Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
|
|
- Camilla Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af forældre og pædagoger kan forstås som en betydningsfuld del af musikterapeuters arbejde i forbindelse med individuel musikterapi med børn med varige og betydelige funktionsnedsættelser. Artiklen er baseret på mit kandidatspeciale (Larsen 2011). Her foretog jeg fænomenologiske interviews med henholdsvis en forælder og en støttepædagog omkring deres oplevelse af at være med i lokalet, når det barn, de hver især ledsagede, var til musikterapi. Efterfølgende undersøgte jeg via hermeneutiske principper, hvordan disse oplevelser kunne belyse mit specialeemne musikterapeutisk vejledning. Min interesse i vejledning er udsprunget af overvejelser omkring omgivelsernes betydning for et individs udvikling, og hvilken plads dette skal have i terapi. I behandlingsregi har netop sådanne overvejelser i den senere tid fået stigende opmærksomhed, og det har medført et fokus på klienters kontekst og relationsbehandling (Hesketh 2008). Indenfor musikterapien afspejles dette i nogle af de relativt nyere retninger med en mere systemisk orienteret praksis, f.eks. community music therapy (Stige 2002) og familiemusikterapi (Oldfield 2008). Et systemisk orienteret fokus finder jeg vigtigt, men samtidig kan jeg ikke afvise betydningen af den individuelle musikterapi. Derfor gik mine overvejelser på, hvordan det er muligt at forene disse behandlingsaspekter. I den forbindelse fik jeg interesse for vejledning som et musikterapeutisk arbejdsfelt, hvor terapeuten har særligt øje for de kontekstuelle faktorers betydning for barnets udvikling, men uden dermed at gå på kompromis med individuel behandling. Hvad er vejledning? Begrebet vejledning bruges i mange sammenhænge og kan derfor tillægges flere forskellige betydninger. I denne sammenhæng defineres vejledning som det, at musikterapeuten bevidst inddrager en støtteperson i forbindelse med behandlingsforløbet med det formål at styrke barnets udvikling og udbytte af terapien. ( Støtteperson betegner en voksen, der bruger tid med barnet i hverdagen. I mit speciale var dette henholdsvis en forælder og en støttepædagog). Af definitionen fremgår det, at vejledning har et decideret terapeutisk sigte at styrke det enkelte barns udvikling. Dermed kan vejledning anskues som en del af selve det kliniske arbejde. I litteraturen om emnet fremhæves det, at vejledning med 59
2 Anne Rauff Larsen fordel kan være en kombination af støttepersonens observation af musikterapien og samtale med terapeuten (f.eks. Frisk 2008; Fearn & O Connor 2003). I praksis er dette dog ikke altid muligt, da nogle musikterapeuter kun har sparsom kontakt med barnets støtteperson. Med en forholdsvist bred definition af vejledning lægges der op til, at dens konkrete udformning kan afstemmes i forhold til, hvad der er muligt i den givne situation. Twyford & Watson (2008) finder det afgørende, at musikterapeuten (uanset vejledningens udformning) får etableret en arbejdsalliance med støttepersonen, som indebærer åbenhed og en klar fornemmelse af roller og forventninger parterne imellem. Også i denne relation kan musikterapeutens terapeutiske kompetencer vise sig at være betydningsfulde, f.eks. i form af bevidsthed om de interpersonelle komplikationer en sådan relation evt. kan medføre. Hvorfor vejlede? Når musikterapeuten inddrager en støtteperson i forløbet, kan det betyde, at barnet i højere grad kan generalisere sin udvikling i musikterapilokalet til hverdagen (Fearn & O Connor 2003; Woodward 2004). Vejledning behøver ikke dermed at betyde en underkendelse af den overføringsværdi, der ligger i musikterapeutens direkte arbejde med barnet. Derimod er det en mulighed for netop at forstærke barnets udbytte heraf. Iflg. Skrudland (2009) har især børn med betydelige funktionsnedsættelser svært ved at omsætte deres udvikling i musikterapien til hverdagen. Dette fordi de ikke, som f.eks. voksne klienter med verbalsprog, kan bruge reflekterende samtale med terapeuten som en del af sessionen. Netop derfor bliver et samarbejde med støttepersoner særligt aktuelt. Skrudland (2009) mener, at musikterapi i princippet kan indeholde de samme elementer for begge klientgrupper; forskellen ligger i, om arbejdet primært foregår indenfor rammerne af en session og terapeut-klient-relationen, eller om musikterapeuten også inddrager andre rammer og relationer i det kliniske arbejde, f.eks. ved at vejlede støttepersoner. Det kan variere meget, hvilken konkret indflydelse vejledningen har på støttepersonens daglige samspil med barnet. I litteraturen om emnet er der dog tre gennemgående formål: 1) at støttepersonen bliver mere opmærksom på barnets kommunikative ressourcer, 2) får nye interaktionsmuligheder i sit eget samspil med barnet og 3) herved oplever fornyet selvtillid i relationen (f.eks. Frisk 2008; Allgood 2005). Disse delmål for vejledningen har tilsammen betydning for, i hvor høj grad barnets udbytte af musikterapien styrkes. Tre vejledningsformer Gennem mit speciale fik jeg bl.a. indblik i de forskellige former og niveauer, musikterapeutisk vejledning kan bestå i. Mine interviews med de to støttepersoner pegede overordnet på tre former for vejledning: Observerende vejledning Musikalsk vejledning Verbal vejledning De to første vejledningsformer er afhængige af støttepersonens tilstedeværelse i lokalet under musikterapeutens arbejde med barnet. Observerende vejledning er, når støttepersonen aktivt overværer musikterapeutens interventioner og barnets reaktioner herpå. Muligheden for netop at observere 60
