Resultater. Succesfaktorer
|
|
- Filippa Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU - Thomas Nordahl, Lars Qvortrup, Ole Hansen og Line Skov Hansen Resultater Kvalitetsrapporten På rette vej angiver følgende korte sammenfatning af resultaterne: I den anden kortlægningsundersøgelse som blev gennemført i 2015 (T2), vurderer eleverne selv, at deres adfærd på deres ungdomsuddannelse er forbedret, at deres tilknytning og tilhørsforhold er blevet stærkere. Endvidere oplever eleverne undervisningen som mere varieret ved T2 end ved T1, de udtrykker, at der er bedre struktur, og at de er mere aktive og deltagende i undervisningen. Dette er systematiske og ikke tilfældige ændringer, som indikerer, at eleverne oplever læringsmiljøet og undervisningen noget bedre end ved den første kortlægning. Dette svarer i stor grad med lærernes vurdering af undervisningen, som også udtrykker en vis forbedring inden for de samme områder. Teamlærerne vurderer også, at motivationen og arbejdsindsatsen for de enkelte elever er blevet noget bedre, og at elevernes skolefaglige præstationer i dansk, matematik og engelsk også er forbedrede. Udtrykt i standardafvigelse er dette en fremgang på 0,21 standardafvigelse i dansk, 0,26 standardafvigelse i matematik og 0,32 standardafvigelse i engelsk. Disse forbedringer udtrykker en klar fremgang, som på sigt bør genspejle, at flere elever kommer igennem deres ungdomsuddannelse, og at den enkelte elev i større grad får realiseret sit potentiale for læring. Hvad angår ledelsen, så vurderer lærerne ved anden kortlægningsundersøgelse (T2), at deres ledelse nu stiller højere krav til dem i forhold til elevernes læring. Endvidere udtrykker lærerne også, at de samarbejder bedre, og de vurderer ligeledes deres kompetence inden for lærerprofessionen til at være blevet bedre i perioden fra T1 til T2 ( ). Ser vi på de samlede resultater fra den anden kortlægningsundersøgelse (T2) og sammenligner dem med de samlede resultater fra den første kortlægningsundersøgelse (T1), så er der ingen af de områder, som vi har målt på, hvor der er en tilbagegang fra T1 til T2 i LUL-projektet. Dette må betragtes som relativt opsigtsvækkende. Den positive fremgang på de deltagende erhvervsgymnasier er systematisk og kan ikke være udtryk for tilfældigheder, dog må der tages det forbehold, at elevgrundlaget ikke har ændret sig i denne periode. Succesfaktorer Projektets succes kan efter vores vurdering tilskrives den systematiske kompetenceudvikling som både ledelse samt lærere har undergået gennem projektperioden. Gennem projektperioden har ledelse og lærere udviklet det samme pædagogiske sprog, og anvendelsen af datamateriale/kortlægninger har givet en forskningsinformering at arbejde sammen ud fra med fokus på elevernes trivsel og læring. De enkelte teams har ligeledes undergået en forvandling fra ved projektstart mere at have fokus på funktionalitets logik, der jo ikke ligefrem virker befordrende på et lærings fokus, mens de gennem projektperioden har transformeret sig til pædagogiske lærings fællesskaber, hvor man gennem anvendelse af pædagogiske analyser og forskningsinformering danner grundlaget for de pædagogiske handlinger, der skal imødegå de pædagogiske udfordringer. Milepæle Etablering af ledelsesnetværk Status på milepæle Opstart af Ledelsesnetværket kom til udtryk ved, at ledelsen på de deltagende Erhvervsgymnasier var de første, der blev uddannet i LSP s tanker om teamstruktur samt pædagogisk analysemodel = grundlaget for udviklingen af pædagogiske læringsfællesskaber i de enkelte skolers teams. Ledelsesnetværket var således det første, der blev etableret i projekt LUL.
