Diplomuddannelse er ikke en privat sag
|
|
- Katrine Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet, Den erhvervspædagogiske diplomuddannelse skal være med til at løfte kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. Det sker ikke af sig selv, men kræver, at underviserne faktisk anvender det, de lærer i en ny praksis. Pædagogiske ledere på erhvervsskolerne bør derfor påtage sig den pædagogiske ledelsesopgave, det er at støtte og udfordre underviserne i at afprøve den nye viden i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Denne artikel giver et såvel teoretisk som praktisk bud på, hvordan pædagogisk ledelse gennem systematiske tiltag kan skabe rammer for, at undervisere overfører og anvender det, de lærer på diplomuddannelserne til at udvikle og kvalificere skolens undervisningspraksis. Diplomuddannelse er ikke en privat sag Pædagogisk ledelse fremstår i dag som et klart politisk og forskningsmæssigt ideal, der skal styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. God pædagogisk ledelse beskrives blandt andet som: lederens deltagelse i undervisernes efteruddannelse og kompetenceudvikling. Hvert år investerer skolerne store ressourcer i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Alt for ofte opleves diplomuddannelsen som en privat sag, hvor underviserens fokus er rettet mod tilegnelse af akademisk viden, opgaveskrivning og eksamenspræstation. Jamen det var da bare sådan noget, der er ligesom sådan - det var ikke noget vi drøftede eller fik spurgt ind til, eller der ligesom blev en del af teamet. Det skulle bare overståes og aflevere en opgave (En underviser udtaler sig om det at være i gang med en diplomuddannelse) At få det optimale ud af de menneskelige og økonomiske ressourcer vi lægger i diplomuddannelser, kalder på pædagogisk ledelse af kompetenceudvikling. Min oplevelse er dog, at rigtig mange ledere står tilbage med et praktisk problem. Hvornår og hvordan? Projekterfaringer viser, at dialog om læringsmål og drøftelse af den enkelte undervisers motivation for transfer, tvungen refleksion og undervisnings-
2 eksperimenter med efterfølgende klasserumsobservation og feedback er konkrete pædagogiske ledelsestiltag, der virker - også i praksis. Hvis diplomuddannelser for alvor skal føre til et løft af skolernes undervisningskvalitet, kræver det, at underviserne faktisk anvender det, de lærer til at udvikle og kvalificere praksis. Denne læringsmæssige udfordring indfanges af transferbegrebet. Transfer en læringsmæssig udfordring Transfer defineres læringsteoretisk som det at anvende viden og kunnen lært i en sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng Bjarne Wahlgren (2010). Der er tre forhold, der har betydning for, hvorvidt og hvordan underviserne opnår læringsmæssig transfer i forbindelse med diplomuddannelserne. Undervisernes motivation og personlige forudsætninger for at overføre og anvende det, de lærer på diplomuddannelsen til praksis. Diplomundervisningens didaktik. Transferklimaet på erhvervsskolerne. Alt for ofte overlader vi dog ansvaret for transfer til samspillet mellem underviserens personlige forudsætninger og den undervisning, der foregår på diplomuddannelsen. Vi overser dermed transferklimaets betydning, og påtager os ikke den pædagogiske ledelsesopgave det er at støtte og udfordre underviserne i at afprøve den nye viden i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Langhåret teori der er langt fra praksis Afstanden mellem teori og praksis har stor betydning for, hvor udfordrende underviserne oplever transferprocessen. De klassiske akademiske dyder og metateoretiske perspektiver, som underviserene ofte præsenteres for på diplomuddannelserne, kan for nogle undervisere blive så abstrakte i forhold til hverdagens praksis, at afstanden mellem teori og praksis kan opleves alt for stor. Det er godt nok noget langhåret noget indimellem, og jeg har faktisk også haft rigtig svært ved at se - og spørgsmålet er om jeg nogensinde ser - den der røde tråd i selve modulet. Det er meget teori synes jeg, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal sige det (Underviser der er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse). Min erfaring er, at særligt nye undervisere, der går i gang med en diplomuddannelse, efterspørger teorier og didaktiske metoder, der er umiddelbart handlingsanvisende for
