Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Transkript

1 Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

2 Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Partnerskab mellem praktikere og forskere Kommuneomfattende forsknings- og udviklingsprojekter med Capacity Building og evidensinformering, som vigtige elementer Tæt samarbejde og netværk med skandinaviske forskningsmiljøer inden for læringsmiljøudvikling (Thomas Nordahl, Bengt Persson m.fl.) Hvad er min baggrund for at være med? Leder i tyve år og ekstern lektor på Handelshøjskolen BI i Oslo

3 Fem principper kommuneomfattende dagtilbuds- og skoleudvikling 1. Et fælles formål Alle skal løftes så meget som muligt Effekten af social baggrund skal reduceres Respekten for de pædagogiske medarbejdere i dagtilbud og skole skal styrkes 2. Klare, målbare mål Udviklings, lærings- og trivselsmål Alle børn skal have mulighed for at udvikling, læring og trivsel Respekt for de pædagogiske medarbejderes professionelle myndighed 3. Vidensbaserede indsatser Forskningsinformeret: Hvad virker bedst? Datainformeret: Hvor trykker skoen? 4. Whole System Approach Alle skal være med: Forvaltning, dagtilbud, skoler og medarbejdere forældre og ikke mindst børn 5. Capacity Building Det afgørende virkemiddel er dygtige medarbejdere Forudsætningen er stærke dagtilbud, skoler og forvaltninger

4 Capacity Building 1. Fælles, målbare målsætninger Målsætninger udvikles af parterne i fællesskab 2. Individuelle og institutionelle kompetencer Kapacitetsopbygning uden incitamenter 3. Evidens- baseret viden Evidensinformeret praksis

5 LSP kortlægning i dagtilbud Kortlægningen henvender sig til: Pædagogisk personale Kontaktpædagog Forældre Ledelse 4-5 årige børn Rina Dahlerup 2013

6 Eksempler på fokuspunkter - fra en kortlægning i 2013 Børn 4-5 år Trivsel, herunder oplevelse af inklusion, adfærd, relationer (voksen-barn, barn-barn), aktiviteter i dagtilbuddet, læring, innovations- og entrepreneurskabsevner. Kontaktpædagog Barnets sociale kompetencer, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og pædagogiske tiltag, barnets læring og udvikling i forhold til sprog, motorik etc. Pædagoger og pædagogmedhjælpere Dagtilbudskultur, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det fysiske miljø, egen pædagogiske praksis, barnets motivation og arbejdsindsats, forældresamarbejde- og inddragelse. Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i børnehaven, samarbejdskultur Forældre Eget barns trivsel og læring i børnehaven, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen plevelse af samarbejdet mellem børnehave og hjem, samt samarbejdet forældre imellem

7 Kortlægning af 4-5 årige børn Børnene svarer på digitalt spørgeskema. Dette sker med støtte af billede og lyd Skemaet kan besvares på både PC og ipad Foto: Line Skov Hansen 2011

8 Mål for indsatsen På den ene side fokuserer vi på informa5on om børns udvikling og trivsel. På den anden side fokuserer vi på informa5on om den pædagogiske praksis, som børn møder og deltager i. Enhver pædagogisk indsats må re>e sig mod at 5lre>elægge den pædagogiske praksis på en sådan måde, at man s5mulerer det enkelte barn bedst muligt i forhold 5l dets evner og poten5aler, og at man i videst muligt omfang opnår de resultater angående læring, udvikling og trivsel, som man har iden5ficeret på forhånd og/eller har forpligtet sig på, fordi de stammer fra demokra5sk vedtagne na5onale eller lokale mål.

9 Samtlige 4-5 årige i kommune X

10 Samlet personale i kommune X

11 Dag5lbud A børnenes samlede vurdering

12 Kontaktpædagogerne i dag5lbud A

13 Dag5lbud A- Forældrenes vurdering

14 Dag5lbud B børnenes vurdering

15 Dag5lbud B kontaktpædagogernes vurdering

16 Dag5lbud B forældrenes vurdering

17 Dag5lbud B Pige og Dreng

18 Børns samlede trivsel

19 Spredning mellem dag5lbud im. børns trivsel

20 Forskningsviden som grundlag for pædagogisk refleksion og handling T1 Hvordan opleves dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (barn, pædagog, ledelse og forældre)? Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med? Hvor kan vi lære af andre? Hvad har vi brug for at vide mere om? T2 Hvilken udvikling eller ændring har der været? Hvilke områder bør der arbejdes videre med? Hvordan opleves dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (barn, pædagog, ledelse og forældre)? etc.

