Team et som professionelt læringsfællesskab
|
|
- Victor Gregers Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke lærernes og pædagogernes team-arbejde. Vi ved fra forskningen, at den vigtigste effekt af ledelse ikke er den direkte, men den indirekte. Den går via lærerne. Og den fungerer ved at man skaber de bedst mulige vilkår for at lærere og pædagoger kan udfolde deres professionelle dømmekraft. Hvis lærere og pædagoger skal udfolde deres professionelle dømmekraft, skal de have de bedst mulige pædagogiske kompetencer. Professionel dømmekraft er karakteriseret ved, at man kan slutte fra den generelle forskningsinformerede viden til den konkrete undervisningssituation, og at man omvendt kan sætte den konkrete situation i relation til den generelle viden, fx i sine løbende overvejelser over, hvad der skal være den næste indsats, eller i den kontinuerlige refleksion over hvordan det går nu og hvor vi skal hen i næste fase. Derfor har den mest virkningsfulde pædagogiske ledelse fokus på at styrke lærernes og pædagogernes faglige dømmekraft og pædagogiske praksis i forhold til elevernes læring. Målet er elevernes læring, udvikling og trivsel. Midlet er dygtige lærere og pædagoger. Man skal med andre ord varetage læringscentreret ledelse. At gøre det omfatter, som den kendte ledelsesforsker Viviane Robinson skriver, blandt andet tilvejebringelse af virkelig gode muligheder for, at lærere i fællesskab kan forbedre deres undervisning i det, som deres elever skal lære (Robinson 2015: 122). Netop derfor skal lærere og pædagoger indbyrdes og i grupper af lærere og pædagoger arbejde sammen, dvs. i team, og disse team skal fungere som professionelle læringsfællesskaber. Professionelle læringsfællesskaber: Hvordan defineres det? Men hvad er et professionelt læringsfællesskab? Begrebet professionelle læringsfællesskaber stammer fra det engelske begreb Professional Learning Communities eller, som det ofte forkortes, PLC. Fænomenet har en lang historie i den engelsksprogede uddannelsesverden. Allerede i 2006 præsenterede Louise Stoll fra Institute of Education i London sammen med sine kolleger Ray Bolam, Agnes Mcmahon, Mike Wallace og Sally Thomas en omfattende og omhyggelig litteraturoversigt over begrebet. Her sammenfattede de, hvad der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber, i følgende fem punkter, som stadigvæk er dækkende for fænomenet: 1. Medlemmerne af et professionelt læringsfællesskab har en fælles forståelse af, hvilke værdier og visioner der ligger til grund for skolens virksomhed 2. De tager et kollektivt ansvar for elevernes læring og læringsudbytte 3. De arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder som fx kollegabaseret observation og feedback 4. De samarbejder på et praktisk plan, fx med fælles undervisning, kollega-feedback og evaluering 5. De fremmer læring og kompetenceudvikling i fællesskabet blandt lærerne i teamet. Det er denne definition af begrebet, jeg vil bruge i resten af denne artikel. Det, der gør et lærer-, pædagog- og/eller ledelsesteam til et professionelt læringsfællesskab er, at medlemmerne af et sådant team skaber fælles værdier og forståelse, at de ikke individualiserer deres undervisningsopgave, men forstår at de har et kollektivt ansvar for elevernes læring og trivsel, at de benytter sig af reflekterende og undersøgende arbejdsformer, at de LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis), Aalborg Universitet Materialet må anvendes i Program for læringsledelse 1
