Læringscentreret ledelse og forandring/forankring
|
|
- Anna Maria Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringscentreret ledelse og forandring/forankring - i dagtilbud, skoler og fritidstilbud v. Line Skov Hansen LSP, Aalborg Universitet 1
2 Dagens indhold Hvad er læringscentreret ledelse? Hvordan kan der via denne tilgang arbejdes med forandring og forankring i forhold til pædagogisk udvikling? Styrk sproget at løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud, skole og fritidstilbud 2
3 Line Skov Hansen Hvem er jeg? Uddannelser: Folkeskolelærer, Master i IKT og læring, Cand mag i Læring og Forandringsprocesser Ansat v. Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Aalborg Universitet som projektmedarbejder og ph.d studerende lsh@learning.aau.dk 3
4 Hvad er LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Et laboratorium med forskere, konsulenter, ph.d. studerende og eksterne samarbejdspartnere Forsknings- og udviklingsprojekter baseret på partnerskaber mellem praktikerne og forskerne
5 LSP arbejder bl.a. med: Kommune- og institutionsomfattende forsknings- og udviklingsprojekter med fx kommuner og institutioner Brønderslev Kommune: Udvikling i Fællesskab (UIF): ( FLiK-projektet (forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i Kristiansand Kommune): ( Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på Erhvervsgymnasiet (LUL): Program for læringsledelse 13 kommuner og alle deres skoler, 6 af disse kommuner har alle deres dagtilbud med (
6 Fem vigtige elementer i et forsknings- og udviklingsprojekt med LSP 1. Kommune og/eller institutionsomfattende udvikling 2. Arbejde over tid 3. Målstyret 4. Praksisnær, teambaseret kompetenceudvikling 5. Forsknings- og datainformeret praksis
7 Læringscentreret ledelse - HVAD- 7
8 Læringsledelse - HVAD- 8
9 Læringsledelse - i dagtilbud, skoler og fritidstilbud I dag kan dagtilbuddets, skolens og fritidstilbuddets mål karakteriseres som læringsmål De fagprofessionelles rolle bliver her både: at sætte mål for børnenes læring, samt operationalisere disse i tegn på læring at lede børnenes læring dvs. sikre at det enkelte barn når de opstillede mål at lede børnenes lærerprocesser sætte mål og tilrettelægge rammerne for barnets læring, samt revidere, disse, når det ikke lykkes Ledelsens rolle bliver her både: at skabe rammerne for et godt læringsmiljø for alle børn at lede det pædagogiske arbejde med det enkelte barns læring, trivsel og udvikling at lede medarbejderes professionelle udvikling 9
10 Læringsledelse foregår på alle niveauer af uddannelsessystemet Læringsledelse foregår i skolens undervisningen og i de pædagogiske aktiviteter i dagtilbud og fritidstilbud, og den foregår i samarbejdsteam, i ledelsen af den enkelte institution og på forvaltningsniveau. Den er definereret ved at der skal sættes læringsmål, og at børns læring, trivsel og udvikling skal gøres synlig, så vi ved, om vi er på rette vej, og så vi kender udgangspunktet for vores læringsindsatser (Qvortrup 2014). 10
11 Ledelse er ikke en individuel aktivitet Intet menneske alene har den viden, de færdigheder og det talent, der skal til for at lede et skoledistrikt, forbedre en skole eller møde behovene hos hver enkelt barn i hans eller hendes klasseværelse (DuFour & Marzano 2015). 11
12 1. Kommune og institutionsomfattende udvikling 12
13 Kommune og/eller institutionsomfattende udvikling - læringsledelse foregår på mange niveauer Forvaltning Ledelse Team Medarbejdere i dagtilbud, skole og fritidstilbud Barn
14 Aktørmodellen Styrk Sproget Fritidstilbud UVM
15 Pædagogisk udvikling handler også om didaktik Pædagogisk indhold Lærer/pædagog Barn/elev 15
16 Udvikling af pædagogiske institutioner - kræver didaktik på mange niveauer Elmore
17 2. Arbejde over tid 17
18 2. Arbejdet over tid - overlappende faser i en forandringsproces Initiering Forandring Forankring Tid Miles et. al
19 Arbejdet over tid Program for læringsledelse som eksempel Sept Læringsrapport jan Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug juni.2019 Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Aug jun Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
20 3. Målstyret 20
21 Forandringsteori i Styrk sproget Forandringsteorien kan hjælpe med at: fastsætte klare og målbare mål for den forandring, I ønsker skabe sammenhæng og overblik mellem jeres indsatser og de resultater, I ønsker være grundlaget for jeres systematiske vurdering og evaluering Skabe fælles forståelse og opbakning til forandringsprocessen (UVM 2014) 21
