Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Transkript

1 Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den didaktiske trekant 7-kanten Afrunding Litteraturliste Forord Forord Vi har valgt at skrive dette hæfte, da vi mener at pædagogens didaktiske overvejelser er essensen i det pædagogiske arbejde, vi mener at det er via disse overvejelser, at pædagogen kan gøre en forskel i det pædagogisk arbejde. Det er meningen at dette hæfte skal give pædagoger en inspiration til, hvordan de via deres didaktiske overvejelser, kan gribe udendørs forløb og aktiviteter an med vuggestuebørn med henblik på at skabe læreprocesser hos barnet. Formålet er også at give pædagogen et redskab til, hvordan han/hun kan forholde sig kritisk til egen praksis, gennem refleksion og evaluering.

3 Indledning Indledning Når vi sanser naturen, oplever vi på en gang naturen og os selv, vi bliver klogere på verden omkring os og vi bliver klogere på os selv. Ifølge M. Hansen (Edlev, 2008) er det at opleve, en vigtig betingelse for at lære. Børn opnår en indre sammenhæng og helhed i deres erfaringer, hvis de har adgang til mangfoldige oplevelser i righoldige omgivelser. Hos de mindste børn handler det især om at få vitale sansninger, kropslige erfaringer og følelsesmæssige oplevelser. Det handler om at gøre naturoplevelser spændende for børn, tage dem med ud på kanten for at mærke gyset og få kroppen med så det rykker i lemmerne. Derfor kan man snakke om naturen som et oplevelsessted. Det er her magien, eventyret, troldene og rumvæsnerne er. Det er for eksempel i hulen inde mellem nogle væltede træer, at troldene gemmer sig.

4 Målgruppen Målgruppen Vi har valgt at ligge vores fokus på børn i alderen 0-3år, da vi mener at det er en overset målgruppe, når der er tale om natur og didaktik. Derfor vil vi gerne give den viden videre vi igennem et bachelor projekt er nået frem til. Den viden vi har opnået, har vi fået i gennem et besøg hos en vuggestue, hvor der var stor interesse i at få børnene udendørs. Vi har ikke kunne finde litteratur, som henvendte sig direkte til målgruppen, hverken i forhold til at være udendørs eller didaktiske overvejelser. Derfor har vi ud fra dette og vores egne overbevisninger om, hvad der er realistisk, nået frem til en viden, vi mener man kan bruge ude i dagtilbuddene. Natur I og med at naturen er mangfoldig, gør dette at barnet bliver udfordret på mange områder. Ikke at sige at barnet ikke kan blive udfordret indendørs, men at naturen er uforudsigelig og barnet derfor ikke altid er klar på, hvordan det bliver udfordret, og derfor hele tiden skal være klar på noget nyt. Barnets motorik bliver udfordret en del udendørs, i og med at det er et mere varieret terræn, er der flere af barnets bevægelser der kommer i spil. Derfor har børn der er meget udendørs ofte stærkere rygge, ben og arme. Balanceevnen og smidigheden er også ofte mere udviklede. I og med at naturen er uforudsigelig, giver det børnene en større sikkerhed, da de hele tiden skal være klar på nye udfordringer. Barnet lærer dets omgivelser at kende med hele kroppen og derfor er sanserne hele tiden i spil. Når de er udendørs er der ofte mere at opleve end indendørs, og årstiderne er også med til at give sanserne en oplevelse. Det er alle sanserne der kommer i spil, for eksempel lugtesansen ved blomster og træer. Det at naturen er så stor og rummelig, gør at der er plads til alle og man oplever ikke på samme måde den støj, som man ofte kan komme til at føle, når man er indendørs. Denne støj kan ofte gøre at nogle børn ryger i en konflikt, da den for nogle kan komme til at virke negativ. Støjen kan også gøre at de børn der ikke snakker højt, nogle gange føler at de ikke bliver hørt og på den måde kan de komme til at føle sig udenfor. Det at være udendørs kan give mere plads til denne forskellighed og for nogle bliver det lettere at indgå i sociale sammenhænge uden at føle sig udenfor eller misforstået (Agger m.fl. 2002). Praktiske overvejelser Det kan virke som en stor opgave når man som pædagog, skal have de mindste børn med ud. For det første skal de den ene halvdel af året have en masse lag af tøj på, så de ikke kommer til at fryse, på grund af årstiden. For det andet er pædagogen nødt til at være meget opmærksomme hele tiden, da pædagogen skal sørge for at barnet har det godt; at det ikke fryser, ikke er våd, eller ikke har det for varmt. Dette kan for nogle pædagoger virke som en stor opgave, og der kan være nogle pædagoger som måske ligefrem er bange for at barnet kan tage skade af at komme udenfor, hvis der for eksempel er lidt vådt. Det kan også kræve en masse hænder at skulle holde øje med børnene mens de er udenfor, da der er flere steder at gå på oplevelse. Ofte er,