2 også samarbejder om praktiske opgaver, og at de lægger vægt på fælles kompetenceudvikling. Professionelle læringsfællesskaber: Hvorfor? Der er i hvert fald tre grunde til, at lærere og pædagoger bør arbejde i team, og at disse bør organiseres i form af professionelle læringsfællesskaber. Den første grund til at det er vigtigt, at team organiseres som professionelle læringsfællesskaber, er at det fremmer lærernes og pædagogernes samarbejde. Hvis man ønsker at stimulere eleverne bedst muligt og at opnå den bedst mulige læring og trivsel, er det ikke nok, at lærere og pædagoger arbejder individuelt i hver deres private klasse. De skal samarbejde, sådan at lærerne og/eller pædagogerne skaber et fælles billede af klassen og dens elever, koordinerer deres indsatser og udvikler et fælles professionelt sprog. Det er noget, som Hattie understreger i indledningen til sin bog Synlig læring for lærere. Bogen handler, skriver han, om: lærernes hverdag med forberedelse, opstart, gennemførelse og evaluering af undervisningen og hverdagen for de elever, der er involveret i læring. Læg mærke til flertalsformen: Det er et fællesskab af lærere, der har brug for at arbejde sammen for at stille spørgsmålene, evaluere deres virkning og beslutte, hvad det optimale næste skridt skal være (Hattie 2013: 18. Min kursivering, LQ). Det betyder, at det er vigtigt, at ledelsen skaber en kultur på skolen, der er præget af professionel tillid. Professionel tillid er noget andet end personlig tillid. Personlig tillid har man til mennesker, man er i familie med eller på anden måde er knyttet personligt til. Professionel tillid er en tillid til, at man kan tale åbent om succes er og udfordringer, og at de vanskeligheder, man kan have, ikke har noget at gøre med, om man som person er ond eller god, dum eller begavet, men handler om udfordringer i en professionel praksis, hvor alle kan komme til kort, og hvor det drejer sig om sammen at udvikle kompetencer og dele fremgangsmåder og strategier til at håndtere disse udfordringer. Den anden grund til at det er vigtigt, at team organiseres som professionelle læringsfællesskaber, er at et nøgleord for den moderne lærer og pædagog som allerede nævnt ovenfor er professionel dømmekraft. Naturligvis kan mennesker have forskellige egenskaber og forudsætninger, men når det for eksempel handler om det kendte begreb den autentiske lærer, som i Danmark er blevet introduceret af Per Fibæk Laursen (jf. Laursen 2004), bør det understreges, at autenticitet som lærer ikke er noget, der er medfødt, men er noget, der kan læres. Det er netop derfor, at bogen har undertitlen: bliv en god og effektiv underviser hvis du vil. Det handler om at skabe en stærk relation til eleverne, gøre det synligt at arbejdet med læring er vigtigt for både lærere og elever, udvikle en klar klasseledelse uden læringshæmmende adfærd og skabe motivation blandt eleverne i form af self-efficacy, dvs. skabe forventninger hos den enkelte elev om at han eller hun kan klare næste opgave, hvis han/hun gør sig umage. Alt dette er noget, som man lærer på en lærer- eller pædagoguddannelse, og som man dagligt styrker og udvikler i samarbejdet med sine kolleger. Læreren og pædagogen udøver med andre ord professionel dømmekraft. Men at kunne gøre det, har i hvert fald to forudsætninger. Den ene forudsætning er, at man har et fællesskab med kolleger, som har fokus på at styrke og udvikle professionel dømmekraft. Det er netop det, der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber. Den anden forudsætning er, at man ikke ude- eller oppefra pålægges bestemte metoder, dvs. oplever at blive af-professionaliseret. Netop her er de professionelle læringsfællesskaber vigtige, fordi de er fora, hvor læringsmål fortolkes og konkretiseres, og hvor fremgangsmåder og strategier drøftes. De er med andre ord professionelle fortolknings- og udviklingsfællesskaber, og netop derigennem sikrer de, at den enkelte lærer og pædagog opretholder en høj grad af professionel selvrespekt. Det professionelle læringsfællesskab er en slags værksted og refleksionsrum for lærere og pædagoger. 2
