Ledelse med Data (CALL-DK)
|
|
- Aksel Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTBESKRIVELSE NOV Ledelse med Data (CALL-DK) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis) Helle Bjerg, hbj@ucc.dk Abstract Program og satsning Delprojektet hører under programmet for Ledelse og Organisatorisk Læring og placerer sig under programmets fælles paraplyprojekt, der handler om Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen. Delprojektet har særligt fokus på de forandringsambitioner, som knytter sig til et øget fokus på læring og elevers læringsudbytte i relation til skolens kerneydelse. Nedenfor ses delprojektets (markeret med grønt) placering i det samlede projekt i forskningsprogrammet. Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen Læring på Dagsordenen Sygepleje i en reformtid Reformtid - Fjernstyring af læring gennem tid-rum strukturering Reformtid - Skolereform og bortfald af lærernes arbejdsaftaler SFO-pædagogik i en reformtid Ledelse af læring ude på skolerne Ledelse af læring gennem observation af undervisning Ledelse for læring med data CALL-DK Fusion på akutmodtagelse Implementering af den danske kvalitetsmodel Anledning og ramme Under overskriften 'Ledelse for læring' har vi formuleret foreløbig to delprojekter: Ledelse med Data - CALL-DK (CALL-DK), samt Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU). Hvert delprojekt fokuserer på specifikke ledelsesmetoder og -praksisser, som hver især kan betegnes som ledelse for læring eller læringscentreret skoleledelse. Dette er et begreb for skoleledelse, der har fokus på forholdet mellem undervisning og læring med henblik på at styrke elevernes læringsudbytte. Det aktuelle afsæt for denne satsning er blandt andet den forestående skole- Side 1 af 8
2 reform, der kan ses som et eksempel på, hvordan læring og i særlig grad elevernes læringsudbytte aktuelt har stor uddannelsespolitisk og styringsmæssig bevågenhed: Eleverne skal lære mere og bedre - og helst for de samme eller færre økonomiske ressourcer. Fokuseringen på elevernes læringsudbytte skaber ikke alene større fokus på lærernes kerneopgaver, men også et øget politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan skoleledelse kan medvirke til at styrke elevernes læringsudbytte. Projektdesign Projektet Ledelse med Data - CALL DK (CALL-DK) er fortsat under udvikling og konkretisering. Nedenstående projektbeskrivelse tegner derfor primært perspektiverne i projektet samt fremlægger en plan for konkretisering og igangsættelse af et egentligt projekt. CALL-DK indskriver sig dels i det voksende danske og internationale forskningsfelt, der undersøger og diskuterer, hvorvidt og hvordan skoleledelse har - eller kan få - positiv betydning for elevernes læringsudbytte (Winter & Nielsen, 2013; Andersen & Winter, 2011; DuFour & Marzano, 2011; Leithwood & Seashore-Louis, 2011; Robison, Hohepa, & Lloyd, 2009; Winter & Nielsen, 2013; Pedersen, Rosdahl, Langhede, & Lynggaard, 2011). Dette forskningsfelt er beskrevet nærmere i projektbeskrivelsen for delprojektet Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU). Med CALL-DK sigtes der dog særligt på den del af feltet, som har særligt fokus på, hvordan skoleledelser arbejder med forskellige former for data og dokumentation som en integreret del af ledelse for læring. I dette felt har flere fremtrædende forskere i skoleledelse fremsat analyser af - og særligt principper for eller metoder til - understøttelse af skoleledelsers arbejde med data som afsæt for skoleudvikling (Earl & Fullan, 2003). Vi arbejder pt. på at skabe overblik over feltet, hvor begreber som fx databased leading' og 'inquiry based leadership' dækker over forskellige forståelser af - og metoder til, hvordan fx data fra elevtests kan bruges konstruktivt og fremadrettet i ledelse af indsatser med fokus på et øget læringsudbytte. I udviklingen af CALL-DK som projekt, er en væsentlig dimensio,n at tage højde for, at metoder og begreber i feltet er udviklet i andre nationale og dermed andre politiske, institutionelle og kulturelle kontekster end den danske. Her tænkes særligt på, hvordan man ikke