INDENTACLINIC: At sælge sunde tænder INDENTACLINIC: Selling healthy teeth

Transkript

1 Shillan Saifouri studienr: Sam- Bach Hus Gruppe 25 Anslag INDENTACLINIC: At sælge sunde tænder INDENTACLINIC: Selling healthy teeth Navn: Shillan Saifouri Studie nr.: Gruppe: 25 Sam-Bach, 2. Semester 2015 Vejleder: Kristina Krüger Hansen Anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Uddybning af problemformulering... 5 Teori 2.0 Den skandinaviske velfærdsmodel Micheal E. Porter. 7 Metode 3.0 Kvalitativ metode Dokumentanalyse Case metode Interview Kvantitativ metode.. 15 Deskriptiv analyse 4.0 Dine tænder er blevet dyrere Du kan da betale dine egne tænder Hvem er Indenta Clinic og hvem kan ellers lave mine tænder? Indenta Clinics muligheder Delkonklusion. 26 Diskussion 5.0 Gør Indenta Clinic brug af deres muligheder? De sociale medier som værktøj Anbefalinger til Indenta Clinic Delkonklusion. 33 Konklusion Perspektivering Litteraturliste 34-37

3 1.1 Indledning Vi kender alle sammen en der ikke er særlig glad for at tage til tandlægen, eller måske er vi selv sådan? Det bliver i hvert fald ikke særlig mere motiverende når regningen pludselig bliver dyrere end som regel, så er tandlægestolen nok ikke det første man overvejer selvom man godt kunne bruge det. Efter tilskudsændringerne i 2013 og 2015, er det blevet dyrere at sætte sig i tandlægestolen, det offentlige deler ikke tilskud ud som de har gjort, dette afskrækker mange mennesker når der pludselig dukker en ekstra udgift op. Men det er ikke kun patienterne der lider under disse regler, klinikejere og tandlæger landet over har også kunne mærke ændringerne. I nogle tilfælde går det så vidt at det går udover patienttallet og økonomien, jeg har mødt en af de klinikker. Efter en række undersøgelser om hvad der ligger bag klinikkens ønsker og hvordan de operere har det været muligt at hjælpe dem lidt på vej. Ved at tag en række markedsføring strategier til overvejelse, er jeg kommet frem til en række anbefalinger der vil tage hensyn til klinikkens rådighed, samt hvad der vil tiltrække flest patienter på baggrund af de foretaget undersøgelser.

4 1.3 Problemfelt Tilskudsændringer Regeringen har igennem tiden iværksat en række reguleringer på sundhedsområdet. Et af de steder der blev ramt af nye reguleringer er tandlægeområdet. Den 15 juli 2013 blev der offentliggjort de dengang nye tilskudsordninger. Disse reguleringer blev udarbejdet af den daværende regering og tilskuddene omfattede bl.a. en ændring af retten til det halvårlige tandlægetjek, tandrensning m.m. (Hyldal & Nielsen, 2013, Fra i dag bliver det dyrere at gå til tandlæge). Da tandlægemarkedet er tilknyttet det danske velfærdssystem er det i forvejen en svær branche at bevæge sig ud i som erhvervsdrivende, da regeringen har stor indflydelse på hvordan tandlægerne må drive praksis. Tandlægemarkedet oplever kraftige reguleringer, da tilskudsændringer fra regeringen påvirker antallet af patienter i stolene og hermed også tandlægernes forretning. For at finde frem til hvordan tandlægerne mister profit er det vigtigt at undersøge hvilke tilskudsændringer der gør sig gældende for patienterne. Tandlægernes tomme stole Stolene er tommere end sædvanligt hos de danske tandlæger. Ifølge en rapport fra Danmarks Statistik er antallet af besøgene hos tandlægen på baggrund af tilskudsydelser er faldet markant i 2013 i forhold til de foregående år(danmarks Statistik, 2013, Lægebesøg mv. med Offentlig tilskud). I denne opgave vil situationen vurderes fra med fokus virksomheden og se hvilken effekt reguleringerne medfører hos den enkelte klinik. I denne sammenhæng tages der udgangspunkt i tandlægeklinikken Indenta Clinic der holder til i lokaler i indre København. Klinikken har tydeligt kunne mærke disse reguleringer, men vil forsøge at fastholde og optimere deres position på tandlægemarkedet. Indenta Clinic blev etableret i sommeren 2012 og har derfor oplevet effekterne af tilskudsordningens reguleringer i virksomhedens første leveår. Klinikejeren Helen Torkashvand udtaler sig bl.a. om hvordan de har haft en negativ effekt på virksomhedens patienttal. Her undersøges hvilke svagheder og styrker klinikken allerede besidder og hvilke metoder og strategier de benytter sig af for at tiltrække nye patienter. Hvad kan der gøres bedre og hvordan ønsker klinikken at positionere sig? I et dybdegående interview fremlægger ejeren hvilke tiltag de allerede benytter sig af, samt hvilken effekt reguleringerne har haft på klinikken. Herunder undersøges også hvordan ejeren vil præsentere klinikken udadtil og hvilke ønsker der er for en mere effektiv markedsføring

