Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Transkript

1 Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Mia: Det behøver I ikke. Kata: Det går vores vejleder meget op i. Og du taler bare så meget, du vil inden for emnet. Vil du fortælle lidt om dig selv? Mia: Jeg hedder Mia og jeg læser master of applied cultural analysis, altså også anvendt som kulturanalyse. Som er en overbygning på etnologi på Københavns Universitet. Jeg mangler bare specialet før, jeg er færdig. Så jeg ved også en masse om metoder i forhold til blandt andet interviews. Og Karina som jeg arbejder sammen med kusine, er vist i jeres gruppe. Kata: Louise ja. Mia: Jeg bor her sammen med min kæreste gennem fem år og vores datter, som er 13 måneder lige over et år. Vi blev enige om, at det var smart at blive gravide, mens vi læste. Han læser også stadig - mangler også kun sit speciale. Sofie: Hvad læser han? Mia: Han læser filosofi. Kata: Så I er lige langt med uddannelsen? Mia: Ja vi er lige langt. Eller det vil sige, jeg startede jo et år før ham, men nu er vi lige langt. Fordi jeg tog hele barslen. Er der noget specielt I vil vide? Kata: Har du et arbejde ved siden af? Mia: Ja, jeg arbejder på Megafon. Det er et analysebureau, som laver kvalitative analyser af forskellige ting. Kata: Vil du prøve at beskrive jeres hverdagsliv, altså hvordan i prioriterer jeres tid og interesser? Mia: Ja, der skal jo lidt mere prioritering til, når man har fået børn. Så det vi har prioriteret først og fremmest, det er Mette, som min datter hedder. Det var ret vigtigt for os, at når man får børn eller barn, så er det vigtigt at bruge tid på dem. Så vi gør meget ud af, at nu henter han hende, og hun bliver hentet senest hentet kl. 15, og er derovre ved en 9-tiden i vuggestuen. Og når hun så kommer hjem, så bruger vi tid på hende. Så vi gør alt, hvad vi kan for begge to at være her, og en af os så er på. Altså der er ikke en, der er i gang med at støvsuge, og den anden er i gang med at lave mad. Det bliver nok sådan på et tidspunkt, men lige nu er det sådan, at der hele tiden er en, der leger med hende. Det prioriterer vi meget, at den tid vi er sammen med hende, der er vi ligesom på.! 1!

2 Sofie: Er der forskel i, hvem der er sammen med hende? Eller er det ligeligt fordelt? Mia: Altså det kommer nok an på, hvem du spørger (griner), men jeg vil sige, at jeg synes det har været mest mig i meget lang tid, og nu er det blevet lidt mere ligeligt fordelt, men det er stadig primært mig. Vi skiftes nogenlunde i hverdagene, men i weekenderne er det nok mest mig. Så tager jeg en hel dag til mine forældre med hende f.eks. Sofie: Har det også noget at gøre med hendes alder, jo større hun bliver, jo mere selvstændig? Mia: Ja helt klart, altså lige i starten, der går man rundt og ammer hele tiden. Og selvom bogen siger hver 3. time, så er det hele tiden. Så man sidder bare med den der unge på armen, som jo sover bedst hos én og ammer, og så er det bare sådan selvom, der er andre ting, som han sagtens kan gøre som at skifte tøj og skifte ble og alt muligt. Så bliver det bare naturligt, at det er én der gør det. Fordi man er inde i den rytme med baby, så kan jeg lige så godt. For ellers skal han til at gå væk fra det, han laver ikke? Hvad prioriterer vi mere? Vi prioriterer også, at Martin han, han er træner for et fodboldhold, og det er han hver tirsdag og torsdag aften. Nu har de så ferie. Men det er faktisk en rimelig stor prioritering hos os, hos ham. Og jeg kan jo også godt se, det er vigtigt for ham, det vil også sige, at han ikke har tid til et job. Så ud over SU, så er det mig der står for det økonomiske, og det tager også lang tid for ham, det bruger han meget