mindst i USA har en længere tradition for fokuseringer på evidens og på målinger af skolers succes i elevresultater samt en fokusering på skolelederes ansvar for skolers og elevers resultater, hvilket har resulteret i det, som Fenwick og Steffy betegner som en 'accountability culture' (Fenwick & Bettey, 2011). For en del forskere i feltet synes ambitionen at være, at udvikle forståelser og metoder til brug af data, som sigter på at gøre skoleledelser proaktive i brugen af data, så disse kommer til at fremstå som redskaber i formative udviklingsprocesser, fremfor summative resultater og ekstern kontrol. Fullan og Earl formulerer udfordringen for databaseret skoleledelse på følgende måde: A move from accountability as surveillance to accountability for improvement requires a fundamental mindshift. (...) Educators, themselves, ought to be the prime consumers of data in the process of making decisions based on intrinsic reasons for collecting and using data, regardless of the external requirements of reinforcement. To do this, they must become experts in interpreting data and transforming it into knowledge. (Earl & Fullan, 2003, p. 293). Side 2 af 8
3 Ambitionen i vores videre arbejde med projektdesignet af CALL-DK er for det første, at udvælge og udvikle forståelser og metoder i feltet af 'databaseret ledelse', som ser ud til at have potentiale til, at kunne omformes og omsættes eller translateres konstruktivt ind i en dansk sammenhæng, som tidligere har været mindre præget af denne accountability culture. Samtidig ønsker vi også at integrere en analytisk dimension i projektet, som supplerer ovenstående udviklingsambition. En analytisk dimension kunne trække videre på et begreb om translation (Juelskjær, Knudsen, Pors, & Staunæs, 2011; Bjerg & Staunæs in prep.) i analysen af, hvordan data anvendes, om- og oversættes og hvad dette skaber af tilsigtede og utilsigtede effekter i skoleledelsespraksisser. Projektdesign: CALL - et elektronisk surveyredskab Første skridt i konkretiseringen af projektet, er at udforme et projektdesign rettet mod oversættelse af CALL, som er et forskningsbaseret surveyredskab med fokus på ledelse for læring. CALL står for Comprehensive Assessment of Leadership for Learning og er udviklet og afprøvet af Richard Halverson og Carolyn Kelley, School of Education, University of Madison-Wisconsin ( The CALL assessment is designed to measure the presence of formal and informal leadership practices distributed throughout the school that promote student learning and advance learning equity for children at risk (Kelley & Halverson, 2012, p. 5). Sigtet med CALL er, at give skoleledelser databaseret indsigt i, hvordan ledelse og organisering fungerer på deres skole ud fra en model for ledelse for læring, der indeholder i alt fem domæner og 4 underdomæner af ledelses- og organiseringspraksisser, som forskningsmæssigt har vist sig at være afgørende for elevernes læring (Kelley & Halverson, 2012). De fem dimensioner er i kort form: 1. Fokus på læring. 2. Monitorering af undervisning og læring. 3. Opbygning af kollegiale læringsfællesskaber. 4. Ressourcer. 5. Opretholdelse af et sikkert og effektivt læringsmiljø. Der er tale om et elektronisk survey, hvor både ledelser og medarbejdere besvarer en række spørgsmål inden for hver fem ledelsesdimensioner. Surveyet resulterer i, at den enkelte skole får en kvantitativt baseret evaluering eller 'pulstagning' af, hvor den enkelte skole scorer henholdsvist højt og lavt i sammenligning med andre skoler. Sigtet er, at skoleledelser kan bruge denne pulstagning til at identificere udviklings- og efteruddannelsesbehov, prioritere indsatser samt udvikle forskellige ledelsesdimensioner - baseret på data om skolens styrker og svagheder. I tilknytning til den kvantitative evaluering giver CALL forskningsbaserede forslag til indsatser og tiltag indenfor hvert af de fem domæner. Side 3 af 8
