan en meget meget lys stemme. Så jeg også fik kørt hende endnu mere op end hun var i forvejen. Jeg synes det var pinligt at skulle sidde og se det bagefter. Jeg hader at se mig ser selv. Hvad oplevede du så med det, det er jo en del af det at gå herned? Jeg synes stadigvæk det er underligt, når hun ikke filmer så er det nemmere at være mig selv. Når hun filmer så skal jeg jo se det bagefter og så går jeg med det i tankerne. Kan du beskrive hvad det gør ved dig? Jeg bliver

2 nervøs jeg vil gerne gøre det så godt som overhovedet muligt, men gøre det perfekt det kan jeg overhovedet ikke finde ud af. Stiller du høje krav til dig selv? Ja jeg stiller rigtig store krav til mig selv, altså i nogen situationer er det rigtig slemt men kan jo også være rigtig godt. Hvad skete der så? Ja så startede jeg i gruppeterapien sammen med alle de andre mødre og der var jeg rigtig nervøs. Jeg startede næsten lige med det samme fordi jeg havde prøvet det hele i forvejen så jeg var åben for det hele, men jeg var stadig meget nervøs for det var jo nye mennesker og jeg skulle præsentere mig selv. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, vi sad til en individuel terapi og fandt ud af hvad jeg kunne sige om mig selv. Jeg kom i gruppen og så gik det jo meget godt. Jeg fik sagt det jeg havde planlagt at jeg ville sige. Hvordan var det så da du kom i gang? Jamen jeg synes det var godt og jeg tror det var gruppen jeg har fået mest ud af. Man hører jo om hinandens historier og det kan man relatere til sin egen historie. Det de andre får hjælp til det kan man jo tage til sig og prøve at gøre og så se om det hjælper og det har jeg sådan set gjort og det har hjulpet rigtig godt. Var det anderledes fik du også selv sagt noget i gruppen? Ja altså vi skulle lave sådan en mandala sådan at vi skulle tegne hvordan vores indre vejrudsigt sådan ser ud. Den skulle vi sidde og tegne og så skulle vi skiftes til at fortælle om vores mandala og så fik vi terapi samtidig med. Nogen gange så skulle vi også lave noget hvor vi skulle lave noget sandplay, det har vi lavet meget af i gruppen. Hvordan var det så at skulle være i Sandplay? Altså da jeg hørte om det så tænkte jeg at det virker altså ikke det der, det virker helt fjollet, men når man kommer i gang med det så virker det bare rigtig godt. Altså tænkte jeg ikke så meget over hvilken figurer jeg skulle vælge, jeg gik bare derop. Så tog min hånd bare en figur og så skulle jeg jo fortælle ud fra den figur. Det synes jeg egentligt var meget nemt. Du siger det ligesom din hånd, vil du prøve at beskrive det? Ja jeg stod jo bare og kiggede på alle de mange mærkelige figurer der var og vi havde fået et bestemt emne som vi skulle tage det ud fra. Fx om hvordan vores barns forhold var til os lige nu og så fik jeg bare en følelse af at den figur passer til det, ja så tager jeg den. Hvad var det for en oplevelse det der? Jamen jeg synes det var lidt underligt at det bare kom til mig sådan det havde jeg ikke regnet med. Jeg regnede med sådan et eller andet med jeg skulle stå og tænke over hvad de forskellige figurer sådan symbolisere det var jo meget nemt og ligetil at gå til. Så var det en overraskelse? Det var en overraskende oplevelse. Det havde jeg slet ikke forventet at det var noget som jeg kunne finde ud af. Man kom jo til at tænke over hvorfor min hånd den tog den figur, der må jo være en grund til det. Man kommer til at tænke på hvorfor hånden netop rækker ud efter lige nøjagtig den. Det kunne jo ligeså godt have været den helt anden i den anden ende, så der må være en grund til at den tager den figur det synes jeg at jeg kom meget til at tænke på. Hvad så når de andre gjorde det hvad oplevede du så? Jamen altså det tænkte jo også over hvad de andre de tog og hvorfor