Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser
|
|
- Mathias Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: Modul: Vejledning og vejleder, VIA UC Vejleder: Rita Buhl Antal anslag Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 18. december 2014
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Bill Laws teori om karrierelæring... 3 Mark Savickas teori om karrierekonstruktionsprocesser... 4 Self- efficacy begrebet... 5 Opsamling... 5 Perspektivering ifht. filmklippet og samtalen... 6 Litteraturliste... 6 Indledning Mange efterskoleelever er nået langt i deres karrierekonstruktionsprocesser 1 (herefter KKP), mens andre stadig arbejder med at bearbejde deres erfaringer i forhold til et fremtidigt karri- erevalg. Det at være efterskolelærer- og vejleder er et spændende og alsidigt job, og giver god mening midt i de senmoderne unges 2 KKP, hvor behover for karriereinformation er forskelligt. Vejle- deren er her i samspil med de unge om mange konstruktionsprocesser, hvor karriere er en af dem, der fylder for de unge på nogle tidspunkter af efterskoleåret, også selvom der hele sko- leåret er mulighed for vejledning. Vejlederen på en efterskole, må være optaget af, hvad der er på spil, når de unge træffer valg og af, hvordan man lærer de unge at træffe reflekterede valg og om det ikke snarere er kar- rierelæring, end valg, der er vigtigt. Vejlederen på Rønde Efterskole har mange overvejelser bag den didaktiske del af vejledningsopgaven, mens der måske mangler overvejelser om hvil- ken læring der sker i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Eleverne på Rønde efterskole har vidt forskellige behov for karrierevejledning, - og det vil jeg gerne undersøge. For hvordan træffer de unge velkvalificerede valg, hvis ikke de ved, hvilken vej, de vil gå? Og hvordan hjælper vi de unge derhen, hvor de har et grundlag for at træffe valg, uden at påtvinge dem et valg? På baggrund af ovenstående er vejlederen optaget af, hvordan man lærer at træffe reflektere- de valg, og hvad der er på spil for den unge, i denne karrierevalgsproces. 1 Begrebet karrierekonstruktionsproces er fra en forståelse af Mark Savickas teorier om karrierekonstruktio- ner. (Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, 2012, kap. 9) 2 Er taget fra senmoderniteten, der er en periode, som er præget af opløsning af traditionelle værdier og institu- tioner: Altså et begreb for nutidens unge anno Side 2 af 6
3 Problemformulering Hvad er på spil, når efterskoleeleverne træffer valg? Og hvordan lærer man at træffe reflekte- rede valg, og hvordan kan jeg med Bill Laws karriereteori understøtte vejledningen bedst mu- ligt i denne proces? Bill Laws teori om karrierelæring I et komplekst samfund, hvor der er krav om hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet, og hvor de unge er i en livslang karriereudvikling, er Bill Laws 8 bud på karriereudviklende færdigheder (Law, 2006 kap.10) måske et godt bud på en teori at støtte sig til, når vejlederen skal forstå og understøtte efterskoleelevernes valgproces bedst muligt. Karriereudvikling bliver mere og mere problematisk. Det er i stigende grad vanskeligt at forud- se konsekvenserne af ens egne handlinger; det er i mange tilfælde nødvendigt at ændre og evt. senere opgive de planer, som man lægger i dag (Law 2006, s.168). Det kræves, at man tager stilling til sine karrierevalg jævnligt, altså at karrierelæring er en livslang proces. Det at være i en karrierekonstruktionsproces er både noget grundlæggende (at forstå), og noget man kan udvikle med koncentration og heraf følgende forståelse (Law 2006, s.173 pkt.4-5). Laws teori antager, at den måde unge gennemfører valg og lærer på, generelt ligner den måde de træffer beslutninger om deres karrierer på. I de første fire af otte karriereudviklende færdigheder er der først en (a) grundlæggende fær- dighed og en (b) ordning af denne forståelse. Og i de længst udviklede i progressionen ses en koncentration, som udmøntes til en forståelse af f.eks. årsag og sammenhænge (Law 2006, s ) De fire områder De grundlæggende og udviklende 3 Læringspotentiale færdigheder 1) Opfatte a Indsamle (karriere)information Indtryk og efterligne b Sammenkæde i rækkefølge Ordne informationerne 2) Filtrere a Foretage sammenligninger Konstruere erfaringer b Anvende begreber Forstå begreber 3) Fokusere Tage stilling til synspunkter Måske få holdningsændring Behandle synspunkter Forstå eget behov for synsp. 4) Forstå Udvikle forklaringer Overveje egen karrierehist. Forudse konsekvenserne Løbende eftertanke af karriere Når vejledningen ses som progressiv, er følgevirkningen at karriereplanlægning kan læres, og det er noget man kan uddanne sig til (Law 2006, s. 188). Altså må vejlederen være i stand til 3 Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; s. 174: Og det sidste begreb læringspo- tentiale har jeg tilladt at sætte på, for at undersøge hvilket læringspotentiale der er på hvert progressionstrin. Side 3 af 6