4 State-of-the- art CALL kan indskrives i forskningsfeltet om skoleledelse på flere måder. For det første er CALLdomæner bredt funderet i eksisterende forskning i skoleledelse, skoleudvikling og læreres professionelle udvikling (Kelley, Halverson, Camburn, & Blitz, 2012; Kelley & Halverson, 2012). Der trækkes her ikke alene på forskning i 'instructional leadership', men i lige så høj grad på mere organisatoriske perspektiver på skoleudvikling og skolekultur, som i feltet omkring 'transformational leadership' (Hallinger & Heck, 1996). Med fokuseringen på distribueret ledelse indskriver CALL sig også i skoleledelsesfeltet, hvor flere forskere arbejder med at udvikle og undersøge skoleledelse som distribueret ledelse (Spillane, Halverson, & Diamond, 2001; Spillane & Healy, 2010). For det andet kan CALL's teoretiske model og de fem domæner for ledelse for læring ses i sammenhæng med andre forsøg på, at samle forskningsbaseret viden om ledelsesdimensioner med effekt for elevernes læringsudbytte. Her er flere modeller i spil og som led i oversættelse af CALL skal en mere systematisk søgning over modeller sættes i værk. En model er her Viviane Robinsons model for 'elevcentreret ledelse' (Robinson, 2011), som decideret bygger på et systematisk review over forskning i ledelse med effekt for elevernes læringsudbytte (Robinson et al., 2009). Selvom CALL s forskningsbasering ikke i samme grad bygger på et systematisk review, refereres der dog i høj grad til de samme forskningsresultater og der er i høj grad sammenfald mellem formuleringen af domæner og dimensioner i de to modeller. Forskningsmæssigt er CALL således velfunderet i international forskning i skoleledelse. Samtidig er CALL udformet og tænkt anvendt i en politisk, institutionel og kulturel kontekst, der er noget anderledes end den danske. Her tænkes særligt på, hvordan man i USA har en længere tradition for fokuseringer på evidens og på målinger af skolers succes i elevresultater samt en fokusering på skolelederes ansvar for skolers og elevers resultater. Det har skabt den omtalte 'accountability culture', som CALL indskriver sig eksplicit i, ved at formulere et formål om, dels at indgå i den række af 'assessments' som skoler og skoleledelser måles på og af, dels også at bidrage med et mere formativt sigte på evaluering (Kelley & Halverson, 2012). I forhold til en dansk forskningskontekst kan CALL - som metode - på den ene side primært indskrives i forlængelse af mixed methods studier, der sigter på at finde og formulere ledelsesdimensioner med betydning for eleverne læringsudbytte (Andersen & Winter, 2011; Pedersen et al., 2011; Winter & Nielsen, 2013). Samtidig reflekterer den forskning, som CALL bygger, mere kvalitativt orienterede studier af dimensioner af skoleledelse og skolekultur. I en oversættelsesproces vil der derfor være behov for, at CALL's domæner og dimensioner gentænkes og relateres til det felt af dansk forskning i skoleledelse og skolekultur, som er skitseret under State of the art i projektbeskrivelse for LOU-projektet. Alt i alt kan styringskontekst for reception, anvendelse - og dermed translation af CALL formodes at være noget anderledes i den danske kontekst, hvilket igen stiller krav til processen omkring omsættelse og ikke mindst implementering eller anvendelse af CALL i en dansk kontekst. Sigtet med dette projekt er, at udvikle en dansk version af CALL, fremover CALL-DK. Projektet tænkes dels at have en udviklingsdel med det mål, at komme frem med en robust version af surveyen, som er forskningsmæssigt omsat og valideret i forhold til dansk skoleforskning og dansk skolepraksis. For det andet er der en forskningsmæssig del, som i første omgang dels vil producere kvalitativ viden om skoleledelsers aktuelle forståelser og praktisering af ledelse for læring, dels vil føde ind i omsættelsen og validering af CALL-DK i lighed med udviklingen af den oprindelige Side 4 af 8
