Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
|
|
- Nicklas Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Projektbeskrivelse Projekt Flere Lille og Store Nørder i Ishøj er et 3-årigt projekt, der udvikler fagene matematik, natur/teknologi samt naturfagene (fysik/kemi, geografi og biologi). Projektet skal øge elevernes læring via et løft af undervisernes kvalifikationer og deres tværfaglige samarbejde. Dette projekt skal finde sted på alle 6 skoler i kommunen, hvoraf den ene er en specialskole. Derved når vi alle elever på de involverede skoler. Ansøgningen er blevet til i samarbejde mellem lærere, skoleledere og forvaltning. For lærernes vedkommende drejer det sig undervisere i matematik og naturfagene. De brænder for deres fag og vil gerne finde nye veje i udviklingen af deres fag. To af kommunens skoler har særligt udsatte rammebetingelser og indgår i UVMs netværk. Halvdelen af eleverne I vores skoler har anden etnisk oprindelse. Underviserne oplever, at det er svært at fastholde og udvikle alle elevernes nysgerrighed, undren og deres eksperimenterende og analyserende tilgang til matematiske og naturfaglige emner. Elevernes karakterer i matematik og fysik/kemi er 30 % lavere end landsgennemsnittet. Tosprogede elevers karakterer er 25 % lavere end de étsprogedes. Det er ikke tilfredsstillende, at vores elever generelt klarer sig dårligere end landsgennemsnittet, og at der er systematisk forskel på et- og tosprogede elevers resultater. På den baggrund og med ønsket om at sikre bedre resultater for alle børn har vi opstillet disse formål/mål: 1
2 Formålet er at fremme folkeskolereformens mål om: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan At mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater Mål: Resultatet af afgangsprøverne og de nationale test i de nævnte fag skal hæves i forhold til landsgennemsnittet Lærernes undervisningskompetence i matematik og naturfagene skal løftes Lærersamarbejdet om fagene skal øges, da det antages at fremme elevernes læring Underviserne skal indsamle viden om elevernes læring og progression og bruge den til at planlægge undervisningen og sætte læringsmål for hver elev Underviserne skal opkvalificeres til at give eleverne feedback på deres indsats, deltagelse og udbytte Fagene skal udvikles i en retning, som understøtter elevernes motivation og eksperimenteren Vejledere i matematik skal opkvalificeres Undervisningen skal udvikles, så den styrker talenter i matematik og naturfag Erfaringer fra tidligere indsatser viser, at vi opnår den største forandring, når vi gentager cirkulære og vedvarende processer med følgende trin: 1. Ny viden tilføres, refleksion 2. Tid til afprøvning i egen praksis, fx med aktionslæring 3. Fælles refleksion, erfaringsudveksling, aftale hvad der så afprøves Vi har fulgt ovenstående cirkulære proces i mange år med fokus på læsning og skrivning, og vi kan måle at elevernes kompetencer er øget. Fx viser OLP i 1. og 2. klasse, at vi ligger på og over landsniveau og i SLP-2 4. klasse ligger vi over landsniveau. Vi vil anvende aktionslæring til at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete praksissituationer. Metoden styrker det faglige og tværfaglige samarbejde i team. Det er vores erfaring, at vejlederne har stor betydning, når nyt skal implementeres, og når de er med i undervisningen som medpraktiserende lærere. Dette er dokumenteret i EVAs rapport, Viden, der forandrer fra Denne praksis vil med dette projekt også blive anvendt af matematikvejlederne. Skoleledelsen spiller den afgørende rolle for implementering. Den skal sætte retning for projektet og være tydelig i sin forventning om, at det er forpligtende for alle i projektet. Vi har ligeledes erfaring med vigtigheden af en central person til at understøtte, følge og forankre indsatsen. 2