5 1. 3 Problemformulering Hvordan søger Indenta Clinic at fremme deres position på markedet efter regeringens ændring af tilskud til tandlægebesøg? 1.4 Arbejdsspørgsmål - Hvilke ændringer er det blevet lavet i forbindelse med tilskud til tandlæge besøg? - Hvordan er tilstanden hos Indenta Clinic, og hvordan er konkurrencen på markedet? - Hvad kan Indenta Clinic gøre for at positionere sig yderligere på markedet? 1.5 Uddybning af problemformulering I problemformulering lægges der vægt på hvordan den enkelte klinik Indenta Clinic forsøger at fastholde deres position ligeledes at optimere deres klinik på tandlægemarkedet. Der lægges derudover også vægt på hvilke ændringer regeringen har foretaget og hvordan de har haft betydning for Indenta Clinic, herunder antallet af nye patienter og hvilken målsætning klinikken har sat efter de nye tilskudsregler. Udover interessen for det politiske aspekt i regeringens ændringer af tilskudsregler, er hovedpointen det økonomiske aspekt i at markedsføre sig som tandlægeklink. Begrebsafklaring Markedet: Med markedet menes der det danske tandlægemarkedet, dog skal det ikke forstås som hvilken betydning det har haft for leverandøre og eventuelle forretningspartnere til disse tandlæger. Når vi vil analysere markedet for tandlæger menes der i stedet for, den enkelte tandlæge klinik og dets personale, herunder tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Hver gang begrebet markedet bruges i opgaven skal det ses i sammenhæng med arbejdsbyrden og mængden af arbejdstimer der lægges i fra tandlægeklinikken og eventuelt personale, derfor er analysen af tilskudsændringernes effekt være gældende for ovenstående.

6 Teori 2. 0 Den skandinaviske velfærdsmodel Den skandinaviske velfærdsmodel er den velfærdsmodel vi i Danmark benytter os af. Her ses staten som en afgørende faktor for at tage hånd om borgerne og beskytte dem, derudover sørger staten også for at sikre befolkningens sociale rettigheder (Andersen, 2000, s.31). Denne ordning er ikke kun med til at sikre det enkelte individ, men skal ses i en universel forstand hvor alle i befolkningen har rettigheder, samt byder ind og bidrager til finansiering af dette(ibid:31). Da velfærdsordningen tilbyder offentlige serviceydelser, herunder hospitalsophold og tandlægebesøg, er skattetrykket højt da finansieringen af dette er organiseret af den offentlige sektor(ibid:31). Selvom vi er sikret velfærd og sociale rettigheder i Danmark, kan der sættes spørgsmålstegn ved prioriteringen i den offentlige sektor hvad skal den offentlige sektor sørge for, og hvad skal overlades til folk selv? For at identificere sådan et spørgsmål kræves der at den offentlige sektor ved hvad befolkningens behov er. Et eksempel kunne være lange ventelister på hospitalerne, der kan indikere at politiske magter må prioritere dette højere end hidtil (ibid:60f). En metode til at afklare hvilke områder der har behov for offentlige serviceydelser, er at se på det antal af brugerbetalinger der finder sted. Her indikeres der hvad folk er villige til at betale for, og dermed også hvor behovet ligger (ibid:61). Brugerbetalingen anses for at være i strid med velfærdssamfundets målsætninger og det er ikke så almindeligt i Danmark at skulle betale for hvad der ses som grundlæggende velfærdsydelser. Men fx hos tandlægen ses det oftere at man selv skal finansiere sine behandlinger(ibid:61). Sundhedsområdet er et særligt følsomt område når det kommer til brugerbetaling, hvor mulighederne for behandling bl.a. findes vha. førnævnte brugerbetaling. Nogle diskutere at dette er imod den universelle tanke bag det danske velfærdssystem, da borgere der er bedre stillet økonomisk, har flere muligheder end dem der ikke har samme økonomiske vilkår (ibid:61). En større vækst i den offentlige sektor samt presset på ressourcer, rejser spørgsmålet om velfærdssamfundets hovedmålsætninger bliver imødekommet på bedst mulige måder, i form af den organisering vi har i den offentlige sektor.