5 CALL. Endvidere vil der blive designet en forskningsmæssig del, der skal følge skoleledelsernes brug af data, konkretiseret ved deres brug og omsættelse af data fra CALL-DK. Dette sker blandt andet med henblik på, at udvikle feedbackmetoder og værktøjer som skoleledelser kan trække på i ledelse og organisering med fokus på læring. I forlængelse af en oversættelse af CALL, med henblik på at udbyde CALL-DK som et redskab til kommuner og skoler, sigter CALL-DK også på at styrke feedback dimensionen i projektet i tæt samarbejde med efter-/videreuddannelsen i UCC. Behov og relevans (i praksis og forskning) Der er i Danmark ikke en stærk tradition for at anvende kvantitative data i skoleledelsespraksisser. Samtidig er der med skolereformen og nyere forskning i skoleledelse kommet øget fokus på, hvordan ledelse og organisering har betydning for elevernes læringsudbytte. CALL-DK sigter på at undersøge og udvikle metoder til, hvordan dansk skoleledelsespraksis kan udvikles og understøttes gennem en øget brug af forskellige former for data med fokus på udvikling frem for kontrol. Endvidere sigter projektet på, at udvikle et specifikt redskab samt forskellige former for feedbackprocesser, der kan understøtte skoleledelsers arbejde med ledelse for læring. Endelig sigter projektet på, at opbygge et permanent netværk af kommuner og skoler, der løbende anvender CALL- DK som en integreret del af deres skoleledelsespraksis. Forskningsdimensionen i projektet skal udvikles således, at der skabes empirisk kvalitativ og kvantitativ viden om, hvordan skoleledelser oplever og anvender et databaseret ledelsesværktøj som CALL-DK. Der kobles her til teoretiske og analytiske tilgange, som kan give et kritisk konstruktivt blik på de sociale processer og ledelsespraksisser, som udfolder sig gennem brugen af CALL-DK i en dansk skolehverdag. CALL-DK er således et gennemgående integreret forsknings- og udviklingsprojekt, både i projektets første fase omkring oversættelsen af CALL til en dansk skolekontekst og i en driftsfase, hvor CALL-DK kan udrulles og tilbydes til et større antal af skoler. I forlængelse heraf handler de forskningsspørgsmål, der relaterer sig til CALL-DK, således både om forskningsviden, der skabes i projektet, men også om omsættelsen af eksisterende forskningsviden, herunder teoretiske modeller for ledelse for læring (Kelley & Halverson, 2012; Robinson, 2011)i en dansk skolekontekst. Problemformulering / forskningsspørgsmål Udvikling af problemformulering, forskningsspørgsmål og projektdesign vil ske i tråd med Ledelse for læringsprojektets gennemgående interesse for, hvordan forskningsviden og metoder om- og oversættes i praksis. Delprojektet CALL-DK vil sigte på følgende elementer: 1. At udarbejde en forskningsbaseret omsættelse af CALL med henblik på brug i en dansk kontekst herunder en udvikling af feedbackdimensionen. Side 5 af 8
6 2. At følge denne oversættelses- eller translationsproces forskningsmæssigt med henblik på at skabe kvalitativ viden om, hvordan skoleledelser aktuelt forstår og praktiserer 'ledelse for læring' samt hvorvidt og hvordan CALL-DK translateres i skoleledelsespraksisser. På længere sigt vil projektet kunne udmunde i opbygningen af et netværk af skoleledelser/skoler, der arbejder med CALL-DK. Dette vil kunne udmunde i følgende: 3. Opbygning af en database, der kontinuerligt samler kvantitative data til brug for forskning i skoleledelse og organisering med fokus på elevernes læringsudbytte, samt Fortsat udvikling af tilbud til skoler og skoleledelser, som med afsæt i CALL-DK ønsker at arbejde med specifikke dimensioner af ledelse for læring. Hovedaktiviteter Fase 1: Udvikling af projektdesign for CALL-DK. Fase 2: Afprøvning af pilot CALL-DK 1.0 & udvikling af feedbackdimensioner. Fase 3: Afprøvning af CALL-DK 2.0 med henblik på drift. Partnere Carolyn Kelley og Richard Halverson, School of Education, University of Madison-Wisconsin. Kelley og Halverson har forestået udviklingen af CALL. De har udtrykt stor interesse for et samarbejde omkring oversættelse af CALL til en dansk kontekst, herunder fælles komparative analyser af brugen af CALL i praksis. Der arbejdes pt. på en formaliseret projektbeskrivelse. I relation til praksisfeltet forventer vi at etablere en gruppe af kommuner, som ønsker at medfinansiere udviklingen af CALL-DK. Skoler fra disse kommuner forventes at indgå i udviklings- og afprøvningsfasen. Denne fase designes med henblik på, at de deltagende skoler/skoleledelser har udbytte af projektet allerede fra de indledende faser. Pt. har vi introduceret ideen for flere kommuner og skoleledelser, som har udvist positiv interesse. Produkt Udvikling af CALL-DK: Et surveybaseret redskab til formativ evaluering af ledelse for læring. Udvikling af feedbackmetoder med henblik på udvikling af ledelse for læring i praksis. Etablering af driftssystem for CALL-DK. Etablering af netværk af kommuner og skoler, der løbende arbejder med CALL-DK og ledelse for læring. Videnskabelige publikationer indenfor databaseret ledelse og ledelse for læring. Side 6 af 8
