Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Fælles Sang 41: Du, som er træt af sorger og strid Fælles Sang 144: Rens mit hjerte, Gud DDS 361: Din rigssag, Jesus, være skal Altergang Kristen Sang 331: Jeg er ej mer min egen, jeg hører Jesus til DDS 373: Herre, jeg vil gerne tjene Tekstlæsninger GT-læsning 1 Mos 15,1-6 Epistel Hebr 11,1-6 Prædiketekst Luk 17,5-10

2 2 Apostlene sagde til Herren:»Giv os en større tro!«herren svarede:»havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer. Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«prædiken Jeg forstår rigtig godt disciplenes spørgsmål til Jesus: Giv os en større tro? Jeg kan genkende mig selv i spørgsmålet, i det brændende ønske om at få en større tro, en dybere tro, den tro, som i Hebræerbrevet omtales som en fast tillid, en overbevisning. Hvem vil ikke gerne have det? Jeg tror, at om ikke alle, så næsten alle kristne kan genkende sig i disciplene. Og vi kan godt kaste et spørgsmål ud her fra begyndelsen: Hvem af os har den største tro? Du kan tænke lidt over det, så vender jeg tilbage til det. Giv os en større tro! Du kan næsten forestille dig disciplene med opspilede øjne forvente et mirakel af Jesus eller en 3-trins-plan for, hvordan troen kunne blive stor og fast og sikker. Og forskellige kristne står også i kø for at levere den vare til anfægtede og bange kristne, der frygter, at troen er på nippet til at slukkes og er blevet for lille. Jeg så på nettet, at der endda er en kirke i USA, som hedder Greater Faith Church. Derfor er det også i første omgang en skuffelse, når Jesus ikke bare siger ja til det. Han siger faktisk heller ikke nej! Han svarer slet ikke på spørgsmålet, som også er typisk for Jesus. Han havde det med at gå uden om spørgsmålene, eller pege på en

3 3 helt anden vej, fordi tilhørernes spørgsmål tit var præget af en helt menneskelig tankegang. Jesus tænker Guds tanker. Jeg ser disciplenes øjne bevæge sig fra det spændte til det totalt overraskede, når han siger:»havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer. Hvem herinde har en stor tro? Ræk lige hånden op, hvis det er dig! Havde I tro som et sennepsfrø? På den måde siger Jesus så tydeligt som muligt, at troen på Jesus ikke afhænger af det, vi kan måle inden i os. Hvis vi skal til at måle, så har ingen af os tro som det lille bitte sennepsfrø, for ingen af os kan få et morbærtræ til at løfte sig op og kastes i havet! Derfor var det godt, at ingen rakte hånden op. Vi skal lægge mærke til, at Jesus ikke hermed siger, at det er ligegyldigt med troen. Lige efter Jesu tale møder han de 10 spedalske, som alle helbredes, men kun den ene kommer tilbage og takker Jesus, og Jesus siger til ham: Din tro har frelst dig. Eller fra Hebr, som vi hørte: I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig. Og så modsætningen: uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. Det er klart nok ingen vil søge Gud uden at tro, at det nytter at søge ham. Og troen er altafgørende for alt åndeligt liv: Af den nåde er I frelst ved tro, siger Paulus i Ef. Så kommer det store spørgsmål: Hvad er tro? Og dertil vil vi svare to ting: For det første: Troen er en gave! Ligesom gaverne under juletræet, som man ikke selv har sørget for, men som andre giver. Det er Gud, der giver troen på Jesus til et menneske. Du kan ikke tage den selv. Du kan ikke beslutte dig for at tro på Jesus, og så sige: Nu har jeg bestemt mig og valgt at tro på Jesus! Hvis du siger det, så er det fordi Gud har givet dig troen.

4 4 Der mangler en eftersætning til Paulus ord i Ef: Af den nåde er I frelst ved tro. Videre står der nemlig: Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. Det er derfor, Jesus siger til disciplene og til os, når vi med opspilede øjne beder om en større tro: Havde I tro som et sennepsfrø... Nej, for hvis du vil have en målbar tro, så har du ingen tro. Du skal ikke bede om en større tro, du skal bare bede om tro! Søger du tro den tro, der er helt og aldeles afhængig af Jesus og hvad han har gjort for dig, ja, så vil han give dig den, kvit og frit, som en gave. Hvem af os har den største tro, spurgte jeg om. Der kunne være nogen, der siger præsten. Der kunne også være nogen, der siger: Det er i hvert fald ikke præsten. Vi kan jo faktisk ikke være sikre, men skal vi pege på en, bliver det Lærke! Hvis I ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer I slet ikke ind i det, sagde Jesus. Engang spurgte disciplene Jesus om, hvem der var den største i Himmeriget, og så stillede han et lille barn ind midt i blandt dem og sagde: Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget. Nej, for i Guds rige gælder det ikke om at være stor, men om at være lille. Om ikke at kunne selv. Han skal vokse, jeg blive mindre, sagde Johannes Døberen. I dag gav Jesus Lærke troens og nådens gave. Men vi kan godt nå at indhente hende, for nadveren rummer samme nåde, og går du op og modtager Jesu legeme og blod i tro på synderes frelser, så vil Jesus også lægge nøjagtig den samme tro ind i dig. En tro, som er afhængig af Jesus. Det er derfor, Hebr s forfatter bruger begrebet tillid om troen. Troen er tillid. Tillid er ikke noget, du kan måle. Tillid vokser frem, når du har med en anden at gøre, hvad enten det er et ægteskab, et venskab eller i forhold til Gud. Ved at være sammen og kende hinanden knyttes der tillid.

