Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder det respekt for det enkelte menneske, samtidig med at det understreges, hvor vigtigt det er at se og tage hensyn til medmennesket (fra virksomhedsplanen: tilhørsforhold og værdigrundlag ). Pædagogiske principper: Barnet udvikler viden og lærer gennem samvær med andre mennesker, ved dialog, ved at lege, skabe, udforske, eksperimentere, iagttage, efterligne, sammenligne, lytte og reflektere og motoren i barnets indre, er nysgerrighed som skaber vej for barnets læring. Efter vores opfattelse foregår denne læring og viden gennem den frie leg, hvor børn leger uden voksen efter lyst, fantasi og behov. Denne legeform opstår mellem børnene og virker som et iboende behov i barnets udvikling og udtryk. Pædagogisk er det væsentligt at skabe gode rammer for børnenes frie leg, hvor de voksne stiller sig støttende og gennem iagttagelse vurderer hvad børnene kan have brug for til den videre udvikling af legen. Et andet bærende pædagogisk princip, kalder vi den legende læring. Her arbejder vi tematisk med et emne, hvor børnene skal gøre sig erfaringer lære noget gå på opdagelse gennem en undersøgende tilgang, hvorved livets små mirakler og virkelighed åbenbares. Side 1 af 6

2 Mål for børnenes læring: På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for de to valgte fokuspunkter, henholdsvis personlige og sociale kompetencer og krop og bevægelse i Erfaringer med personlige og sociale kompetencer: Venskaber hvordan interagere man med hinanden og hvordan er man en god ven? Følelseskort hvordan giver man udtryk for sine følelser og hvordan kan man aflæse andre? Selvhjulpenhed at lærer at mestrer hverdagens krav. Fællesskabet at se forskelligheden som noget værdifuldt. Erfaringer med krop og bevægelse: Erfaringer med og bevidsthed om, hvad kroppen kan. Rulle, krybe, løbe, hoppe, balancere mm. Opmærksomhed på kroppen som fortælling. At sætte ord på, hvad kroppen viser og udtrykker. Pædagogiske midler og aktiviteter for personlige og sociale kompetencer: Sproget bruges til at italesætte følelser og behov om sig selv og hinanden. Billedbog hvem er jeg. For at give en forståelse af, den enkeltes baggrund. Farvede kort med ansigtsudtryk hænges op. At møde og forstå forskellige kulturer. Side 2 af 6

3 Krop og bevægelse: Alle børn laver en bog med billeder af kropsdele, kroppen som fortæller (hænder, fødder mm.) Fastholde et videre arbejde med følelsesaspektet, krops og ansigtsudtryk når man er vred, glad, rasende, ked af det osv. Have farvede kort med billeder på stuen af de forskellige følelsesudtryk. Bevægelseslege rytmik, dans, balancebaner mm. Ture i skoven og rundt på Frederiksberg mm. Tema / projektarbejde i 2014: Melitas tema for året 2014 hedder Den lille Idas blomster. Vi vil læse eventyret i børnehaven og i vuggestuen vil legepladsen være fortællingen. Vi vil arbejde med forskellige kreative værksteder, hvor vi kigger nærmere på de enkelte elemeter i Idas have, såsom insekter, fugle, dyr og blomster / krydderurter. Medarbejderkompetencer: Medarbejderne skal have et kendskab til børn og deres venskaber. De skal kunne være gode vejledere på hvordan man er en god ven og de skal kunne give børnene nogle redskaber til at kunne løse diverse konflikter. Personalet skal have et kendskab til børns måde, at bevæge sig på og hvordan man kan understøtte barnet i en videre udvikling til næste udviklingszone jævnfør Vygotskij. Dette gør vi ved at tage det op som tema, på personalemøder. De skal kunne fortælle eventyret om den lille Idas blomster, samt kunne igangsætte diverse lege, kreative værksteder og aktiviteter på forskellige alderssvarende niveauer. Side 3 af 6