7 Tidsplan Udkast til tidsplan Forår 2014 Efterår 2014/Forår 2015 Efterår 2015 Forår 2016 Sproglig oversættelse af CALL. Mindre interviewbaseret pilot test af CALL. Udarbejdelse af projektdesign herunder afklaring af metodiske og tekniske specifikation for survey. Review: Databaseret ledelse. Etablering af partnerskaber med kommuner/skoler. Første systematiske valideringsrunde: 4 6 skoler afprøver CALL- DK. Opfølgende interview. Udvikling af feedback dimensioner. Anden systematiske valideringsrunde: skoler afprøver CALL-DK elektronisk. Afprøvning af feedback dimensioner. Overgang til drift. Etablering af netværk af kommuner/skoler. Kontakt Helle Bjerg, hbj@ucc.dk, Søren Hornskov, sbho@ucc.dk, Side 7 af 8
8 LITTERATUR Andersen, S. C., & Winter, S. C. (2011). Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne 11:47. København. DuFour, R., & Marzano, R. J. (2011). Leaders of Learning: How District, School, and Classroom Leaders Improve Student Achievement. Solution Tree. Earl, L., & Fullan, M. (2003). Using Data in Leadership for Learning. Cambridge Journal of Education, 33(3), doi: / Fenwick, W. E., & Bettey, E. S. (2011). Curriculum Leadership The Administrative Survival Skill in a Test-Driven Culture and a Competitive Educational Marketplace. In W. E. Fenwick (Ed.), The Sage handbook of Educational Leadership (pp ). Sage Publications. Hallinger, P., & Heck, R. H. (1996). Reassessing the principal s role in school effectiveness: A review of empirical research. Educational Administration Quarterly, 32, 5. Juelskjær, M., Knudsen, H., Pors, J. G., & Staunæs, D. (2011). Ledelse af Uddannelse. At lede det potentielle. (M. Juelskjær, H. Knudsen, J. G. Pors, & D. Staunæs, Eds.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kelley, C., & Halverson, R. (2012). The Comprehensive Assessment of Leadership for Learning : A Next Generation Formative Evaluation and Feedback System. Journal of Applied Reserach on Children: Informing Policy for Children at Risk, 3(2). Kelley, C., Halverson, R., Camburn, E., & Blitz, M. (2012). The Design and Validation of the Comprehensive Assessment of Leadership for Learning (CALL) Formative School Leaderassessment (p. 35). Leithwood, K., & Seashore-Louis, K. (2011). Linking Leadership to Student Learning (p. 320). Jossey- Bass. Pedersen, M. J. I. N., Rosdahl, A., Langhede, A. P., & Lynggaard, M. (2011). Ledelse af folkeskolerne. København. Robinson, V. (2011). Student-Centered Leadership (p. 192). Jossey-Bass. Robinson, V., Hohepa, M., & Lloyd, C. (2009). School leadership and student outcomes: Identifying what works and why. Best Evidence Synthesis Iteration [BES] (p. 291). Wellington: Ministry of Education, Wellington, New Zealand. Spillane, J. P., Halverson, R., & Diamond, J. B. (2001). Investigating School Leadership Practice: A Distributed Perspective. Educational Researcher. doi: / x Spillane, James P., & Healy, K. (2010). Conceptualizing school leadership and management from a distributed perspective. The Elementary School Journal, 111(2). Winter, S. C., & Nielsen, V. L. (2013). Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. København. Side 8 af 8
Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU)
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Ledelse for læring gennem observation af undervisning (LOU) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereFaglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden
Faglig skoleledelse i samspil med brug af data og forskningsviden Projektbeskrivelse December 2015 Helle Bjerg, Pernille Hansen, Søren Hornskov, Rikke Lawsen, Hanne Marcher og Camilla Nørgaard Problemfelt