3 praksis. Vi risikerer derfor, at der kan opstå et demotiverende modsætningsforhold mellem undervisernes læringsbehov og diplomuddannelsens curriculum. Jeg havde nok håbet at jeg kunne få noget ej få noget det lyder sådan lidt. Men at det gav noget i retning af hvad skal man sige handlingsanvisende. (Underviser der er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse). Den pædagogiske leder har en pædagogisk opgave i at styrke underviserens blik på samspillet mellem teori og praksis, således at denne kobling erkendes og opleves meningsfuld for underviserne. Er sammenhængen mellem det der læres på diplomuddannelsen og underviserens praksis synlig for underviseren, fremmes motivationen for transfer. Praksisreflekteret transfer Refleksion er et centralt begreb i jagten på transfer. I min optik er særligt refleksion i tilknytning til konkrete praksissituationer med til at fremme transfer. Når teori møder praksis, giver det mulighed for at tænke nærmere over, hvordan konkrete erfaringer kan generaliseres og nye perspektiver og nye handlemuligheder dukker op. Teoretiske refleksioner i praksis bidrager ikke blot til læringsmæssig transfer, men kan også kan bidrage til, at underviserne reflekterer kritisk over egne grundlæggende antagelser om undervisning og læring. Den amerikanske uddannelsesforsker Donald Schön refereres ofte, når vi taler om, hvordan og hvornår praktikere reflekterer. Centralt for Schöns teori er begrebet refleksion-ihandling. Når den kompetente underviser løser udfordrende arbejdsopgaver, er refleksionen i følge Schön indlejret i selve handlingen. Refleksion og handling er altså ikke nødvendigvis to adskilte processer. Formålet med refleksion-i-handling er at justere og forbedre handlingerne under selve opgaveløsningen. Refleksion indebærer ifølge Schön en eller anden form for handlingseksperiment. Praktikeren eksperimenterer ved at afprøve sine tanker gennem justeringer af handlinger. Det er Schöns blik for eksperimentet, som afsæt for refleksion, der i denne sammenhæng er særlig interessant. Eksperimentet som pædagogisk ledelsesgreb I min søgen efter pædagogiske ledelsestiltag der kan støtte underviserenes transferproces, vil jeg tillade mig at forlænge den tidsmæssige dimension af refleksion-i-handling og eksplicitere det eksperimenterende og refleksive element. Dermed fremstår ikke blot en nyttig forståelsesramme for praksisreflekteret transfer, men også en praktisk åbning
4 for pædagogisk ledelse. Ved at anvende eksperimentet som pædagogisk ledelsesgreb sættes rammen for, at underviseren kan justere og udvikle sine handlinger gennem teoretiske refleksioner i konkrete praksissituationer. Begrebet eksperiment refererer til handlinger, som skal igangsætte og undersøge noget med henblik på at samle ny viden og erfaringer. Der er altså ikke på forhånd valgt den perfekte løsning på et problem. Eksperiment viser sig dermed som et særligt nyttigt begreb, da det orienterer os mod læring og udvikling og samtidig skaber en arena for praksisreflekteret transfer. Dialog om læringsmål og motivation for transfer I egen organisation gennemfører vi systematisk en række tiltag, der netop med afsæt i en eksperimenterende praksis skal hjælpe underviserne til at overføre diplomuddannelsens teorier til handling i praksis. Før diplomstart inviteres underviserne i makkerpar til en dialog med den pædagogiske leder omkring det forventede læringsudbytte. Intentionen er at afdække nogle af de pædagogiske problemstillinger, underviserne oplever i deres praksis og skærpe undervisernes bevidsthed om, hvordan diplomuddannelsens teorier kan være med til at bringe nye forståelser og handlinger i spil. Dialogen med den pædagogiske leder er med til fremme undervisernes motivation for at anvende det, de lærer og styrke kompetenceudviklingens forankring i organisationen. I princippet kunne skolen bare sende os afsted og så var det mit ansvar, hvad jeg får ud af det, og hvordan jeg vil bruge det Jeg tænker, at det er noget, vi er sammen om nu. (Underviser der er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse). Transferforskningen peger på, at det er vigtigt for den lærende, at hun har mulighed for at drøfte det lærte med andre i samme situation. I praksis er det derfor oplagt at lade kolleger indgå i en slags praksisforankrede studiegrupper eller makkerpar. Samme makkerpar mødes omkring en tvungen teori- praksis-refleksion. Tvungen teori-praksis-refleksion Intentionen er at skabe en struktur, hvor underviserne kan reflektere over, hvordan teorien fra diplomuddannelsen kan overføres og anvendes i egen praksis. Underviserne opmuntres til at diskutere, hvordan den lærte teori kan anvendes i situationer, de selv vælger. Med afsæt i de teoretiske refleksioner planlægger underviserne, i fællesskab, de konkrete undervisningseksperimenter. Den pædagogiske ledelsesopgave bliver i denne sammenhæng: At tage ansvar for den praktiske planlægning af mødet, at styre
5 og fastholde den refleksive proces og at støtte underviserne i at blive konkrete i planlægningen af eksperimenter. Det er en kæmpe hjælp, at det ligesom er noget, du har taget dig af. At det ikke er noget, vi selv skal tage os af. For det synes jeg faktisk er noget af det, der kan være svært at få gjort i det daglige. Og så tænker jeg, at det er rigtig godt, at der sidder nogen og styrer. (Underviser om den pædagogiske ledelsesopgave). Observation og feedback Klasserumsobservationer og feedback nævnes i flere sammenhænge som et pædagogisk ledelsesredskab 1. Min oplevelse er dog, at det kan være svært for lederen at finde en naturlig vej ind i klasserummet. Den privatpraktiserende underviser er stærkt kulturelt forankret og kan skabe modstand fra underviseren og hos lederen i forhold til at overskride dørtærsklen. Undervisningseksperimenter tilbyder den pædagogiske leder