Forskningsinformeret læringsledelse
|
|
- Randi Mette Johnsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lars Qvortrup (??) Forskningsinformeret læringsledelse den kl. 9:05 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
2 Forord Begrebet forskningsinformeret henviser til, at forskningsbaseret viden ikke automatisk kan anvendes i pædagogisk praksis. Det forskningsinformerede perspektiv knyttes an til temaet læringsledelse. Skoleledelsen kan ved at være forskningsinformeret lede processer, hvor alle lærere udvikler deres kompetencer og dermed kan påvirke børn og unges læring i en positiv retning. 1. Indledning Skoleledelsen skal i dag spille en synlig, aktiv og direkte rolle med fokus på, at elevernes læring. Og ikke (som tidligere) bare være kulturbærer eller være skole inspektør eller nøjes med at facilitere medarbejderne. Derfor taler man i dag om pædagogisk ledelse eller læringsledelse. Det kræver (1) at man leder på baggrund af data om eleverne og skolen og (29 at man gør det i overensstemmelse med forskningsbaseret viden. Det betyder ikke, at man er slave af evidens eller bestemte metoder, man leder ikke evidensbaseret men evidensinformeret. Udgangspunktetet er achievement altså elevernes læringsudbytte. Det kræver, at man bruger forskning til at træffe de beslutninger, der skaber størst læringsudbytte i den konkrete kontekst. 2. Evidensinformeret læringsledelse et ex. Fra Ontario I Ontario er datamateriale om elevernes læring, trivsel, sociale relationer og udvikling selve grundlaget for skoleledernes praksis, der også omfatter daglige besøg i klasserne. Data belyser ikke alle aspekter, men giver et billede af klassens og den enkelte elevs stærke og svage sider: Hvor skal der sættes ind. Elevdata og klasseprofiler er et værktøj for den enkelte lærer, for lærerteamet og for skolelederen både til den daglige undervisning, til indsatser for skolen/den enkelte klasse og til skole-hjem-samtaler. 3. Udfordringer for nutidens undervisere og ledere Der sættes i stigende grad klare, målbare mål for elevernes læring, udvikling og trivsel. Tidligere tiders pensummål er erstattet af læringsmål og feed-back skal i dag være løbende lærings-, udviklings- og trivselsdata. Lærerne har været vant til at tænke i emner og aktiviteter. Nu skal de arbejde med lærings- og kompetencemål. Ledelsen skal derfor fokusere på elevernes læring bruge data som afsæt til pædagogisk udvikling, undervisningssupervision m.m. Og så skal de engagere sig i selve undervisningen. Lærerteams skal arbejde med PLC (Professional Learning Communities), hvor de systematisk tilrettelægger undervisning og læringsmiljøer ud fra spørgsmålene: (1) Hvad er det, vi ønsker at eleverne skal vide? (2) Hvordan kan vi vide, om vore elever lærer noget? (3) Hvordan reagerer vi, når de ikke lærer? Og (4) Hvordan vil vi berige læringen for de kompetente elever? 4. Situationen i Danmark Folkeskolereformen fra 2014 er inspireret af skoleudviklingen i Ontario, der bygger på 3 punkter: (1) Enkle, målbare mål, (2) Udvikling af de professionelles kompetencer og (3) Forskningsbaseret viden og elevog undervisningsdata (Visible Learning John Hatties kernebegreb om synliggørelse af elevernes læring). den kl. 9:05 Søren Moldrup side 2 af 5 sider
3 Forsøg i Danmark med systematisk kortlægning/dataindsamling, som samles i læringsrapporter, giver mulighed for at lærerteams kan bruge materialet ifm. forberedelse af undervisning og som grundlag for skole-hjem-samtaler. Desuden er det grundlag for kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere. Systematikken kritiseres af nogle lærere for gold fokus på det, der kan vejes og måles. Men alt nyt møder jo modstand. Så modargumentet er, at hvis man har et informeret grundlag for sin professionelle praksis, så øges sandsynligheden for, at man kan træffe velbegrundede og hensigtsmæssige valg. 5. Den læringsmålsorienterede vending i udd.forskningen At træffe beslutninger på baggrund af forskningsbaseret viden gør ikke ledelse eller undervisning lettere men det gør den bedre, fordi den er bedre informeret, end den var tidligere. Der er sket en kovending i uddannelsesforskningnen. Tidligere tiders normative uddannelsesforskning ville gerne identificere det, der ud fra normative kriterier var god, pædagogisk praksis. Ny, empirisk uddannelsesforskning orienterer sig i stedte mod effekten af undervisningen. Meget traditionel uddannelsesforskning var for så vidt også empirisk. Den egentlige vending er, at uddannelsesforskningen er blevet effekt- eller læringsorienteret. John Hattie står bag det første, globale studie af forholdet mellem (1) undervisningsindsatser og (2) læringsudbytte. Der er 2 retninger inden for den effektorienterede uddannelsesforskning: 1. data-driven eller data-informed skoleledelse, der bygger på empirisk frembragt viden om sammenhængen mellem elevresultater og pædagogisk praksis 2. student-oriented eller learning-centered skoleledelse, dvs. skoleledelse, der er målorienteret. I Danmark er der masser af forskning. Men næsten ingenting, der