3 For at opnå formålet og målene i projektet skal projektet indeholde følgende indsatser. A. Procesorienteret kompetenceudviklingsforløb i matematik Med udgangspunkt i erfaringer fra matematiklærergruppen på Strandgårdskolen ønsker vi skolevis et treårigt forløb for samtlige matematiklærere i Kompetenceorienteret Matematikundervisning med Tomas Højgaard, DPU Aarhus Universitet. Lærerne planlægger, udfører og evaluerer ud fra en kompetencebaseret årsplan. B. Undervisningskompetence i natur/teknologi til ikke uddannede natur/teknologilærere Natur/teknologilærere udtrykker, at der er forskel i deres uddannelsesmæssige baggrund, og nogle føler sig ikke fagligt klædt på til at varetage faget på det niveau, de har ambitioner om. Kun 50 % af underviserne har faget som linjefag. Faget natur/teknologi danner grundlag for arbejdet inden for fysik/kemi, biologi og geografi. Derfor er det vigtigt at styrke undervisernes kompetencer. Det skal ske ved i kommunalt regi at kvalificere lærernes undervisningskompetence i natur/teknologi. C. Kompetenceudvikling af vejledere inden for matematik Vores ønske er at kvalificere vejledere/ressourcepersoner i matematik. Målet er at de får ny viden, og at der sker videndeling. Der vil være fokus på kvalificering af vejlederrollen og på at omsætte Fælles Mål til læringsmål. Der vil blive dannet kommunalt netværk for vejlederne i matematik understøttet af den kommunale læringsfacilitator, jf. nedenfor. D. Procesorienteret forløb mhp. på at fremme kompetencetænkningen i de naturfaglige fag TIMMS-undersøgelsen fra 2011 viser, at danske lærere inden for matematik og natur/teknologi kun i mindre grad samarbejder med deres kollegaer inden for samme fag. Undersøgelsen viser, at det især er planlægning af undervisning, udarbejdelse af materialer og erfaringsudveksling, der har indflydelse på elevernes præstationer. Lærerne efterlyser en styrkelse af det tværfaglige samarbejde inden for området. Konkret skal der dannes fagteam på det naturfaglige område på hver skole. Hvert fagteam gennemfører en proces med cand.psyk Kim Foss Hansen baseret på kompetenceudvikling, målsætning, tid til afprøvning i praksis samt evaluering og videndeling. E. Synlig læring og feedback Hver skole får oplæg om synlig læring og feedback, og viden fra oplæggene skal anvendes i praksis i alle øvrige tiltag. F. Talentudvikling i matematik og naturfagene på mellemtrinnet og i udskolingen Vi ønsker at værdsætte og understøtte særlige talenter, kloge hoveder og hænder ved at satse på undervisningsmetoder, der kalder på talentet. Med projektet udforsker vi måder at arbejde med matematik og naturfagene på, som giver de dygtige elever muligheder for at arbejde med matematik på en anderledes og mere udfordrende måde. De nye måder skal på sigt anvendes i al undervisning. Vi har været i dialog med ScienceTalenter i Sorø om konkret udvikling af talenttilbud herunder talentunderviseruddannelsen og kurser for elever. 3
4 Hvert forløb på de enkelte skoler skal tilrettelægges i samarbejde med skolens ledelse og matematikvejledere, da kompetenceudviklingen på skolerne skal være kontekstafhængig og praksisnær. Det betyder at forløbene ikke nødvendigvis bliver ens. Målene bliver dog de samme for alle 6 skoler. Som en væsentlig del af projektet ønsker kommunen at ansætte en læringsfacilitator, hvis opgave bliver at understøtte, følge og forankre indsatsen på de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. Læringsfacilitatorens opgave er bl.a. at: Planlægge kompetenceudviklingen af undervisere Følge op på resultater og udarbejde målemetoder Etablere og udvikle kommunalt matematikvejledernetværk Gennemføre aktionslæringsforløb Formidle erfaringer og resultater fra projektet Evaluere hele projektet Kommunen har søgt UVMs læringskonsulenter om bistand ifbm. projektet. Forventet resultat af projektet Elevernes faglige niveau inden for de nævnte fag er hævet i forhold til landsgennemsnittet i afgangsprøverne Lærerne har fået undervisningskompetence i natur/teknologi Lærerne har opnået øget kompetence i at have fokus på den enkelte elevs progression og udvikling i fagene Elevernes motivation, interesse og nysgerrighed et højnet, og eleverne er mere positive i deres syn på matematik, natur/teknologi