Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Transkript

1 Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne få et job. Man blev ung-arbejder som det hed, når man var under 18 år. Eller også hed det arbejdsdreng. Sådan nogen var der ansat på ethvert mekanikerværksted til at feje gulv, gå til hånde, hente og bringe varer ude i byen eller vaske mesters bil. Siden kunne man så være så heldig at få en læreplads på værkstedet. Som mekaniker, tømrer, butiksekspedient osv. Arbejdet var der. Selv dem, der ikke kom i lære og fik en håndværkeruddannelse eller en anden uddannelse var der håb for. Der var nemlig rigtig mange job for ufaglærte. Job på fabrikker, hvor man typisk stod ved en maskine. Job som jord- og betonarbejder, hvor man arbejdede med anlæg af broer, bygninger og veje. Job i landbruget med dyrene og i marken. Sådan var det, da jeg var på jeres alder. Siden er der gået mere end fyrre år, og som verden dog har ændret sig med hensyn til jobs og arbejdsopgaver. Undervisningspligten er blevet forlænget til 10 år. Og antallet af job, der kan bestrides uden en uddannelse er faldet drastisk. Da jeg var år havde jeg et sommerferiejob på en tobaksfabrik. Jeg stod ved en rivemaskine. Det hed den fordi den rev de hele bundter af tobaksblade i stykker som første led i forarbejdningsprocessen. Min opgave var at tage bundterne af tobaksblade ud af pallerne og kaste dem op i maskinen. 1

2 Ind imellem skiftede jeg så med en anden ungarbejder, der stod på den anden side af maskinen og skovlede de iturevne blade videre. Sådan gik den arbejdsdag afbrudt af spise- og rygepauser. Og jeg tjente penge. Men i dag er den slag job der ikke. Der er jo ingen grund til at ansætte to mand til at skovle i og skovle fra en maskine, når man i stedet kan få maskinerne til at klare det hele selv. Råtobakken kommer ind i fabrikkens ene ende, og cigaretterne eller pibetobakken kommer ud i den anden og kun ganske få mand er ansat til at overvåge det hele. Og til at styre hele maskineriet. Og her har vi udfordringen: For de få mand, der er tilbage, skal kunne andet end at bruge en skovl. De skal kunne læse diagrammer og tegninger, tekniske vejledninger og procedurer og måske er det endda skrevet på engelsk. Og det kan man ikke med kun syv års skolegang. Det går ikke uden en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at jeres skolegang ikke stopper nu. Også selvom I allerede har gået i skole i 10 år. Derfor har samfundet sat det mål, at 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke plads til at droppe ud hverken efter syvende elle efter tiende. For der er ikke nok job til ufaglærte. I ved alle sammen hvad I skal til næste år. Der er en del, der skal i 10. klasse, en del der skal på de forskellige gymnasiale udannelser og enkelte, der skal i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Og det skal I i en tid, hvor den vestlige verden er i økonomisk krise. Hvor der tales meget om lande, der er ved at gå fallit. Hvor man bekymrer sig over, hvad der vil ske, hvis de går fallit. 2

3 Så mister landenes kreditorer penge. Det er også danske banker, som herved risikerer selv, at går fallit. Man frygter, det kan blive som dominobrikker. Når den første vælter, følger resten efter. National og international økonomi kan være svær at forstå og der er meget jeg ikke fatter. Men jeg ved, at hvis økonomien går i stå, bliver der mindre rigdom i samfundet. Og hermed færre penge til at drive vores velfærdssamfund. Både I og jeg har vænnet os til, at mange ting er gratis. Det er gratis at gå i skole, det er gratis at komme på sygehuset. Det er gratis at køre på vores motorveje. Hvis man er enlig med et barn, betaler man mindre for at få det passet og man får mere i boligsikring, dvs hjælp til at betale huslejen. Hvis man bliver arbejdsløs får man understøttelse eller kontanthjælp. Hvis man kommer til skade, så man ikke kan arbejde eller er blevet for gammel til at arbejde, kan man få pension. På den måde har velfærdssamfundet taget risikoen væk og gjort det gratis for os at være uheldig. Pointen er bare, at det ikke er gratis. Hvis ikke det offentlige betalte mig løn for at stå her så var jeg sikkert i gang med noget andet. Og mon ikke det samme gælder for hjertekirurgen ude på Skejby og sagsbehandleren ved kommunen? Og når samfundet skal betale hjertekirurgen og sagsbehandleren og mig for vores arbejde, så er der kun to steder pengene kan komme fra. Det ene er fra skatter og afgifter, der er samfundets traditionelle indtægtskilde. Det andet er fra lån, som samfundet optager fra dem, der har penge at låne ud. 3

4 Skatter og afgifter synes vi, vi betaler nok af. Men vi er jo heller ikke tilfreds med at gå ned i velstand. Tænk sig, hvis vi selv skulle betale for operationer på sygehuset? Eller hvis jeres forældre skulle betale om året for, at I kan gå på gymnasiet? Tænk hvis arbejdsløse og pensionister kun fik udbetalt det halve af, hvad de plejer? Så er det fristende at låne til at leve for. Det går jo meget godt, så længe det varer. Men når lånet skal betales tilbage med andre lån, som staten optager til en stadig stigende rente fordi långivernes tillid til landets evne til at tilbagebetale hele tiden bliver mindre så har man den situation, som Grækenland, Portugal og andre lande i Europa nu er havnet i. Så nærmer fallitten sig, og så kan landets borgere godt glemme gratis lægehjælp og høje pensioner. Derfor skal I have en uddannelse. Fordi en uddannelse giver jer de bedste chancer for at få et job og klare jer selv. Og det må rigtig gerne være et job, hvor I tjener mange penge. For jo mere I tjener, des mere betaler I så i skat, som samfundet kan bruge til at opretholde velfærden. Derfor har vi 95% målsætningen. I skal være med til at skabe en win-win situation, så I bliver en succes for både jer selv og samfundet. Men der er nogen, der konkurrerer med jer. Det gør nemlig alle de andre 16 årige over resten af verden. De ved også, at det handler om at blive dygtig. Dygtig til at kommunikere, dygtig til at opfinde, dygtig til at organisere dygtig til at tjene penge. 4