tid på timer om ugen. Men hvis jeg skulle beskrive vores dag, så er mig der for det meste står op med hende, ved en 7-tiden og sørger for hun får noget mad og bliver skiftet 100 gange. Og så ud af døren og over i vuggestuen, og så tager jeg selv på arbejde eller studie, eller hvad jeg nu skal. Og så er det ham, der henter for det meste. Vi har et skema, derovre som I gerne må se, hvis det er, med dage, men det bliver ofte lavet om. Så henter han, og så kommer jeg hjem på et tidspunkt og tager over, og så laver han mad. Sofie: Jeres tid herhjemme, er du har mere, siden han har det fodbold og det fylder meget? Mia: Om jeg er mere hjemme? Det ved jeg ikke, jeg tror faktisk, det er meget forskelligt. For alle de andre ting, der hedder se veninder og venner, det prøver vi altid at gøre her, eller et sted, hvor Mette også kan være med. Vi er ca. lige meget hjemme, tror jeg. Nu er jeg begyndt at arbejde en lille smule mere og begyndt på mit feltarbejde, det betyder, at jeg bliver nødt til at være ude mere. Og så sidder han bare og læser, det gør han bedst inde, vi har sådan et rodet kontor, I må gerne se det. Kata: Ser du nogle forskelligheder i jeres måde at være forældre på? I forhold til omsorgsrolle og forskellige aktiviteter? Mia: Ja, men jeg ved ikke om det er fordi.. eller der er nok en del der ligger i, at jeg er kvinde og han er mand, men det er nok også en helt masse i, hvem man er som person. Han er enormt god til at lege med hende og kaste hende rundt og være der, men han er også meget mand. Så nu skal vi ind og lege i stuen Mette, og så sætter han sig og ser fjernsyn med sin telefon. Så går hun rundt og går hen til ham og prøver at få hans opmærksomhed, sådan se den her far, er den ikke flot og så siger han: åh jo den er så flot og iiih hvor er det hyggeligt og så snakker de lidt om det, og så kigger han på sin telefon igen. Hvorimod jeg er meget på, når jeg er der. Jeg lægger min telefon væk, og så er jeg sammen med hende så meget som muligt. Selvfølgelig er der nogle gange men det prøver jeg virkelig på, for det er skide irriterende, det ved man jo også, når man selv er sammen med nogle, og den ene bare sidder med sin telefon, det er jo ikke anderledes for børn. Så tror jeg, jeg er lidt bedre til de praktiske ting i forhold til hende, altså sådan noget med at skifte ble og. Alle de der ting, det tror jeg, det kom efter barslen, når man har haft hele barslen, så er man den der har stået for amning og gået over til skemad og sørget for måltider og det fortsætter bare, medmindre jeg siger: Er det dig, der står for.. du sørger for, hun får mad, eller! 2!

3 at jeg ikke er hjemme, så er det bare helt naturligt, at det er mig, der klarer det uden, at vi skal snakke om det. Så de praktiske ting, er jeg måske bedre til. Kata: Hvad skal der til for, at I fungerer godt sammen som familie i hverdagen? Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen? Mia: Ja, det er nok planlægning, også tror jeg også, det er det, at vi får rigtig meget hjælp fra hans forældre. Moren er gået på efterløn og faren har et job, der ikke kræver så mange timer, så de passer Mette rigtig meget. Altså ikke hver dag eller hver anden dag overhovedet. Men mindst en gang om ugen, eller når hun bliver syg, når man kommer i vuggestue, bliver man syg hele tiden. Jeg ved ikke, er der nogle af jer, der har børn? Sofie: Nej Kata: Nej Mia: Nej, men lige når de starter, så bliver de bare syge hele tiden. Og det kan godt være virkelig frustrerende, for jeg er også lige kommet tilbage fra barsel, og kommer så hen til et job, hvor jeg bliver nødt til at sige: Jeg skal lige gå lidt tidligere i dag, fordi så skal hun vaccineres, og så er hun hele tiden