5 især, de mindste børn heller ikke ude så lang tid af gangen, fordi de har en anden dagsrytme end de andre børn (de sover og spiser måske på forskellige tidspunkter). Dette kan også være med til at de ikke kommer med udendørs, da pædagogen kan have den holdning at det ikke kan betale sig at trække dem i en masse tøj, for så en halv time senere at skulle trække dem af tøjet igen. Nysgerrige voksne Børn har dog godt af at komme udendørs, da det er et glimrende læringsrum, for især sanser og motorik. Derudover findes der en masse viden i naturen, som kan være med til at hjælpe barnet med at skabe en forståelse for væren i verden. For at kunne skabe denne forståelse for væren i verden er børnene nødt til at have voksne omkring dem, som kan give dem denne viden. Disse voksne kalder M. Hansen for nysgerrige voksne og det handler ifølge M. Hansen om at pædagogen går ind og præsentere noget for barnet. Dette kan gøres på fire måder: At pege, dette er noget den nysgerrige vokse gøre med fingeren, hånden, hele kroppen og øjnene. Dette skaber en opmærksomhed på noget, som barnet måske ikke har haft fokus på før, det sammen med den voksne kan undersøge det. At vise, her handler det om at vise børnene en masse spændende og betydningsfulde ting, i modsætning til at pege er barnet og den voksne tæt på genstanden. At samtale, dette kommer helt naturligt, da den voksne hellere end gerne vil forklare om det, som den voksne synes er spændende. At fortælle, dette kan for eksempel ske gennem forskellige historier og sange. Det at voksne er nysgerrige er ofte ensbetydende med at de ved noget, og denne viden er vigtig. Hvis den voksne ikke ved noget, kan det blive svært at skabe en opmærksomhed hos barnet, da den voksne kan have svært ved at pege, vise, samtale og fortælle pga. sin uvidenhed. Med andre ord, så rettes opmærksomheden kun på det man ved noget om, og det smitter af på de børn man har med. Det handler altså for pædagogen om at åbne verden op for børnene, gennem sin nysgerrighed, så de finde ting at rette deres opmærksomhed på. Opmærksomhed Ifølge M. Hansen (Løye Christiansen, m.fl. 2003) er barnet udstyret med opmærksomhed helt fra fødslen. Her er opmærksomheden rettet på kroppens funktioner og sanser, indtil disse er blevet automatiseret i kroppen. Kroppen skal også gerne blive ved med at være en del af læreprocesserne, da kroppen husker, og dette kan styrke barnet til at lære. Det er kun 25% af hjernens kapacitet, som på forhånd er reserveret til bestemte opgaver, den resterende del er klar til at lære. Hvis et barn ikke er opmærksomt, interesseret eller med i det der sker, er det for de fleste indlysende at barnet heller ikke for noget udbytte af aktiviteten. Når et barn er opmærksomt har det ikke