3 Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis musikterapien var af stor betydning for de støttepersoner, jeg interviewede. I begge tilfælde havde observationerne en klar vejledende karakter, fordi de fik indflydelse på støttepersonernes forståelse af børnene og samspil med dem i hverdagen. Herved adskiller observerende vejledning sig markant fra en mere passiv overværelse af musikterapien. Det er afgørende, at støttepersonen er i stand til at reflektere over sine observationer, og her kan musikterapeuten evt. igangsætte eller støtte en sådan proces gennem samtale med støttepersonen. Musikalsk vejledning sker ved, at støttepersonen deltager aktivt i musikterapien. Ved at være opmærksom på egne reaktioner på musikken, kan støttepersonen få større indblik i barnets situation, fordi han/hun nu oplever musikterapien fra klientperspektivet. Én af de interviewede støttepersoner beskrev, hvordan hun oplevede, at det begyndte at summe og krible i hendes krop, når hun, som led i en bestemt aktivitet, skulle spille alene med musikterapeuten. I hverdagen havde hun endvidere af og til en fornemmelse af, at barnets krop var forud for hans tanker. Den personlige musikalske oplevelse fra barnets session gav hende en dybere forståelse for, hvordan han måtte opleve denne tilstand. Oplevelsen fik også direkte betydning for støttepersonens samspil med barnet, idet hun f.eks. blev mere bevidst om ikke at stille for høje krav til ham i de pågældende situationer. Ligesom med observation er det altafgørende, at støttepersonen er i stand til at reflektere over sine musikalske oplevelser i vejledningsøjemed, evt. støttet af samtale med musikterapeuten. Verbal vejledning foregår som samtale mellem musikterapeut og støtteperson i eller udenfor sessionens rammer. Vejledningen kan tage udgangspunkt i hændelser fra musikterapien eller være en mere direkte fælles refleksion over konkrete situationer fra støttepersonens daglige samspil med barnet. Med det verbale medium er der således god mulighed for at målrette vejledningen, så den modsvarer den enkelte støttepersons behov. Dette vil fremgå tydeligere i det nedenstående. Implicitte og eksplicitte aspekter De beskrevne vejledningsformer kan kombineres på forskellige måder, og i den forbindelse kan det være en hjælp at skelne mellem implicitte og eksplicitte aspekter. I figur 1 er den observerende og musikalske form kategoriseret som implicit vejledning. Dette skyldes at disse vejledningsformer kræver, at støttepersonen formår at bruge sine oplevelser fra sessionen (eller alternativt videooptagelser heraf) i vejledningsøjemed. Vurderer musikterapeuten, at støttepersonen har svært ved dette, kan det være oplagt at lægge vægt på en mere eksplicit vejledning. Dette foregår i samtalen med støttepersonen. Med baggrund i sin faglige forståelse og sit arbejde med barnet ekspliciterer musikterapeuten på en håndgribelig måde sine tanker om, hvordan støttepersonen kan styrke barnets udvikling, f.eks. via konkrete anvisninger til det daglige samspil med barnet. I min undersøgelse blev det tydeligt, at de to implicitte vejledningsformer den observerende og musikalske var særligt anvendelige for støttepersonerne. Det kan derfor være relevant at se på, hvordan man i samtalen med en støtteperson kan bibeholde implicitte aspekter. En verbal-observerende vejledningsform (midterste felt i figur 1) kan f.eks. bestå i, at musikterapeuten udelukkende beskriver sine interventioner i 61
4 Anne Rauff Larsen Implicit vejledning Observerende eller musikalsk form Implicit, verbal vejledning Verbal-observerende eller verbalmusikalsk form Eksplicit vejledning Verbal form Figur 1 Vejledningens implicitte og eksplicitte aspekter arbejdet og barnets reaktioner herpå, gerne på et konkret detaljeplan. Er støttepersonen med i sessionen (eller ser videooptagelser herfra), kan samtalen dreje sig om støttepersonens egen forståelse af barnet i terapien. Det essentielle i den verbal-observerende vejledning er, at musikterapeuten har tillid til, at støttepersonen selv overfører det, som han/hun via samtalen med musikterapeuten ser og hører til sit eget samspil med barnet i hverdagen. Én af de interviewede støttepersoner fortalte, hvordan musikterapeuten ganske enkelt havde beskrevet, hvordan hun spejlede barnet i deres musikalske samspil i terapien. Alene dette var nok til, at støttepersonen efterfølgende