22 Overordnede styringsmål - fx folkeskolereformen Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative indikatorer for de tre nationale mål: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål: 1. Målstyring 2. Læringsmål, kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål (Qvortrup 2014)
23 Overordnede mål - i Program for læringsledelse Efter to år: en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis Efter fire år: en samlet praksis- og kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. (Qvortrup 2014) 23
24 Operationalisering af egne mål 1. januar 2020: en forøgelse af elevernes gennemsnitlige læring og trivsel på 20 point en reduktion på forskellen mellem de svageste og de stærkeste elever på 25 point en reduktion på forskellen mellem de lavest og de højest scorende skoler på 40 point en dokumenterbar forøgelse af forældrenes tillid til skolen og af medarbejdernes professionelle selvrespekt (Baseret på standard 500-pointskalaen, som bl.a. kendes fra PISA) (Qvortrup 2014) 24
25 Arbejdet med mål for den pædagogiske praksis Hvad er målet med vores pædagogiske praksis? Hvilken effekt skal vores handlinger have i forhold til de involverede børns læring Hvordan vil vi kunne se det? Hvordan vil vi kunne evaluere det? Hvad skal der til, for at vi lykkes med vores mål? 25
26 At sætte mål -baglæns Slutmål: Løbe Forudsætning: Kravle (Vinther 2014) 26
27 Sondringen mellem specifikke og retningsgivende mål Hvis et mål skal virke direkte styrende for den pædagogiske praksis, må målet fx formuleres så specifikt at der ikke hersker nogen tvivl om, hvad det opstillede mål går ud på. At arbejde med specifikke mål kan også beskrives som det, at arbejde med en lukket målformulering. En lukket målformulering efterlader oftest ikke tvivl om, hvad den indebærer, og det formulerede mål kan dermed have mulighed for at være direkte styrende. Skal målet derimod mere blot være retningsgivende for fx en pædagogisk praksis, så er det ikke på samme vis helt så nødvendigt at stille så store krav til, hvordan målet bliver formuleret. I dette tilfælde kan målet formuleres mere åbent, så det fx giver plads til forskellige tolkningsmuligheder (Nordahl mfl. 2011). 27
28 SMART-mål Mål: S Specifikt Hvad er det specifikke i målet? M Målbart Hvordan kan det måles? Hvilke tegn er der? A Accepteret Hvordan og af hvem er målet accepteret? R Realistisk Hvad gør målet realistisk? T Tidsafgrænset Hvornår skal målet være opnået? Heckmann
29 Inddragelse af børnene i arbejdet med målkriterier For at lykkes med det/de opstillede mål for det enkelte barn eller en børnegruppe, er det vigtigt at være tydelig og konkret i forhold til hvad barnet/børnene skal gøre for at nå målet. I dette arbejde er det relevant og vigtigt at formulere målkriterier i samarbejde med det involverede barn/børnegruppen. Når børnene er med til at definere kriterier for målopnåelse, vil de få et bedre billede af, hvordan de fx skal arbejde, eller hvad de skal gøre, de er i gang med at lære (Slemmen 2012). 29
30 4. Praksisnær og teambaseret kompetenceudvikling 30
31 Forandringsteori i Styrk sproget UVM
32 Kompetenceudvikling som afsæt for udviklingen af den pædagogiske praksis Uplifting those we serve by uplifting those who serve them (Hargreaves & Boyle 2014). Capacity refers to the capability of the individual or organization to make the changes required and involves development of knowledge, skills, and commitments. Collective capacity building involves the increased ability of educators at all levels of the system to make the instructional change required to raise the bar and close the gap for all students (Fullan & Quinn 2015) 32
33 Kompetenceudvikling - vigtige principper Forskningsbaseret what works best? Datainformeret Kollektiv og teambaseret Praksisnær Opbrudte forløb Baseret i dagtilbuddets, skolens eller fritidstilbuddets kultur (Timperley 2008) 33
34 Kompetenceudvikling - tilgange Seminarer og workshops Samarbejde I teams Selv-studie E-læring Praksis og problemorienteret
35 Teamet som professionelt læringsfællesskab Hvad: et professionelt teamsamarbejde mellem dagtilbuddets/skolens/fritidstilbuddets pædagogiske medarbejdere Hvorfor: skal udvikle og koordinere indsatser for at styrke børns/elevers læring og trivsel Hvordan: arbejder data- og forskningsinformeret udvikler egen og fælles professionel praksis (DuFour and Marzano 2015) 35