6 blot bemærket noget, men har opmærket noget. Barnet sortere i sanseindtryk, og retter så sin opmærksomhed på nogle enkle sanseindtryk. Hvilke sanseindtryk barnet vælger at lægge fokus på, kan pædagogen ikke bestemme. Ud fra barnets opmærksomhed kan vi se barnets følelser, værdinormer og vilje, da det er ud fra disse ting at barnet vælge, hvor opmærksomheden skal ligge. Det at barnet er opmærksomt, betyder at det har åbnet sig op for omverdenen og derigennem fundet en overensstemmelse mellem sine egne følelser og elementer fra virkeligheden (Fischer og Madsen, 2001). Læring Vi har valgt denne målgruppe, da vi mener at der er rigtig godt for barnet at komme udendørs, og at der opstår nogle gode læreprocesser der på grund af naturen mangfoldighed. Grunden til at vi beskæftiger os med læring, er af den grund, at pædagogen ikke skal få den opfattelse, at det kun er noget der sker i skolen, men at det sker hele livet igennem. Hvis barnet ikke bliver påvirket til at indgå i læreprocesser, så kan det gøre at barnet mister lysten til at lære og på den måde ikke kommer videre i sin udvikling. Der sker en læring i alle kontekster, så det er ikke kun i klasseværelset. Læring kan også ske ude ved bålet, i garderoben eller andre steder. Det er ikke det samme børn lære i den samme kontekst, det er forskelligt, hvilke ting barnet tager med sig, det ene barn kan for eksempel lægge mærke til, hvordan dyret reageret på at få mad og et andet barn lægger måske mere mærke til, hvordan pædagogen gør. Dette er derfor vigtigt for pædagogen at have med i sine tanker om, hvordan man handler i praksis. M. Hansen opstiller fire temaer der er i spil når barnet skal indgå i en læreproces. At kunne: Barnet opnår en kompetenceglæde ved at, det får følelsen af at kunne noget. Barnet opnår denne følelse ved at øve sig på forskellige ting, dette sker bl.a. gennem legen, hvor de afprøver sig selv og opnår på denne måde nye kompetencer. At opleve: Det er, det at møde det spændende, hvor kroppen bliver sat i spil. Her kan der både være tale om fysiske aktiviteter, som for eksempel det at hoppe eller løbe, eller mere stille siddende aktiviteter, som for eksempel, at få fortalt en historie, som går ind og røre en. At nyde: Det handler om begrebet begær, som vi i denne sammenhæng forbinder med sanserne, begæret efter at smage bålmaden, eller det at dufte til mælkebøtterne på marken. Dette kan give en stemthed i det indre, men også gøre barnet åbent for nye indtryk udefra. At forstå: Det er, det der giver mening i handlingen, som dermed giver barnet forståelse for væren-i-verden. Et eksempel kan være, at barnet opnår forståelse for dyrenes behov, gennem fodring og pasning af dem, dette sammenligner barnet ofte med sine egne behov og får dermed en breder forståelse for, hvordan verden hænger sammen.

7 Mennesket har gentagende gange brug for oplevelsen af disse følelser, da det gennem disse følelser opnår livsglæde og vitalitetsfølelse. Man skal være opmærksom på at børn opnår disse følelser, hvis de har og føler tilknytning til deres nære voksne og føler at de høre til i kommunikative og sociale fællesskaber. didaktik vil sige. Denne model er tænkt ind i skolearbejdet, men vi mener godt at den kan bruges i det pædagogisk arbejde. Den didaktiske trekant Didaktik I og med at vi tænker det er vigtigt for barnet at lære, tænker vi at det er vigtigt for barnet at have nogle omkring sig, som inviterer til at indgå i forskellige læreprocesser, både med voksne og børn. Derfor mener vi at det er utrolig vigtigt at den enkle pædagog har fokus på sine didaktiske overvejelser, og hvordan disse påvirker barnets læring. Didaktik kan ifølge L. T. Edlev (Edlev, 2008) beskrives ud fra 5 punkter: Definere mål for læring, udvikling og dannelse Vurdere forudsætninger og skabe rammer Vælge metoder, form og indhold Evaluere og korrigere pædagogisk praksis Begrunde og reflektere over sine valg De individuelle didaktiske overvejelser hos pædagogen, kan med fordel tages ind i hele personalegruppens refleksioner og på den måde gøre at personalegruppen kommer til at arbejde sammen om, hvordan de kan være med til at støtte op om barnets læreprocesser. For at gøre begrebet didaktik overskueligt kan man se på den didaktiske trekant, som giver et billede på, hvad Trekanten har tre lige lange sider, hvor den ene er vejlederen, den anden er deltageren og den sidste er indholdet. Her kan man arbejde ud fra, hvor i trekanten man er, ved at overveje hvor fokus skal ligge henne. Skal det være indholdet og deltageren der kører forløbet kun med støtte fra vejlederen, eller skal det for eksempel være vejlederen der skal være den styrende i forhold til forløbet. Så man kigger på forholdet: vejleder-barn, voksen-indhold eller barn-indhold. Modellen kan bruges, som et redskab for pædagogen til at reflektere over, hvor hovedvægten i forløbet skal ligge (Bentsen, m.fl. 2009). Denne model kan sammenlignes med om man går foran barnet, ved siden af barnet eller bagved barnet.

