Eksamensopgave. Socialrådgiveruddannelsen Modul 7/praktik. Dato: Underskrift: Praktikant. Lasse Fynbo Jensen

Transkript

1 Eksamensopgave Socialrådgiveruddannelsen Modul 7/praktik Navn: Lasse Fynbo Jensen Studienr.: Studentmail: Praktikperiode: Februar-juni 2015 Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Afdelingsleder: Praktikvejleder: Jammerbugt Kommune Udvidet Indsatsteam Borgervænget 12, 9460 Brovst Konst. Karina Pedersen Stine Brun Eliasen Praktikvejleder: Praktikvejleder: AAU-lærer: Vivi Imer Antal anslag, egenvurdering: Antal anslag, case: Antal anslag, bilag til case: 4793 anslag 5182 anslag anslag Dato: Underskrift: Praktikant Bilag 19

2 Eksamensopgave, Modul 7 Egenvurdering, Case Lasse Fynbo Jensen 1/3/2016

3 Indhold Egenvurdering... 2 Læringsmål i forhold til viden... 2 Læringsmål i forhold til færdigheder... 2 Læringsmål i forhold til kompetencer... 3 Case... 4 Case beskrivelse... 4 Teoretiske overvejelser... 4 Analyse... 5 Vurdering... 5 Handling... 5 Litteraturliste for case samt processjournal... 6 Bilagsliste

4 Egenvurdering Læringsmål i forhold til viden Læringsmålene for viden er det område hvor jeg har haft mest fokus i den sidste del af min praktik, men også her hvor jeg har lært mest i forhold til at kunne knytte teoretisk viden til praksis. Efter statusmødet havde jeg tre af læringsmålene som fremtidige arbejdspunkter. Disse var: Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe herunder identificering af disse. Praktikinstitutionens værdigrundlag herunder identificering af etiske dilemmaer. Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen herunder arbejde med egen rolle i tværprofessionelt samarbejde. I tiden efter statusmødet, har jeg derfor haft fokus på at få afprøvet så meget teori i praksis som muligt. Jeg læste op på teorier inden for definitioner på sociale problemer, samt helhedssynet. Dette hjalp mig i praksis til en bedre forståelse af borgeren og dennes situation. Det hjalp mig også til bedre at kunne vurdere den bedste indsats i den enkelte borgers sag. Koblingen mellem teori og praksis gav mig en følelse af, at det hele gik op i en højere mening. I forhold til etikken og dilemmaer, så har jeg arbejdet med at gøre mig bevidst om, reflektere og italesætte disse. Jeg har oplevet situationer med borgere, hvor jeg som myndighedsperson er nødsaget til at tage nogle hårde beslutninger i henhold til loven. Også selvom jeg rent personligt ikke bryder mig om at gøre folk kede af det, eller tage noget fra dem. I den forbindelse har jeg søgt råd og vejledning hos kollegaer eller til faglig sparring. Jeg har også haft mulighed for at arbejde tæt med folk fra andre professioner, herunder virksomhedskonsulenter, psykologer og rehabiliteringsteams. Jeg har i den forbindelse fået kendskab til min egen rolle som sagsbehandler og tovholder i det tværprofessionelle arbejde. Læringsmål i forhold til færdigheder I forhold til at kunne gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse og foretage en vurdering ud fra den, så er det en færdighed jeg har arbejdet med gennem hele mit praktikforløb. Jeg har efter statusmødet arbejdet med mere fokus på H.E.K.S (helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde) i mine sager. Som beskrevet ovenfor, så gav selve sagsarbejdet mere mening for mig, da jeg fandt den fornødne kobling imellem teori og praksis. Jeg har i min sidste del af praktikperioden selvstændigt kunnet tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler, samt udarbejde journalnotater, henvisninger, opfølgningsnotater mm. I min kommunikation har jeg haft meget fokus på kommunikationsmodeller og metoder, og har prøvet disse af i samtaler med borgeren. Min største udfordring været inden for det juridiske område. Mange af de borgere vi arbejder sammen med i det Udvidet Indsatsteam, kommer fra forskellige ydelser; kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagspenge, fleksjob, ressourceforløb osv. Derudover har mange af borgerne spørgsmål omkring 2