2 Intervention på ledelsesniveau (Capacity Building) Gennem projektperioden har ledelsesnetværket haft op til flere møder pr. semester samt deltaget i LSP tilrettelagte ledelsesdage/konferencer, hvor deltagelsen i disse har bidraget til en udbredt vidensdeling på tværs af gymnasierne samt en stærk inspiration til udvikling af en læringscentret skoleledelse på de enkelte gymnasier, hvor ledelsen i et samarbejde med lærerne har haft et meget stærkt fokus på elevernes trivsel og ikke mindst læring. Følgende interventioner/kompetenceforløb har været tilrettelagt for Ledelsesnetværket: Deltagelse i Opstartskonference: hvor blandt andet Leon Lerborg holdt oplæg om Styringsparadigmer i det offentlige Konference: oplæg ved Vivianne Robinson om Elevcentreret skoleledelse Konference: oplæg ved Michael Fullan om blandt andet skoleudviklingen i Ontario, Canada Konference: oplæg ved Robert Marzano om Pædagogiske Læringsfællesskaber Fælles kickstart for alle medarbejdere Kortlægning (T1) Der ud over løbende seminarier under ledelse af LSP, hvor indholdet i disse har været drøftelser af og i henhold til de opgaver, behov og udfordringer, som den enkelte deltagende skoleledelse har haft i forhold til ledelse generelt. Indholdet har ligeledes været styret af gymnasiernes arbejde med pædagogisk analyse samt resultaterne af kortlægning T1, som ledelsesnetværket efterfølgende skulle synliggøre for alle lærere på de enkelte gymnasier. Opstartskonference blev afholdt d , hvor projektets organisering målsætning samt effektmål blev præsenteret. Dernæst ved LSP præsentation af projektets Capacity Building, pædagogisk analysemodel samt arbejdet med kortlægningsprofiler (her inspiration fra og visning af nogenlunde tilsvarende norsk skoleprojekt dog for folkeskoler ledet af LSP). Kortlægningen T1 blev foretaget i efteråret 2013, og resultaterne af denne blev offentliggjort i foråret 2014 i Resultater fra Kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland. Tematisk fokuserede, kvalitative analyser Besvarede: 1204 elever = svarprocent på 92,69% lærer = svarprocent 90,15% Gymnasiernes teams har igennem projektperioden arbejdet systematisk ud fra en bestemt temastruktur + en pædagogisk analysemodel med forskellige pædagogiske udfordringer i teamets klasse/studieretning. Ligeledes har teamsene arbejdet med pædagogisk analyse ud fra de kortlægningsprofiler, som åbenbarede sig gennem T1. På htx Frederikshavn blev der gennemført en tematisk kvalitativ analyse med en udvalgt 3. års klasse fra hvert af førnævnte gymnasier. Den kvalitative analyse/forskning, der omhandlede følgende: Motivation læreransvar eller elevansvar, blev foretaget af LSP ved Dorte Ågård, og resultaterne af denne blev offentliggjort i tidsskriftet Paideia maj 2016.
3 Interventioner på team og medarbejder niveau (Capacity Building) Gennemførte Capacity Buildings/kompetenceforløb: Første forløbs rækkefølge: Uddannelsesforløb for Pædagogiske analysevejledere (PA-vejledere) Uddannelsesforløb for teamkoordinatorer Uddannelsesforløb for alle lærere Alle uddannelsesforløbene har været baseret på Blended Learning med tilstedeværelsesseminarier og workshops samt ved hjælp af modulopgaver. Disse har været en blanding af læsning/studier af forskningslitteratur, udarbejdelse samt diskussioner af praksisrelaterede opgaver, der blev løst i fællesskab i de enkelte teams. Alle lærere blev ligeledes udstyret med en grundbog: Thomas Nordahls Det ved vi om Anvendelse af pædagogisk analyse. Der blev Motivation, mestring og klasserumsledelse. Kompetenceforløbet blev udviklet i et samarbejde med LSP derudover oprettet to blogs, der skulle/skal danne rammen for netværks og vidensdeling for teamkoordinatorer + PA-vejledere. På grundlag af resultaterne fra T1 blev et nyt indsatsområde valgt som anden intervention/capacity Buildings forløb for alle lærere: med en Opstartskonference d for alle ledelsesrepræsentanter samt alle lærere. Efterfølgende arbejdede de enkelte teams med fire modulopgaver, hvor følgende læringsmål lå til grund: Opnået forskningsbaseret viden om, hvilke faktorer der kan opretholde lav motivation samt, hvad der kan ændre dette? Kan redegøre for forskellen mellem indre og ydre motivation Opnået viden om, hvad der kan hæmme eller fremme elevernes forventninger om mestring (self-efficacy) Kan analysere en pædagogisk problemstilling, der omhandler elevernes motivation og mestring og anvende modulets forskningsbaserede viden til at informere egen og fælles praksis På Erhvervsgymnasiet EUC Nord blev alle teams arbejde med modulopgave 4 fremlagt på et Opsamlingsseminar d Eksempler af flere var: It i undervisningen from distraction til engagement Præsentationskultur vs. Læringskultur Aktivering af såkaldte stille elever Ca. 160 lærere.