syg, så der har de været rigtig søde. Det er en af de ting, der virkelig hjælper os i hverdagen. Helt klart, at vi har nogle, der kan hjælpe, når det brænder på. Kata: Hvor mange timer arbejder du om ugen? Mia: Det er også forskelligt, men ca. 15 timer eller sådan noget. Sofie: Og hvad med skole? Mia: Det er sindssygt forskelligt, fordi jeg jo laver feltarbejde. Sofie: Er det så noget, som du selv planlægger? Mia: Ja. Jeg deler lidt min uge op. Så jeg har første dag, hvor jeg er huslig - fredag er hvor jeg næsten ikke laver noget andet. Så er det mig, der tager hende i vuggestue og henter hende, og sørger for at støvsuge og købe ind og alt sådan noget. Også har jeg ca 1-2 dage, hvor jeg er på arbejde. Og 2-3 dage, hvor jeg har mit speciale. Man må jo strukturerer det lidt. Kata: Hvad betyder dit arbejde for dig? Nu ved jeg godt det er et studiejob, men har det stor betydning for dig? Mia: Ja, helt klart på rigtig mange måder. Altså både, fordi det er svært at se folk, når man har så meget at lave, altså mens man er studerende, så det tusinde gange nemmere bare at ringe og sige, hey skal vi mødes til en kop kaffe? Og skal vi spise sammen i aften. Det kan jeg jo ikke, jeg skal ligesom.. Selvfølgelig kan man godt tage ud med hende (Mette), men det er bedst, når hun kommer i seng kl. 7, det er rutine. Så jeg bruger rigtig meget arbejdet til at se folk og få snakket med normale mennesker. Og så fordi under specialet har jeg interviews, men jeg har ikke nogle, jeg ses med hver eller hver anden dag. Så på den måde er det vigtigt for mig, og så lyder det også som om, at jeg kan få et job, et rigtig job, om man så må sige, efter studiet, når jeg er færdig til sommer. Plus det er super relevant og spændende. Så det betyder en del for mig, og det kan også være ret frustrerende, at man ikke kan tilbyde lige så meget som nogle andre, fordi tit er det sådan: hov vi har fået et interview i morgen, er der nogle, der kan tage det? og der er det virkelig sjældent, at jeg kan sige, at jeg kan, fordi jeg har allerede planlagt, hvem der skal hente, og det er! 3!

4 også forholdsvis få dage, jeg har sammen med Martin, som min kæreste hedder, hvor vi bare kan spise sammen som familie. Sofie: Får du så nogensinde dårlig samvittighed over at være væk? Mia: I starten var det mega befriende, bare det der med at cykle til og fra arbejde. Om jeg får dårlig samvittighed? Det synes jeg faktisk ikke, jeg synes virkelig vi prioriterer hende (Mette). Jeg ved godt, man ikke skal se sådan på det, men jeg kan godt se nogle af de andre børn, de bliver afleveret kl.l 7 og hentet kl. 17. Det ved jeg godt ikke er det, man skal måle med som sådan. Men jeg tænker hun har det godt som barn, og jeg kan mærke på hende, at hun har det godt hos sine bedsteforældre, og jeg kan mærke på hende, hun har det godt, når hun er hos sin far, og når hun er i vuggestue, så jeg har faktisk ikke dårlig samvittighed. Jeg har nogle gange dårlig samvittighed over for Martin, og han er også meget god til at pirke til den, når man ikke lige kommer hjem til aftalt tid, eller man bliver nødt til at blive lidt senere, eller man lige pludselig skal noget ekstra dagen efter. Men det er mere Martin, jeg har dårlig samvittighed overfor. Kata: Vil du beskrive din arbejdsplads, hvor mange ansatte er der, hvilke type virksomhed er det? Mia: Jeg tror nok, der er 25 fastansatte. Det er en analysevirksomhed, som både er på kvantitativ metode og kvalitativ metode, dvs. de har en masse phonere, der sidder og ringer rundt, og spørger om en masse ting, og nu her til valg d. 3. december, er der en masse, der skal stille sig uden foran valgstederne og spørger, hvad folk har stemt, for at komme