Faglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden
|
|
- Ejnar Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden Projektbeskrivelse December 2015 Helle Bjerg, Pernille Hansen, Søren Hornskov, Rikke Lawsen, Hanne Marcher og Camilla Nørgaard Problemfelt I kølvandet på skolereformen er der kommet øget fokus på, hvordan de faglige eller pædagogiske dimensioner i skoleledelse kan styrkes. Dette fokus hænger tæt sammen med reformens målsætninger om et øget fokus på læring med henblik på at alle børn skal lære mere og trives bedre i skolen. (Bjerg and Staunæs 2014; Bjerg and Vaaben 2015)Dette fokus ses politisk og styringsmæssigt både nationalt og kommunalt, hvor skoleforvaltningerne i høj grad skærper det styringsmæssige fokus på, hvordan skoler og dermed også skoleledelser arbejder med at forbedre alle elevers læring 1. De aktuelle politiske og styringsmæssige svar på hvordan de faglige eller pædagogiske dimensioner af skoleledelse kan styrkes med tydeligt effekt for elevernes læring, formuleres i vid udstrækning i forlængelse af det internationale forskningsfelt, der samler sig omkring spørgsmålet om, hvad der karakteriserer effektive skoler og skoleledelse i forhold til at øge elevernes læring R. Den form for ledelse, som denne gren af skoleledelsesforskningen men i vid udstrækning også politisk og styringsmæssigt aktuelt udpeges til at være god eller effektiv skoleledelse går under betegnelsen ledelse for læring eller i dansk sammenhæng læringscentreret skoleledelse eller elevcentreret skoleledelse (Robinson 2015). De udviklingstendenser og forandringsambitioner som løber sammen i den aktuelle uddannelsespolitik og det felt af international skoleledelsesforskning, der kan betegnes ledelse for læring angiver, hvordan effekt uddannelses- og skoleledelse rette sig mod ledelse af undervisning og læring. I kølvandet herpå udpeges brugen af data og feedback, samt inddragelse af evidens- eller forskningsinformeret viden i udvikling af praksis, som centrale ledelsesopgaver eller dimensioner. Sigtet er en ledelse og en skoleorganisation, der samarbejder om at følge elevernes læring og læringsudbytte og få feedback på effekten af undervisning eller andre udviklingsindsatser. Der er således tale om et tæt parløb mellem transnationale og nationale uddannelsespolitiske tiltag og et givent felt af forskning i skoleledelse og school efficiency. Projektet Faglig skoleledelse i samspil med brug af data, evidens og forskningsviden følger og undersøger, hvordan sammenløbet af disse policytendenser og ledelsesteorier og modeller om- og oversættes i dansk skoleledelsespraksis. Projektet stiller og forfølger spørgsmål om, hvordan skoleledere aktuelt definerer og agerer i forhold til deres ledelsesopgaver i relation til skolereformen og ikke de særlige fordringer og forventninger til ledelsens rolle i realiseringen af målsætninger om øget læringsudbytte for alle børn. Og det ser på, hvordan skoleledelsens praksisser, men også forventninger og forestillinger om ledelse formuleres og formes i samspillet mellem skoleledelsen fortolkninger og forståelser af problemstillinger og 1 Dette er en forkortet version af projektbeskrivelse. En udfoldet version kan findes på [link] 1
2 ledelsesopgaver i egen praksis og de ovenstående tendenser og mere eller mindre eksplicitte politiske krav. Aktuelt projektdesign Aktuelt er projektet koncentreret omkring en undersøgelse af, hvordan modeller for og tænkningen omkring læringscentreret skoleledelse kommer i spil i dansk skoleledelsespraksis og sekundært, samt hvordan skoleledere arbejder med data og feedback på deres egen praksis i brugen af evalueringsredskabet CALL- DK. Projektet har i denne udformning to forbundne, men også selvstændige spor. Projektets udviklingsspor: CALL-DK et evalueringsværktøj til udvikling af læringscentreret skoleledelse i praksis Projektets udviklingspor sigter på at bidrage til forskningsinformeret skoleudvikling i praksis. I dette spor en gruppe af forskere, videnmedarbejdere og udviklingskonsulenter med at anvende forskningsviden i oversættelse og omsættelse af det amerikansk- baserede evalueringsværktøj Comprehensive Assessment of Leadership for Learning (CALL). Formålet i dette spor er at udvikle og tilbyde et evalueringsværktøj som kan understøtte skoleledelser og forvaltninger