en naturlig vej til observation i klasserummet og dermed en adgang til at kunne give målrettet og anerkendende feedback. Man kan også med fordel lade underviserne observere hinandens undervisningseksperimenter og dermed skabe mulighed for kollegial sparring og feedback. Transfer fra diplomuddannelse er en pædagogisk ledelsesopgave Systematiske pædagogiske ledelsestiltag der skaber rammer for praksisreflekteret transfer, styrker ikke blot underviserens individuelle læringsproces, men kan med det rette design bidrage til den strategiske kompetenceudvikling på skolerne. Hvis vi ikke påtager os denne pædagogiske ledelsesopgave, risikerer vi at afstanden mellem diplomuddannelsens teorier og skolens praksis øges, og at fokus forbliver på aflevering af den gode opgave frem for praksisnær kompetenceudvikling og kvalificering af undervisningen. Om artiklen Artiklen er baseret på undersøgelsen Fra diplomuddannelse til en refleksiv undervisningspraksis- en pædagogisk ledelsesopgave samt erfaringer fra egen praksis som uddannelsesleder. Læs hele rapporten på: Litteratur: Brookfield, Stephen (1995): Becoming a Critically Reflective Teacher. Jossey-Bass 1 Her henvises blandt andet til: Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut. 2014
6 Eraut, Michael (2004): Transfer of Knowledge between Education and Workplace settings. In Workplace Learning in Context. Routledge Schön, Donald A (1983): Den reflekterende praktiker- hvordan professionelle tænker når de arbejder. KLIM Wahlgren, Bjarne (2010): Voksnes læreprocesser kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Akademisk Forlag Wahlgren, Bjarne og Aarkrog, Vibe (2012): Transfer kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave
Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Agenda Hvem er vi? hvem er I ( ved bordene) Om projektet : Baggrund og teoretisk sammenhæng Konkrete pædagogiske ledelses-tiltag Undervisernes
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereNÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS
NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereEn transithal mellem teori og praksis
En transithal mellem teori og praksis Susanne Krogsgaard, Maria Heide Rosenberg og Anne-Birgitte Rohwedder Afsluttende rapport af et FoU projekt på Randers Social og Sundhedsskole R a n d e r s F e b.
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereAf lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN
Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - UNDERVISNING OG LÆRING 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL! Dette særligt
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereTodaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen.
Digital videndeling på DE s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Kompetenceudvikling af erhvervsskolernes medarbejdere og ledere Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/kompetence
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS
PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereLEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN
LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereTRANSFER OG PRAKSISNÆRHED
TRANSFER OG PRAKSISNÆRHED Censorsekretariatet 23 24. oktober 2018 Kim Pedersen http://www.eaviden.dk/project/transfer-og-praksisnaerhed/ LÆRING OG ANVENDELSE Hvad skal der til for at de studerende kan
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereVIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereMEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring
MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer til AMU
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereSTRATEGI Udfordringerne i perioden
For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereAfsluttende projekt Master i pædagogisk udviklingsarbejde Fra diplomuddannelse til en refleksiv undervisningspraksis en pædagogisk ledelsesopgave
Afsluttende projekt Master i pædagogisk udviklingsarbejde Fra diplomuddannelse til en refleksiv undervisningspraksis en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Nyhus Rohwedder studienr: 20110575 Vejleder:
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereGenerelle indlæringsvanskeligheder. Efterår 2013
Generelle indlæringsvanskeligheder Efterår 2013 Ida Mundt Adjunkt og specialpædagogisk konsulent på professionshøjskolen UCC Specialskolelærer i 22 år senest Maglebjergskolen i Allerød Kommune Pæd. Diplom
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereHVORDAN SKABES DER FORUDSÆTNINGER FOR OVERFØRELSE AF LÆRING TIL DAGLIGDAGEN? Institut for Læring og Filosofi
HVORDAN SKABES DER FORUDSÆTNINGER FOR OVERFØRELSE AF LÆRING TIL DAGLIGDAGEN? Uddannelse et organisatorisk gode? Kompetenceudvikling på Aalborg Universitet skal skabe en kompetent organisation understøttet
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud
Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud Aftenens program Kl. 17.30-17.45 Kl. 17.45-18.45 Kl. 18.45-19.15 Kl. 19.15-20.15 Kl. 20.15-20.30 Velkomst og rammesætning
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mere