5 Danmark har lige haft statsbesøg af den kinesiske præsident. Det var vældig stort, at lederen af verdens folkerigeste land kom på besøg. Regeringen tog med glæde imod, for der er mange penge at tjene for danske virksomheder i Kina. Så for et øjeblik blev piben stukket ind om menneskerettigheder, demokrati og frihed. Kina er nemlig ikke et demokrati men noget så sært som et land, der kalder sig kommunistisk og samtidig med stram styring har sluppet markedskræfterne fri gennem de seneste år. Og det har været rigtig klogt gjort. For herved er den kinesiske stat blevet rig så rig at det i høj grad er kineserne, der i disse år låner penge til de lande, der lever over evne. Samtidig er der i Kina vokset en middelklasse frem, hvis velstandsniveau vel kan sammenlignes med en gennemsniteuropæers. De har penge, og dem vil de gerne bruge på de samme forbrugsting, som vi også i Vesten er glade for. Biler, computere, smartphones osv. Når man ser på befolkningstal, kan man stille nogle sjove sammenligninger op. Der er 5,5 mio danskere, og der er 1,3 mia kinesere. Det svarer til, at der for hver dansker er 237 kinesere. Høj intelligens er ikke nødvendigvis nogen garanti for, at man får et lykkeligt liv. Men høj intelligens er forudsætningen for forsknigsmæssige gennembrud og innovation. Hvis vi tager den halve procent af Danmarks befolkning, der har den højeste IQ, så udgør de danskere. Hvis vi tager den halve procent af Kinas befolkning, der har den højeste IQ, så udgør de mere end 5,5 mio altså mere end Danmarks samlede befolkning. 5

6 Og når man så lægger dertil, at der i verden findes en anden nation med næsten lige så mange indbyggere som Kina nemlig Indien - så kan man godt begynde at få et begreb om, at der er mange til at konkurrere om verdens rigdom. Er det et hårdt pres, der ligger på jeres skuldre? Ja det er det vel. Men da er det godt at vide, at også I har langt flere kræfter, talenter og resurser, end I egentlig selv er klar over. Jeg vil læse lidt af en artikel højt for jer. Den stammer fra Jyllands Postens Kina-korrepondent Jes Randrup. Han har fulgt en dag for en 15-årig kinesisk gymnasiepige fra Shanghei. artikel. Danmark er ikke Kina. Og pigen beskrives som superelev i et supergymnasium. Men skulle vi finde en tilsvarende dansk superelev, så tror jeg stadig, at der ville være en betydelig forskel i arbejdsindsatsen og omfanget af tid, der bruges på skolearbejdet. Og vi er også nødt til at forholde os til det faktum, at eleverne i Shangheis skoler er dem, der scorer højest i internationale undersøgelser som f.eks PISA-undersøgelserne. Det er den undersøgelse, som en del af jer her i foråret var udtrukket til at deltage i. PISA undersøger jo ikke kun elite-eleverne. De undersøger elever fra alle skoler i Shanghei. Og faktum er altså, at Shanghei giver baghjul til resten af verden. Mon det så skyldes, at kineserne er mere intelligente end danskerne? Tja hvem ved Men jeg tror nærmere, det hænger sammen med den tid, de bruger på at øve sig. Og hermed nærmer jeg mig min pointe, der er en gentagelse af, hvad jeg sagde til jer i starten af skoleåret, hvor vi var forsamlet i aulaen. 6

7 Dengang talte jeg også om økonomisk krise. Og jeg opfordrede jer til at give den en skalle det sidste år i skolen. Det har de fleste af jer jo også gjort, og jeg håber, I har oplevet, det kan ses på jeres resultater. Ved samlingen i aulaen brugte jeg mig selv som eksempel på en meget middelmådig skoleelev, der efter sommeren ved rivemaskinen på tobaksfabrikken satte sig i hovedet, at han ville på gymnasiet. I 10. klasse begyndte jeg derfor at bruge mere tid på at lave lektier, og det uundgåelige skete jeg begyndte at få bedre karakterer i alle de fag, jeg lavede lektier til. Jeg sagde også til jer, at når jeg kan, så kan I også. Vi har ikke alle sammen evner til at blive en ny Einstein men vi har alle sammen muligheden for at blive bedre, end vi er lige nu. Det kræver kun, at vi bruger mere tid på at øve os. Øve os i det, vi har brug for eller lyst til at blive bedre til. Omkostningen er, at vi må skære lidt ned på den tid, vi bruger på at spille computerspil og se halv-dårlige TV-serier. Og det er vel egentlig en omkostning, der er til at bære. I har alle sammen drømme om, hvad I vil med jeres liv. Og nogen af jer har drømme, I næsten ikke tør drømme. Men hold fast i dem, og brug så den nødvendige tid på at øve jer i det, I skal være bedre til, for at drømmen kan gå i opfyldelse. Hvis I gør det, vil I udfolde jeres potentiale, og I vil bruge det til gavn for både jer selv og for samfundet. Held og lykke på jeres videre færd. 7