8 Hvis pædagogen går foran barnet, er det pædagogen der bestemmer retningen, og derved er det ikke barnets spontanitet der er relevant. Ved siden af er når barnet og den voksne er sammen om en aktivitet, og sammen bestemmer retningen. Når den voksne går bagved barnet er det barnets opmærksomhed, som bliver det bærende for i hvilken retning forløbet skal gå. Dette mener vi er godt billede på, hvordan didaktikken kan drages ind i det pædagogiske arbejde, da dette ikke umiddelbart er noget med forbinder med undervisning. 7-kanten 7-kanten er en didaktisk model, den har syv punkter, som man skal omkring i forbindelse med et forløb eller en aktivitet. Disse syv punkter kan tages i en vilkårlig rækkefølge. Alle punkterne påvirker hinanden hvilket er symboliseret ved stregerne mellem alle punkterne. Indhold: Det er det område man vil beskæftige sig med, det kan både være et mere overordnede område, som for eksempel natur, men kan også være et mere specifikt indhold, som for eksempel en aktivitet med vand på legepladsen eller en tur i skoven. Rammefaktorer: Det er alle de faktorer der har en indflydelse på indholdet. Dvs. krav og lovgivning, institutionens indretning, både indendørs og udendørs, og hvilke tilgang institutionen har til naturområder og muligheden for at kunne tage ud af huset. Mål: Det er det man vil arbejde hen imod, da man ikke kan sætte præcise mål op når der er tale om læring. Men målene skal dog konkretiseres så meget som muligt. Tegn: Det er det man ser under forløbet eller aktiviteten. De fleste tegn kan ikke vejes og måles, derfor er der også under tegn fokus på de bløde værdier, som er en del af en læring. Så et tegn kan være at barnet legede meget sammen med et andet barn, og derved vist tegn inden for de sociale kompetencer. Børnenes og personalets forudsætninger: her er der fokus på hvilke forudsætninger der er til stede hos de deltagende, både det enkle barn men også den voksne. Under dette skal man tænke bredt i hvordan man kan lave varierede muligheder, så der er plads til forskelligheder. Der tænkes ikke den individuelle støtte til hvert barn. Under denne er der også fokus på om der er nogle pædagoger, som har nogle ekstra ting at komme med, dette kan eventuel være noget de har fået fra forskellige kurser og uddannelser, og hvordan man tænker disse forskellige kvaliteter ind i forløbet eller aktiviteten.

9 Arbejdsformer og læringsrum: Her er der fokus på hvordan man griber det hele an, hvilke tilgang har man til det der skal ske og sker. Med læringsrum, menes der hvordan man som pædagog går ind og påvirker barnets måde at lære på, ved at have mængden af sin egen indflydelse med i sine overvejelser. For eksempel om pædagogen går foran, ved siden af eller bagved barnet. Dette kan sammenlignes med modellen den didaktiske trekant, hvor man har fokus på hvem eller hvad der er det bærende i et forløb eller en aktivitet. Evaluering: Den sker både under og efter forløbet, man skal hele tiden have øje for hvordan de forskellige punkter påvirker hinanden, og om der er nogle som skal justeres i forhold til målet og de tegn man kunne se. Så det er her man reflektere over sine egne og hele forløbets praksis (Se litteraturliste). Syvkanten er en god måde at skabe overblik i forhold til pædagogens didaktiske overvejelser, da den kommer omkring forskellige ting, som alle kan påvirke barnets læreprocesser. Den får pædagogen til at beskrive, reflektere og evaluere over praksis. Didaktikken kan gøre at pædagogen får fokus på egen praksis og dermed mulighed for at ændre egen praksis. arbejde med egen praksis, og blive bevidst om, hvordan denne påvirker barnets læreprocesser. Litteraturliste Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. Agger, Peder m.fl. (2002): Naturens værdi vinkler på danskernes forhold til naturen. Gads Forlag Bentsen, Peter, Andkjær, Søren og Ejbye-Ernst Niels (2009): Friluftsliv natur, samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark. ner_i_dagtilbud_26-10.pdf, hentet d kl Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse. Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget børn og unge. Afrunding Vi håber at vi med dette hæfte kan være med til at sætte mere fokus på børn i alderen 0-3år i forhold til natur og didaktik. Vi synes naturen er et fantastisk rum til læring, som er med til at skærpe børns sanser og motorik, som der igennem er med til at gøre børn mere modtagelige overfor ny læring. Igennem didaktiske overvejelser kan pædagogen komme til at