5 eksempelvis enkeltydelser eller ferie. I den forbindelse skal man have kendskab til, og gerne indlært, love inden for Beskæftigelsesindsatsloven, Aktivloven, Sygedagpengeloven, Førtidspensionsloven osv. Læringsmål i forhold til kompetencer Læringsmålene indenfor kompetenceområdet, er nok dem jeg har haft den største udfordring med. I starten af praktikken havde jeg sat mig for, at jeg ville kunne udføre mit arbejde lige så godt, som de fastansatte på stedet. Jeg ville løse mine opgaver så hurtigt som muligt, og ville være fuldstændig fejlfri. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at mine forventninger til mig selv var urealistiske og, at jeg blev nød til at nedjustere disse. Derfor har jeg vænnet mig til, at noget arbejde ikke kan løses med det samme og, at fejl er en naturlig del af min læringsproces. I forhold til det tværprofessionelle samarbejde, så har jeg deltaget i og fremlagt sager til Rehabiliteringsmøder, samarbejdet med andre fagpersoner samt været tovholder i en tværprofessionel indsats. Herunder har jeg også arbejdet på min kommunikation med andre fagpersoner således, at de eksempelvis ved præcist hvad de skal undersøge, tale med borgeren om osv. Jeg har også haft arbejdet på min kommunikation med borgeren. Dette har blandt andet været igennem afprøvning af forskellige kommunikationsmodeller og metoder. Dertil har jeg også observeret min vejleder og reflekteret over hendes måde at kommunikere med borgeren på. Jeg har deltaget i diverse afdelingsmøder på praktikstedet, hvor jeg er blevet klogere på de organisatoriske rammer i form af budgetter, ansættelsesforhold og nye tiltag i forhold til arbejdet. Til at håndtere krydspres og modsætningsfyldte krav, har jeg blandt andet benyttet faglig sparring, hvor man eksempelvis kan få en sag belyst fra en anden vinkel eller få råd og vejledning til hvordan sagen skal håndteres fremadrettet. 3

6 Case Case beskrivelse Borgeren er anonymiseret og vil i denne case blive benævnt Casper. Casper er 26 år gammel, er uddannet tømrer og har været på sygedagpenge i et år. Casper fik en diskusprolaps i 2013 hvilket har gjort, at han ikke har kunnet udføre sit tømrerarbejde. Grundet behandlingsforløb har Casper fået forlænget sin sygedagpenge periode, og der er derfor ikke gjort noget i hans sag. Casper bor til daglig med sin kæreste og sammen har de et barn på et år. Kæresten arbejder til daglig som kasseekspedient i Fakta. Barnet går i dagpleje og familien for økonomisk tilskud dertil. Casper oplyser, at familiens økonomi er presset eftersom de har et barn der skal forsørges samtidig med, at han og kæresten også skulle kunne forsørge sig selv. Casper er blevet opereret for hans diskusprolaps, men han oplever fortsat smerter i ryggen. Caspers læge har også oplyst, at han ikke kan vende tilbage til hans nuværende job som tømrer, da det er for belastende. Casper beskriver sig selv som værende psykisk robust. Han fortæller, at han ikke føler sig tynget af hans skade, men han føler sig nogle gange frustreret og magtesløs, da han gerne vil i arbejde så han kan forsørge sin familie. Derudover oplyser han, at når han har det svært så støtter hans kæreste ham, eller også besøger han sine forældre eller nogle venner. I forhold til Caspers sag, kan følgende ressourcer og barrierer skitseres: Ressourcer Motiveret for at arbejde. Har en erhvervsuddannelse. Han har et socialt netværk, som støtter ham. Barrierer Han skade. Føler sig frustreret og magtesløs over hans skade. Føler sig stresset over familiens økonomi. Teoretiske overvejelser For bedre at kunne rådgive Casper kan Pierre Bourdieus begreb om kapitaler benyttes. Dette kan give et indblik i hvilke ressourcer Casper har til rådighed, og som kunne afhjælpe hans situation (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). For bedre at kunne sætte mig ind i Caspers situation og forstå hans problematikker kan Bourdieus begreb Habitus også benyttes (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). 4