5 5 Et spædbarn, der ellers er helt hjælpeløs, får efterhånden mere og mere tillid til forældrene ved at se og mærke dem gøre gode ting imod det, og på samme måde får vi tillid til Gud ved at se, hvor god han er imod os. Og ved at se, hvor hjælpeløse vi er uden ham! Skilt fra mig kan I slet intet gøre, siger Jesus. Troen som en gave fra Gud vokser frem, der hvor vi ser vores afhængighed af Jesus og derfor griber om den enestående mulighed og redning, som frelsen er. Troen er tillid til Jesus. Troen er også noget andet, som passer rigtig godt med H3K-tiden, hvor formålet helt gennemgående er at åbne vores øjne for, hvor stor og herlig en frelser, Jesus er. Nu har vi hørt, at han er så stor og herlig en frelser, at han kan fylde troen ind i et syndigt hjerte som en gave til den, der ingenting har. Det andet er, at troen er en opgave. Eller som Jesus siger lige efter det med troen: Eller hvis en af jer har en tjener Og hvem taler han så om med ordet tjener? En troende! En kristen er en tjener! Her bevæger vi os ind på emnet efterfølgelse, og det hører I mig ikke sige så meget om, for man skal være lidt forsigtig med det. Talen om efterfølgelse må nemlig ikke tage så meget som ét ord fra evangeliet om, at Jesus er frelser for den, som ingenting har. Det ville gøre evangeliet og Jesus mindre, og det er jo ikke meningen. Troen som en opgave gør heller ikke Jesus mindre, men større. Jesus er så stor, at han ikke bare gav os troen engang, da vi blev døbt og opretholder vores tro, men han er også vores Herre igennem livet. Tro er ikke bare noget, man gør, men også noget, man er! Hvis du tror, at troen er sådan en indadvendt ting, som kun egner sig til at gemme allerinderst i hjertet og blive pudset og sat frem om søndagen og derfor ikke har noget med dagligdagen at gøre, så har du misforstået det hele. Du er nemlig som kristen med i Jesu rigssag, som vi skal synge om efter prædikenen. En salme, som jeg foreslår, at vi rejser os til og synger lige op i himlen!

6 6 Som kristen er du en tjener for din Herre, som tjente dig på korset. Jeg er ikke kommet for at lade mig tjene, men for selv at tjene og give mit liv som en løsesum for mange, sagde Jesus. Igen kan vi gå tilbage til dåben, hvor vi hører, at vi kommer til at tilhøre Jesus. Han ejer os, og nu går vi ad hans veje og følger ham. Sådan forstod Paulus sig. Han siger i begyndelsen af Romerbrevet: Fra Paulus, Jesu Kristi tjener. Egtl. står der: Jesu Kristi slave. Hvad er det nu? Er vi slaver? Eller tjenere? Nogle rejser alle børster, når de hører dette. Men igen: Guds rige er modsat menneskelig tankegang. At være tjener eller slave for Jesus er at være under kærlighedens magt den største kærlighed, nogen har vist og kan vise, nemlig den, der dør for os. Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«jeg har personligt en erfaring af det her, for jeg har været karl, som det hedder, hos noget familie, som oplevede den tragedie at miste en dreng, der ellers arbejdede hjemme. Og aftalen var, at jeg skulle komme om morgenen omkring kaffetid, og i begyndelsen gik jeg ind i huset og satte mig til kaffebordet. Efter nogle dage fik jeg at vide, at jeg bare skulle gå i gang i stalden. Jo, for jeg skulle jo gøre, hvad jeg havde fået besked på, ikke bare sidde der og drikke kaffe. Som kristne er vi under kærlighedens magt, og vores opgave er at gøre, hvad vi skulle gøre eller mere præcist efter grundteksten: det, vi var skyldige at gøre. Og det er at bringe kærligheden videre til mennesker, både gennem ord og gerninger. I kald og stand, som Luther lærte os, dvs. i det arbejde, den familie og det samfund, Gud har sat os i. Det afgørende er, at vi gennem det tjener Gud. I vores kultur ynder

7 7 vi at tale om det autonome menneske det selvberoende menneske. Nogle teologer har beklageligvis grebet denne tanke og tror på en gud, der lærer af mennesker, hvordan man skal være gud. En kristen er ikke et autonomt menneske, men et teonomt menneske et gudsberoende menneske. Og er man ikke kristen, er man heller ikke et autonomt menneske man er bare styret af andre kræfter end af Gud og kærligheden. Giv os en større tro, spurgte disciplene. Hvad siger Jesus til det? Han siger: Gå ud og lev din tro. Jo, for troen er et liv sammen med Jesus og en tjeneste for ham. Hvor længe da? Jo, indtil vi skal fra denne jord. Vi er ikke færdige, før sidste fløjt har lydt det lærer vi noget om i disse håndboldtider! På den dag får vi at vide af kærligheden: Nu har I gjort alt det, I var skyldige at gøre. Ufuldkomment, ja. Fuld af synd, ja. Det er derfor, vi kaldes unyttige tjenere. Men vi har levet sammen med ham under nåden. Jeg slutter igen med Ef, hvor vi nu mangler endnu en eftersætning for at have hele det bibelord, der står i vores sangblad til i dag på bagsiden under liturgien. Og det ord synes jeg, vi særligt skal tage med os fra gudstjenesten i dag: Fortsættelsen lyder: For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. H3K s tema er: Jesus er en stor frelser. Han giver os troens gave og opgave og fører os igennem den hele vejen. Grib det, tag det til dig og lev på det! Amen!