med prognoser, så hurtigt som muligt. Sådan nogle ting laver vi. Det er jeg så ikke med til, jeg er mere med til nogle kvalitative ting, hvor vi f.eks. lige har lavet en undersøgelse om ældre, der fik bragt mad ud. Og var ude og interviewe dem, så der er også en del studerende tilknyttet og så er det en meget lille virksomhed, men der er mere eller mindre afdelinger, hvor jeg er med i den kvalitative afdeling, og så kender jeg ikke så meget de andre, men så er der i hvert fald noget data, computer, phoner i en lille villa på Frederiksberg. Kata: I forhold til barsel og din arbejdsplads, hvilke tanker havde du der? Og måske også din skole nu, hvor I begge var studerende? Mia: Det er et meget svært spørgsmål og svare på! Fordi jeg er først begyndt at arbejde hos Megafon efter, jeg er kommet på barsel, før arbejdede jeg i en biograf i Holte, som hedder Reprise teatret. Og så har jeg også arbejdet som hjælpelærer på universitet. Så det må være i forhold til dem, hvad jeg tænkte. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg tænkte det lidt over det i forhold til mit speciale, fordi jeg burde egentlig være startet på speciale før. Jeg sluttede mine sidste kurser i juni, og jeg gik først på barsel i september, og så havde jeg den overvejelse, om jeg skulle sidde hele sommeren og haste mit speciale igennem og besluttede mig for, at det ville jeg ikke. Men det betyder også, at jeg 3 og en halv måned fik SU og lav løn. Så det var ret smart, at det passede så godt med semestret, for der var nogle gange hvor Vi havde også en pige i den klasse, jeg var hjælpelærer i, som var gravid og som tænkte lidt, hvad fanden gør jeg med de fag, for der er jo nogle fag, man kun kan tage på specielle semestre forår og efterår ogsådan noget. Hvordan kan hun så være væk i et halvt år? Kunne hun så godt tage nogle af de senere fag, som om hun var på barsel. Så på den måde kan det helt klart være et problem, men det har det ikke været for mig. Og i forhold til mit arbejde, der var ikke noget. Kata: Hvorfor tror du der er flere kvinder end mænd, der tager størstedelen af barslen? Og hvilke overvejelser havde I? Mia: Vores overvejelser var, at Martin er blevet 31 og kommet sent i gang med studierne, og vi ville i virkeligheden gerne snart ville være færdige, at han synes det ville være sent, hvis han så også! 4!

5 skulle tage noget af barslen. Og jeg tænkte bare: HELT SIKKERT, SUPER! FERIE. Det så bare overhovedet ikke ferie at være på barsel, og jeg tror også, at jeg ville bare rigtig gerne have det hele. Og før jeg havde født, havde jeg det også sådan ej jeg kan slet ikke slippe det her. Også da hun var et halvt år, jeg kunne slet ikke slippe det. Vi var begge enige, men med hver vores grunde. Jeg vil så sige, at bagefter har jeg tænkt, at det ville være bedre, hvis han havde taget noget af barslen, jeg ved ikke for Mette og deres forhold måske. Men i hvert fald for mig. Men et halvt år gående herhjemme, skifte ble og vaske sutter og amme, alt er bare baby, baby, baby og grød. Også om aften, når hun er lagt i seng og måske sover i to timer uden at sige noget. Så det der med at komme ud og snakke med nogle andre mennesker før jeg gjorde, det havde være godt for mig. Et halvt år var nok med det. Så hvis jeg kunne vælge om, eller til næste gang, så tager jeg ikke hele barslen. Kata: Har nogle af jeres venner og omgangskreds fået børn? Mia: Jeg har min mødregruppe. Kata: Så der var ikke nogle tættere på der havde børn? Mia: Nej, en enkelt veninde, men lige nu er jeg rimelig tæt med min mødregruppe, vi sås flere gange om ugen og ses stadig. Sofie: Tager de også hele barslen? Mia: Der er to af dem som har delt, den ene som har delt 50-50, hvor