3 Det betyder, at det for ledelsen på skolen er vigtigt at skabe gode rammer for lærer- og pædagogteam, identificere og tydeliggøre de mål og idealer, de orienterer sig mod, og støtte og uddanne teamledere eller team-koordinatorer, der kan varetage opgaven med at lede arbejdet i det enkelte team i samspil med skoleledelsen. Der skal med andre ord udvikles klare rammer for team-arbejdet, men også en respekt for det selvstændige fortolkningsrum i team et. Det er her, man udvikler sine analytiske kompetencer, det er her, man afprøver sine professionelle dømmekraft, fx i form af kollegasupervision. Situationen var sådan og sådan. Jeg gjorde det og det. Hvad ville I have gjort? Og hvad kan vi gøre i fællesskab? Den tredje grund til at det er vigtigt, at team organiseres som professionelle læringsfællesskaber, er at det vigtigste enkeltstående ledelsesmæssige virkemiddel til at styrke elevernes læring, udvikling og trivsel er kompetenceudvikling af og for lærere og pædagoger. Den mest virkningsfulde måde, hvorpå skoleledere kan gøre en forskel for elevernes læring, er at fremme og deltage i deres læreres og pædagogernes faglige læring og udvikling, skriver Viviane Robinson (Robinson 2015: 106). Men det er ikke ligegyldigt, hvordan pædagogisk læring og udvikling foregår. Tidligere var der en sædvane om, at kompetenceudvikling ofte foregik ude af huset, fx som årskurser, eller at den foregik i form af foredrag og kurser. Men både erfaringer og forskning viser, at det har langt større effekt, hvis kompetenceudvikling i en skolekontekst foregår som problembaseret læring, dvs. i tæt forbindelse med den pædagogiske praksis og udvikling og i samspil med kolleger. Effektiv faglig udvikling er en kollektiv snarere end en individuel bestræbelse, fremhæver Robinson, og derfor er netop professionelle læringsfællesskaber en meget hensigtsmæssig ramme for kompetenceudvikling. Det betyder, at det for ledelsen er vigtigt, at der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling i lærer- og pædagogteams, og disse ressourcer omfatter både tid til arbejdet og input i form af relevante forskningsresultater, adgang til vejledere og coaches osv. Robinson præsenterer følgende liste over, hvad der i særlig grad karakteriserer effektiv faglig læring. Den skal: Opfylde konkrete læringsbehov for elever og lærere. Fokusere på forholdet mellem undervisningen og elevernes læring. Tilvejebringe nyttigt fagligt indhold. Skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Trække på ekstern ekspertise. Give flere læringsmuligheder. Netop denne form for effektiv faglig læring foregår hensigtsmæssigt i professionelle læringsfællesskaber (Robinson 2015: 110). Konklusionen på dette afsnit er, at lærer-, pædagog- og ledelsesteam er en central enhed på en moderne skole. At sådanne team er langt mere end en organisatorisk enhed, men netop fungerer som professionelle læringsfællesskaber. Og at det er vigtigt, at ledelsen på en skole skaber stærke og klare rammer for sådanne professionelle læringsfællesskaber og giver dem en høj prioritet. Professionelle læringsfællesskaber: Udfordringen Nogle ville måske sige, at alt det, jeg har skrevet, virker indlysende, om end måske ganske ambitiøst. Hertil er reaktionen, at det i hvert fald langt fra altid er sådan, lærer-, pædagogog ledelsesteam fungerer i den daglige praksis i danske skoler. For få år siden analyserede uddannelsesforskeren Lise Tingleff-Nielsen teamarbejdskulturen i danske folkeskoler. Resultatet fremlagde hun i 2012 i en ph.d.- afhandling, som blev udgivet året efter af UCC. Her påviste hun, at to såkaldt kulturelle logikker synes at dominere teamsamarbejdet, nemlig dels det, hun kalder en familiekultur, hvor der er fokus på fællesskabet og på at have det rart, og hvor der af samme grund 3
4 ikke er tilstrækkeligt rum for indbyrdes faglig kritik og udvikling, dels det hun kalder en funktionalitetskultur, hvor der er fokus på konkret opgavevaretagelse, det vil sige fokus på, hvem der varetager hvilke opgaver, men hvor man som regel ikke har overskud til at sætte den konkrete problemløsning i relation til lærings- og kompetencemål eller til at basere arbejdet på elev-, undervisnings- og skoledata eller på relevant forskningsviden (Nielsen 2013). Det betyder, at mange team ikke lever op til det ideal om teamarbejde, som jeg beskrev oven for, hvor der er fokus på elevernes læring, og hvor der systematisk arbejdes med at tilrettelægge undervisning og udvikling af læringsmiljøer på baggrund af synlige tegn på læring