7 Analyse I forhold til Casper kan man kigge på hans kapitaler. Casper er på sygedagpenge, hvilket kan betyde, at han kan være økonomisk presset. Dette kan have indflydelse på hans psyke, da det er en vedvarende stressfaktor, ikke at have økonomisk overskud. Dertil kan det også antages, at det påvirker ham socialt og hans deltagelse i samfundslivet, da han ikke ikke har økonomiske ressourcer til at deltage i eksempelvis arrangementer. I forhold til den kulturelle kapital, så har Casper en erhvervsuddannelse som tømrer. Dog kan denne uddannelse ikke gavne ham viderligt hvis ikke længere han fysisk kan varetage arbejdet. Capsers sociale kapital kan antages at være gode, da han har et godt socialt netværk med både venner og familie som han kan tale med. Som sagsbehandler har jeg mulighed for at hjælpe Casper på alle tre områder. Der kan bidrages med økonomisk støtte i form af månedlige ydelser samt enkeltydelser, om nødvendigt. Da det kan antages, at Casper ikke længere kan varetage sit arbejde som tømrer, kan der også hjælpes med en ny uddannelse. Det kan antages, at Caspers sociale kapital har en fin værdi i form af hans sociale netværk. Dog kan denne forbedres yderligere, hvis han vælger at starte et nyt uddannelsesforløb op eller finder nyt arbejde. I den forbindelse kan det antages at den nye sociale kontakt med medstuderende eller nye kollegaer kan hjælpe Casper med at styrke hans arbejdsidentitet. I forhold til Caspers situation kan det antages, at han som sygedagpengemodtager begrænser sine handlemuligheder indenfor disse rammer, da hans Habitus kan have formet sig herefter. Dette kan eksempelvis være, at han ikke har en høj økonomisk kapital og derfor afholder sig fra at spare penge op eller bruge penge på sig selv eller sin familie. Det er derfor vigtigt, at jeg som sagsbehandler kan sætte forstå Caspers problemer indenfor de rammer som hans Hapitus definerer. Jeg skal forsøge at forstå Caspers problemer som han forstår dem, men samtidig forsøge at udvide Caspers forståelse for mulighedsbetingelserne for problemet ved at tilbyde nye muligheder. Jeg skal som rådgiver kunne forstå på det konkrete niveua, hvad Caspers fysiske lidelse gør ved hans funktions- og arbejdsevne samt hvad hans familie kræver af ham. Vurdering Ud fra ovenstående kan det vurderes, at Casper har viljen og lysten til at komme i arbejde igen, men er begrænset af hans diskusprolaps. For Casper er det afgørende, at han kan komme i arbejde igen så han kan forsørge sin familie, men han kan højst sandsynlig ikke varetage et arbejde indenfor hans nuværende fagområde. Ud fra Bourdies kapitaler, vurderer jeg også at et nyt arbejde eller uddannelse vil kunne løse Caspers situation bedst muligt, da dette vil styrke både hans økonomiske, kulturelle og sociale kapital. Handling Jeg vil på baggrund af min analyse tilkoble en virksomhedskonsulent til Casper. I vores efterfølgende opfølgningssamtaler vil jeg undersøge hvad interesser han har indenfor en ny uddannelse eller et nyt arbejde. Alt efter hvad Casper ønsker, kan jeg efterfølgende undersøge mulighederne for om han kan få tilbudt revalidering eller eventuelt et fleksjob. 5

8 Litteraturliste for case samt processjournal Eide, T., & Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis. Aarhus: KLIM. Nissen, M. A., & Harder, M. (2011). Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk forlag. Posborg, R., Nørrelykke, H., & Antczak, H. (2013). Socialrådgivning og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. 6

9 Bilagsliste 1. Procesjournal 2. Praktikplan 3. Skema til kommentering af endelig godkendt praktikplan 4. Referat fra statusmøde 5. Statusmødeskema 6. Kompetenceskema 7