blev opmærksom på, hvordan hun selv kunne spejle barnet ved hjælp af musikalske elementer. I den verbal-musikalske vejledningsform kan musikterapeuten gennem samtale hjælpe støttepersonen til at blive opmærksom på sine personlige reaktioner på musikken i sessionen. Pointen er igen, at musikterapeuten ikke ekspliciterer, hvordan støttepersonen kan drage nytte af disse erfaringer i vejledningsøjemed, men derimod lader det være op til vedkommende selv. En helt anden form for verbal-musikalsk vejledning kan være, at samtalen tager udgangspunkt i én af støttepersonens private musikoplevelser fra en anden sammenhæng. På den baggrund fremstår barnets reaktioner i musikterapien muligvis mere meningsfulde for støttepersonen, fordi de således vækker genklang fra vedkommendes eget følelsesliv. Hermed skabes mulighed for, at støttepersonen på et generelt plan oplever barnet som en mere forståelig interaktionspartner. Klinisk anvendelighed Afslutningsvis vil jeg appellere til læserens egen kreativitet i forhold til at integrere vejledning som et element i egen musikterapeutisk praksis. For det første må vejledningen muliggøres i ydre rammer: Måske må der arbejdes på at ændre institutionelle traditioner, så vejledning efterhånden bliver mere tilgængeligt på musikterapeutens arbejdsplads. Dernæst er det afgørende at gøre potentielle støttepersoner opmærksom 62
5 Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis på deres mulighed for at styrke barnets udbytte af terapien. I den forbindelse må musikterapeuten være åben om vejledningsforholdet frem for mere skjult at søge at påvirke vedkommendes interaktion med barnet (Twyford & Watson 2008). Når disse ydre rammer er mere eller mindre på plads, er det igen musikterapeutens ansvar at være kreativ i forhold til at tilpasse vejledningen til den enkelte støtteperson. Her ligger der store muligheder i netop tanken om at kombinere de implicitte og eksplicitte aspekter af vejledning, særligt hvis den verbale vejledningsform er musikterapeutens eneste reelle mulighed. Litteratur Allgood, N. (2005): Parents perception of family-based group music therapy for children with autism spectrum disorders. I: Music Therapy Perspectives, 23(2). Fearn, M. & O Connor, R. (2003): The whole is greater than the sum of its parts: experiences of co-working as music therapists. I: British Journal of Music Therapy, 17(2). Frisk, R. S. (2008): Musikkterapeutisk rådgivning i et statlig kompetansesenter. I: Trondalen, G. & Ruud, E. (eds, 2008): Perspektiver på musikk og helse 30 år med norsk musikkterapi. Norges Musikkhøgskole, Oslo. Hesketh, V. (2008): Foreword. I: Oldfield, A. & Flower, C. (eds. 2008): Music Therapy with Children and their Families. Jessica Kingsley Publishers, London og Philadelphia. Larsen, A. R. (2011): Musikterapeutisk vejledning: Et perspektiv på vejledning ud fra en empirisk undersøgelse af forældres og støttepædagogers oplevelse af at være med, når et barn med betydelig funktionsnedsættelse får musikterapi. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Specialet kan også læses på Oldfield (2008): Working in Partnership and Supporting Parents: Music Therapy for Pre-school Children and their Parents at a Child Development Centre. I: Oldfield, A. & Flower, C. (eds. 2008): Music Therapy with Children and their Families. Jessica Kingsley Publishers, London og Philadelphia. Skrudland, H. (2009): Personlig kommunikation i forbindelse med udarbejdelsen af Larsen, A.R. (2009): Musikterapeutisk vejledning: En empirisk undersøgelse af vejledning af forældre i forbindelse med musikterapi med børn med betydelige funktionsnedsættelser. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Stige, B. (2002): Culture-Centered Music Therapy. Barcelona Publishers, London og Philadelphia. Twyford, K. & Watson, T. (eds. 2008): Integrated Team Working. Music Therapy as part of Transdisciplinary and Collaborative Approaches. Jessica Kingsley Publishers, London og Philadelphia. Woodvard, A. (2004): Music Therapy for autistic children and their families: a creative approach. I: British Journal of Music Therapy, 18(1). 63
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMotorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet
Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereGRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice)
GRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice) SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereMusikterapi, demens og agiteret adfrd
Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet
Læs mereMusikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk
Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereForskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl
Aalborg Universitet Forskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl Published in: Dansk Musikterapi Publication date: 2013 Document Version Tidlig
Læs mereGRUPPESUPERVISION AF KLINISK MUSIKTERAPI (Group Supervision of Clinical Music Therapy). 5 ECTS, HIA660003D