de havde taget den, vi skulle så fortælle om det. Jeg synes det var meget spændende at høre hvorfor de andre havde taget lige nøjagtig den figur. Nogen gange tænkte jeg at det havde jeg overhovedet ikke forestillet mig at den figur kunne symbolisere lige netop det. Kan du prøve at beskrive nogle af de forskellige forestillinger du havde? Der var nogen der havde taget en spiral med et hjerte på toppen, der tænkte jeg at det jo betyder masser af kærlighed, men hun har valgt at sige at det betyder splittet kærlighed, Ja, jo det kan det også godt betyde, man tænker forskelligt. Var det noget I talte om når du var i terapi? Vi snakkede med terapeuterne om det mens vi gjorde det der snakkede vi om hvorfor vi havde valgt det og om hvad vi tænkte om det og hvordan vi havde det med det. Og så har jeg også snakket med min individuelle terapeut om det der har vi også lavet noget sandplay. Hvordan oplevede du det? Det var lidt anderledes for det var lidt mere med følelserne og for mig var det også at putte min ex ud af mit hoved. Så det var meget anderledes det var lidt mere dybt. Da jeg skulle have min ex ud af mit hoved da tænkte jeg det kan godt være at jeg kan sætte ham her i sandet, men han er stadig oppe i hovedet, det var han så ikke helt alligevel, da jeg kom hjem. Så du oplevede at der skete noget? Ham har jeg fået sat et par gange, hvor jeg har oplevet at han er kommet tilbage. Hvad havde sådan betydning for dig i alt det her? At man får et tæt forhold til terapeuter og de andre mødre her i huset. Jeg snakker stadigvæk med Sidsel og Marlene Er det et netværk for dig? Ja det synes jeg det er, for vi snakker sammen rimeligt tit og terapeuterne, det er ligesom mine andre mødre, mine reserve mødre. Er det dem alle sammen? Jeg synes det er dem alle sammen fordi jeg har gået i gruppen så har jeg jo fået et meget tæt forhold til dem alle sammen, for de skiftes jo til at komme. Var de i gruppen allerede da du kom? De startede faktisk samtidig som mig vi har gået her næsten lige lang tid. Og det har været rigtigt spændende at følge deres udvikling om hvad der er sket med dem. Der er sket rigtig meget. Valgte du 2

3 simpelthen at flytte herned og få nogle venner eller netværk, kendte du nogle i forvejen? Jeg har det meste af min familie og jeg har mange venner her også og jeg har længe gerne villet flytte tilbage. Hvem støttede dig i at du skulle begynde her? Det var der sådan set ikke nogen der gjorde, på det tidspunkt der snakkede jeg ikke med min familie. Familiehuset i min tidligere kommune, de støttede mig. De havde hjulpet mig til at tage kontakt med min Familierådgiver her, så vi kunne få snakket om mine bekymringer for at flytte hertil. Var det din tidligere familierådgiver der hjalp dig med at komme videre her? Ja det snakkede jeg med familierådgiveren om, hun sagde at det var det her (FH) og det vidste jeg godt at der var og jeg ville jo gerne fortsætte med den behandling jeg nu var i gang med og så foreslog at vi kunne lave et møde hernede og det gjorde vi så, jeg havde fået at vide at der var 3 års ventetid Jeg kom ind alligevel så det var jo dejligt. Havde du ikke nogen der støttede dig i staten, vil du prøve at beskrive det lidt mere. Var det lidt Maja alene i verden? Jamen jeg var meget alene i verden jeg havde fundet en lejlighed og jeg tror en måned efter at jeg var startede her da tog jeg kontakt med min mor igen. Hun støttede mig helt fra starten af, da jeg tog kontakt til hende. Vidste hun det ikke før? Nej Har familien sagt noget? Både min mor og min storebror har sagt at de kan se en kæmpe stor forskel der er også mange af min mors venner der siger at jeg er en helt anden pige, at de kan se at den der meget stille og generte pige der ikke tør snakke med nogen Lige pludselig