den ene har taget et halvt år, og den anden har taget et halvt år. Og så den ene, hvor manden tog de sidste 3 måneder. Og vi andre taget hele barslen selv. Sofie: Tror du Martin havde være interesseret i at tage barsel, hvis ikke han var studerende? Mia: Ja, det tror jeg helt klart han havde. Det er også derfor, jeg er meget ambivalent med øremærket barsel, fordi vi vil vildt gerne have lov til selv at bestemme, og det havde været super dårlig timing, hvis han skulle tage 3 måneder ud af studiet, fordi så går man bare glip af studieting. Det er jo anderledes, når man går på studiet. Sofie: Ville du så være imod øremærket barsel? Mia: Umiddelbart ja, men det kan jo også være, fordi at jeg er privilegeret. På den måde at jeg kan da godt se er, der nogle kvinder derude, hvor at det var svært for dem, at sige til deres mænd, at de gerne ville, det kunne man godt forestille sig, at der var. Hvor at der var nogle mænd, der sagde det skal jeg ikke, og så det der med, at der var en lovgivning, der sagde ellers får mændene ikke, den her barsel. Det kunne da godt gøre, at de så tænkte, okay lovgivningen reflekterer jo folks holdning til en hvis grad, men den influerer den også ikke? Det forhold de har. Det kunne man da godt forestille sig, men det tror jeg ikke ville være noget problem for mig. Vi ville bare kunne snakke om det. Det er jeg 100 % sikker på. Som udgangspunkt er jeg imod det, fordi jeg selv synes man skal bestemme det. Kata: Det vil aldrig være en tvang, at man skal tage 3 måneder? Mia: Nej, men det ville gå væk fra mig. Hvis man så kom med 3 måneder ekstra så ville det være super fint. Kata: Så hvis det skulle være mere attraktivt for jer, så skulle det komme i forlængelses af?! 5!

6 Mia: Ja, så i stedet for de tog af min barsel, så gav de noget til ham. Men jeg kan også godt se, at det også godt kan være et problem. Sofie: Hvad tror du, der ligger bag, at så mange kvinder, tager hele barslen? Vi har læst at omkring 7 % af mænd, der tager del i den barsel, der er til forhandling. Mia: Sikkert mange ting, der er nok noget med at kvinderne har svært ved at give slip. Sofie: Du nævnte også, at inden du havde født Mette, havde du det sådan, at du skulle bare ikke på arbejde. Mia: Jamen det er også det. Og jeg har hørt om flere, når de så skulle på arbejde igen, så stor tudede de bare, fordi der var nogle andre, der skulle passe deres børn. Så jeg tror helt klart, at der er rigtig mange, der har svært ved at give slip. Også selvom det er faren til barnet og ikke kun vuggestuen. Men der er nok også noget med tradition, og det er på en måde nemmere, fordi kvinden er jo i gang, hun skal jo tage starten af barslen og især hvis hun vil amme, så det jo bare sådan, det er. Så tror jeg måske også, det er med i overvejelserne, at hvis du går på arbejde efter 6 måneder, så det sværere at amme, fordi man bliver for manges vedkommende nødt til at skære ned på antallet af amninger og dvs. mindre mælk og så vil produktionen stoppe. Men det ved jeg ikke, om er noget man tænker på før. Men det er nok også traditionen og samfundet, man ser jo ikke så mange mænd gå rundt med en barnevogn. Sofie: Nej eller fædregrupper. Mia: Nej ligepræcis, det har Martin faktisk snakket meget om, på trods af, at han ikke var på barsel. Det ville han rigtig gerne have været med i. Også bare fordi vi jo i min mødregruppe har brugt hinanden helt vildt meget, når der har været noget. Kata: Der findes en fædregruppe på Nørrebro, tror du det ville være mere attraktivt for Martin at gå hjemme, hvis han vidste det? Mia: Det ved jeg ikke, fordi jeg ved ikke, om han ville bruge den. Men der er også forskel på at sige, at der er en gruppe som man kan mødes