4 at vurdere stærke og svage sider, af det unge lærer fra karrierelæringen, og dette sker allere- de på de tidlige stadier i grundskolen i generelle læringsprocesser. Vejlederen og skolen må sammenkoble den erhvervsmæssige læring med aktiviteter, filtre- ring, forståelse og handling i klasserummet. Derudover skal man sikre sig at omdrejnings- punktslæringen bliver synlig og italesat i både klasse og evt. i den individuelle vejlednings- samtale. (Law 2006, s ). Mark Savickas teori om karrierekonstruktionsprocesser Ifølge Savickas er karrierekonstruktion en proces, der finder sted gennem de personlige kon- struktioner eller repæsentationer af virkeligheden ( Højdal og Poulsen 2012, s. 218). Dvs. at vejledning bør rette opmærksomheden på indvidets fortolkning af omverdenen, og at det er vejledningssøgendes (VS) subjektive fortolkning af sig selv, omverdenen og de sociale hand- linger, der har betydning for mestringsopfattelsen af VS. At mestre sin karriere handler om, løbende at kunne omstille sig til forandringer, og mestre de udfordringer som de giver (Højdal og Poulsen 2012, kap. 9). For Savickas er en vigtig dim- mision for karrierers udvikling individets leverum 4, der består af VS sæt af sociale roller. For at vejleder forstår den unge VS karrierekonstruktion, må vejleder derfor også være optaget af og anerkende det net af livsroller som, ifølge Savickas, forbinder individet til samfundet. Altså kan VS problemer med at træffe valg opstå af påvirkninger fra det net af roller som VS indgår i (Højdal og Poulsen 2012, kap 9). Savickas sammenfatter at både individets livsstruktur og individets karrieremønster (Højdal og Poulsen 2012, s. 218 tese 1-3) påvirker VS og deres karriereudvikling. Det fordi menne- sket er, vævet ind i miljøer, som påvirker dem, og deres karriereudvikling vil derfor følge de spor, som lægges ud i en specifik social kontekst (Højdal og Poulsen 2012, s. 222). I den anden delteori Udvikling af erhvervsmæssige selvopfattelser, mener Savickas at de un- ge har flere forskellige selvopfattelser, der knytter sig til de forskellige roller de unge indgår i (Højdal og Poulsen 2012, s. 226). Og endelig ser Savickas karriereudvikling som en fortsat proces, hvor det går ud på, at forbedre matchet mellem selvet (altså sin interageren i egne forskellige roller) og selve situationen, hver gang man træffer en beslutning ifht. job og ud- dannelse. (Højdal og Poulsen 2012, kap.9) Karrierekonstruktionen er den sidste af de tre delteorier. Her beskriver Savickas, at karriere- konstruktonsprocessen igangsættes af omgivelsernes forventninger til individet om, hvordan livet bør leves, ligesom der er 5 karrierestadier afhængig af alder, hvor vi herunder ser på karrierestadie 2 - udforskning (14-20 år). (Højdal og Poulsen 2012, s ). 4 Begrebet leverum defineres af Savickas som: Den samling af sociale roller, som et individ tager del i, såvel som Side 4 af 6
5 Det er i denne periode, at de unge forventes at blive (mere) bevidste om hvem de er, og hvil- ket valg de vil træffe. Altså skal de unge have udforsket sig selv og mulige alternativer, for at kunne matche deres selvopfattelse (selvværd og tro på egne evner (Højdal og Poulsen 2012, s.226) med en karriere. Self- efficacy begrebet Albert Banduras begreb self- efficacy defineres, som personers vurdering af deres egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, som påvirker deres liv (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83). Unge der har en høj grad af selv- efficacy, opfatter vanskelige opgaver som udfordringer, hvor- imod unge der tvivler på egne evner, oftest undgår vanskelige udfordringer, fordi de ser dem som trusler. Teenagere udvider og forstærker deres selv- efficacy ved at forstå og håndtere besværlige opgaver, de ikke før har prøvet. Hvis teenageren skærmes, vil han/hun have svæ- rere ved at klare kommende vanskeligheder (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 31). Generelt påvirker self- efficacy, ifølge Bandura, bl.a. livsvalg og motivationsniveau. Det Kom- mer fra fire hovedkilder; mestringsoplevelser, ligeværdiges mestringsoplevelser, social over- talelse 5 og fysiske og følelsesmæssige stemninger, der giver et fingerpeg om stærke og svage sider (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 35). Opsamling En af Savickas pointer er, at unge konstruerer deres karrierer i en specifik social økologi 6, og her tænkes at Rønde Efterskole skal ses som en af disse specifikke sammenhænge. Efterskoler har generelt en force ved integreret vejledning 7, selvom den måske kun er delvist integreret 8. Dvs. at vejlederen ser efterskolen som en specifik social økologi med en særegen historisk og kulturel identitet, jf. Savickas, hvor de unges karrierekonstruktioner har plads til at udforske (bl.a. sig selv). Vejleder forstår måske også sættet af sociale roller bedre; da der er mange lige- stillede unge på efterskolen, både VS og V kender. Efterskoleelevernes self- efficacy er i spil, fordi det har betydning, hvordan vi (vejledere og lærere) hjælper eleverne til at forstå sig selv bedst muligt i samspil med hinanden. Efterskoleeleverne ses ofte på de to midterste progressionsniveauer jf. afsnittet om Bill Laws teori om karrierelæring (Law 2006, s ): Eleverne filtrerer og konstruerer erfarin- 5 Dvs. at man overbeviser sig selv om, at man er i stand til at løse bestemte opgaver med held jf. Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s Den sociale økologi er i denne sammenhæng taget fra Murray Bookchin hvis idé er: At mennesket skal ses som både frit og ansvarligt handlende. Savickas siger dog endvidere at msk. er afhængigt af andre; og forstår sig selv i kontekst med andre. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, 2012, s Integreret beskrives i ordbogen.com som: At optage eller indsluse som en mere eller mindre tilpasset eller selv- stændig del af helheden. 8 Jensen, Ulla Højmark og Thomsen, Rie; Vejledning i samspil, s. 12. Side 5 af 6