7 2. 1 Micheal E. Porter Competitive Strategy Micheal E. Porter er en af de mest anerkendte økonomer verden over, samt er hans teori Competitive Strategy en af de mest brugte når man skal drive succesfuld forretning. For at kunne hjælpe Indenta Clinic med at positionere sig, samt at analysere markedet, tager vi udgangspunkt i M. E. Porters teori, for at beskrive hvilke tiltag der skal kunne hjælpe klinikken men også for at uddybe og forklare selve teorien. Et centralt spørgsmål i Competitive strategy er hvorledes firmaets position befinder sig i den pågældende industri. Positionering er med til at bestemme om firmaets profit ligger over eller under den gennemsnitlige profit i industrien/markedet (Porter, 1985, s.11). Selvom firmaet har visse styrker og svagheder, er der to typer af fordele man kan besidde der er konkurrenceorienterede; lave omkostninger og differentiation(ibid:11). Hvis man kombinere disse to fordele med aktiviteter der reflekterer firmaets målsætninger, leder dette hen på tre generic strategies. Disse strategier kan hjælpe firmaet til at opnå højere konkurrenceevne, i en kombination af omkostninger, differentiation og fokus. Strategityperne har hver deres vej og måde at operere på(ibid:11). Omkostningsstrategien er den første og nemmeste da man igennem omkostninger kan optimere kapitalen firmaet søger, en målsætning kunne være at blive den billigste indenfor det marked man befinder sig i, dette opnås ikke kun ved reguleringer af prisen på tjenesteydelser(ibid:12). Dette kan også opnås ved at overveje hvilke leverandører og adgange man har til det materiale man skal bruge, samt ved overvejelse af de teknologiske ressourcer man tager brug af og de faciliteter men enten ejer eller har lejet sig ind på(ibid:12). Den anden strategi går ud på differentiation, hvori firmaet søger at optimere ved at positionere sig på markedet med et unikt tilbud i blandt konkurrenter, det kunne være at opsøge en dimension af forretningen der ellers ikke er opdaget(ibid:14). Differentiationen kan finde sted på forskellige måder, det kan baseres på selve produktet, måden produktet sælges på, servicen hvormed det udbydes eller måden firmaet vælger at markedsfører sig selv på. Differentiationen er dog forskellig alt efter hvilken industri eller marked man befinder sig i(ibid:14). Den tredje og sidste strategi handler om fokus hos et firma. Der er to varianter af denne strategi, den ene går ud på fokus på omkostninger hvor den anden omhandler fokus på differentiation(ibid:15). Omkostningsfokusset forsøger at udnytte omkostninger i visse segmenter af firmaet hvor differentiationsfokusset forsøger at udnytte specielle behov forbrugeren står med (ibid:15).

8 Metode 3. 0 Kvalitativ metode: Ved at bruge den kvalitative metode får vi en dybere forståelse for den respektive problemstilling, den anvendte kvalitative metode vil forstå hvorfor det givne problem er opstået og hvordan det har udformet sig til at være et problem. De forskellige kvalitative metoder hjælper mig med at gå i dybden og forstå hvad der ligger til grund for Indenta Clinics ønske om optimering samt hvorfor de end måtte møde de begrænsninger de støder på. Det skal skabe kontekstuelle forhold mellem problemet og hvad der har skabt problemet. Vi griber altså an med en forstående tilgang da den søger intentionaliteten og ikke kausaliteten, det er denne tilgang vi der danner den kvalitative undersøgelsesform(karpatschof, 2015, s.452). Vi skal dog gøre os overvejelser om den kvalitative metode. Vi kan med den kvalitative metode blive for generealiserende, generalisationsproblemet kan opstå når der sker en overgang fra den kvantitative undersøgelsesform til den kvalitative, eller hvis der forekommer en kvantificering af den kvalitative undersøgelsesform (ibid:457) Dokumentanalyse: Som afgørende led i projektet benyttes der dokumentanalyse, den metodiske tilgang skal hjælpe mig med at identificere dokumenter og empiri, derudover hjælpe mig med at overveje om det er det rigtige materiale der er valgt. Dokumentanalysen kan ofte ses i kombination med andre undersøgelsesteknikker herunder interview og statistiske undersøgelser(lynggaard, 2015, s. 153), hvilket der bl.a. også tages brug af i opgaven. Dokumentanalysen skal herunder også hjælpe mig med at afdække processen i den politiske dagsorden samt hjælpe med at undersøge den udvikling der har været i reguleringerne på det pågældende område(ibid:153). Dog er det vigtigt at forholde sig til de udfordringer vi kan støde på når vi indsamler dokumenter til vores empiriske analyser, dvs. Vi skal være fokuseret på hvordan vi samler vores dokumentmateriale, hvor henter vi det fra og hvordan det præsenteres, vi skal her gøre os overvejelser om hvilken type dokument vi har fat i, da der findes forskellige karakterer (ibid:153f). Et dokument udgøres af sprog der er nedskrevet, selvom dette ligner en smal definition omfatter den mange forskellige typer af nedskrevne dokumenter, bl.a. transskriberede interviews, avisartikler, rapporter og policy papirer, disse typer af tekstdokumenter udgør den del af empirien i opgaven(ibid:154). Selvom dokumentet er skrevet på et bestemt tidspunkt er det ikke ens betydende med at dokumentet ikke kan ændre sig med tiden, dokumentet kan udvikle sig på baggrund af