tør jeg at snakke med folk og have det sjovt med dem og at jeg tør sige min mening. Hvordan er det, at du har fået åbnet op? Jeg synes det er rigtig dejligt, jeg syntes ikke det var sjovt ikke at turde snakke med nogen, fordi jeg var ikke bange for deres reaktion. Det var rigtig dejligt lige pludselig at turde sige sine meninger og turde vise dem hvem jeg er. Min mor og min storebror de har aldrig vidst hvem jeg var fordi jeg også var meget genert overfor dem, og det er jeg ikke mere. Hvad med din datter, hun har set at der sker der noget med mor? Ja hun har sådan set også udviklet sig samtidigt med mig. Vil du prøve at beskrive det lidt mere? I starten da jeg flyttede hertil, da var hun meget oppe at køre da havde hun nogle meget høje hvin og hun ville ikke sove, det tog mig næste 3 timer hver aften at få hende til at sove, det var rigtig hårdt og prøve i 3 timer. Har hun udviklet sig? Ja hun blev meget glad og hun skriger ikke mere og nu lægger hun sig til at sove med det samme. Hun er ikke sådan en der bare hopper op på folk mere, hun er lidt mere tilbageholdende nu. Det var hun ikke før, hun var ligeglad med hvem folk var, bare at de ville tage hende op. Så på den måde er der sket noget? Ja jeg tror mest det er mig der har ændret mig. Hun reagerer jo ud fra mig. Jeg er gået rundt i den helt stille ligeglade verden så har hun jo også været ligeglad, så da jeg turde sige min mening og sige fra overfor folk så tør hun jo også. Så nu følger vi hinanden og det er dejligt! Prøv at fortælle noget mere om den udvikling hvor I har fulgt hinanden? Jeg er blevet bedre til at sige til hende hvis der er noget hun ikke må, det var jeg ikke særlig god til i starten, hvis der var et eller andet hun ville have så gav jeg hende det bare. Hvis jeg så sagde nej til hende så blev hun helt vildt sur og det var jeg rigtig dårlig til at håndtere, det er rigtig svært. Nu kan jeg godt sige nej til hende at det må hun ikke nu bliver hun ikke helt vildt sur nu. Nogen gange når jeg siger nej til hende så siger hun også selv nej det må jeg ikke Hun forstår det lidt bedre nu, jeg tror jeg er blevet bedret il at fortælle hende det på den rigtige måde i stedet for bare at sige nej. Er det en oplevelse du har med dig herfra? Ja, det er noget vi har arbejdet rigtig meget med at sige nej på den rigtige måde. Man kan jo ikke forvente at hun forstår når hun kun var 1½ år når jeg bare siger nej. Har hun også været i sandplay eller spædbarnsterapi? Nej, hun skal starte i spædbarnsterapi på mandag og det har været planlagt helt fra starten at hun skulle starte i spædbarnsterapi. Det er jeg meget spændt på hvordan det går. Jeg har også hørt fra nogle af de andre mødre der har haft deres børn i spædbarnsterapi. Der er nogle af dem der har reageret meget voldsomt og andre har næsten ikke reageret, jeg er spændt på hvordan hun reagerer. Jeg kunne godt forestille mig at hun bliver vred og jeg kunne godt forestille mig at hun bliver ked af det men jeg håber da på at det er noget hun bliver glad til sidst. Kan du fortælle lidt om den udvikling der sådan har været? Ja jeg synes udviklingen den er blevet meget bedre. Jeg er bedre til at håndtere hende og hendes følelser. Hun forstår mere når jeg siger noget til hende. Hun er blevet mere kontaktsøgende. Hun vil gerne have rigtig meget kontakt med mig og med vores familie Så vil hun have kontakt med alle nu? Nej ikke med fremmede mennesker, men folk hun kender som bor her, det vil hun rigtig gerne hun snakker om dem hver dag. Jeg synes det er rart at hun kan genkende folk og hun kan også genkende min storebrors bil. Nu 3