4 Dokumentation: Fotos og etablering af dokumentationsvægge. Evaluering: Hvad: Sidste år arbejdede vi med de personlige og sociale kompetencer, samt naturen og naturfænomener. Ved personlige og sociale kompetencer havde vi fokus på børns selvhjulpenhed, deres relationer til hinanden Dette at være en god ven og skoleparathed. Ved naturen og naturfænomener har vi plantet og sået både på loddet i skoven, og i Ida`s have i byen. Der er begge steder begyndt at vokse blomster, krydderurter og tomater. Personlige og sociale kompetencer metode og læring Hvordan: Vi har brugt sproget, kropssprog/mimik. Vi har italesat og guidet børnene til at hjælpe hinanden, og at forstå hinanden. Ved selvhjulpenhed har vi understøttet barnet ved, at lade det gøre så meget som muligt selv, og den voksne har været understøttende og guidende, når barnet har skullet lære sig at mestre nye handlinger. Relationer: Vi har arbejdet med at børn hjælper hinanden. I børnehaven hjælper et større barn et mindre barn med fx, at få tøj på i garderoben eller vise hvor koppen er, hvis man er tørstig og ikke ved hvor den er, trøster en der er ked af det, snakker om den gode modtagelse, når et barn starter i børnehaven eller kommer tilbage fra sygdom o.lign mm. Vi ser det at være en god ven i mange af hverdagens situationer. I vuggestuen rækker børnene en sut til en der trænger til den, eller trøster en der er ked af det, når de voksne guider barnet: Se han er ked af det, kan du trøste ah ah. Vi ser også at børnene uopfordret rækker sutten, krammebamsen eller giver et kram. Vi har arbejdet med skoleparathed ved at inddrage jeres barn, til at gøre så meget som muligt selv, ved at øve koncentration i nogle lytte situationer: En bog bliver læst højt, ved Side 4 af 6

5 nogle fælleslege, ved deltagelse i temaer såsom at plante, og arbejde med de forskellige emner i vores læreplanscirkel.( i børnehaven. ) Hvad er tegnet på en læringsmæssig udvikling: Vi ser ved selvhjulpenhed at børnene er gode til at mestre livet. Man prøver igen, når det ikke lige lykkedes første gang, måske med lidt gråd, men der er der en voksenhånd der understøtter og hjælper en. Ved relationer ser vi i børnehaven at børnene er gode til at invitere hinanden ind i legen, men også får sagt fra på en værdig måde, hvis der ikke lige kan være en mere med i legen i denne omgang. I vuggestuen ser vi også at børnene hjælper hinanden med sutten, krammedyret, rækker legetøjet ect. I vuggestuealderen ser barnet koppen som min, og vi ser at børnene nogle gange slår hinanden, men det forunderlige er at ved voksen italesættelse, lærer børnene at dele, der er en kop til dig, og der er også en kop til dig, vi kan stå her sammen og lege (i denne alder er det parallelleg). Vi ser at børnene får lyst til at lege det samme, og glade ansigter når børnene ser på hinanden. Ved skoleparathed synes vi, at børnehavebørnene har en god koncentration, er gode til at lytte og arbejde med noget i værkstederne. Det er her vigtigt at rammerne er i orden via ro til fordybelsen, og de rette de materialer. Natur og Naturfænomener - metoder og læring Hvordan: Vi har plantet og sået, og passet på planterne. I skoven har børnehaven brugt tomater og krydderurter som supplement til maden. I vuggestuen har børnene spist af krydderurter og små tomater. Børnene har lært at behandle planterne varsomt. Dette at barnet tager et lille salvie blad eller en lille rosmarin stilk, og smager på det, er en del af livet når vi er på legepladsen eller i haven. Ida`s Have. Vi har duftet til blomsterne og ikke hevet dem af, så vuggestuebarnet har lært at skelne, hvad spiser man og hvad man kun dufter til. Børnehavebørnene har høstet af afgrøderne og brugt det i maden. Både i vuggestue og i børnehave har vi kigget på fugle, insekter, sommerfugle og blomster. I børnehaven har vi fordybet os i nogle bestemte, fugle, insekter og blomster, og det er blevet en videns skat i barnets univers. Side 5 af 6

6 I vuggestuen har det været at gribe nuet, hvor der har været en fugl, et insekt, en sommer fugl og et blomsterflor. En fugl i haven siger pip pip, en and i Frederiksberg have siger rap, så hver fugl har en lyd, og de ser forskellige ud. I børneperspektiv i vuggestuealderen har det været målet at bygge på barnets begrebsverden. Hvad er tegnet på en læringsmæssigudvikling Børnene ved hvad man må spise, og hvad man kun dufter til når der er tale om krydderurter, tomater og blomster. De har både i vuggestue og børnehave fået udvidet deres viden om en fugl/fugle, et insekt/insekter, og kigget på sommerfuglen der flyver. Nogle børn kan være bange for et insekt, især i vuggestuealderen, men de har fået vist at mariehønen, edderkoppen m.m ikke gør noget, heller ikke tissemyren. Overordnet etisk har børnene lært at man skal behandle naturen og alt levende ordentligt, og at naturen er et fantastisk univers. Så set ud fra et læringsmæssigt synspunkt er det respekten fra børnene for den skønne natur der er i øjnefaldende. Side 6 af 6