10 Procesjournal Beskrivelse af kommunikationsforløb mellem praktikant og borger. Borgeren ved navn Casper modtager sygedagpenge, og skal til opfølgningssamtale. I den forbindelse får praktikant til opgave at afholde samtalen. Kontekst: Samtale i jobcenter med 26 årige Casper vedrørende opfølgning på sygedagpengeforløb. Samtalen afholdes hos praktikanten på jobcenteret. Formål med samtalen: Formålet med samtalen er at lave en opfølgning på Caspers sygedagpengeforløb. Herunder spørge ind til hvordan Casper har det fysisk og hvordan det går i hjemmet for at få et overblik over Caspers livssituation i øjeblikket. Page 1

11 Praktikant: Klient: Iagttagelse og kommentarer: Jeg går op i jobcenterets venterområde og henter Casper. Casper er mødt alene op til samtalen i dag. Jeg har fokus på at være smilende, åben og tillidsvækkende da jeg henter Casper. Jeg giver Casper hånden og byder ham velkommen. Giver hånden, ser mig i øjnene og siger pænt goddag. Page 2

12 Vi går tilbage til mit kontor og jeg beder Casper tage plads ved bordet hvor vi sidder. Casper sætter sig ned uden at sige noget. Jeg har pladseret Caspers stol således, at han sidder mere ved siden af mig, end overfor mig. Jeg byder endnu en gang Casper velkommen, og spørger ham om han kunne tænke sig en kop kaffe. Casper kigger på mig og siger med et skævt smil, at det kan han jo ikke rigtig sige nej til. Jeg henter to kopper kaffe til Casper og jeg Da jeg kommer tilbage spørger jeg Casper om hvad han godt kunne tænke sig, at vi talte om i dag. Casper tænker sig ganske kort om. Han siger, at han ikke lige har noget specifikt til samtalen i dag. Jeg spørger i første omgang Casper om hvad han kunne tænke sig at snakke om. Dette er for at inkludere ham mere i hans egen sagsbehandling. Page 3

13 Jeg forklarer Casper, at jeg godt kunne tænke mig, at vi fik lavet en opfølgning på hendes sygedagpenge til samtalen i dag, og hvis der i den forbindelse kom nogle ting op som han gerne ville tale om, så kan vi gøre det. Casper siger, at det lyder helt fint for ham. Jeg starter med at spørge ind til hvordan det går med Casper. Casper læner sig tilbage i stolen, sukker kort og fortæller, at det går okay. Han går til fysioterapeut, og har også fået nogle øvelser med hjem som han skal lave nogle gange om ugen. Han siger øvelserne er hårde, men at de skulle hjælpe på ryggen. Når Casper forklarer, har jeg fokus på min verbale og nonverbale kommunikation. Derudover hører jeg interesseret efter hvad han har at sige, for at kunne spørge yderligere ind til ting han fortæller, som kunne have interesse. Jeg sørger i den forbindelse for at stille åbne spørgsmål. Page 4

14 Jeg spørger ind til hvordan det går derhjemme. Casper siger, at det går fint derhjemme. Han siger, at barnet alligevel er i dagpleje, så han har tid til at gå ned og handle ind og lave lidt af det huslige derhjemme, så han kan holde sig i gang. Jeg spørger ind til hvad Casper får dagen til at gå med når han er derhjemme. Casper fortæller, at han blandt andet bruger tiden på sine øvelser, ordne ting i hjemmet og besøge sine forældre. Han fortæller, at han keder sig når han går derhjemme og ville langt hellere være ude og lave noget produktivt. Jeg kan her godt mærke på Casper, at det går ham på at gå rundt derhjemme. Jeg spørger Casper om han ikke bruger tid sammen med vennerne. Casper smiler sarkastisk og siger, at det ville han jo gerne, men de har jo allesammen et arbejde at passe. Så det er kun nogle enkelte aftener i hverdagen og i weekenderne han kan besøge dem. Jeg spørger ind til Caspers venner her for at få et indblik i hvordan han har det socialt. Page 5