21 Principper for kompetenceudviklingen Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. den skal baseres på den nyeste forskningsviden om hvilke pædagogiske indsatser der skaber det største udbytte for elevernes læring og trivsel, så den kan være baseret på effekter for læringsudbytte og ikke på forbigående pædagogiske metoder Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. den skal baseres på sikker viden om læring og trivsel for de enkelte børn og for hver enkelt dagtilbud, så den kan skræddersyes og målrettes til de specifikke behov i den konkrete læringskontekst (dagtilbud eller kommune) Kompetenceudvikling skal være kollektiv og teambaseret, således at kompetenceudvikling ikke er en privatsag, men er et aspekt ved en fælles udvikling af læringsmiljøer og pædagogisk praksis Kompetenceudvikling skal være praksisnær, dvs. tæt knyttet til den daglige undervisning på den enkelte skole Kompetenceudvikling skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur, så den bliver en del af udviklingen af skolen og den pædagogiske praksis, blandt andet fordi den er forankret i lærer-, pædagog- og ledelsesteam.

22 Et professionelt læringsfællesskab Et professionelt læringsfællesskab kan forstås som et meningsfuldt teamsamarbejde mellem skolens lærere og pædagoger: teamet arbejder data- og forskningsinformeret og målstyret i forhold til elevers læring og trivsel, teamet arbejder ligeledes med dette udgangspunkt med udvikling af egen og fælles professionelle praksis (DuFour and Marzano 2011; Bolam m.fl. 2005).

23 EVIDENS Evidens = Videnskabeligt bevis for effekt Evidens handler ikke om sikkerhed men om sandsynlighed Evidens- informering = kommunikation om, hvordan det videnskabelige bevis kommer til at indgå i praksis Evidens- informering handler om at understøtte den professionelles dømmekraft

24 Institutions- og professionsudvikling handler også om videnstyper Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til eks. elever/børn og forældre Forsknings- /evidensbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer

25 Drøft to og to Hvilke former for viden bruges pt. primært I jeres praksis? Hvordan skaffer I jer viden? Hvad kan forskningsbaseret viden biddrage med i forhold til jeres praksis?

26 Kompetenceudviklingen i programmet har følgende målgrupper: Alt pædagogisk personale i dag5lbud (ledere, pædagoger og medhjælpere) Teamledere (1) Kommunale ressourcepersoner og konsulenter (2) (1) Dag5lbuddets pædagogiske personale skal i forbindelse med kompetenceforløbende arbejde i teams. Et team består af en ca. 6-8 personer (2) Fx PPR- vejledere og ressourcepersoner fra kommunens kompetencemiljøer. Disse folk må gerne være nogle af de samme, som er 5lkny>et skoledelen

27 Principper for kompetenceudviklingen Den kompetenceudvikling, der gennemføres igennem programmets fire år, er baseret på følgende principper: Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. være baseret på eksisterende forskningsviden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og børns læring og trivsel Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. informeret af de data om børns læring og trivsel, som indsamles og analyseres som en del af programmet Kompetenceudvikling skal være kollek5v og teambaseret Kompetenceudvikling skal være praksisnær Kompetenceudvikling skal forankres i dag5lbuddets pædagogiske personale og ledelses organisatoriske kultur

28 Kompetenceforløb dag7lbuddets pædagogiske personale Kompetenceforløbene for dag5lbuddets pædagogiske personale er opdelt i tre- fire forløb, hvoraf det første er et grundlæggende forløb, der omhandler en praksisnær småbørnsdidak5k. At planlægge, gennemføre, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk 5lre>elagte ak5viteter baseret på læreplanstemaer (formål, værdier, mål, indhold/tema), med henblik på barnets trivsel, læring og udvikling. At opnå evne og vilje 5l at kvalificere de pædagogisk 5lre>elagte ak5viteter, og børnemiljøet som helhed, ved at etablere læringsbaserede forbindelser mellem hverdagen og læreplanen. Via dokumenta5on at kunne iden5ficere tegn på læring. Brug af data og forskningsviden om børns læring og trivsel At kunne indgå i et fast teamsamarbejde Grundforløbet består af 3 e- læringsmoduler, der løses af teamet i fællesskab. Teamet får respons og vejledning på deres skrimlige arbejde af de kommunale ressourcepersoner og konsulenter. Det skrimlige arbejde har karakter af et mødereferat.

29

30

31 Kompetenceforløb for ledelsen i dag7lbud Kompetenceforløbet for ledelse i dag5lbud vil være organiseret som e- læringsforløb og ca. tre ledelsesseminarer pr. år. Seminarene er for både klyngeledere og lokale pædagogiske ledere. Seminarerne vil være heldags og vil som omest foregå lokalt i den enkelte kommune. Nogle seminarer vil være for både dag5lbuds- og skoleledere og andre vil være for dag5lbudsledere alene. Seminarerne vil både kny>e sig 5l emner som: Pædagogisk ledelse (den privatprak5serende leder kontra den professionelle den kri5ske leder og didak5k som planlægningsværktøj) Strategisk ledelse (forskningsinformeret målstyret ledelse) Ledelse af teams (mo5va5on og samarbejde at styre læreprocesser hos børn i forskellige aldre)

32