og naturfag (TIMMS) En højere andel af eleverne vælger de naturvidenskabelige fag i ungdomsuddannelserne At den systematiske forskel på et- og tosprogede elevers resultater er mindsket At det tværfaglige samarbejde om matematik og naturfag er øget Formidling og videndeling Ishøj kommune vil tage kontakt til kommuner med lignende projekter for løbende erfaringsudveksling. Ishøj Kommune vil endvidere lave en intern slutkonference i 2017, hvor målgruppen er elever, forældre, undervisere, skoleledere, pædagoger og ledere fra daginstitutioner, ungdomsuddannelsesinstitutioner og politikere. Formålet er dels at videndele og dels at fortælle og vise i praksis, hvad projektet har indeholdt og har betydet. Slutkonferencen gennemføres bl.a. ud fra elever-lærer-elever- og ud fra teachers teaching teachers-konceptet. Kommunen vil formidle og videndele projektets resultater gennem artikler i fagblade. Styregruppe/følgegruppe/udvalg m.v. Der nedsættes en følgegruppe, som består af Ishøj Kommunes Børne- og Kulturdirektør, Centerchef for Børn og Undervisning, læringsfacilitatoren, to skoleledere samt konsulent fra DPU, Århus Universitet og konsulent Kim Foss Hansen. Skoleledelserne drøfter løbende projektets fremdrift blandt andet med lærerne, Tomas Højgaard, Kim Foss Hansen og læringsfacilitatoren. Herudover gennemføres et årligt opfølgnings- og evalueringsseminar med skoleledelserne og øvrige aktører. 4
5 Tidsplan Startdatoen for projektet er 1. august Projektet afsluttes 31. juli År 1: År 1-3: Procesorienteret kompetenceudviklingsforløb i matematik Undervisningskompetence i natur/teknologi til ikke uddannede natur/teknologilærere Kompetenceudvikling af vejledere inden for matematik Procesorienteret forløb med henblik på at fremme kompetencetænkningen og tværfagligt samarbejde i de naturfaglige fag via fagteam i naturfaglige fag Synlig læring og feedback Talentudvikling i matematik og naturfag på mellemtrinnet og i udskolingen Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udover midler fra A.P. Møller Fonden har Ishøj Kommune fået bevilget et forløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Læringskonsulenterne skal være med til at kvalificere udviklingsprojektet på tre måder: Vejledning af skoleledelserne om forandringsledelse og læringsledelse Udvikling af undervisningen med fokus på bl.a. vejledning og udvikling af praksis, der understøtter skolerne i arbejdet med læringsmål Generel vejledning i faglige og fagdidaktisk spørgsmål i de fag, der indgår i udviklingsprojektet. 5
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv Astra netværksmøde 23 maj 2019 Mindset Talenter ABCmodellen Det summer af science i Ishøj Nære rollemodeller Netværk på tværs Makerspace Fagteam samarbejde
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFlere Lille og Store Nørder i Ishøj
Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Evaluering 2017 Offentlig version Flere Lille og Store Nørder i Ishøj er et 3-årigt projekt med fokus på matematik og naturfag på Ishøj Kommunes folkeskoler. Projektet
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereLæse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereNotat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereTidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7
Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKOPRA informationsmøde for ledere
KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereRevideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:
Revideret december 2016 Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen Hedensted Kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereLæse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2016-2020 6. udgave 2016-2020 Indholdsfortegnelse (vil du tilpasse indholdsfortegnelsen? Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017...
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereOverordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereI skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mere