4 4 har mig og min storebror ikke haft så meget kontakt de sidste 2 år så lige pludselig så har vi meget kontakt og hun er rigtig glad for ham og han er også rigtig glad for hende og det er rigtig dejligt at se. Synes du at du kan bruge det i din hverdag? Jamen jeg bruger det meget i min hverdag. For nu er jeg lige startede i skole jeg har jo aldrig været særlig god til mange fremmede mennesker. Og allerede nu har jeg fået venner og jeg tager med på de ture der er, som der bliver arrangeret i klassen og jeg er ikke sådan genert i klassen. Så der er sket noget med dig, hvordan oplever du det? Aij jeg synes det er dejligt og jeg synes det er dejligt at starte på ny skole og få nogle nye venner og se dem efter skoletid. Det synes jeg er rigtig dejligt. Lad mig lige vende lidt tilbage til det med gruppe. Kan du ikke fortælle det der med at du er kommet i gruppen som du også ser efterfølgende? Ja, jeg er på udslusning. Hvordan er det så og at være på udslusning? Jeg synes det er underligt for nu har jeg jo brugt det siden hun var 2 uger gammel på terapi og arbejdet med mig og med hende ja så det er lidt underligt at vide at man snart er færdig med at gå i terapi. Og man kan blive været normal ligesom alle andre mennesker og kan gå i normal skole.. og skulle ud i den virkelige verden det er lidt underligt. Det sidste år har jeg kun været heroppe de der 2 gange om ugen Ellers har jeg ikke rigtig haft noget at give mig til for jeg kunne ikke rigtig gå i skole når jeg skulle passe alt der her terapi. Det kan jeg når jeg er på udslusning. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om at du har foldet dig ud eller du har sluppet dig fri. Hvordan har dine oplevelser været i det? Jamen jeg synes det har været gode oplevelser. Jamen ja det hele. Ja jeg synes det var svært i starten, der efter gruppen skulle vi blive og spise sammen. De andre de var ikke så indelukket og genert som mig de sad bare og snakkede. Jeg synes det var svært at komme med ind i en samtale, men det har også ændret sig det er jeg også blevet bedre til. Jar Jeg har fundet ud af at jeg bare skal spørge dem om hvad de snakker om. Hvad med fremtiden? Fremtiden da skal jeg meget gerne have en uddannelse. Ja jeg startede på HF og derefter skal jeg meget gerne på universitetet. Gerne i København eller Århus. Da jeg begyndte her der havde jeg en lille drøm om at begynde i HF jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge den til men jeg kunne bare godt tænke mig det for så har jeg lidt flere muligheder end uden noget som helst så det er lidt nemmere at forsørge min datter, men jeg troede ikke rigtig selv på det at det kunne lade sig gøre at jeg skulle kunne sidde sammen med 28 andre mennesker som jeg ikke kender. Og skulle stå og fremlægge foran dem, men det går jo egentligt meget godt med det. Hvordan oplever du det med at du ikke havde troet på det og så alligevel kunne du? Ja i starten da jeg ikke troede på det men efterhånden som jeg har udviklet mig da har jeg også udviklet min lyst til at gå i skole og lære noget. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære en hel masse. Så det er du jo i gang med, er det godt for dig? Ja det synes jeg at jeg er i alt fald rigtig glad for at jeg startede. Kan du kende den Maja der kom ind a døren første gang? Jeg kan godt kende hende men jeg har ikke lyst til at blive hende igen Kan du kende den Maja der er på vej ud? Ja det kan jeg også godt, det er mig! Den gruppe og de piger du har lært at kende, kan du sige lidt om hvad betydning det har for dig? Det har jo været sådan en lille miniverden hvor vi har kunnet prøve tingene, det vi har lært derinde, man kunnet prøve at sige tingene og prøve alt det vi havde lært. Der havde vi jo alle sammen det problem, vi var der jo alle sammen af næsten samme grund, så er der ikke nogen af os der ser ned på hinanden og det er rigtig godt. Så man får sin succes oplevelser og er spændt