2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

Transkript

1 2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A. Institutiones kontakt elbuensamaritano2000@hotmail.com Institutions type: Dag institution. Målgruppe/ og aldersgruppe: Børn/unge, 3-10år. Ansatte antal og uddannelsesmæssige baggrund: Der er tilknyttet 1. køkkendame, min chef som er dagligleder og når der er penge til det, så er der en lærerinde ansat. I El Buen Samaritano er der ingen som har en uddannelsemæssige baggrund, da de ikke havde penge til at studerer. De lærerinder som til tider er ansat, er som regl lærerstuderende. Fyssiske rammer: I El Buen Samaritano er der forskellige rum, hvor børnene kan udfolde sig. Eks. Der er en tv-stue, hvor de mindste børn leger med lego og andre legetøj, hvor de store børn er i et klasselokale for at lære at skrive og læse. Der er ikke meget inspiration for børnene på væggene, da der ikke er meget at se på væggene. Børnene har en bette legegård i midten af huset, her er der ikke meget plads for dem at udfolde sig, der er kun en bette plastik tårn de kan lege med. Alt i alt synes jeg at der er for lidt plads for at børnene kunne udfolde sig fysisk aktivt.

2 Beliggenhed: El Buen Samaritano ligger midt inde i byen Jocotenango. Huset lige lige ud til hovedvejen, som indeholder en del trafik og ret tit sker trafikulykker. Det synes jeg nu at det er en del farligt for de børn, som selv går hjem. Hvilket er noget jeg har snakket med min vejleder om, men der er vist ikke meget at vi kan gøre ved det. Åbningstider: El Buen Samaritano har åbent alle dage i ugen, fra kl 7 til 17. dog lukket i weekenderne.

3 Her fortæller jeg om Danmarks historie. Det synes børnene var utroligt spændende. Jeg vil mene at jeg har fået brugt en del pædagogiske faglighed her i El Buen Samaritano. Jeg har lært en del af mig selv som pædagog og lært hvordan det er at komme på kompromi med sig selv, idet mener jeg at jeg har tit reflekteret om det jeg nu har sagt eller gjort kunne have været anderledes i Danmark osv. Generelt har jeg sat meget i fokus at børnene skal have gensigdig respekt for hinanden og de voksne. Eks. Her i Guatemala snakker børnene ikke med hinanden, hvis der er en der har sagt eller gjort noget der er forkert, her slår de hinanden meget voldsomt, nogle gange med genstande. Her har jeg forklaret og snakket med børnene at man ikke må slå på hinanden og at det er vigtigt at hjælpe hinanden, store som små. De store børn har også tildens til at slå meget voldtsomt på de helt små. jeg har eks. Anerkendt børnene når jeg har set eller hørt at der er et barn, som siger stop istedet for at slå. Her kunne jeg mærke at det har givet lidt pote at have snakket med børnene. Ligeledes at være en god kammerat, har jeg lagt meget vægt på at børnene ville kunne forstå. Eks. Vi holdte børnenes dag i huset, og jeg købte en pinata med slik til børnene. Her skiftes de små og mellemstore børn med at slå på den. Da pinataen så gik i stykker og alt slik faldt ud, var de

4 største børn meget hurtigt med at få fat i alt slikket, så de helt små ikke fik nogen. Her tog jeg en snak med en af de store og spurgte om han ikke ville dele lidt af sit slik med en af de små, da de intet slik havde fået. Først sagde han nej, men fik så øje på en lille pige, som ingen slik havde og gav så noget af sit slik til den lille pige. Jeg forklarede ham at han er en rigtig god kammerat for at dele sit slik med de små. Han gav mig et dejligt smil tilbage og sagde tak for det. Pinata der skal slåes i stykker for at få slikket ud. Der er en del forskel på det kulturelle værdier og normer på børnene i Danmark og Guatemala. Eks. Det at bare kunne børste tænder en gang om dagen er noget børnene synes er sjovt og at få bare en dags måltid er noget børnene sætter stort pris på. Børnene i Guatemala vil jeg mene

5 bliver hurtigt voksne mentalt da de hurtigt lære at for at der skal komme mad på bordet så skal der arbejdes hårdt. Der spiller andre vigtige værdier hernede i forhold til i Danmark, hvor børnene får lov til at lege i trygge omgivelser og har begge sine forældre at regne med. De børn som kommer på El Buen Samaritano bor stort set hos bedsteforældrene, da mor eller far er i USA for at arbejde, eller har et stof, alkoholmisbrug. Jeg har haft en del frihed til at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter med børnene, hvilket jeg har været utroligt glad for. Jeg har udnyttet at jeg alene har haft styring og udførelse. Eks jeg har haft mad, danse, idræt og kreativt dage med børnene. Der har været nogle begrænsninger med nogle aktiviteter, da jeg selv har betalt for materialerne. Jeg vidste dog godt inden jeg kom til Guatemala at vejledningen ville blive anderledes end i Danmark, men synes at min dagligleder har hjulpet mig så godt hun kunne og jeg har spurgt og fået svar, hvis jeg har været i tvivl om noget. Jeg er så glad for min familie i Calle Candalaria 6.A. jeg har fået et rigtigt godt bånd til hele familien. Jeg har mit eget værelse med eget toilet. Jeg var hurtig ude for at møde nye mennesker og for at skabe en social netværk. Hvilket jeg er meget glad for, jeg har mødt og fået venner for livet ved denne oplevelse. Mine fritidsaktiviteter er at være sammen med mine nye venner og træning på byens lokale træningscenter. Jeg har ikke mødt andre pædagogstuderende, men har haft kendskab til en dansk kvinde, som tilfældigt var uddannet pædagog, så jeg havde en del at refleterer med hende. Jeg vil sige at jeg fik lidt af et kulturchok, da jeg kom til Guatemala og startede i praktik. Det at nogle familier ikke får mad hver dag og at folk bor og tigger på gaderne med deres børn. Det at komme fra et land som Danmark, gør det at man føler at man kommer fra en helt anden verden, men jeg har nok aldrig mødt så glade børn før jeg kom til Guatemala. Det er en dejlig følelse at blive overfaldet hver morgen af børn, der er så glad for at man bare kommer for at snakke eller giver dem et kram og kys. Jeg har ikke haft det store problem med sproget, da det hurtigt kom til mig.