15 Jeg spørger så Casper om de godt kan få det hele til at løbe rundt derhjemme, rent økonomisk. Casper bliver anspændt og fortæller, at det kan de godt, men de kører et meget stramt budget. Han fortæller, at især økonomien stresser ham, da han ikke har råd til at tage med vennerne i byen eller lignende. Casper fortsætter med at fortælle, at han føler sig magtesløs i hans situation. Han vil rigtig gerne ud og arbejde og tjene penge til familien, men ikke kan det grundet hans diskusprolaps. Jeg bliver her opmærksom på, at det økonomiske, er noget af det, der stresser Casper mest i hverdagen. Det, at han gerne vil kunne have et arbejde og tjene penge, men ikke kan det ud fra hans nuværende situation, er formentlig Caspers største udfordring. Casper kan tilsyneladende heller ikke se en udvej fra hans nuværende situation, og derfor føler han afmagt. Jeg spørger Casper om han havde tænkt på måske at starte på en ny uddannelse. Casper siger, at det har han, men han har ikke gjort noget ved det, da det ville gøre det sværere for dem derhjemme rent økonomisk. Jeg får et indtryk af, at Casper ser muligheden for videreuddannelse som næsten umulig. Page 6

16 Jeg spørger alligevel Casper om, hvis han skulle nu skulle læse til noget andet, hvad det så skulle være. Casper bliver nu mere rolig og fortæller, at det så nok skulle være pædagog. Jeg bemærker her, at Casper i hvert fald har gjort sig tanker om en ny uddannelse, da han er klar over hvilken det skulle være. Jeg fortæller kort Casper om revilidering og spørger om det måske kunne være en mulighed for ham. Jeg forklarer også, at inden han kan få en revalidering så skal han i arbejdsprøvning først, for at se hvad han kan klare. Casper siger, at det kunne det nok godt være en mulighed, men han vil lige tænke over det og snakke med sin kæreste om det først. Jeg hæfter mig ved, at Casper ikke helt afviser muligheden. Det kunne antages at være fordi, at han så i det mindste kunne komme i gang med noget. Jeg siger så til Casper, at jeg synes han skal prøve at lave en liste, når han kommer hjem, med positiver og negativer ved en revalidering. Dertil siger Casper, at det vil han nok gerne prøve. Page 7

17 Jeg spørger Casper hvor han selv kunne se sig selv om eksempelvis seks måneder eller et år. Casper siger, at han nok helst så sig i sit gamle job, men at det nok ikke kommer til at ske. Han havde hørt om flexjob, men ved ikke om det var noget for ham. Jeg hører her, at Casper selv er meget uklar omkring sin fremtid, hvilket jeg godt kan sætte mig ind i. Jeg siger til Casper, at jeg godt kan forstå ham, men samtidig fortæller jeg ham, at et flexjob ikke er det rigtige for ham. Jeg siger med et smil på læben, at han jo også stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, at han kan så meget andet i de år og at det ville være synd at skulle bruge dem i et fleksjob. Umiddelbart herefter afsluttes samtalen. Jeg giver Casper hånden og siger tak for i dag og, at jeg synes vi fik en rigtig god snak. Casper siger, at han også godt havde hørt, at det var svært at få tilkendt et fleksjob. Han griner og siger, at det lige i øjeblikket var den eneste mulighed han kunne få øje på. Casper siger i lige måde og, at han nu i hvert fald havde nogle ting han skulle hjem og tænke over. Jeg bemærker igen, at Casper ser sine egne muligheder og evner som begrænsede. Jeg prøver med lidt humor at forklare Casper, at han ikke skal gå målrettet efter et fleksjob, men at der er mange andre muligheder for ham for resten af hans arbejdsliv. Page 8