på det her sted, og så vores mødregruppe, som vi jo har fået et stykke papir med hinandens kontaktoplysnigner og den sundhedsplejerske, der kommer og besøger os siger: Nu beslutter jeg, at hvis I mødes, hvem skal det være hjemme hos? Jeg kommer med første gang, også møder vi hinanden. Så har man en gruppe, som man er en del af, hvor der ikke kommer andre ind. Så det er jo noget helt andet, når det bliver organiseret for én. Kata: Hvad hvis det blev organiseret på samme måde for fædre? Mia: Så tror jeg helt klart, han ville bruge det. Hvis det blev organiseret for ham. Det tror jeg er enormt vigtigt. Jeg ved ikke, om det kun er min, men nogle mænd kan godt være dårlige til at organiserer. Jeg ser også ældre mænd, der er mega dårlige til at komme på aktivitetscenter. Det kan de slet ikke overskue. Sofie: Tror du en øremærket barsel, ville gøre det mere legitimt for mænd, at tage barsel? Både i forhold til arbejdet, men også i forhold til, at der er så mange kvinder, der tager barsel, om mænd kan føle sig undertrykte, fordi det lidt er kvindens domæne. Mia: Det tror jeg helt klart. Ud fra min egen omgangskreds i hvert fald i forhold til arbejdet. Når man kommer som kvinde og beder om barsel, så er der ikke noget problem. Tager du den hele eller deler du den med din mand? Okay. Hvorimod manden skal komme og sige: Min kvinde derhjemme hun er gravid, jeg vil gerne bede om barsel Det er på en måde noget andet at bede! 6!

7 om. Så jeg tror helt klart, det ville være et stærkt signal at sende, og måske også være godt, fordi når jeg skal ud og finde et job, eller når I skal ud og finde et job, hvis I ikke har nogle børn, og er i slut 20 erne, start 30 erne, så sidder der nogle arbejdsgivere og tænker: Vi mister hende snart i et år eller 2. Hvorimod noget af det var øremærket til mænd, så var der samme tanker om mænd, også var der måske ikke en prioritering der. Kata: Hvis det var fordeling af barslen. Tror du så der ville være forskel på, hvordan en mand bruger sin tid på under barslen, og hvad kvinder bruger tiden på. Blandt andet med huslige opgaver osv. Mia: Det tror jeg helt klart. Hvis jeg tænker på os selv, så tror jeg da helt klart, at jeg er bedre til de huslige opgaver, når jeg stadig har Mette, end hvad han gør. Kata: Tror du kvinder prioriterer de huslige opgaver? Mia: Jeg var meget bevidst om, at jeg var på barsel, han var ikke. Han kom ud af huset, og så kunne han også godt gøre de ting, der var sindssygt besværligt for mig. Martin køber ind, ellers får vi ikke noget mad. Jeg var ligeglad, hvad jeg spiste, jeg skulle bare amme. Jeg havde slet ikke overskud til at putte hende ned i en barnevogn, og håbe på hun ikke skal have mad, men vi gik ned i supermarkedet og tilbage, sådan at jeg ikke skulle stå der et sted og amme. Sofie: Er der nogle ting nu, hvor du er på barsel, nu siger du også at du næste gang, gerne vil fordele barslen. Er der nogle ting der ville gøre det mere attraktivt for dig/jer at tage barslen, også økonomisk måske? Mia: Når vi kommer ud og begge er i job, kommer økonomien jo også i betragtning, hvis han tjener dobbelt så meget som mig, og ikke kan få det med. Så der er økonomisk incitament, til at jeg tager det hele, det kunne godt spille ind. Eller hvis jeg alligevel er arbejdsløs og kan forlænge dagpengene. Men jeg tror det skulle være meget forskel, hvis jeg skulle tage 1 år igen. Kata: Tror du flere mænd ville gå hjemme, hvis de fik fuld løn mens de gik på barsel. Mia: Det er svært at svare på, for vi er der ikke helt endnu, stadig på SU. Og den dag vi kommer på løn, bliver det bare fedt. Sofie: Det var det. Mia: Endelig skriv og ring, hvis I har flere spørgsmål. Kata: Tak for hjælpen.!! 7!