GRUPPESUPERVISION AF KLINISK MUSIKTERAPI (Group Supervision of Clinical Music Therapy). 5 ECTS, HIA660003D SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF
Læs mereBILAG - INDHOLD CV............................................................................................... Udtalelser
BILAG - INDHOLD CV...... s. 2 Udtalelser Børneafdelingen Roskilde sygehus, praktik og løntilskudsstilling... s. 5 Gug Plejehjem, Aalborg... s. 8 Kærbyskolen, Aalborg... s. 9 Eksamenspapir... s. 10 Eksamenskarakterer,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereNYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE
1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat
Læs mererisiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015
Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mere# $ % & ' % # ) * * + # ' # '
! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereANVENDT FÆNOMENOLOGI PROMUSA 23. oktober Erik Christensen
ANVENDT FÆNOMENOLOGI PROMUSA 23. oktober 2015 Erik Christensen erc@timespace.dk erik@hum.aau.dk 1 1 Overblik 1. HVAD ER FÆNOMENOLOGI? 2. FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE, BESKRIVELSE OG TOLKNING 3. LYTTESTRATEGIER:
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 10 ECTS, HIA660002I
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 10 ECTS, HIA660002I SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE
Læs mereSpecialkonsulenterne VISO
Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes
Læs mereTavs viden i praktik. Randi Andersen
Tavs viden i praktik Randi Andersen Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner
Læs mereTILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE SPECIALINDSATS FOR BØRN, TERAPEUTERNE
TILSYNSRAPPORT SPECIALINDSATS FOR BØRN, TERAPEUTERNE Anmeldt socialfagligt tilsyn September 2018 1. TILSYNSRESULTAT 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereInformation. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.
Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills)
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) SEMESTER: 5. og 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 28 Modulet
Læs mere\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger"
\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" { reeksioner over et tvrfagligt samarbejde omkring et barn, der skal d. Ingrid Irgens-Møller Cand. Phil. i musikterapi, ansat som musikterapeut i Region Midt
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereMusikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde
Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde { et eksempel fra demensomr adet Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astrid.faaborg@gmail.com I Senior
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDesign Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief
Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereNetworking Af Jytte Mielcke DET GLOBALE
Networking Af Jytte Mielcke DET GLOBALE 8 Nr. 18. 2003 En psykolog med speciale i legeterapi henter inspiration og viden i et internationalt netværk. Her fortæller hun, hvordan hun kom i gang og giver
Læs mereMusikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal kommunikation og improvisation
MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 45 Stine Lindahl Jacobsen Aalborg Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal
Læs mereCommunity Music Therapy med brugerbands
Community Music Therapy med brugerbands Julie Krøier og Kirsten Saurus Mehlsen begge 6. semesters studerende på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: jukso@hum.aau.dk og saurus@hum.aau.dk
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereBILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN
BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereNøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst
Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereHVORDAN UNDERVISER MAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE I KOMMUNIKATION?
HVORDAN UNDERVISER MAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE I KOMMUNIKATION? JANE EGE MØLLER, ADJUNKT, PHD. CENTER FOR SUNDHEDSVIDENSKABELIGE UDDANNELSER FAGLIG KURSUSLEDER, DEN GENERELLE LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSES
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs mereAktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi
Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereBilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
Læs mereLær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.
Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På
Læs mereHVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk Fokus v. Steen Kristensen
HVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk v. Steen Kristensen 23609320 Pædagogisk Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi fagligt gør hinanden
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mere