baserer sig på en ambition om at identificere de former for ledelse, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte. 6. Forholdet mellem uddannelsesledelse og læringsudbytte Pædagogisk ledelse har større effekt end generel ledelse. Hatie taler om instructional leadership, der handler om at lederen (1) formulerer klare undervisningsmål, (2) udarbejder klare undervisningsstrategier, (3) indentificerer klare indsatsområder, (4) sætter høje standarder og (5) følger op gennem regelmæssig undervisningssupervision. Viviane Robinson taler om 5 vigtige faktorer for elevernes læringsudbytte: Ledelse af lærernes læring og undervisning (vigtigheds-/effekt-faktor: 0,84) Etablering af mål og forventninger (0,42) Sikring af kvalitet i undervisningen (0,42) Strategisk ressourceforbrug (0,31) Sikring af et velfungerende og trygt miljø (0,27)..og når ressourcerne er knappe, så må man starte med de indsatser, der har størst effekt. Robinson siger, at effekten af skoleledelse stiger, jo tættere skolelederne kommer på kerneopgaven. De skal have en dybdegående viden om kerneopgaven og skal kunne etablere professionelle tillidsrelationer. Hun siger også, at forskningen ikke kan anvise specifikke metoder, men alene bidrage til at skabe et grundlag for intelligens pædagogisk praksis. Endelig siger hun, at ledelse ikke kun er noget, ledere gør. Det er noget, alle ansatte gør, så det er vigtigt at fokusere på den distribuerede ledelse altså de professionelles medledelse og selvledelse fx via lærerteams. Der findes mange andre forskere/undersøgelser. den kl. 9:05 Søren Moldrup side 3 af 5 sider
4 En udenlandsk undersøgelse peger fx på: (1) at ledelsen skal være retningsgivende, (2) at ledelsen skal udvikle personalet, (3) at ledelsen skal optimere skolen som organisation og (4) at ledelsen skal forbedre undervisnings- og læringsindsatsen. Leithwood & Seashore-Louis peger på vigtigheden af (1) distribueret ledelse, (2) medarbejderinddragelse, (3) demokratisk ledelse og (4) at skolelederne primært kan påvirke elevernes læringseffekt ved at motivere lærerne og give dem gode arbejdsbetingelser. En dansk undersøgelse peger på, at den vigtigste forudsætning for, at skoler løfter elevernes læring er, at lederne tydeliggør målene og belønner dygtige medarbejdere. 7. Data- og forskningsinformeret skoleledelse hvordan? Generelle anvisninger: Nøglen til god uddannelsesledelse ligger i: (1) Leading learning, (2) Being at District and System Player og (39 Becomming a Change Agent. Omdrejningspunktet i enhver uddannelsesinstitution er kapital: (1) menneskelig kapital, (2) social kapital og (3) beslutningskapital. Ontario-skolereformen (2004) bygger på idéerne om, at man skal (1) sætte nogle få, enkle og målbare mål, (2) skabe et datagrundlag og (390 investere i undervisernes kundskaber og færdigheder. Man har brug for kollektiv kapacitet fx i form af data-walls med elevdata. Effektfuld læringsledelse ikke er ledelse, som udføres af helten på kommandobroen, men er ledelse i samarbejde med alle medarbejdere. Professionelle læringsfællesskaber mellem lærere og pædagoger er en afgørende forudsætning. Det kræver: (1) et solidt datagrundlag, (2) fælles værdier og vision, (3) fokus på elevernes læring, (4) reflekterende dialoger, (5) deprivatisering af praksis og (6) samarbejde. Man kan styrke den sociale kapital gennem MUS-samtaler ved at lederen bliver god til at lytte og ved at give effektiv feed-back. Lederen skal være forsigtig med at gribe ind i lærernes samarbejde men skal på den anden side gennemføre et aktivt lederskab ift. de professionelle læringsfællesskaber. Én indsats, som er vigtigere end alle andre, er at sikre lærernes og pædagogernes løbende kompetenceudvikling. Gode skoleledere skal være læringsledere i dobbelt forstand: Have elevernes læring for øje, men også lede medarbejdernes læring. Succesfulde læringsledere (1) praktiserer ikke top-down personorienteret aktivitet men arbejder med påvirkningsmønsktre, der distribueres gennem mange aktører, (2) understøtter ikke blot professionel læring men stiller sig i spidsen for professionel læring, (3) udvikler en refleksiv undersøgelses- og dokumentationskultur og (4) gennemfører professionel learning conversations dvs. evidensbaserede samtaler med deres lærere En trin-for-trin-guide i at bruge data som grundlag for at styrke læring og undervisning peger på: 1. Skab en overordnet plan og organisatorisk struktur for data- og forskningsinformeret læringsledelse 2. Opbyg evalueringskomptence hos lærere, pædagoger og ledere 3. Skab overblik over data den kl. 9:05 Søren Moldrup side 4 af 5 sider