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15
At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereReformtid skolereform og bortfald af lærernes arbejdstidsaftaler
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Reformtid skolereform og bortfald af lærernes arbejdstidsaftaler Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk læring Reformtid (Praksisudvikling i et organisatorisk
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereReferenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse
Referenceliste Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Bell, L., Bolam, R., & Cubillo, L. (2003). A systematic review of the impact of school headteachers and principals on student
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mere12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring
12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring Lonni Hall lektor og PHD studerende Anita Monnerup Pedersen chefkonsulent og tilknyttet forskningsafdelingen 12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereEt oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, Mikael Axelsen og Lonni Hall
Et oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, 21.1.2014 Mikael Axelsen og Lonni Hall v. Lonni Hall PhD. stipendiat Århus Universitet/UCC Lektor, cand. Mag. i filosofi, billedkunstner, lærer Et oplæg om
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereBrug af data som anledning til professionel læring
Brug af data som anledning til professionel læring Randers Kommune 10. december 2015 Søren Hornskov, forskningsprogramleder Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring Angående evaluering af
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereLedelse og medledelse med fokus på børn og unges læring
Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk
Læs mereSFO-pædagogik i en reformtid
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 SFO-pædagogik i en reformtid Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Reformtid (Praksisudvikling i et organisatorisk perspektiv) Rikke Pedersen,
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereAP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereElevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard
ARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard 17. juni 2015 Dato August 2015. Dette arbejdspapir er revideret efter seminar den 17. juni
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereUnges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Pædagoguddannelsen i Horsens Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne kan udpeges
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereDATA, DER BEKRÆFTER ELLER UDFORSKER
DATA, DER BEKRÆFTER ELLER UDFORSKER OM SKOLELEDERE DER BRUGER DATA OG FEEDBACK I UDVIKLINGEN AF EGEN PRAKSIS Publiceret: 30. juni 2017 Forfattere: Camilla Nørgaard, Søren Buhl Hornskov, Pernille Hansen,
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereKompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereValg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer
Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer Sådan lød mit oplæg for i dag og pointen er, at effekten af de metoder vi bringer i spil, har en vidt forskellig effekt
Læs mereArbejdspapir. Forskningsoverblik: Kriterier for god ledelse af undervisning og læring
Arbejdspapir Forskningsoverblik: Kriterier for god ledelse af undervisning og læring Dette arbejdspapir præsenterer et forskningsoverblik over kriterier for ledelse af undervisning og læring 1, der ifølge
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereChristina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018
Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereARBEJDSPAPIR. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard
ARBEJDSPAPIR Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard 17. juni 2015 Dato 17. juni 2014 Arbejdspapir Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereErfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mere