Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Transkript

1 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde DDS 729: Nu falmer skoven trindt om land DDS 730: Vi pløjed og vi så de Altergang: DDS 13: Måne og sol DDS 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord Tekstlæsninger GT-læsning Es 40,18-25 Epistel 1 Kor 1,4-8 Prædiketekst: Matt 22,34-46

2 2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:»mester, hvad er det største bud i loven?«han sagde til ham:» Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem:»hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?«de svarede:»davids.«han sagde til dem:»hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?«ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. Matt 22,34-46 Prædiken Det er en festlig dag i dag at være til gudstjeneste. Vi har høstgudstjeneste og takker Gud for alt, hvad han i årets og årenes løb har givet os. Og det er ikke lidt. Gud er god mod os. Han elsker os og vil det bedste for os. Derfor er der god grund til at holde takkegudstjeneste. Desuden har vi barnedåb endnu en festlig anledning, hvor Viktoria fik sat retningen for sit liv. Den går fra nu af sammen med Gud. Vi andre får også justeret retningen ind. En farisæer, en lovkyndig, kom og spurgte Jesus: Hvad er det største bud i loven? Og nu står der, at det var for at prøve Jesus, teste ham og se, om han kunne svare godt for sig. Men det er ikke et dumt spørgsmål. Det er faktisk det næstvigtigste spørgsmål i verden, også for os. Det blev stillet til Jesus dengang, og han svarede på det. Så er der grund til at tro, at han også vil svare os. Ikke bare sådan, at han giver det rette facit det var det, farisæerne ville have ham til, men sådan, at han lærer os i livet, hvad det vigtigste for os er.

3 3 Nu stiller vi det til hinanden og lader Jesus svare: Hvad er det vigtigste bud i Guds lov? Hvad er det vigtigste for et menneske i forhold til Gud? Jeg har tænkt noget over, hvad jeg ville svare, hvis jeg blev spurgt. Nu kender vi Jesu svar, men det skal vi prøve at glemme lidt og svare for os selv. Hvad ville det vigtigste være for dig? De fleste ville nok fokusere på noget, vi skulle gøre eller prioritere eller nogle omstændigheder, som ville lykkes for os. Danskerne er lige blevet kåret til verdens lykkeligste folk, og jeg tror, det skyldes, at vi synes, vi har så gode omstændigheder. Det kan vi så bruge som endnu en grund til at holde takkegudstjeneste! Hvis vi skulle pege på noget, der var det vigtigste i loven, hvad var det så? Lad os gå til Jesu svar: Han går lige til hjertet og fokuserer på kærligheden. Læg mærke til, at han ikke trækker nogle af de 10 bud frem, men to sætninger, der begge handler om det inderste i os, hjertet: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Det vigtigste er ikke omstændighederne eller de konkrete handlinger, vi gør. Om vi gør det gode det ene eller det andet sted, men hvor det gode kommer fra. Hvis hjertet elsker, så kommer de gode gerninger af sig selv det er også næsten selvindlysende. Hvis du har et menneske, du virkelig elsker og holder af, så vil du også helt automatisk gøre en masse godt mod vedkommende. En ægtefælle, et barn osv. Du behøver ikke en masse regler om, hvad du konkret skal gøre, for det sker helt af sig selv, at man gør godt. Jo større kærligheden er, jo mere vil det ske. Det er derfor, Jesus fokuserer på vores hjerte. Du skal elske! Kan vi det? Kan vi elske Gud? Og ikke bare elske lidt eller nogenlunde, men elske Gud af hele vores hjerte og hele vores sjæl og hele vores sind? Og det andet: Kan vi elske vores næste som os selv?