6 ger, ofte i starten af et efterskoleår på 9.klassetrin. Senere når de unge måske at fokusere mod eget synspunkt. Derfor skal eleverne også hjælpes på progressionstigen til at få flere karriere- læringsfærdigheder, bl.a. ved tydeliggørelse af karrierelæring og hvor de befinder sig på pro- gressionsstigen. Denne tydeliggørelse skal både finde sted i vejledningssamtaler, men også i job og uddannelse samt i efterskolens særlige fritids mødested ml. V og VS. Perspektivering ifht. filmklippet og samtalen VS er en elev, V også har til samfundsfag. VS går i 9.klasse og har selv ønsket vejledning, fordi han er i tvivl om, hvad han vil på lang sigt. VS overvejer hvad han vil, på kort og lang sigt. Der kommer bl.a. to spørgsmål til overvejelse i forhold til V og VS samtale: Hvor langt er VS i sine karriereudviklende færdigheder 9? Og hvor er VS i sin KKP? Vejlederen vil også inddrage vejledningens etiske forudsætninger 10 ifht. V bidrag til samta- len: Dit biddrag til vejledningssamtalen er det, du udtrykker bevidst og ubevidst, primært ved tale, men også via kropssproget 11. Hvis der bliver tid, kommer vi også omkring understøtten- de færdigheder som f.eks. gambittere 12. Litteraturliste Primærlitteratur: Bandura, Albert: Self- Efficacy: Kognition & pædagogik, 2012; 22.årgang nr. 83 (20 sider); Dansk psyko- logisk forlag A/S. Eide, Solveig B, Aasland, Dag G m.fl.: Til den andens bedste en bog om vejledningens etik, 2009 (1.oplag, 1.udgave). Narayana Press. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg - Teorier om valg og valgprocesser, 2012, (2.uændrede udgave, 2.oplag 2013); Rosendahls- Schultz Grafisk a/s. Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; Kap. 10. i Watts m.fl (2.udgave, 1. Oplag): Uddannelses- og erhversvejledning. Teori og prakis. Studie og Erhverv a/s. Løve, Tove; Vejledning ansigt til ansigt teorier og metoder i den individuelle vejleding, 2005 (2. udga- ve, 1. oplag). Hillerød grafisk; Studie og Erhverv a/s. Sekundær litteratur: Jensen, Ulla Højmark og Thomsen, Rie; Vejledning i samspil evaluering og dokumentation af eftersko- lernes vejledning, 2011 (1. udgave, 1.oplag); Rosendahls- Schultz Grafisk a/s Heide, Birgit; Edderkoppen uddannelses- og erhvervsvejledning som vidensfelt, 2010 (2. Udgave, 1.oplag); Studie og Erhverv a/s. 9 Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; s. 174; 10 Eide, Solveig mfl.; Til den andens bedste, 2009, kap. 1: Aasland, Dag G: Vejledningen som et møde. 11 Ibid., s Løve, Tove; kap. 9 understøttende færdigheder, s Side 6 af 6
Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereVägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017
Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereVejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser
PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereIndledning og problemformulering
Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs merePD-Modul:! Vejledning i Efterskolen,! Januar 2015!
PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Anders Ægidius Trine Harck Antal anslag 27470 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. deceber 2014 Indledning 3 Problemformulering
Læs mereUddannelse og Job FAGFORMÅLET
Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDen tillidsskabende samtale.
Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem
Læs mereAarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.
Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAt vejlede i fællesskaber og grupper
At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereSelv - evaluering og kompetenceafklaring 24. januar 2006
Selv - evaluering og kompetenceafklaring 24. januar 2006 Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse/ Vejlederens udfordringer 1 At balancere mellem flere parallelle dagsordener Livslang
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereGak til myren Gang på jord
L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereNOTAT. Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer. Prototype.
CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING / CeFU December 2014/ Af Camilla Hutters og Astrid Lundby NOTAT Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer Prototype
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereVejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen
ejledning på efterskole 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori...
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereTeori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011
APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereKarrierekompetence i gymnasiet hvad er det?
Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mere