5 4. Grav ned i data, triangulér data og datakilder og skab et fælles sprog, så lærer, pædagoger og ledere kan udveksle og sammenligne data mellem fag, klasser, årgange og skoler. 5. Undersøg undervisning. Styrk læreres og pædagogers kompetencer til at observere kollegers undervisning og til t bruge data på tværs af skolen 6. Udvikl en handlingsplan med flerårige læringsmål, der omsættes i et-årige færdigheds- og vidensmål, der igen omsættes i læringsmål for de enkelte undervisningsforløb 7. Planlæg, hvordan læringsresultater og læringsfremgang skal evalueres 8. Dokumentér resultaterne af indsatserne. Vær ærlige om, hvad der lykkes og hvad der ikke lykkes. Sidst men ikke mindst skal alle disse trin integreres i en samlet plan og i et arbejde, der skaber forbindelse mellem de enkelte klasser, alderstrin og skoler i en kommune. Gradvist skal denne plan omsættes til kultur for arbejdet på skolen. 8. Vor tids lærer- og lederrolle Underviserprofessionen står midt i en forandring. Hvor man tidligere ville have haft fokus på processen, har man i dag fokus på forholdet mellem midler og mål og processen. Med en ny betegnelse er vor tids lærere læringsledere. Lærere, pædagoger og uddannelsesledere varetager ikke kun undervisning men læringsledelse. I nogle kredse karikeres moderne lærere og pædagoger som underkastet et mål- og metodetyranni. Men fakta er i stedet, at professionen styrkes, at respekten for lærere, pædagoger og læringsledere vokser. Men på mange måder har lærere og pædagoger bare overtaget andre professioners professionalisme. For alle professioner gælder det, at der er et mål, og at når målet er defineret, så arbejder man målrettet for at nå det. Og selvom man i mange tilfælde ikke kan være sikker på, at den samme indsats hver gang fremkalder det samme resultat, så benytter man sig ikke desto mindre af den bedst mulige viden til at sikre målopfyldelse. Herbert Simon siger, at det der forener professioner i komplekse sammenhænge, er at de arbejder mål og forandringsorienteret i en kontekst, der er mere kompleks end de virkemidler, de har til rådighed. De forsøger at realisere et på forhånd defineret mål ved hjælp af et sortiment af metoder. For at gøre det, må de være udstyret med 5 kapaciteter: 1. De skal kunne identificere mål for deres indsats 2. De skal kunne erhverve sig præcis viden om udgangspunktet for det, de vil forandre 3. De skal kunne erhverv sig præcis viden om resultatet for deres indsats 4. De skal have kendskab til de metoder eller virkemidler, der sandsynligvis kan realisere de fastsatte mål 5. De skal løbende kunne sammenligne indsats og effekt. Et nøglebegreb i Simons analyse er begrebet bounded rationality begrænset rationalitet. Enhver lærer og leder må arbejde ud fra det vilkår, at der i en given situation er flere muligheder, end der er virkemidler. Netop under dette vilkår bliver feed-back et nøglebegreb. Som underviser eller leder kan man aldrig nå det endegyldigt bedste mål men man må hele tiden bestræbe sig på at nå det bedst mulige mål. Hvordan håndterer man som lærere og leder den begrænsede rationalitet? Det gør man ved at udøve professionel dømmekraft. Svaret på undervisningens og ledelsens kompleksitet er en styrkelse af lærer-, pædagog- og ledelsesprofessionen og af de pædagogiske institutioner, såvel gennem uddannelse og efteruddannelse som gennem institutionel udvikling. spm den kl. 9:05 Søren Moldrup side 5 af 5 sider
Undervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereFRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:
FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING: DATA SKAL STYRKE PROFESSIONEL DØMMEKRAFT Lars Qvortrup, NCS, DPU/AU Efter NPM, Aarhus d. 2/3 2017 1 DE STORE FORANDRINGER Styringsparadigme Pædagogiske grundantagelser
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereLedelse og medledelse med fokus på børn og unges læring
Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereLedelseskonference 2016
Ledelseskonference 2016 Tema: Læringsledelse og det strategisk arbejde omkring skolens kerneopgave Institut for Ledelse og Forvaltning Kort om mig Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol Forfatter
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereLEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE
LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet BKF ÅRSMØDE 2017 LEDELSE, DER RYKKER LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet BKF ÅRSMØDE 2017
Læs mereOpfølgning på kvalitetsrapporten 2014/2015 Udarbejdet efterår Udviklingsmål
Udviklingsmål 1 Skolens overordnede vision for 2022 er Fremtidens kompetencer - Vores skole Alle de fastlagte udviklingsmål nedenfor skal derfor bidrage til at realiserer visionen som igen er underlagt
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereDEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL
DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs mereLP-modellen år 4-5. Lars Qvortrup LSP 20/4 2012
LP-modellen år 4-5 Lars Qvortrup LSP 20/4 2012 Udviklingstendenser for skole/undervisning Udviklingstendenser for skole/undervisning Traditions-baseret skoleudvikling Udviklingstendenser for skole/undervisning
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereProgram for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
LSP Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Projektbeskrivelse 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Et nyt paradigme for folkeskolen... 6 3. Udfordringer for
Læs mere