4 4 Jesus siger, at de står lige. De er lige vigtige. Du kan ikke sige: Skidt med min næste, for jeg koncentrerer mig om at elske Gud! Du kan heller ikke sige: Jeg er ligeglad med Gud, for det vigtige er da, hvordan jeg opfører mig blandt mine medmennesker. Nej, de er lige vigtige, og de afhænger indbyrdes af hinanden. Man kan sige det sådan: Kraften til at elske næsten kommer af forholdet til Gud, og kærligheden til Gud leves ud i forhold til næsten. Jeg ved ikke, om vi kan elske, og her skal vi også bare konstatere, at kærligheden er det vigtigste. Der er nogle, som kalder kristendommen en lovreligion, og hvis man gør det, har man fået det hele helt galt i halsen. Man kan diskutere, om kristendommen overhovedet er en religion, men hvis den er en religion, så er den en kærlighedsreligion! Kærligheden er det vigtigste! Og det kommer endnu tydeligere til udtryk i verdens vigtigste spørgsmål. Før sagde jeg, at den lovkyndige stillede det næstvigtigste spørgsmål til Jesus. Det vigtigste stiller Jesus til farisæerne. Det drejer sig ikke om, hvad vi skal gøre, men hvem han er. Hvad mener I om Kristus? Jeg er glad for, at jeg skal prædike over denne tekst her ude på landet. Jo, for wos, der kommer fra æ land forstår vigtigheden af det spørgsmål, som Jesus stiller farisæerne: Hvis søn er han? Jeg ved ikke med jer, men det er en vending, jeg har hørt rigtig mange gange ude på landet. Hvis søn er han? Eller: Hvis datter er hun? Hvor hører hun til? Hvem er i hans familie? Og det er vigtigt at få klarhed over, især hvis der er en tilflytter, det vi kalder en fremmed! Så er man nødt til lige at få placeret vedkommende. Hvem er nu det, og hvad laver han her? Jeg kommer fra et lille område, nogenlunde som Urup, og det er stadig sådan, hvis folk kommer i tvivl om, hvem det nu er, så siger jeg bare: Jeg er jo ovre fra Ruth og Eigil! Nå ja, det er også rigtigt, bliver der svaret, og så kan man slappe af igen. Så kender vi hinanden. Sådan vil det sikkert også blive med Viktoria, når hun vokser op og bliver voksen. Måske tager hun så til byen og studerer eller arbejder, og så kommer hun ind imellem

5 5 hjem til Urup og folk spørger: Hvem er hun nu? Så vil hun svare: Jeg er jo ovre fra Lamborgvej, hvor hele familien er linet op på rad og række! Nå ja, vil man sige, og så slapper man af igen. Det er det samme med Jesus. Han spurgte farisæerne: Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han? Måske forstår vi vigtigheden af det. Vi må have ham placeret. Vi må vide, hvor han hører til, og hvad han laver her hos os. Og farisæerne kan også nemt placere ham: Han er Davids søn. Okay, så kender vi ham! Og så kender vi ham alligevel ikke. Han vil altid være noget helt anderledes for os. Han er ikke bare et menneske, som levede engang som efterkommer af kong David. Han er helt, helt anderledes han er Guds søn! Og derfor kommer Jesus med en udfordring af de store. Sagen er nemlig den, at David 900 år før Jesus blev født kaldte Kristus for min Herre. Det svarer til, at Viktoria, der er datter af sine forældre og derfor mindre end dem, hun er samtidig større end dem. Hun bestemmer over dem! Er det ikke mærkeligt? De syntes farisæerne. Ingen kunne svare ham et ord, står der, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. Sådan behøver det ikke være for os. Vi må blive ved med at undre os over ham. Jeg sagde i begyndelsen af gudstjenesten, at vi forhåbentlig ville få mere klarhed over, hvem Jesus er i dag. Jeg sagde også, at verdens vigtigste spørgsmål er dette: Hvem er Jesus? Og så skal vi igen tale om kærligheden. Det største under omkring Jesus er hans kærlighed til os mennesker. Jesus elskede os af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sit sind. Han elskede os som sig selv, ja, højere end sig selv. Han gav sit liv for os! Paulus skriver i Romerbrevet: Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

6 6 Kan du se det? Det er ikke ligegyldigt, hvad vi svarer på spørgsmålet: Hvad mener I om Kristus? I epistelen hørte vi Paulus takke Gud for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. I ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab. I ham. Hvem er han? I Trosbekendelsen, som Viktoria og vi er døbt på, bekender vi om Jesus: Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre. Han er vor Herre! Kan vi elske ham? Kan vi elske vores næste? Det er for let bare at svare nej, selv om vi nemt kan komme til den konklusion, når vi ser på vores eget hjerte. Studerer vi vores eget hjerte, så kan vi få øje på synd og ulyst til både Gud og vores næste. Men ser vi på ham, som elskede os til døden på korset, så bryder kærligheden frem. Jo mere, du ser på ham, desto mere kærlighed vil du få både til ham og til din næste. Det er vigtigt for at få placeret de lokale folk, at få at vide, hvad de er gjort af. Hvor meget vigtigere er det så ikke at få placeret den globale mand og vide, hvad han er gjort af. Han er Herren, din Gud, han er vor Herre, han er Guds Søn, han er frelser. Amen!