Pædagogisk ledelse som udviklingsområde

Transkript

1 Skoleudvikling I Praksis Forår 2018 Pædagogisk ledelse som udviklingsområde - Søren Tholstrup, partner i Pluss SIP 4: Kvalitetsudvikling 1

2 Agenda 1. Pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling 2. Erfaringer med og anbefalinger til pædagogisk ledelsesfeedback 3. Pædagogisk ledelse i en tid med ressourceknaphed 2

3 Min baggrund for oplægget Ansvarlig for uddannelsesområdet i Pluss Tæt samarbejde med LSP Overordnet programleder for Program for pædagogisk ledelse Overordnet projektleder for Ledelsesudvikling I praksis (LIP) på erhvervskolerne Projektleder for Uddannelsernes Talent Leadership Academy i Region Midtjylland Projektleder for kortlægning af lærernes arbejdstid op til OK11 og OK13 Projektleder for udarbejdelse af Vejledning til indberetning af data om anvendelsen af lærernes arbejdstid på det gymnasiale område 3

4 Pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling 4

5 Pædagogisk ledelse Ledelse i en pædagogisk verden Etablering af mål og forventninger Ledelsens opgave er her at skabe konsensus blandt lærerne om, hvilke mål skolen skal arbejde efter, og hvilke forventninger der er til deres arbejde. Strategisk ressourceforbrug Det strategiske ressourceforbrug rummer evnen til at bruge pædagogiske kriterier til prioritering af ressourcer, såsom økonomi, tid, personale, aktiviteter med mere, så det kommer elevernes læring til gavn. Planlægning, koordinering og evaluering af undervisningen Denne dimension rummer lederens opmærksomhed på undervisningen fra planlægning til evaluering og kvalitetssikring. Ledelse af læreres læring og udvikling Den pædagogiske leder skal sørge for, at lærerne lærer hele tiden, så de har de bedste forudsætninger for at hjælpe eleverne med at lære bedst muligt. Sikring af et velfungerende og trygt miljø Det sidste aspekt omfatter de basale rammer, spilleregler og rutiner, som skal være tilstede for, at både elever og lærere trives. Viviane Robinson 5

6 Pædagogisk ledelse pædagogisk ledelsesfeedback Topledelse Uddannelseschefer Pædagogiske ledere/uddannelsesledere Lærere - Lærerteam 6

7 Erfaringer med og anbefalinger til pædagogisk ledelsesfeedback 7

8 Formålet med Program for pædagogisk ledelse At styrke pædagogisk ledelse på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne ved at stille skarpt på feedbackrelationen mellem leder og lærer. 8

9 Tre feedbackdesign 9

10 Deltagerne i Program for pædagogisk ledelse 10

11 Forløbet i Program for pædagogisk ledelse 11

12 Design 1: Udviklingssamtaler med den enkelte lærer Formål: At udvikle den pædagogiske leders evner til at gennemføre udviklingssamtaler. At den enkelte lærer får mulighed for at deltage i et forløb, der fokuserer på fagdidaktisk udvikling gennem feedbacksamtaler. At udvikle den pædagogiske leder til at identificere egne udviklingspunkter i forhold til at gennemføre feedbackprocesser. 12

13 Design 2: Aktionslæringsforløb med leder- og lærerteam Formål: At den pædagogiske leder udvikler sine kompetencer til at lede, motivere og facilitere udviklingsarbejdet i et lærerteam med udgangspunkt i aktionslæring. At den pædagogiske leder styrker lærerteamets evne til systematisk at arbejde med fagligpædagogisk udvikling og undervisning. 13

14 Design 3: Udviklingssamtaler med den enkelte lærer baseret på QTI-data Formål: At den pædagogiske leder får forskningsbaseret viden om klasseledelse og adgang til data fra QTI-målinger blandt lærere på egen skole. At den pædagogiske leder introduceres til en procedure for feedback på lærernes QTImålinger og trænes i coachende samtaler. 14

15 Datagrundlag: Design 1 og 2 Alle feedbacksituationer og forløb bør tage udgangspunkt i konkret viden om undervisningen eller andre forhold på skolen herunder eksempelvis: Datainformerede strategier og handlingsplaner Særligt bearbejdede data genereret lokalt eller trukket fra ministeriets datavarehus, databank, forløbsstatistikken mv. herunder karakterer, frafald, elevtrivsel, løfteevne mv. Observationer Data skal tilvejebringes i en form, så det bliver relevant for ledernes egen praksis, f.eks. ved at disse data foreligger på klasse-, hold-, årgangs- eller fagniveau. Datagrundlaget er ikke fastlagt på forhånd det mest relevante datagrundlag skal vælges 15

16 Datagrundlag: Design 3 Styring-kontakt modellen Ideal Selvbillede QTI: Questionaire on Teacher Interaction Klassen 16

17 Datagrundlag: Design 3 8 mønstertyper Teacher-student relationships and interactions as a factor in learning environments, Theo Wubbels - Utrecht University 17

18 Datagrundlag: Skolerapporter baseret på evalueringen 18

19 Professionelle samtaler Game master modellen Karl Tomm s spørgsmålstyper 19

20 Værktøjer Rammespørgsmål Refleksionsark Logbog Portfolio Forberedelsesskemaer Referatskabeloner Mv. 20

21 Et spørgsmål til jer Kan I se relevansen af de tre design og tror I anvendelsen har en effekt? 21

22 Hovedkonklusionen Program for pædagogisk ledelse har haft en effekt på de deltagende skolers pædagogiske ledelseskapacitet og -praksis. På tværs af de tre design viser evalueringen, at lederne har oplevet sig i nye roller og har følt sig rustet til at facilitere refleksive processer blandt lærerne. Evalueringen viser også, at lærerne har oplevet positivt udbytte ved at indgå i udviklingsprocesser med både ledere og kolleger. Evalueringen har desuden dokumenteret og skabt indsigt i, hvordan de tre design virker forskelligt i forhold til at styrke kapacitet og/eller praksis på organisations- og/eller individniveau. 22