9 eventuelle nye tiltag, eller andre ændringsgrundlag, disse dokumenter skal holdes separeret selvom det i princippet er de samme dokumenter (ibid:154). I projektet tages der også udgangspunkt i primære, sekundære og tertiære dokumenter. De primære dokumenter repræsenterer en række dokumenter, hvor det kun er en afgrænset gruppe der har adgang(ibid:154) Her sættes de primære dokumenter i forbindelse med Dansk Tandlægeforening, hvor vi har fået adgang og tilsendt rapporter og officielle dokumenter, der beskriver de nye tilskudsordninger udarbejdet af regeringen. De sekundære dokumenter ses som dokumenter der er tilgængelige for offentligheden, selvom de sekundære dokumenter ikke har offentligheden som målgruppe er de stadig tilgængelige(ibid:155), herunder består projektets sekundære dokumenter af bl.a. avisartikler, rapporter og statistiske undersøgelser. Som sidste led af dokumentanalysen tages der også brug af tertiære dokumenter, disse tertiære dokumenter er ligesom de sekundære tilgængelige for offentligheden, men med den forskel at de oftest produceres efter en begivenhed som dokumentet hæfter sig på (ibid:155). Primære dokumenter De primære dokumenter der tager del i analysen er bl.a. bruger Tandlægeoverenskomsten 2010 & 2015 til at klargøre hvilke tilskudsændringer der har været i spil, derudover bruges de indhentede tal over tandlægeklinikker for at illustrere antallet af aktive klinikker i Danmark herunder også for at fremvise mængden af konkurrence på markedet. Det transskriberede interview skal være med til at klargøre hvilken effekt tilskudsændringerne end måtte have, samt hvilke problemstillinger klinikken evt. kunne støde på med henblik på optimering af klinikken. Tandlægeforeningen Tandlægeoverenskomsten 2015 Tandlægeforeningen Tandlægeoverenskomsten 2010 Tandlægeforeningen Tal og Data over tandlægeklinikker i DK 2015 Transskriberet interview Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic 2015

10 Sekundære/Tertiære dokumenter De sekundære og tertiære dokumenter udgør også dele af analysen og vil være med til at belyse de ændringer der sket mht. Tilskudsreglerne. Rapport og grafer fra Danmarks Statistik, hjælper med at analysere hvor mange der går til tandlægen, samt illustrere visuelt hvor mange der besøger tandlægen med et tilskud fra staten. Endvidere vil rapporten/artiklen fra Kommunernes Landsforening give et dybdegående svar i hvem der besøger tandlægen herunder er det primært opdelt efter socio demografiske forhold, dette vil derudover være med til at bidrage til diskussionen i og med det fortæller os hvilke målgrupper Indenta Clinic kan stille i søgelyset. Artiklerne fra både Danmarks Radio samt Tandlægebladet skal give en assisterende effekt, da det viser os at dette er et problem der bliver taget stilling til blandt tandlæger samt borgere. Artiklen fra Forbes Magazine vil hjælpe mig i det omfang at det kommer med anbefalinger til at markedsfører sig på de sociale medier. Danmarks Statistik Vi går meget mindre til tandlægen 2014 rapport Danmarks Statistik Lægebesøg mv. (Tandlæge/tandplejer) graf DR Fra i dag bliver det dyre at gå til tandlægen 2013 artikel Politiken Professor: færre går til tandlægen efter højere brugerbetaling 2014 artikel Kommunernes Landsforening Analyse af sammenhængen mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold 2014 artikel/rapport Forbes Magazine The top 10 benefits of social media marketing 2014 artikel Metodiske overvejelser: ved overvejelse af dokumentanalysens brug skal der gøres opmærksom på skildringen af tertiære og sekundære dokumenter. Den eneste forskel mellem de sekundære og tertiære dokumenter findes i dateringen af dokumentet (Lynggaard, 2015, s.155). Da dette er den eneste skildring findes det ikke nødvendigt at give dem begge kategorier men blot at lave en sammensmeltning af disse da de fleste dokumenter henholdsvis er produceret efter tilskudsændringerne i 2013, deres datering har ingen effekt på deres betydning i opgaven med henblik på analysen af tilskudsændringerne fra Autenticiteten af de overstående dokumenter gør sig valide da afsendere er af professionel og videnskabelig baggrund, derudover findes dokumenterne også på officielle og valide internetsider, dvs. Der ikke er tale om forfalskninger eller afsendere der ikke arbejder indenfor det respektive felt. Dokumentmaterialet bidrager derudover til at belyse opgavens analyse og diskussion, ingen af de overstående dokumenter undlades i opgaven og dermed er deres repræsentativitet gyldig da de beskriver forandringer i opgaven (ibid:164).

