Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Transkript

1 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012

2 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner: fokus på legepladser) - Børn By - Bevægelse DEN ANALYTISKE SYNSVINKEL PÅ STEDER: - vægter samspillet ml det kroplige og fysiske miljø: - især børns bidrag til de fysisk-materielle steder/rum - hvad børn som informanter fortæller, fotograferer, viser med kroppen.

3 1. etape om sted og rum som ramme om hverdagens institutionsliv (børn, voksne og fysisk miljø) Konkretisering via foto-eksempler Fortællinger ud fra foto-eksempler Det fysiske og det sociale hænger sammen

4 I hverdagen udfolder daginstitutionslivet sig i tre typer rum: inde, ude og ude på tur

5 Pointe: Den egentlige kvalitet ved rum og steder kommer først frem for alvor, når vi ikke taler abstrakt og teoretisk, men inddrager velvalgte eksempler

6 I de tre typer rum findes flere slags rum og steder Dels de autoriserede rum og steder som især voksne har etableret Dels mere uautoriserede rum og steder som børn har skabt og som de holder i live/reproducerer, så længe det er sjov og giver mening.

7 opsummering Institutioner er ens & indbyrdes forskellige Institutioner er både et udsnit af nutidens måde at skabe barndom på og en arbejdsplads Set på tværs: meget er standardiseret (med visse undtagelser) Rummene og deres indretning inviterer i stor udstrækning til at være barn på den samme måde

8 En ting er studiet af autoriserede steder, rum, arkitektur en anden ting er uautoriterede steder og rum og børns oplevelser af deres institutioner MEN først nogle begreber og teoretiske distinktioner

9 2. etape Nogle teoretiske begreber og distinktioner

10 Om studiet af rum, steder og arkitektur Steen Eiler Rasmussen: Om at opleve arkitektur. Opr I indledningen beskriver han, hvordan vi omgås og interagerer med bygninger, fysiske miljø og steder. Det er en bog om, hvordan vi fornemmer ting, der omgiver os, og jeg synes, det har været vanskeligt at give det i ord. Mere end nogen anden bog har jeg stridt med stoffet for at naa en simpel og gennemsigtig formulering, skrevet om og om igen. Men alle anstrengelser havde nok været forgæves, hvis jeg ikke havde haft billeder at støtte mig til. (Rasmussen 1966, 7) Der findes ikke nogen objektiv rigtig opfattelse af genstandens udseende, kun en uendelighed af subjektive oplevelser af den (Rasmussen 1966, 36)

11 Begrebet sted (1) Socialantropologen Clifford Geertz: Begrebet om sted har en tendens til at forsvinde ud i det anonyme og ubemærkede SAMTIDIG: De steder vi lever, oplever og sanser i hverdagen med hele kroppen og alle vore sanser, udgør en central dimension i ethvert menneskes liv og eksistens Adskilt fra sin materialitet har begrebet kun ringe mening (det forsøger foto at kompensere for) Vore stedsoplevelser er stærke vores teoretiske begreber om sted er svage: det er et paradoks vi forsøger at løse ved at bruge eksempler

12 Om fænomenet sted og stedsbegrebet (2) Geografen Edward Relph (Place and placelessness) påpeger stedbegrebet står delvis i kontrast til begrebet om rum : Rum: 3 dimensioner spreder sig I alle retninger Sted: afgrænset til bestemt del af rummet

13 Om sted og stedsbegrebet (4) HVERDAGSSPROGLIGT omfatter begrebet STED - en fysisk-materiel verden (kan udpeges, vises, sanses) - en kulturel verden (steders mening via betydning og stedsfølelse,..) - samt en imaginær verden (cyberspace, fantasi og utopi) I dagens samfund lever vi meget af tiden I dobbelte rum: fysisk rum og - mediebårede virtuelle rum ET BESTEMT STED er ikke et dårligt afsæt for at udforske og forstå sammenhænge og verdener Pointe: Også små børn forstår ordet og svarer menings-fuldt

14 opsummering I udforskningen af det fysisk-sociale miljø findes en række begreber, der kan hjælpe Plausible metoder til den empiriske udforskning af steder og rum: Visualiseringer: foto, video, tegning, samt: Sansning, observation og fortælling

15 3.Etape - eksempler Det børn kan vise og fortælle os om: Steder Rum Samspil - mellem det fysiske og det sociale

16 Spor af børns institutionsliv viste: Det fysiske miljø huskes mange år efter Det sociale i forgrunden, det fysiske i baggrunden Former, farver, figurationer Indretning og møbler Detaljer huskes Ude og inde med forskellige invitationer Åbne rum og rum der ikke må benyttes Indenfor og udenfor hegnet

17 eksemplerne Viser hvor sammenvævet det sociale og det fysiske er At børn selv skaber steder og rum, der hvor de finder invitationer i det fysiske miljø

18 Børns steder steder til børn Hvad kendetegner steder til børn? de er samfundsmæssiggjort, institutionaliseret, designet til børn de bærer voksenskabte børnesymboler de voksnes orden præger dem de kan nemt identificeres og udpeges: børneværelse, børnehave, børneafdeling, skole, fritidsinstitution, klub, børnebibliotek, osv. de bærer på en implicit eller eksplicit forestilling om børn de er (ofte) overvåget af voksne Hvad kendetegner børns steder? er barndomsforskerens begreb, men er ikke bare en videnskabskonstruktion er et empirisk hverdagsfænomen, OG selv små børn bruger begrebet er ikke altid nemme at få øje på men børnene kan vise os stederne steder børn relaterer sig til flygtigt el. over tid (kridttegning, hule, mødested) omfatter en mangfoldighed af steder, og skabes i et vekselvirkende samspil, hvor vante subjekt- og objektforestillinger opløses

19 Hvorfor interessere sig for børns steder? - De er medkonstituerende for børns hverdagsliv - De er vigtige i forhold til identitetsudvikling, selvfølelse, kreativitet, selvbestemmelse, mm. - De kan være truede, oversete og undervurderede - De giver en alternativ vinkel til forståelsen og respekten for børns liv

20 Når børn selv udpeger og fortæller om rum og steder, bliver vi nogle gange overraskede

21 Hvis sansningens pædagogik skal blive til mere end et interessant udsagn så er studier af brugen af steder og rum & af samspillet mellem fysisk-materielt miljø og børns kroppe ikke et dårligt sted at begynde udforskningen

22 KID Lærte os om: Tilgængelig og utilgængelighed de fysiske rammers betydning for hverdagens bevægelsesmønstre