36 Teamet som et professionelt læringsfællesskab vigtige brikker 36
37 Teamsamarbejdet en invitation til et undersøgende fællesskab Vigtige principper: Ingen er eksperter i alt Man lærer ved at prøve sig frem At lære i fællesskab med andre Videndeling og samarbejde At være nysgerrig
38 Teamsamarbejdet kræver systematik Refleksion Planlægning Observation Gennemførsel 38
39 Pædagogisk analyse - som systematikken om teamets arbejde Nordahl
40 Lærer og pædagoger som professionelt lærende - Når mål for børns læring og trivsel også er et fokus på lærere og pædagogers kompetenceudvikling Hvilken viden og hvilke kompetencer har vi brug for at udvikle, for at børnene kan nå deres mål? Hvilken viden og hvilke kompetencer har vores børn brug for at udvikle i forhold til de mål, vi har sat? På hvilket grundlag træffer vi denne konklusion? Hvilke former for viden om børns læring har vi inddraget? Tilegnelse af ny viden, deltagelse i egen og kollegers kompetenceudvikling Hvilken effekt har vores tiltag haft? Hvilken progression har der været i forhold til det enkelte barns læring? Involver og engager børnene i arbejdet med læringsmål og - aktiviteter Definer mål og succeskriterier sammen med børnene (Timperley et al. 2008)
41 Drøft to og to På hvilke måder er viden om to sprogede børns behov for ny læring med til at definere dine og kollegers behov for kompetenceudvikling? På hvilke måder er viden om tosprogede børns sproglige udvikling med til at informere og forbedre din egen praksis? 41
42 5. Forsknings- og datainformeret praksis 42
43 Hvad er evidens? Evidens = Videnskabeligt bevis for effekt Evidens handler ikke om sikkerhed men om sandsynlighed Evidens-informering = kommunikation om, hvordan det videnskabelige bevis kan indgå i praksis Evidens-informering handler om at understøtte den professionelles dømmekraft 43
44 Institutions- og professionsudvikling handler også om videnstyper Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til børn og forældre Forsknings-/evidensbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer
45 Brug af data i den pædagogiske praksis Brug af data handler om at bruge forksellige kilder af information om fx børns læring og trivsel (triangulering) Brug af data handler om at konstruere oversigter og billeder af hvor vi er nu, hvilke mål vi ønsker for fremtiden, samt hvad vi skal gøre for at nå disse (Earl & Katz, 2006). 45
46 Eksempler på data fra et kommunalt forsknings- og udviklingsprojekt 46
47 Børnehave hvad siger børnene i to forskellige børnehaver? Børnehave A Børnehave B
48 Kommunikation og sprog - vurderet af barnets kontaktpædagog ud fra 18 udsagn om børns evne til at kommunikere og udtrykke sig 2,41 Standardafvigelse 48
49 Sammenhæng mellem sprog og sociale færdigheder 49
50 5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske refleksion og handlinger Refleksioner efter baseline (T1) Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med? Hvordan opleves institutionens læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (barn, lærer/pædagog, ledelse og forældre)? Hvad kan andre lære af os, og hvad kan vi lære af andre? Refleksioner efter anden måling (T2) Hvilken udvikling eller ændring har der været? Hvilke områder bør der arbejdes videre med? Hvordan opleves institutionens læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (barn, lærer/pædagog, ledelse og forældre)? Hvad kan andre lære af os, og hvad kan vi lære af andre?
51 Kommunale resultater Sæt ansigt på data Institutionens resultater Gruppens/klassens resultater Barnets resultater (Fullan 2009)
52 Data som grundlag for pædagogisk udvikling Brug af data kræver kompetencer hos både pædagogiske medarbejdere og ledelse i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Data-litearcy handler om kompetence og interesse til at stille spørgsmål til indsamling, læsning og analyse af data (Hamilton, 2009). Brug af data kræver ærlighed hvis data skal anvendes til at opretholde og forbedre resultater, så må vi se på egen og kollegers pædagogiske praksis, og vurdere kvaliteten af det pædagogiske arbejde vi har udført (Earl & Timberley, 2009). 52
53 Drøft to og to Hvilke er det vigtigste vi tager med os fra oplægget? Hvordan kan denne viden anvendes i vores fremadrettede arbejde med at løfte fagligheden for tosprogede børn?