23 Effekter på pædagogisk ledelseskapacitet og praksis 23

24 Design 1: Udviklingssamtaler med den enkelte lærer Topscorerskolen 24

25 Design 2: Aktionslæringsforløb med leder- og lærerteam - Topscorerskolen 25

26 Design 3: Udviklingssamtaler med den enkelte lærer baseret på QTI-data Topscorerskolen 26

27 Design 1: Udviklingssamtaler med den enkelte lærer Feedbackdesign 1 er et umiddelbart tilgængeligt design, der kan styrke eksisterende praksis. Designet kan primært ændre samtaleformen mellem ledere og lærere og derigennem påvirke rolleforståelsen for begge parter. Det er krævende for lederne at træde ind i en ny rolle, og de har oplevet stort udbytte af at blive coachet i denne rolle, samt stort udbytte af de konkrete tips og tricks til at gennemføre professionelle samtaler. Længerevarende vekselvirkning mellem træning og praksis altså udover programperioden vil helt sikkert kunne bidrage til en bedre forankring og bedre resultater. Det er tydeligt, at det er en udfordring at skabe et datainformeret grundlag for samtalerne. Her er der brug for et udviklingsarbejde og inspiration til lederne. 27

28 Design 2: Aktionslæringsforløb med leder- og lærerteam Feedbackdesign 2 er et krævende design at bringe i spil grundet designets iboende organiseringsmæssige kompleksitet. Men designet tilbyder samtidig en høj grad af involvering i bredden blandt både leder- og lærerteam. Designets anvendelsesmuligheder spænder vidt lige fra den enkelte lærers nære udfordringer, til omfattende problemstillinger om skolernes virke og rolle. Det er derfor et design med stort potentiale for at skabe udvikling og forankring. Men det er også et design, der i høj grad fordrer en parathed til, at lærerne arbejder med sig selv og er parate til at reflektere over egen udvikling. I situationer, hvor denne parathed ikke i udgangspunktet er forholdsvis stærk, bør det overvejes at starte med andre metoder. Designet stiller store krav til lederne om at holde samtalerne i teamet på sporet. 28

29 Design 3 Design 3: Udviklingssamtaler med den enkelte lærer baseret på QTI-da Feedbackdesign 3 kan som en variant af design 1 med sit meget tydelige datagrundlag tilføre noget nyt til den eksisterende pædagogiske ledelsespraksis. Det tydelige datagrundlag kan kombineres med design 2, alt efter situationen på skolen og dens udgangspunkt for udvikling. Det er en kendsgerning, at arbejdet med det tydelige datagrundlag kræver et professionelt setup vedr. datafangst og - behandling, så QTI profiler og -rapporter kan fremstilles hurtigt og sikkert, efter at spørgeskemaer er besvaret. Designet kræver et solidt kendskab til den bagvedliggende forskning for at kunne facilitere refleksive processer i den pædagogiske ledelsesfeedback. Ellers er der risiko for, at samtaler afspores af usikkerhed om datagrundlag og bagvedliggende teori. 29

30 Generel anbefaling Helt overodnet anbefaler vi, at skoler anvender de tre design eller varianter heraf med afsæt i en bevidst prioritering af behov og forudsætninger. Det kan indbefatte, at skolerne kombinerer anvendelsen af de tre design med et helhedsorienteret mål om styrkelse af den samlede pædagogiske ledelseskapacitet og - praksis men anvendelsen bør være prioriteret. 30

31 Specifikke anbefalinger Det giver mening at bruge design 1 på skoler med relativt lav udviklingskapacitet eller på skoler, som har brug for hurtige positive resultater i relation til praksisnære, individuelle problemstillinger. Formulering af konkrete udviklingsmål og anvendelse af data evt. QTI-data bør prioriteres særligt. Det giver mening at bruge design 2 på skoler, som kan afsætte betydelige ressourcer til indsatsen, og som også er parate til en samlet strategisk udvikling med stærk involvering af lærerne i team. Portfolioarbejdet bør prioriteres særligt for at udnytte dets potentiale som udviklingsredskab. Endvidere bør anvendelse af data evt. QTI-data prioriteres særligt. Det giver mening at bruge design 3 på skoler, som bevidst prioriterer anvendelse af forskningsinformeret viden om klasseledelse i kombination med at tilvejebringe et datagrundlag, der udgør et ganske særligt grundlag for en professionel samtale mellem den pædagogiske leder og enkeltlærere og forventeligt også lærerteam. Det at have unikke data om lærer-elev-relationer giver noget særligt som dialoggrundlag. 31

32 Et spørgsmål til jer Giver disse anbefalinger mening for jer? 32

33 Se evalueringen Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men efter aftale med ministeriet, kan deltagerne i SIP-kurserne se evalueringsrapporten via linket nedenfor. Rapporten forventes officielt offentliggjort fra ministeriets side snarest. Link: 33

34 Pædagogisk ledelse i en tid med ressourceknaphed 34

35 Lærernes arbejdstid: Indikator 1 og 2 + residualtid Indikator 1 Indikator 2 35

36 Lærernes arbejdstid på det gymnasiale område

37 Spørgsmål til jer - Hvordan aftaler I opgaveporteføljen i dialogen mellem (pædagogisk) leder og lærer? - Indgår feedback fra pædagogiske ledere i aftalerne? - Hvad er der af muligheder og barrierer for at prioritere tid? 37

38 Tak for i dag 38