i samarbejdet om at understøtte og styrke faglig og pædagogisk skoleledelse i praksis. Ambitionen med udvikling af CALL- DK er at udvikle og tilbyde en samlet tilgang til udvikling af læringscentreret skoleledelse i praksis. En tilgang som både er informeret af forskningsviden og systematisk data om og feedback på ledelse og samarbejdsformer i egen organisation, og som samtidig lægger op til skoleledelsernes arbejde med at formulere og fastholde af egne ledelsesudfordringer og udviklingsperspektiver i tæt forbindelse til den enkelte skoles kontekst. Udviklingssporet indskriver sig således meget direkte i det ovenstående felt idet det sigter på at udvikle og tilbyde et standardiseret og standardiserende udviklingsværktøj som CALL- DK. Samtidig er det også ambitionen, at forskningsviden og forskningsbaserede koncepter skal udformes og sættes i spil på måder som involverer de professionelle og giver plads til deres oversættelse og kontekstualisering af viden og koncepter. Både i forhold til de specifikke kontekster, som de professionelle skal agere i, men også i forhold til de udviklingsambitioner og udfordringer, som de professionelle selvudpeger i forhold til deres praksis. En gennemgående forståelse er her, at brug af forskningsviden i udvikling af professionelle praksisser fordrer oversættelse eller translation, og at forskningsviden her ikke kan bestemme eller determinere, hvordan der skal handles i praksis, men kan være med til at informere, systematisere, kvalificere og konditionere analyser og forståelser af og dermed handlinger i praksis (Robinson 2015; Bjerg and Staunæs 2014; Nerland and Jensen 2012). Denne del af projektet er en videreførelse af arbejdet med at oversætte evalueringsværktøjet Comprehensive Assessment of Leadership for Learning (CALL) til brug i en dansk skoleledelsespraksis. Fase 1 (efterår 2014/forår 2015) fokuserede på den sproglige oversættelse og tilpasning af surveydelen af CALL og den bagvedliggende teoretiske model for ledelse for læring, som udgør grundlaget for CALL. (Røvik 2007; Bjerg and Weinreich 2015). Forskningsinformeringen i denne fase har kort fortalt dels bestået i at kvalitetssikre oversættelsen af spørgeskemaet ved at fastholde forbindelsen og referencerne til forskningsgrundlaget i form af den teoretiske model for læringscentreret skoleledelse og det 2
3 bagvedliggende forskningsfelt, samt gennemførelse af en systematisk valideringsproces (Kelley and Halverson 2012; Halverson and Dikker 2011; Blitz, Salisbury, and Kelley 2014; Kelley et al. 2012) Fra efteråret 2015 går vi ind i fase 2 i udviklingssporet. Fokus i denne fase er forskningsinformeret udvikling og konceptualisering en samlet model for brugen af CALL- DK i praksis. I denne fase er der særligt fokus på udvikling af feedback- delen af CALL- DK. Det vil sige, hvordan skoleledelser introduceres til og anvender CALL- DK som evalueringsværktøj på deres egen skole og især, hvordan skoleledelser kan anvende data og feedback fra CALL- DK til videre analyse og udvikling af deres egen ledelsespraksis og samarbejdsformer på skolen. Udviklingssporet gennemføres som et pilotprojekt i samarbejde med Odense Kommune. Her samarbejder forskere og konsulenter fra UCC med skoleledelsesteam fra 6 skoler og forvaltningsrepræsentanter i et forløb, som indeholder introduktion til og gennemførelse af survey på egen skole, samt fælles analyse og bearbejdning af data og feedback fra CALL- DK med henblik på udvikling af egen ledelsespraksis. Udviklingssporet udmunder i udarbejdelsen af et samlet koncept for anvendelse af det onlinebaserede surveyredskab CALL- DK til udvikling af skoleledelsespraksis. De produkter, som udvikles i denne proces er Fælles seminarer. Udvikling af indhold og form for fælles seminarer som etablerer en fælles videns- og forståelsesramme for brugen af CALL- DK i egen skole og ledelsespraksis. Feedbacksessioner. Udvikling af processer og samtalekoncepter for samarbejdet mellem konsulenter og skoleledere om analyse af data og feedback fra CALL Feedbackrapporter. Udvikling af skabelon for, hvordan data og feedback fra CALL- DK analyseres og præsenteres så det tilpasses den enkelte skoles behov og udviklingsperspektiver. Modeller for skoleledelsernes eget arbejde med data og feedback før under og efter feedbacksessioner med henblik på at