54 Referencer 54
55 DuFour, R. & Marzano, R. (2015): Ledere af læring. Forlaget Dafolo Earl, L. & Katz, S. (2006). Leading schools in a data-rich world: Harnessing data for school improvement. Thousand Oaks, CA: Corwin. Earl, L. & Timperley, H. (2009). Professional learning conversations: Challenges in using evidence for improvement. Dordrecht: Springer Netherlands. Elmore, R. (2010): Leading the Instructional CoreEVA (2013): Kortlægning og analyse. Opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen. København. Fullan, M. & Quinn, J. (2015): Coherence: The Right Drivers in Action for Schools, Districts, and Systems Hamilton, L., Halversob, T., Jackson, S., Mandinach, E., Supovitz, J. & Wayman, J. (2009): Using student achievement data to support instructional decision making Katz, S., Earl, L. & Jaafar, S. B. (2009): Building and Connecting Learning Communities. Thousand Oaks, CA: Corwin Press. Hargreaves, A. & Boyle, A. (2014): Uplifting Leadership Heckmann, S. L. (2015): De gode læringsmål. Forlaget Dafolo Miles, M. B., Ekholm, M., & Vanderberghe, R. (1987). Lasting school improvement: Exploring the process of institutionalization (ISIP Vol. 5). Leuven/Amersfoort: Acco. 55
56 Nordahl, T., Nielsen, M. & Kristoffersen, K. (2011): LP-modellen og børns læring og adfærd - grundbog for det pædagogiske personale i daginstitutioner Nordahl, T. (2013): Dette ved vi om Anvendelse af pædagogisk analyse. Frederikshavn: Dafolo Sharratt, L. & Fullan, M. (2012): Putting FACES on the Data. Thousand Oaks, CA: Corwin. Slemmen, T. (2012): Vurdering for læring i klasserummet. Forlaget Dafolo Timperley (2008): Teacher professional learning and development. UNESCO: International Educational Practice series 18 Qvortrup, L. (2014): Program for læringsledelse UVM (2014): Styrk Sproget 56
Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereDagens program : Kaffe og rundstykke : Velkommen og fælles start for teamkoordinatorer i dagtilbud
2. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet November 2015 1 Dagens program 8.45 9.00: Kaffe og rundstykke 9.00 9.15: Velkommen og fælles
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:
FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING: DATA SKAL STYRKE PROFESSIONEL DØMMEKRAFT Lars Qvortrup, NCS, DPU/AU Efter NPM, Aarhus d. 2/3 2017 1 DE STORE FORANDRINGER Styringsparadigme Pædagogiske grundantagelser
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mere1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015
1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015 1 Dagens program 8.30 9.00: Kaffe og rundstykke 9.00 9.15: Velkommen og fælles
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereResultater. Succesfaktorer
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereLÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT
LÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT PROGRAM 11.00: Intro til forløbet og dagens proces 11.25: Frokost 11.55: Oplæg, drøftelser og vurdering af SLF-søjler 12.40: Pause 13.00:
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mere1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015
1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015 1 Dagens program 9.00 9.15: Kaffe og rundstykke, samt velkommen v. Britt Lykke
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereVelkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.
Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Livstræet Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Læs mereLEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE
LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet BKF ÅRSMØDE 2017 LEDELSE, DER RYKKER LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet BKF ÅRSMØDE 2017
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde. Temamøde 9. Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring
KL's Børn & Unge Topmøde Temamøde 9 Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Datainformeret ledelse skaber nye muligheder Vi har brug for data til
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereStatus på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26.
Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen Møde i Folkeskolereformudvalget den 26. februar 2015 Hvad fylder nu Prram for gennemførsel af folkeskolereform (syv søjler):
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereForskningsinformeret læringsledelse
Lars Qvortrup (??) Forskningsinformeret læringsledelse den 15-07-2017 kl. 9:05 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Forord Begrebet forskningsinformeret henviser til, at forskningsbaseret viden ikke automatisk
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereProgram for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
LSP Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Projektbeskrivelse 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Et nyt paradigme for folkeskolen... 6 3. Udfordringer for
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereStatus på den nye skoledag
Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Kolding Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereBarnets stemme. fra data til intervention. Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg
Barnets stemme fra data til intervention Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg Overblik finder mønstre Oplægs oversigt 1. Udgangspunkter for arbejdet 2. Det
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mere