og kompetenceudvikling blandt eleverne, dels som den fremgår i mødet med eleverne, dels som den registreres i systematisk dataindsamling. Denne form for teamarbejde er blandt andet blevet beskrevet af de to nordamerikanske uddannelsesforskere Richard DuFour og Robert J. Marzano. DuFour og Marzano fremhæver, at de fire grundlæggende spørgsmål bag en sådan form for samarbejde er: Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal lære? Hvordan kan vi vide, at vores elever lærer det, vi ønsker, det vil sige, hvad er tegnene på læring? Hvordan vil vi respondere, hvis eleverne ikke lærer det, vi ønsker? Hvordan vil vi berige og udvide læringen for de elever, som allerede har tilegnet sig den tilstræbte viden? (DuFour og Marzano 2011:22-23). Netop fordi man på mange skoler endnu ikke arbejder på denne måde, er der god grund til at skoleledere har fokus på at udvikle en kultur, der understøtter professionelle læringsfællesskaber, og gør denne måde at arbejde på til den naturlige på deres skole. Som før nævnt forudsætter det, at der skabes gode rammer, at der uddannes teamkoordinatorer, at der udvikles et professionelt pædagogisk sprog, der har fokus på læring, at der arbejdes med at kunne aflæse tegn på læring og identificere hensigtsmæssige indsatser, og at sikre sig, at skolens mange team i hvert fald på nogle af møderne arbejder ud fra standarddagsordener, der afspejler de fire ovennævnte, grundlæggende spørgsmål. Konklusionen på dette afsnit er, at der mange steder er lang vej endnu, før de store potentialer i at arbejde med lærer-, pædagog- og ledelsesteam bliver udnyttet, og at det derfor er vigtigt at prioritere indsatsen for at det kan lykkes. Professionelle læringsfællesskaber: Hvordan? Men hvordan arbejder vi så i de danske skoler med at gøre team til professionelle læringsfællesskaber? Hvem har opgaven, og hvad gør de? Her er det hensigtsmæssigt at se på, hvilke opgaver de forskellige aktører og niveauer i kommunen har i forhold til at skabe velfungerende professionelle læringsfællesskaber. Det første spørgsmål er: Hvordan understøtter skole-, børne- eller ungeforvaltningen udviklingen af velfungerende professionelle læringsfællesskaber? Svaret er, at forvaltningen skal støtte, at der udvikles et fælles, professionelt sprog om læringsmål, tegn på læring og om at identificere pædagogiske indsatser med henblik på at nå disse mål. Uden et præcist fagprofessionelt sprog fungerer professionelle læringsfællesskaber ikke. Desuden skal den monitorere processen med at udvikle professionelle læringsfællesskaber på alle skoler. Det er vigtigt, at de sættes klare mål for, hvornår disse fællesskaber er etableret, og det er vigtigt at sikre sig, at de faktisk fungerer efter hensigten. Endelig skal forvaltningen formulere klare mål og prioriteringer for denne udvikling, herunder sørge for at skoleledelserne har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at sikre, at dagens team udvikler sig til morgendagens professionelle læringsfællesskaber. Det andet spørgsmål er: Hvordan understøtter skoleledelsen udviklingen af velfungerende professionelle læringsfællesskaber? 4
5 Svaret er, at en af forudsætningerne for velfungerende professionelle læringsfællesskaber er, at den formelle skoleledelse udvikler og understøtter distribueret ledelse på skolerne. Det betyder ikke, at den formelle skoleledelse skal fralægge sig beslutningsansvar, men at den skal tildele teamlederne eller teamkoordinatorerne en klar rolle og sikre sig et konstruktivt dagligt samarbejde mellem ledelsen og teamlederne. En anden forudsætning for at professionelle læringsfællesskaber kan fungere er, at skoleledelsen bryder med traditionen for privatpraktiserende lærere og pædagoger. Det gør man ikke primært ved hjælp af forbud, men ved at skabe en professionel tillid på skolen som gør, at den enkelte lærer og pædagog har tillid til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, hvor man tør dele såvel udfordringer som succes er. Det skal være en naturlig ting, at man arbejder med