bruge data og feedback til analyse og udvikling af handleperspektiver i egen praksis. Udformning af materialer og modeller til brug i forløbet Systematisk erfaringsopsamling og beskrivelse med henblik på konceptualisering Projektets forskningsspor: Læringscentreret skoleledelse i aktion mellem standardisering og kontekstualisering Projektets aktuelle forskningsspor lægger sig i forlængelse af dette blik og interessen for samspillet mellem professionelles vidensskabelsesprocesser i samspillet med forskellige former for forskingsviden, evidens og data. Forskningssporet har til formål at skabe teoretisk og empirisk forskningsviden om, hvordan faglig ledelse defineret som ledelse for læring/læringscentreret skoleledelse i policy og forskning oversættes og omsættes af skoleledere i mødet med deres specifikke skolekontekster og ledelsespraksisser. Hvad sker 3
4 der i praksis, når skoleledelser sætter sig for at arbejde med et øget fokus på læring? Hvordan kobler skoleledere sig på de forståelser af ledelse, som de møder indenfor læringscentreret skoleledelse i forhold til de forståelser, udfordringer og forandringsambitioner, som de allerede har i forhold til skoleledelse på netop deres skole? Hvilke former for viden om skolen og om ledelse kan gøre sig gældende, når skoleledere arbejder med data og feedback om ledelsespraksisser og samarbejdsformer ud fra et standardiseret evalueringsværktøj som CALl- DK? Hvilke ledelsesmæssige mulighedsrum åbner sig og hvilke lukker sig, når skoleledelser ser på deres skole og ledelsespraksisser gennem de blikke, som CALL- DK producerer? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive undersøgt i forskningssporet. Forskningssporet gennemføres i tæt tilknytning til udviklingssporet, og som det vil fremgå vil aktiviteter i de to spor være delvist overlappende, idet forskningssporet vil følge udviklingssporet og producere empiri og analyser af udviklingssporet, som føres tilbage og informerer udviklingsdelen. Samtidig vil forskningsspørgsmål og de teoretiske begreber og empiriske analyser i forskningssporet være formuleret ud fra forskningsinteresser, der rækker ud over udviklingssporet. Forskningssporet henter således også teoretisk og analytisk inspiration fra andre forskningsfelter end dem, der indgår i udviklingssporet. Formålet med forskningssporet er at skabe viden om, hvordan skoleledere oversætter og omsætter læringscentreret skoleledelse i deres egne skolekontekster og ledelsespraksisser. Her vil forskningssporet følge, hvordan skoleledelserne møder, forstår og arbejder med CALL- DK som led i pilotprojektet. Forskningssporet kommer altså til trække på empiri fra udviklingssporet gennem empiriske analyser af, hvordan skolelederne arbejder med at bruge data og feedback fra CALL- DK til at understøtte og udvikle egne ledelsespraksisser og samarbejdsformer. For at kunne stille skarpt på skoleledelsernes translationer af læringscentreret skoleledelse og CALL- DK som en måde at translatere forskningviden, data og feedback anvendes dels perspektiver på translation med fokus på meningsskabelse i de lokale organisatoriske kontekster og for de professionelle (Se fx Røvik 2007). Vi har dog også valgt at trække på begrebsliggørelser og analyser fra det voksende felt af sociomaterielle studier af translationer og vidensskabelse i professionelles interaktioner med forskellige vidensformer og vidensobjekter (Fenwick 2014, 50). I dette perspektiv bliver det analytiske blik på oversættelser af læringscentreret skoleledelse til et blik på, hvordan læringscentreret skoleledelse gøres og enactes og dermed også hvordan det performes og bliver til gennem gørelser eller praksisser. Det vil sige, at vi skærper det analytiske fokus på, at læringscentreret skoleledelse ikke bare er en teori, en viden eller en ledelsespraksis som er eller har et fast defineret indhold, som kan overføres til praksis. Læringscentreret skoleledelse bliver i stedet et analytisk objekt, som vi fremanalyserer. Forskningssporet tager således afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan gøres læringscentreret skoleledelse og hvad bliver det til i skoleledelsespraksisser og - forståelser, når skoleledelser interagerer med CALL-DK som evaluerings- og udviklingsværktøj? Herunder: - Hvilket blik og hvilken viden skabes om samarbejdsformer og ledelsespraksisser i skoleledernes interaktioner med CALL-DK, både i form af en standardiserende forståelsesramme for læringscentreret skoleledelse og i form af data og feedback? 4