11 3.2 Case metode I denne opgave er der valgt en vinkel hvor der fokuseres på den erhvervsdrivende. Hensigten er at analysere hvilken effekt de nye tilskudsregler har haft på tandlægeområdet, samt at fokusere på en virksomheds optimering på trods af eventuelle restriktioner. Et case studie vil i dette tilfælde være med til at rette fokus på hvad den enkelte virksomhed kan gøre for at optimere og tiltrække patienter, og derudover bidrage med kvalitativ information da vi vil gå i dybden med et specifikt tilfælde. Case metoden er valgt på baggrund af at der i denne opgave ønskes at rette fokus mod markedsføring af en tandlægeklinik og for at opnå de bedste og mest informative resultater ville det være optimalt at fokusere på en enkelt case. Case-studier gør ikke kun den anvendte teori meningsfuld og anvendelig i praksis, men vi får overført noget konkret viden som vi kan bruge (Rendtorff, 2007, s.245). For at demonstrere hvordan vi i projektet arbejder med case-studie vil vi vise den fremgangsmåde vi har benyttet os af i sammenhæng med projektet. 1. Vi starter med vælge en række empiri og teori vi vil bruge til at belyse vores problemstilling, derefter foretages der en udvælgelse af den case man mener er relevant, for den pågældende undersøgelse man ønsker at tage udgangspunkt i (ibid:245). I dette tilfælde ønskes der at lave en markedsføringsstrategi til en klinik der lider af manglende patienttal, herunder er den pågældende klinik der bruges i casen et godt eksempel da de har haft problemer med at tiltrække nye patienter. 2. Nu skal der vælges der et tema for det pågældende case-studie man ønsker at tage udgangspunkt i, case-studiet kan være i forbindelse med en virksomhed og her skal der tages hensyn til virksomhedens relation til den interne og eksterne verden(ibid:245). I denne case er der valgt en tandlægeklinik og dets tema vil være at optimere dens markedsføring, her tages der hensyn til de eksterne forhindringer og forhold klinikken end måtte have, herunder de politiske forhold og eksterne konkurrence der gør sig gældende for klinikkens tilstand. 3. Som videre forskning af casen laves der dybdegående undersøgelser, der kan bestå af interview, feltarbejde osv. der end må have effekt eller berører casen eller den tematik(ibid:245). I dette tilfælde er der som led i projektet foretaget et kvalitativt interview med ejeren af klinikken for afklarer hvilke kontekstuelle forhold der findes i casen.

12 4. I denne fase sker sammenskrivningen af casen i forbindelse med den valgte teori der skal kobles på casens udvikling, her bliver casen teoretisk fremstillet (ibid:245). Den valgte teori bliver her koblet på klinikkens mål, den økonomiske teori og dens markedsførings strategi bliver sammensat med den teoretiske strategi og der undersøges om casen allerede tager brug af den teoretiske viden, hvordan kan den ellers påføres og bruges yderligere i sammenhæng med casen. 5. Som sidste led bliver der nu stillet forslag til handling og løsning af casens problemstilling(ibid:245). Med udgangspunkt i den valgte teori er der i diskussionen opstillet en række anbefalinger der skal være med til at løse klinikkens problem med utilfredsstillende patienttal. Metodiske overvejelser: Ved case metoden kan der opstå generalisering da der ikke er taget stikprøver af casen, derudover kan casen metoden medføre en for subjektiv tankegang i forhold til projektets forløb Interview Som en del af projektet foretages der et interview med ejeren af Indenta Clinic, formålet med interviewet er at vi kommer tættere ind på klinikken og hvilke tanker ejeren har gjort sig om optimeringen af forretningen. Derudover undersøges hvilke holdninger der ligger bag de reguleringer af tilskud regeringen har, interviewet vil også bidrage til at rykke forskningsprocessen videre. I et godt interview er det en forudsætning at det har en pragmatisk og kommunikativ validitet. Interviewet skal bringe os tættere på den verden vi vil undersøge, muligvis påvirke vores videreudvikling af tanker og viden (Brinkmann & Tangaard, 2015, s.34). Når der laves et kvalitativt forskningsinterview skaber vi viden i samarbejde med interviewer og den der bliver interviewet (Brinkmann & Kvale 2012, 100). Dette betyder at data er afhængig af hvordan vi interviewer og vores kendskab til den pågældende branche eller emnet, man skal være god til at lytte og kunne stille gode spørgsmål (ibid:100). For at skitsere interviewet bedre vil der benyttes interviewundersøgelsens syv faser og der udarbejdes et skema hvori i de syv faser beskrives, hvor projektets interview herunder vil indgå (Brinkmann & Kvale, 2012, s. 122f).