18 Refleksioner: Jeg blev særligt opmærksom på, at Casper har svært ved at se muligheder i hans nuværende situation. Casper føler sig presset grundet økonomien og hans skade og jeg får følelsen af, at han har svært ved at se hvordan han skal komme videre i sit liv. Jeg får indtrykket af, at han ser mange løsninger på hans nuværende situation som uopnåelige og derfor afskriver han dem på forhånd. Det kan antages at være derfor han også føler sig magtesløs i hans situation. Jeg forsøger at gå ned på Caspers niveau når vi taler om hans problematikker således, at jeg kan se problemerne som han ser dem. Derved håber jeg at kunne opnå en bedre forståelse af hvordan ser sin egen situation. Samtidig forsøger jeg dog også at præsentere mulige løsninger på problemerne for Casper som han ikke selv umiddelbart kan se. Jeg havde før samtalen, forberedt mig på, at jeg skulle anvende en kommunikations metode med "hv" spørgsmål og være aktiv lyttende og nærværende. Samtidig ville jeg også have fokus på min verbale og nonverbale kommunikation (Eide & Eide, 2007). Jeg har også fokus på helhedssynet i min samtale med Casper. Jeg havde inden samtalen læst op på Caspers journal således, at jeg kunne danne mig en forforståelse af Caspers situation. Derved kan jeg også forberede mig på hvad jeg vil spørge ind til og have uddybet. Under samtalen prøver jeg at få en bredere forståelse for hvordan Casper ser sin egen situation, både fysisk og mentalt, hvordan han har det i sit sociale netværk og hvad vi som institution kan gøre for ham (Nissen & Harder, 2011). Da Casper og jeg havde afsluttet vores samtale, følte jeg mig en smule stolt. Jeg følte, at selvom vi ikke havde brugt mere end halv time sammen, så havde jeg alligevel påvirket ham og sat nogle reflektioner i gang hos ham. Nogle af de signaler jeg blev opmærksom på i samtalen, var den veksling der skete i Casper, med at sidde anspændt, til at sidde roligt og afslappet, alt efter hvilke spørgsmål jeg stillede ham og hvilke emner vi kom ind på. Det satte nogle refleksioner og overvejelser i gang hos mig om der var noget jeg kunne gøre anderledes. Deruover føler jeg, at Casper og jeg formår at have en god samtale. Hvis noget skulle være gjort anderledes så var det, at jeg skulle have spurgt dybere ind til hans nære relationer. Dette værende kæresten, vennerne og forældrene. Jeg ville gerne have spurgt Casper hvad han laver når han er sammen med disse og hvad han taler med dem om. Jeg ville også gerne have spurgt mere ind til barnet. Dette kunne også antages at være én stressorer for Casper, og derfor ville jeg gerne have hørt hans tanker omkring det. Derudover ville jeg gerne have været skarpere på hvilke signaler Casper sender under samtalen således, at jeg bedre vidste hvad der var relevant at spørge ind til. Page 9

19 Med det sagt så synes jeg samtalen forløb nogenlunde. Vi fik grint lidt under samtalen og Casper gik da også fra samtalen med et smil på munden. Deruover tror og håber jeg, at samtalen har givet anledning til nogle tanker og reflektioner hos Casper. Page 10

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36 Socialrådgiveruddannelsen Praktikadministrationen Skema til kommentering af praktikplan Praktikantens navn: Lasse Fynbo Jensen Studienr.: Hold: Soc2013X Praktiksted: Praktikvejleder 1: Jammerbugt Kommune Stine Brun Eliasen Praktikvejleder 2: Praktikvejleder 3: AAU-lærer: Vivi Imer Hansen Generelle kommentarer til praktikplanen. Her anføres AAU-lærerens kommentarer til, hvordan praktikanten generelt har beskrevet og konkretiseret sit arbejde med læringsmålene i praktikken. Generelle styrker og mangler i praktikplanen beskrives her. Herunder bemærkes også, hvordan praktikanten har formået at relatere teori til sine beskrivelser. Din praktikplan er ikke godkendt. Grunden til, at din praktikplan ikke er godkendt er, at der er læringsmål, som jeg gerne vil have en uddybning af (se nedenfor). Jeg har gennemlæst din praktikplan, og kan se, at du har arbejdet godt med planen. Du har flere steder inddraget pensum, som er relevant, og gjort dig overvejelser om din læreproces. En lang række læringsmål har jeg ikke skrevet kommentarer til nedenfor, hvilket betyder, at jeg ikke forventer, at du justerer dem. Overordnet savner jeg ved de kommenterede læringsmål, at du inddrager viden fra pensum. Udfordringen i praktikken er bl.a. at koble teoretisk viden med praktisk socialt arbejde, og den læreproces danner praktikplanen grundlag for, hvorfor dine pensumangivelser er helt centrale. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for vejledning omkring denne tilbagemelding. Særlig opmærksomhedspunkter. Er der i beskrivelserne af de enkelte læringsmål i praktikplanen områder, der kræver et særligt fokus eller som skal udbydes. Læringsmål ifølge Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver den 7. juli De studerende er orienteret om, at der er justering af læringsmål i den nye studieordning, men de har udfyldt praktikplan efter læringsmål i Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver den 22. oktober Viden: Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber

37 Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen Læringsmål: Viden: De politiske, retlige og organisatoriske rammer for praktikstedet: Suppler gerne med, hvilke lovgivninger du vil komme til at arbejde med. De sociale problemer og livsbetingelser for praktikstedets målgruppe: Praktikstedets værdier og etiske dilemmaer samt valg af metoder og indsatser: Tværprofessionelt samspil som det udfolder sig i praktikstedet: Læringsmål ifølge Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver den 7. juli De studerende er orienteret om, at der er justering af læringsmål i den nye studieordning, men de har udfyldt praktikplan efter læringsmål i Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver den 22. oktober Færdigheder: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering. Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet Færdigheder: Beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser og sociale problemer: Foretage faglige prioriteringer i forhold til borgerens ressourcer: Mestre færdigheder og varetage funktioner i socialrådgivning relateret til opgaverne i praktikantens praktiksted fx rådgivning, koordination, myndighedsudøvelse, anvendelse af juridisk metode, forhandling og udvikling: Det er meget kortfattet beskrevet uden inddragelse af relevant pensum, hvilket jeg vil anbefale dig at gøre. Jeg er bevidst om, at læringsmålet er omfattende, men du kan måske vælge myndighedsudøvelse og koordination og uddybe, hvordan du vil arbejde med at øge din viden indenfor området i løbet af din praktikperiode. Formidle faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt: Jeg savner inddragelse af relevant pensum. Indgå i drøftelser og udvikling af praktikstedets arbejde: Læringsmål ifølge Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver den 7. juli De studerende er orienteret om, at der er justering af læringsmål i den nye studieordning, men de har udfyldt praktikplan efter læringsmål i Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver den 22. oktober Kompetencer:

38 Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen Kompetencer: Indgå i og reflektere over praktikstedets organisatoriske rammer: Jeg savner inddragelse af pensum. Kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper: Du nævner, at du kommunikationsmæssigt vil arbejde med motivation og empowerment, men du klarlægger ikke, hvilket pensum du vil inddrage. Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger: Til dette læringsmål savner jeg inddragelse af pensum. Beskrive forventet effekt, kvalitet og pris i forhold til praktikstedets sociale indsats: Inddrag evt. pensum om kommunal økonomisk styring. Indgå i tværprofessionelt samarbejde: Identificere egne faglige og personlige forudsætninger, egne læringsbehov i tilknytning til professionen: Har anføres, om praktikplanen er godkendt eller ikke godkendt Herunder også aftaler om eventuelle tilføjelser og ny aflevering dato DATO: Godkendt Ikke Godkendt x Der indsendes tilføjelser senest: 9. april 2015

39 Kommentarer til 2. gennemsyn af praktikplan: Din praktikplan er godkendt. Jeg har gennemlæst din praktikplan igen, og jeg kan se, at du har inddraget henvisninger til pensum. Det står imidlertid ikke klart for mig, hvordan du vil arbejde med omsætningen af det pensum du har inddraget. Af den grund vil jeg anbefale dig, at være meget opmærksom, og også selv være udfarende ift. sparring hos din praktikvejleder på dit ugentlige vejledningsmøde. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig. DATO: Godkendt x Ikke Godkendt Der indsendes tilføjelser senest: Praktikplanen er godkendt med forbehold Disse er beskrevet ovenfor. Godkendelse med forbehold betyder, at praktikplanens indhold og kvalitet i nogen grad opfylder kravene, men også må anses som mangelfuld flere steder og praktikanten gøres opmærksom på, at planen har udfordringer, som kan få betydning for praktikkens forløb og bedømmelse.

40 Kommentarer 3. gennemsyn af praktikplan DATO: Godkendt Ikke Godkendt Praktikplanen er godkendt med forbehold Disse er beskrevet ovenfor. Godkendelse med forbehold betyder, at praktikplanens indhold og kvalitet i nogen grad opfylder kravene, men også må anses som mangelfuld flere steder og praktikanten gøres opmærksom på, at planen har udfordringer, som kan få betydning for praktikkens forløb og bedømmelse.

41

42

43

44

45

46