5 - Hvilke former for spørgsmål, problemforståelser, forandringsambitioner og mulighedsrum for ledelse understøttes, udvikles og produceres i interaktionen med CALL- DK? Og hvad gøres usynligt, uønskeligt eller umuligt? - Hvilket blik etablerer skoleledelser på hidtidige og fremtidige ledelsespraksisser og samarbejdsformer i skolen i interaktionen med CALL-DK? I udviklingen af teoretiske og analytiske perspektiver arbejder vi i projektet ud fra en optagethed af oversættelses- eller translationsprocesser med henblik på at udvikle analytiske greb 1) kan følge skoleledelsernes arbejde med at oversætte eller translatere læringscentreret skoleledelse i interaktionen med CALL- DK og 2)kan analysere selve oversættelsesprocessen af CALL- DK. Forskningssporets design og empiriske materiale består af interview og observationer af skoleledelsesteams arbejde med CALL- Dk, samt yderligre empiriske undersøgelser af, hvordan de i praksis arbejder med ledelsesopgaver, som de selv udpeger og forbinder med en forståelse af læringscentreret skoleledelse. Vi arbejder her videre med at afsøge teoretiske begreber, der kan skærpe vores analytiske Projektet sigter således på at skabe viden om, hvordan skoleledelser i praksis oversætter eller translaterer dels aktuelle fordringer og forventninger til skoleledelsens rolle i et øget fokus på læring, samt mere specifikt brug af data, evidens og forskningsviden i praksis. Projektet vil dels bidrage med empiriske analyser af aktuelle udviklinger i skoleledelses praksisser i interaktion med fordringer om øget fokus på læring, brug af data, evidens og forskningsviden i en reformkontekst. Samtidig har projektet også en mere teoretisk eller analytisk ambition om at bidrage til forståelser af såvel faglig skoledelse, men også analyser af standardiseringsprocesser. Projektets resultater informerer løbende udviklingssporet, og vil samtidig bidrage med selvstændige analyser og publikationer, der retter sig henholdsvis mod professionsfeltet, mere specifikt skoleledere, uddannelsesledere og forvaltning, samt forskningsrettede publikationer og konferencepræsentationer. 5
6 Referencer Bjerg, Helle, and Dorthe Staunæs Læringscentreret Skoleledelse. Tænketeknologier Til Forskningsinformeret Skoleledelse. Frederikshavn: Dafolo. Bjerg, Helle, and Nana Vaaben, ed At Lede Efter Læring. Ledelse Og Organiseringer I Den Reformerede Skole. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Bjerg, Helle, and Elvi Weinreich Translating and Transforming (a) CALL for Leadership for Learning. Copenhagen. Blitz, Mark H., Jason Salisbury, and Carolyn Kelley The Role of Cognitive Validity Testing in the Development of CALL, the Comprehensive Assessment of Leadership for Learning. Journal of Educational Administration 52 (3): doi: /jea Fenwick, Tara Sociomateriality in Medical Practice and Learning: Attuning to What Matters. Medical Education 48 (1): doi: /medu Halverson, Richard, and Seann Dikker Formative Leadership for Learning. In, Hornskov; Søren, Høvsgaard, Laura og Bjerg, Helle. 2015: Review: Brug af data i skoleleledelse. KØbenhavn: UCC Kelley, Carolyn, and Richard Halverson The Comprehensive Assessment of Leadership for Learning : A Next Generation Formative Evaluation and Feedback System. Journal of Applied Reserach on Children: Informing Policy for Children at Risk 3, (2). Kelley, Carolyn, Richard Halverson, Eric Camburn, and Mark Blitz The Design and Validation of the Comprehensive Assessment of Leadership for Learning (CALL) Formative School Leaderassessment. In, 35. Nerland, Monika, and Karen Jensen Epistemic Practices and Object Relations in Professional Work. Journal of Education and Work 25 (1): doi: / Robinson, Viviane M. J Elevcentreret Skoleledelse. Frederikshavn: Dafolo. Røvik, Kjell Arne Trender Og Translasjoner. Ideer Som Former Det 21. århundrets Organisasjoner. Edited by Universitetsforlaget. Oslo. 6
Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereLedelse med Data (CALL-DK)
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Ledelse med Data (CALL-DK) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis)