13 Tematisering: Formålet med dette interview er at afklare hvilke holdninger der ligger bag de nye tilskudsregler herunder også hvilken effekt ejeren af Indenta Clinic oplever det har haft på virksomheden. Derudover skal interviewet hovedsageligt være med til at afdække hvilke ønsker og forestillinger der ligger bag positioneringen af klinikken samt hvilke metoder der allerede tages i brug. Design: Interviewet planlægges og spørgsmålene formuleres, derefter tilrettelægges spørgsmålene. Den opnåede viden forventes at blive fremskaffet i socialt sammenspil mellem interviewperson og intervieweren, den resulterede viden skabes igennem spørgsmål og svar (ibid:70). I fællesskab bliver denne viden konstrueret da spørgsmålene kan vække en række tanker hos interviewpersonen, hvilket de ellers ikke har gjort sig overvejelser om samt interviewer også opnår den hensigtsmæssige viden. Interview: Interviewet gennemføres og bliver udført på baggrund af den interviewguide der udarbejdes på forhånd. Interviewguiden skelner mellem forsknings og interviewspørgsmål. Der stilles en række spørgsmål der kan kategoriseres som indledende spørgsmål, specificerende spørgsmål og strukturerende spørgsmål. Disse typer af spørgsmål er dem der henvender sig til mit projekt og den viden vil indhentes. Interviewets type vil være det faktuelle interview, da formålet er at hente faktuel viden der kan sættes i sammenhæng med teori og empiri. Interviewpersonen bliver spurgt ind til faktuel information der i forvejen fremstilles, samt sættes interviewpersonens meninger og ønsker i perspektiv med den anvendte teori. Det skal dog tages i betragtning at der i forvejen er oprettet kontakt mellem interviewer og interviewperson, dette kan medføre at der kan mangle en videnskabelig distance mellem disse to (Karpatschof, 2015, s.457).

14 Transskription: Transskriptionen vil foregå efter det afsluttede interview, her nedskrives interviewet fra talesprog til skriftligt og tydeligt sprog. Interviewet vil i første omgang bestå af en optagelse hvor det derefter transskriberes til skriftformat, her undlades alle pauser, fyldeord og eventuelle forstyrrelser så det kun er det den opnået viden der viderebringes. Analyse: Der vil i interviewanalysen anvendes bricolage-teknikken, dette vil hjælpe med at udvikle meningsindholdet, og klargøre interviewpersonens forståelser vha. Ad-hoc metoder(kvale & Brinkmann, 2012, 259f). Det gennemførte interview vil blive analytisk gennemlæst, for at udpege særlig relevant passager og udsagn som påpeger meningsindholdet(ibid:259f). Der vil også kigges på sammenhænge, temaer og strukturer i datamaterialet det vil gavne besvarelsen af projektets problemformulering, dette er for at danne teoretisk og begrebsmæssig sammenhæng der fører til en diskussion af løsningsforslag til markedsføringsplanen(ibid:259f). Verifikation: Der bruges kommunikativ validitet for at validere og verificere forskningsinterviewet. Den kommunikative validering nærmere sig en pædagogisk stræben, hvor sandheden i datamaterialet udvikles i en kommunikationsproces, hvor både forsker og interviewperson hører og forandre sig igennem dialogen(ibid:280). Metodiske overvejelser: Relationen mellem interviewperson og interviewer er allrede etableret, dette er et problem der kan forsage skævhed i interviewets besvarelse. Når målet for en undersøgelse er en kausal reduktion må skal relationen mellem interviewer og interviewperson kontrolleres og formindskes så meget som muligt (Karpatschof, 2015, s. 435). Den videnskabelige distance er formindsket og der gives måske svar fra interviewperson der underbevidst vil fører undersøgelsen hen i en retning de end måtte tænke er til fordel for interviewer.