4 Kortlægning T2 Afsluttende konference Blev foretaget i efteråret 2015, og resultaterne af denne blev offentliggjort i februar 2016 ( På rette vej Resultaterne fra anden kortlægningsundersøgelse på fem Erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland ). Rapporten konkluderer følgende: Denne rapport har fået titlen På rette vej. Titlen henviser til, at der er en række udviklingstræk ved de fem erhvervsgymnasiale uddannelser, som indikerer en positiv udvikling, der knytter sig både til gymnasiernes kultur, undervisningen og elevernes læring og oplevelse af læringsmiljøet. De fem deltagende gymnasier, der som sagt i selve fremstillingen af kortlægningens resultater er samlet i fire matrikler, ser ud til at være på rette vej, og det anbefales derfor, at de alle fremadrettet arbejder med at videreføre og videreudvikle det arbejde, som de bl.a. har gennemført via deres deltagelse i LUL-projektet. Blev afholdt d med følgende oplæg: Kortlægningsresultaterne på baggrund af T1 og T2 ved Thomas Nordahl Motivation læreransvar eller elevansvar v. Dorte Ågård Opsummerende oplæg ved Lars Qvortrup Der er udgivet to kvalitetsrapporter: Lars Qvortrup m.fl.: Resultaterne fra Kortlægningsundersøgelse på fem Erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland, 2014, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Thomas Nordahl m.fl.: På rette vej Resultaterne fra anden Kortlægningsundersøgelse på fem Erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland, 2016, FULM Forskningsinformeret skoleudvikling af læringsmiljøer, Aalborg Universitetsforlag Artikel: Dorte Ågård: Motivation læreransvar eller elevansvar, Tidskriftet Paideia, maj 2016 Artikel: Konference om skoleudvikling, Nordjyske,
5
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet - resultater fra anden kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland Nordahl, Thomas; Hansen, Line Skov; Øyen Nordahl, Sigrid; Hansen, Ole Publication
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereSkoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet
Fagafdelingen i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet 11. marts 2013 Fredericia former fremtidens folkeskole gennem forskningsbaseret
Læs mereHvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?
Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereOplæg KORAs konference den 4. november 2014
Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Workshop C i første runde: Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? - 4 (5) konkrete nedslag set fra BKFs perspektiv Nedslag 1 nye
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereSæt præg på fremtiden VIA Pædagogik & Samfund
Samskabelse om vidensinformeret skoleudvikling - Hvordan kan pædagogisk forskning, uddannelse og ledelse spille sammen om opgaven? Tid og sted Mandag d. 9. nov. 2015 kl. 8.30 15.30 på VIA Campus C, Aarhus
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereLæringscentreret ledelse og forandring/forankring
Læringscentreret ledelse og forandring/forankring - i dagtilbud, skoler og fritidstilbud v. Line Skov Hansen LSP, Aalborg Universitet 1 Dagens indhold Hvad er læringscentreret ledelse? Hvordan kan der
Læs mereSkoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Kolding Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereUDVIKLINGSKONTRAKT
UDVIKLINGSKONTRAKT 2011-2013 Mellem Christianshavns Skole og Børne- og Ungdomsforvaltningen i København KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Skolens udfordringer og prioriteringer Denne udviklingskontrakt
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereTema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereLyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger
Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereLP-modellen som kvalitativt styringsredskab
Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring)
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereDOL Organisation og styring Forår 2016 Sannie Ilona Leth. Tranbjergskolen. organisering af lærende fællesskaber. Underviser Line Schack Holtet
Tranbjergskolen organisering af lærende fællesskaber Underviser Line Schack Holtet Må udlånes Indholdsfortegnelse Indledning s.1 Problemformulering og afgrænsning s.2 Metodeovervejelser s.2 Litteraturliste
Læs mereBillund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens,
Læs mereUdviklingsplan 2016/17 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2016/17 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2016/17 tager sit afsæt i Billund Kommunes 4-årige vedrørende lærende fællesskaber/inklusion samt i de opstillede politiske målsætninger fra Børne-
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Holbæk Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereMaster i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret
Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereFRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:
FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING: DATA SKAL STYRKE PROFESSIONEL DØMMEKRAFT Lars Qvortrup, NCS, DPU/AU Efter NPM, Aarhus d. 2/3 2017 1 DE STORE FORANDRINGER Styringsparadigme Pædagogiske grundantagelser
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereNOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
10 NOV. 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereProgram for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
LSP Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Projektbeskrivelse 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Et nyt paradigme for folkeskolen... 6 3. Udfordringer for
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs merePG Kvalitetsplan
PG Kvalitetsplan 2016 18 Præambel Formål: Filosofi: Områder: Struktur: Skoleåret 2016 17 Skoleåret 2017 18 Præambel Formål: Paderup Gymnasiums kvalitetsplan fungerer som styrings og monitoreringsredskab
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereMaster i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015
Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,
Læs mereKortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune
Lars Qvortrup Thomas Nordahl Line Skov Hansen Ole Hansen Resultater fra i Brønderslev Kommune 2014 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi,
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereKortlægningsundersøgelse i Fredericia Kommune
Lars Qvortrup Thomas Nordahl Line Skov Hansen Ole Hansen Resultater fra i Fredericia Kommune 2014 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi,
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereTeknisk service et prioriteret valg: En analyse af 3 kommuners arbejdsorganisering i den tekniske service. Af Lars Ole Preisler, antropolog
Teknisk service et prioriteret valg: En analyse af 3 kommuners arbejdsorganisering i den tekniske service Af Lars Ole Preisler, antropolog Formål og baggrund At foretage en neutral undersøgelse af fordele
Læs mereVelkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb
Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mere