på at komme i den rigtige verden. Altså da jeg kom, da følte jeg mig ikke rigtig velkommen nogen steder jeg følte mig ikke engang velkommen ved min familie Det er rigtig rart at der er et sted hvor man føler sig velkommen og hvor man kan tro på at man også kan føle sig velkommen andre steder og at det ikke er en selv der er noget galt med. Hvad har betydet mest for der her i huset er der en ting eller flere ting? Jamen det er jo det forhold vi har fået til hinanden mig og terapeuten her nede og de andre mødre, det betyder rigtig meget. Jeg ved faktisk ikke om Sidsel og Marlene er udskrevet, men dem har jeg har kontakt med og det er dem i gruppen. Var det de eneste i gruppen? I starten var der 3 andre men de gik ud rimeligt hurtigt. Så kom der nogle nye men de forsvandt også rimeligt hurtigt, dem lærte man faktisk ikke rigtig at lære at kende. Betyder det noget for dig? Ja det betyder noget at der kommer nogen som kun er der i kort tid. Jeg synes ikke det er specielt rart at de er der 2 3 gange og så er de væk igen for man sidder jo og fortæller dem hvordan man har det og om ens følelser og forhold til ens barn. Så det betyder jo noget at de er der og så bare efter 3 gange så er de væk igen Gjorde det noget ved dig?

5 5 Det gjorde ikke sådan at jeg ikke havde lyst til at fortælle og sådan men jeg synes stadigvæk at det er nogle trælse oplevelser for da de kom ind så regnede vi jo med at de skulle blive der gruppen ud og at vi skulle lære dem at kende, men det synes jeg ikke rigtig at vi nåede. Oplever du at det formål du kom herned med er opfyldt. Kan du binde en sløjfe på dit forløb? Ja det synes jeg godt at jeg kan, altså jeg har ikke den der følelse af at jeg er en dårlig mor mere, det havde jeg i starten. Da tænkte jeg at jeg var en dårlig mor, hvorfor siger de det ikke bare, de kan bare sige. Så fandt jeg ud af at de ikke gik og tænkte det, men at det var noget jeg forestillede mig inde i mit hoved. Det har gjort mig rigtig ked af det at jeg har forestillet mig det. Men nu tror jeg på at jeg er en god mor. Dine venner har de også kunne se at der er sket noget med dig? Ja de kan godt se at der er en forskel fra starten af og til nu. Jeg gider starte en samtale også selv om vi ikke har noget at snakke om så faktisk bare finde på et emne. Det har jeg ikke kunnet finde ud af før. De synes det er rigtig rart at jeg er begyndt at snakke med dem og snakke mere med dem. Og det er ikke bare sådan noget ligegyldigt noget. Ja jeg oplever at jeg har mere lyst til at snakke med dem, jeg har ellers altid haft det at jeg godt kan lide stilhed og det kan jeg ikke så meget mere. Nu vil jeg gerne have nogen at snakke dem. Gerne hver dag ja. Og det er anderledes eller hvad? Ja det er meget anderledes jeg har eller bare haft det sådan at jeg gerne vil være mig selv. Var der noget andet der styrede dig? Ja jeg tror det var frygten for de andre, der var jeg bange for hvordan de reagere hvis jeg sagde noget, at de ville grine af mig eller se mærkeligt på mig og at de ikke kunne lide mig hvis de sagde et eller andet. Og den frygt er der ikke mere? Den er der stadig med det er ikke den der tager overhånd. Hvordan er det at være så forvandlet? Jeg synes det er dejligt, jeg synes det er rigtig dejligt, bare det at jeg selv kan bestemme hvad jeg vil og at jeg kan snakke med stort set alle at det ikke er et problem længere Og at jeg kan tage initiativ til at lave et eller andet med mine venner. Før var det dem der skulle tage initiativ til et eller andet, men det har jeg ikke tid til at vente på længere. Jamen jeg synes der skal ske noget det skal ikke bare være sådan at man sidder og triller tommelfingre dagen lang det er altså også været kedeligt i længden. Skal vi lade det være punktum. Ja lad os det.