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereLedelse for læring gennem observation af undervisning (LOU)
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15
At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereLedelse og medledelse med fokus på børn og unges læring
Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereDATA, DER BEKRÆFTER ELLER UDFORSKER
DATA, DER BEKRÆFTER ELLER UDFORSKER OM SKOLELEDERE DER BRUGER DATA OG FEEDBACK I UDVIKLINGEN AF EGEN PRAKSIS Publiceret: 30. juni 2017 Forfattere: Camilla Nørgaard, Søren Buhl Hornskov, Pernille Hansen,
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereStatus på folkeskolereformen i Odense
Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 5. temadag 29. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune Ledelsesforløb
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 1. temadag 24. september 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune Mikael
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereHelle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse
Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereLedelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed
Ledelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed Oplæg ved konferencen Nøglen til succesfuld udvikling af innovation i undervisningen ved ATV 20. april 2018 Mathilde Hjerrild Carlsen, CBS og UCC
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereBrug af data som anledning til professionel læring
Brug af data som anledning til professionel læring Randers Kommune 10. december 2015 Søren Hornskov, forskningsprogramleder Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring Angående evaluering af
Læs mereHvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?
Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereModul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)
Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereNår lærerne udvikler kvaliteten indefra
Nyt fra forskningen om e-læring Når lærerne udvikler kvaliteten indefra Bent B. Andresen, bba@edu.au.dk DPU, Aarhus Universitet Indhold Hovedpunkter: 1. Indramning af kvalitet i e-læringstilbud 2. Udvikling
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard
ARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard 17. juni 2015 Dato August 2015. Dette arbejdspapir er revideret efter seminar den 17. juni
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVelkommen til Startkonferencen
Velkommen til Startkonferencen Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev og Nyborg/Kerteminde Torsdag d. 20. november 2014 Mikael Axelsen Uddannelse: -
Læs mereUdkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen
Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereARBEJDSPAPIR. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard
ARBEJDSPAPIR Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard 17. juni 2015 Dato 17. juni 2014 Arbejdspapir Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg
Læs mereHvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages?
Mundtligt spørgsmål Mht udbud kikket på om dette følger årsplanerne på skolerne, om man har tænkt på om dette indarbejdes i årsplaner? Svar Vores plan er, at vi kontakter forvaltningerne og snakker med
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereChristina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018
Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs mereVelkommen til 6. temadag
Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og
Læs mereAP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereEtibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse
Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden
Læs merePædagogisk ledelse som udviklingsområde
Skoleudvikling I Praksis Forår 2018 Pædagogisk ledelse som udviklingsområde - Søren Tholstrup, partner i Pluss SIP 4: Kvalitetsudvikling 1 Agenda 1. Pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling 2. Erfaringer
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereProjektleder: Kristian Munksgaard. Rollen overtages af Søren Smedegaard
ID 655 Bevægende læring 2.0 Projektleder: Kristian Munksgaard. Rollen overtages af Søren Smedegaard 01.01.2018 Ledelsesreference: Anders Nørgaard Move-reference: Ulla Refstrup Mulbjerg Kommentarer fra
Læs mere