kollega-supervision, dvs. at man inviterer en kollega ind i sin egen klasse for at kunne give feedback på, hvad man gør rigtigt og forkert, eller at man udveksler undervisningsmaterialer og pædagogiske redskaber med hinanden. Endelig er det vigtigt, at skoleledelsen understøtter udviklingen af professionelle læringsfællesskaber ved at bidrage til og sikre, at man følger gode standarddagsordener i de enkelte team og at de har fokus på elevernes læring og udvikling. Herudover skal man uddanne teamledere eller teamkoordinatorer, og man skal sikre sig, at professionelle læringsfællesskaber er en grundpille i uddannelsesinstitutionens kultur. Det tredje spørgsmål er: Hvordan understøtter de enkelte professionelle læringsfællesskaber den individuelle lærers og pædagogs pædagogiske praksis? Svaret er, at det gør de først og fremmest ved at arbejde ud fra de punkter, som Louise Stoll sammen med sine kolleger på Institute of Education identificerede i 2006, og på basis af de grundspørgsmål, som DuFour og Marzano har foreslået (jf. ovenfor). Man skal arbejde ud fra en fælles forståelse af skolens værdier og visioner. Man skal tage et kollektivt ansvar for elevernes læring. Man skal arbejde med reflekterende og professionelt undersøgende metoder. Alt dette skal omsættes til praktiske aktiviteter i form af fælles undervisningsforløb og kollega-supervision. De professionelle læringsfællesskaber skal være lærernes og pædagogernes værksteder for udvikling af god undervisning og pædagogisk praksis. Specielt er det vigtigt, at man: I fællesskab formulerer klarer og operationelle læringsmål I fællesskab identificerer succeskriterier og sikrer, at disse faktisk opfyldes Varetager koordination og udvikling, for eksempel i form af koordinerede indsatser i forhold til en fælles klasse med dens stærke og svage elever og med dens potentialer og udfordringer Gennemfører kollega-supervision, enten i form af struktureret observation efterfulgt af feedback og refleksion, eller i form af micro-teaching, dvs. optagelse af små undervisningsforløb på video med efterfølgende drøftelse. Her skal fokus ikke først og fremmest være på lærerens eller pædagogens indsatser, men på elevernes læring. Løbende sørger for kompetenceudvikling i det professionelle læringsfællesskab, for eksempel ved at dele nye, relevante og lettilgængelige forskningsresultater og -rapporter, udveksle undervisningsmaterialer og pædagogiske redskaber, gerne med udgangspunkt i konkrete erfaringer og eksempler fra undervisningen. I forskningslitteraturen bliver det igen og igen understreget, at en grundforudsætning for velfungerende PLC er er, at man har et solidt datagrundlag. Data udgør ikke hele sandheden, men de er gode at tage udgangspunkt i. Kun på den måde har man et grundlag for at 5
6 diskutere læring og pædagogiske interventioner og vedtage koordinerede indsatser. Som det er blevet sagt: Samtalen ændrer sig, når der kommer fakta på bordet. Konklusionen på dette afsnit er, at alle aktører og niveauer i en kommune har vigtige opgaver i forbindelse med at udvikle og sikre, at team arbejder som professionelle læringsfællesskaber. Forvaltningen skal skabe grundlaget for at der udvikles et fælles, professionelt sprog for lærere og pædagoger i professionelle læringsfællesskaber, og den skal sikre sig, at de faktisk fungerer på de enkelte skoler. Skoleledelsen på den enkelte skole skal skabe forudsætninger for at man kan komme ud over traditionen for privatpraktiserende lærere, og den skal sørge for at uddanne teamkoordinatorer og give dem et ledelsesrum. Hvert enkelt team skal både være et lærings-, et refleksions- og et praksisfællesskab, der på den ene side skaber grundlag for løbende professionel udvikling og på den anden side sætter aftryk i praksis, for eksempel gennem veltilrettelagt kollegasupervision. Konklusion Lad mig til sidst gentage og sammenstille de tre delkonklusioner fra artiklen: Den første konklusion er, at lærer-, pædagog- og ledelsesteam er en central enhed på en moderne skole. At sådanne team er langt mere end en