15 3. 4 Kvantitativ metode: I projektopgaven tages der moderat brug af kvantitativ metode, der bruges en graf samt hovedkonklusioner fra en kvantitativ rapport. Disse to kvantitative datamaterialer bruges til at belyse at der et fænomen der derefter kan forklares ved brug at kvalitativ metode Afgrænsning: I projektet tages der ikke brug af Blooms taksonomiske niveau hvor der opstilles redegørende, analyserende og et diskuterende niveau. Der laves derimod en deskriptiv analyse der går ind og redegøre samt analysere. Deskriptiv analyse 4. 0 Dine tænder er blevet dyrere Siden barnsben har vi altid lært hvor vigtigt det er at børste tænder og bruge tandtråd, skoletandlægen gjorde det altid klart at disse ting var nødvendige hvis vi skulle holde Carius og Baktus væk fra tænderne. Indtil vi fylder 18 er det gratis at komme til tandlægen(tandlægeforeningen, 2010, s.11, Tandlægeoverenskomsten 2010), og som ung husker jeg selv hvordan disse tandlægebesøg var en generel forståelse af hvad den danske velfærdsstat stod for, nu når det var gratis at komme på hospitalet og til lægen var tandlægebehandlinger og vedligeholdelse for at bevare sund mundhygiejne naturligvis også gratis. Alt dette ændrede sig da jeg var 18 og stod med min første regning fra tandlægen. Der har latent været en vis forståelse for at alle ikke lige kunne få betalt hvad de ville, men at det var så dyrt stod jeg uforstående overfor. Regningerne er efterhånden blevet dyrere, ikke kun for mig men for de fleste borgere i Danmark der opretholder det gængse årlige tandlægebesøg. Gennem en række år har der været skiftende ændringer og reguleringer i sundhedssektoren, et af de steder der blev ramt var tandlægeområdet, her menes der de praktiserende private tandlæger som vi besøger når vi skal have lavet en simpel tandrensning eller til kontrol af tænderne. I 2013 og igen i 2015 blev der lavet nye reguleringer der skærper reglerne for hvem der kan få foretaget undersøgelser, samt hvilke ydelser der stilles til rådighed med tilskud fra staten. Resterende ydelser eller ekstra kontroller er på egen regning, uanset alder, bopæl eller indkomst. Det er dog forskelligt for hver enkelt borger hvorfor de besøger tandlægen, hvilket også betyder at vi i første omgang skal skelne mellem de ydelser der ses som

16 kosmetiske ydelser og de ydelser der ifølge sundhedsloven og overenskomsten er gældende som værende generel tandlægehjælp der under indflydelse af tilskudsordninger. Derudover har det også betydning for dit tandlægebesøg hvilken sikringsgruppe du tilhører, dette har også ændret sig i løbet af årene, samt hvordan og hvorledes man kvalificere sig til de forskellige sikringsgrupper. For at klargøre yderligere hvilke regler der gælder for hvad, skal vi i første omgang have defineret hvad de forskellige sikringsgrupper betyder, hvornår disse har ændret sig og hvad de har ændret sig fra og til. Nedestående skema vil beskrive de forskellige tilskudsordninger fra 2013 og 2015, det vil derudover beskrive de forskellige patientgrupper samt hvilke tilhørende tilskud der finde Tilskudsreglerne 2013 og 2015: Patientgrupper og ydelser Tandlægeoverenskomsten 2013 Sikringsgruppe 1 Hvad betyder sikringsgrupperne? Og hvordan vælges de? Man vælger selv sygesikringsgruppe 1, her er man tilknytte til en bestemt læge og modtager henvisninger. Her dækkes alle tilskudsberettiget udgifter, hvis lægen har en aftale med regionen. For patientgruppe 1 er der i fleste tilfælde fastlagte priser hos tandlægen. De gældende tilskudsregler for denne patienttype - Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (hver 12 måned) - Udvidet diagnostisk grundydelse - Individuel forebyggende behandling - Undersøgelse af henvist patient fra tandplejer -Kontrol af diagnostisk fund ved undersøgelse -Kontrol efter individuel forebyggende behandling -Kontrol af parodontalbeh. -Tandrensning & Udvidet -Tandfyldning -Gradvis ekskavering -Rodbehandling -Tandudtræk(inkl. Bedøvelse) -Parodontalbehandlinger - Tandrodsrensning -Røntgenbillede/bitewing/konsul.

17 Sikringsgruppe 2 Tandlægeoverenskomsten 2015 Grøn patient Gul patient Man vælger selv sygesikringsgruppe 2, her er man IKKE tilknyttet en bestemt læge og kan frit søge behandling. Mht. Tilskud, trækkes de fra regningen nogle steder, og andre skal man selv betale beløbet først og få refusion fra kommunen. For patientgruppe 2 er IKKE faste priser Hvad betyder sikringsgrupperne? Og hvordan vælges de? Man tilhører den grønne kategori hvis tandlægen ikke mener der er aktiv sygedom i tænderne, tandkødet og mundhulen. Her indkaldes man til kontrol mellem måneder. Man tilhører den gule kategori hvis der findes aktiv sygdom i munden, sammen med tandlægen aftales der hvad der kan gøres for at forbedre tilstanden. Her vurdere tandlægen hvad og For Sikringgruppe 2 gælder de samme ydelser og tilskudsregler, dog er der som sagt ikke fastlagte priser for grundydelserne som de er for sikringsgruppe 1. Her står man dog med valget om at skifte sikringsgruppe De gældende tilskudsregler for denne patienttype -Tandrensning(EN gang om året) -Diagnostisk undersøgelse (EN gang om året) -Røntgenbillede (EN gang om året) -Tandrensning (mere end EN gang om året) -Individuel forebyggende behandling(mere end EN gang om året) -Regelmæssig diagnostisk undersøgelse(mere end EN gang om året) -Udvidet diagnostisk grundydelse

18 Rød patient hvilke undersøgelser der medvirker til bedre tilstand, her indkaldes man til fokuseret undersøgelse. Der gives tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger, behandlingsplan udarbejdet af tandlæge efter Diagnostisk kontrol Man tilhører den røde kategori hvis man har aktiv sygdom i munden og tandlægen vurdere at man ikke selv er i stand til at forbedre tilstanden. Tandlægen sætter forbyggende og kontrollerende behandlinger i gang, man bliver indkaldt efter behov oftere end gule patienter. Der gives tilskud til nødvendige behandlinger. Skemaet er udarbejdet af i sammenhæng med følgende kilder: (Tandlægeforeningen, 2010, Tandlægeoverenskomsten 2010) (Tandlægeforeningen, 2015, Tandlægeoverenskomsten 2015) (Tandlægeforeningen, 2015, Priser på tandlægeydelser (honorartabeller) med tilskud) (Tandlægeforeningen, 2015, Er du grøn, gul eller rød?) (Danske Regioner, 2011, Sundhedskort og Sikringsgrupper) (mere end EN gang om året) -Tandrensning -Individuel forebyggende behandling -Regelmæssig diagnostisk undersøgelse -Udvidet diagnostisk grundydelse Flere nødvendige ydelser gives, alle ydelser gives mere end en gang om året

19 Det overstående skema viser os hvordan tilskudsreglerne fra 2013 kan ses som mere fleksibelt end de helt nye fra 2015, selvom der var en større fleksibilitet end der er i dag var det stadig et problem da de dengang nye regler blev offentliggjort. Da tilskudsreglerne blev offentliggjort i 2013 var det tydeligt at se faldet af patienter der besøgte tandlægen på baggrund af tilskudsberettiget ydelser. Der var et fald på 22 procent fra året 2012 til 2013 (Heurlén, 2014, Vi går meget mindre til tandlægen), dette kan igen forklares på baggrund af de ændringer der har været i tilskudsreglerne da det blev dyrere at komme til tandlægen. Det procentuelle tal kan forklares bl.a. ved de reducerede udgifter til almindelig tandrensning og kontrol af diagnostiske fund hos tandlægen. Dette er to af de mere almindelige grunde til et tandlægebesøg og når der påføres restriktioner på dette område kan det være årsagen til et fald. Den nedstående graf visualiserer faldet af besøg hos tandlægen på baggrund af offentlige tilskud, grafen beskriver ændringer fra årene 2011 til 2013, her ses et tydeligt fald. Graf udført med data fra DST (Danmarks Statistik, 2013, Lægebesøg mv. Med offentlig tilskud)

20 Formanden for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg, udtaler sig i en artikel til Politiken om at de nye tilskudsregler ses som positive da der går længere tid mellem kontroller af raske patienter men at der på samme tid er også er patienter der vælger tandlægen fra. Dette mener han er problematisk hvis der er aktiv sygdom i munden(sørensen, 2014, Professor: Færre går til tandlægen efter højere brugerbetaling). Tallene fra Danmarks Statistik afspejler tandlægebesøg der delvist er dækket af det offentlige, men der vises ikke de besøg hvor folk er nødsaget til at betale af egen lomme. Formanden mener herudover også at de reducerede regler kan signalere at det ikke er så nødvendigt at gå til tandlægen som det har været før, dette er aldeles forkert(ibid). Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet mener også at de nye regler for tilskud hos tandlægen betyder at der er færre der sætter sig i tandlægestolen frivilligt(ibid). Han mener at ud fra hvordan folk normalt reagerer på høje priser, er det usandsynligt at de er villige til at betale store beløb, da det derudover pointeres at mange af disse patienter er efterlønnere og pensionister, der i forvejen ikke har det store budget(ibid). Antagelsen om problemet ved den høje brugerbetaling deler Tandlæge og ejer af Indenta Clinic Helen Torkashvand også. Hun mener at problemet opstår når tandlægerne ikke kan udføre det nødvendige stykke arbejde fordi en stor del af patienterne oplever ikke at have råd til den i forvejen høje brugerbetaling(interview, 2015, Interview m. Helen Torkashvand). Hun oplever ofte at nye patienter stiller sig uforstående overfor tilskudsreglerne og tit kigger en ekstra gang når de ser prisen på deres tandlægeregning. Hun mener også at der bør være en større sygesikringsandel for en del af behandlingerne, da hun oplever at patienter vælger en mindre optimal behandling fordi de ikke har råd til den nødvendige og effektive behandling(ibid:2). Bemærkning: Tilskudsændringerne der gjorde sig gældende fra 2013 blev i første omgang forhandlet i 2010 men hele tiden udskudt, dette forklarer Tandlægeoverenskomsten fra 2010 s datering. Dette betyder ikke dokumentet er forældet eller at det ikke gjorde sig gældende, men blot forhandlingernes forsinkelse (Tandlægeforeningen, 2011, Forhandlingerne af Tandlægeoverenskomsten udskydes til 2013).