organisatorisk enhed, men netop fungerer som professionelle læringsfællesskaber. Og at det er vigtigt, at ledelsen på en skole skaber stærke og klare rammer for sådanne professionelle læringsfællesskaber og giver dem en høj prioritet. Den anden konklusion er, at der mange steder er lang vej endnu, før de store potentialer i at arbejde med lærer-, pædagog- og ledelsesteam bliver udnyttet, og at det derfor er vigtigt at prioritere indsatsen for at det kan lykkes. Den tredje konklusion er, at alle aktører og niveauer i en kommune har vigtige opgaver i forbindelse med at udvikle og sikre, at team arbejder som professionelle læringsfællesskaber. Forvaltningen skal skabe grundlaget for at der udvikles et fælles, professionelt sprog for lærere og pædagoger i professionelle læringsfællesskaber, og den skal sikre sig, at de faktisk fungerer på de enkelte skoler. Skoleledelsen på den enkelte skole skal skabe forudsætninger for at man kan komme ud over traditionen for privatpraktiserende lærere, og den skal sørge for at uddanne teamkoordinatorer og give dem et ledelsesrum. Hvert enkelt team skal både være et lærings-, et refleksions- og et praksisfællesskab, der på den ene side skaber grundlag for løbende professionel udvikling og på den anden side sætter aftryk i praksis, for eksempel gennem veltilrettelagt kollegasupervision. Litteratur DuFour, Richard og Marzano, Robert J. (2011): Leaders of Learning. How District, School, and Classroom Leaders Improve Student Achievement. Bloomington, IN: Solution Tree Press. Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo. Laursen, Per Fibæk (2004): Den autentiske lærer. København: Gyldendal. Nielsen, Lise Tingleff (2013): Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet en kulturhistorisk analyse af læreres læring i team. København: Forlaget UCC. Robinson, Viviane (2014): Elevcentreret ledelse. Frederikshavn: Dafolo. Stoll, L., Bolan, R., McMahon, A., Wallace, M. and Thomas, S. (2006): Professional Learning Communities: A Review of the Literature. In: Journal of Educational Change, 7 (4):
Undervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereVIDENSNOTAT 3# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne
VIDENSNOTAT 3# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne September 2018 Professionelle læringsfællesskaber Dorte Ågård, Seniorrådgiver, Ph.d. cand.mag. Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg
Læs mereResultater. Succesfaktorer
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde. Temamøde 9. Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring
KL's Børn & Unge Topmøde Temamøde 9 Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Datainformeret ledelse skaber nye muligheder Vi har brug for data til
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereKompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Professionelle læringsfællesskaber tættere på undervisningen TEMA 1 Undervisning et fælles anliggende TEMA 2 Elevernes læring i fokus TEMA 3 Tydelig ledelse og klare prioriteringer Professionelle læringsfællesskaber
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereLÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT
LÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT PROGRAM 11.00: Intro til forløbet og dagens proces 11.25: Frokost 11.55: Oplæg, drøftelser og vurdering af SLF-søjler 12.40: Pause 13.00:
Læs mereForskningsinformeret læringsledelse
Lars Qvortrup (??) Forskningsinformeret læringsledelse den 15-07-2017 kl. 9:05 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Forord Begrebet forskningsinformeret henviser til, at forskningsbaseret viden ikke automatisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs mereVi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereTema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereVelkommen. Hvad er din kommunikative styrke?
Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereChristina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018
Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mere