Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Transkript

1 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden. Vi har høje ambitioner for vores DUS. DUS er både et sted, hvor alle børn kan hygge sig, lege og udforske verden på egne eller på de voksnes initiativer og det er samtidig en vigtig del af skolen. I DUS får børnene mulighed for at opleve et tæt fællesskab med andre børn og voksne, de får mulighed for at mærke verden og møde virkeligheden på andre måder. Der er masser af oplevelser, aktiviteter med fordybelse og fokus på at udvikle børns fantasi og kreativitet. Børnene bliver mødt af pædagoger, hvor afsættet er, at børnene altid gør det bedste de kan og at børnene skal opleve sig selv som succesfulde. Med Fælles mål for DUS Sofiendal er der skabt en fælles retning og et fælles mål for DUS, hvor vi har børnenes dannelse, læring og trivsel i centrum. Sundhed, krop og bevægelse Social udvikling Sproglig udvikling Pejlemærker: Helhed i skoledagen Den åbne skole Fokus på alle børn Alsidig og personlig udvikling Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier

2 2 Alsidig og personlig udvikling: Alsidig personlig udvikling er det fundament, der blandt andet er forudsætningen for barnets læring. Alsidig udvikling handler om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er alle barnets potentialer, der skal udvikles. DUS skal vise børnene, at de er værdifulde deltagere og medspillere i et socialt og kulturelt fællesskab. I DUS skal der skabes muligheder, der understøtter barnets oplevelse og opfattelse af sig selv, dets følelser og dets selvværd. Børnene skal udvikle empati og rolletagning Børnene skal udvikle prosocial adfærd Børnene skal udvikle selvkontrol Børnene skal udvikle selvhævdelse Sproglig udvikling: I DUS ser vi gode sproglige kompetencer som en forudsætning og nøgle til viden og læring. Derfor skal DUS i et tværfagligt samarbejde med de professionelle og forældrene udfordre og udforske sproget sammen med barnet, så barnet lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, erfaring, viden, holdninger og meninger. På den måde lærer barnet sig selv og andre bedre at kende. Barnet får øget selvindsigt og udvikles socialt, personligt og får mulighed for at udvikle sin identitet. DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt gennem krops-, tale-, skrift- og billedsprog. DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt og sætte spor via kreative aktiviteter og udfoldelser som tegninger, malerier, musik, drama og digitale udtryksmåder.

3 3 Børnene skal lære at lytte og udtrykke sig i en samtale Børnene skal lære at nuancere sig deres sprogbrug ift. konteksten Børnene skal lære at håndtere konflikter via sproget Børnene skal lære at aflæse ansigtsudtryk, kropsprog og nonverbal kommunikation Børnene skal kunne udtrykke sig gennem æstetiske virkemidler som musik, drama, billedkunst og digitale udtryksmåder spontant såvel som struktureret Social udvikling: I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Sociale kompetencer er først og fremmest færdigheder i forhold til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, kundskab om kulturer, grupper etc. og evne til at leve sig ind i andres perspektiv. Sociale kompetencer handler også om at skabe mening på et personligt plan, når det gælder tilknytning, involvering og selvværd. DUS skal arbejde med en børnekultur, hvor alle børn føler sig værdifulde og ansvarlige i forhold til, at kunne mestre eget liv, samt indgå i, bidrage til og tage ansvar, når det gælder samværet med andre. Alle skal have en ven i skolen. Børnene skal udvikle leg, glæde og humor Børnene skal udvikle venskaber på kryds og tværs Kulturelle udtryksformer og værdier: I DUS ser vi mødet med forskellige udtryksformer og værdier som en forudsætning for at skærpe børnenes nysgerrighed på omverdenen. Det er gennem mødet med andre, og opdagelsen af at noget er forskelligt fra barnets egen nære verden, at bevidstheden om egen kulturelle baggrund opstår. Samtidig bliver indsigten og forståelsen for andre udviklet. Mangfoldigheden er centralt. DUS skal understøtte børnenes bevidsthed om forskellige kulturer og værdier. Det handler om, at lade børnene nysgerrigt udforske hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi og hvorfor? DUS skal give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige udtryksformer som f.eks. dans, kunst, musik osv.

4 4 Børnene skal kunne udtrykke sig gennem æstetiske virkemidler som musik, drama, billedkunst og digitale udtryksmåder spontant såvel som struktureret Børnene skal arbejde kreativt og skabende Børnene skal kende til traditioner og højtider Børnene skal lære digital dannelse Børnene skal lære om kulturelle ligheder og forskelligheder Naturen og udeliv: I DUS ser vi naturen som et dannelses og udviklingsrum, hvor der er højt til loftet og plads til fordybelse, flow og spontanitet DUS skal skabe bevidsthed om, hvordan vi påvirker naturen og hvordan naturen påvirker os. DUS skal lære barnet om naturen som fysisk rum, f.eks. hvad er der i naturen, hvad kan vi se, føle og fornemme? DUS skal skabe en grundlæggende naturforståelse hos børnene af f.eks. dyr og planter, økologi og økosystemer sat i sammenhæng med samfund og bæredygtighed. Børnene skal udvikle respekt for naturen. Børnene skal udvikle deres evne til at bruge naturen som fysisk rum. Sundhed, krop og bevægelse: DUS har en central rolle i udfoldelsen af fysiske aktivitet. Vi ved at fysisk aktivitet er afgørende for børnenes sundhed og trivsel og at bevægelsen skal understøtte læring i skolens fag. I DUS er der tydelig sammenhæng mellem bevægelse, leg og læring. Leg, bevægelse og læring kan findes i både formelle og uformelle rum, hvor aktiviteten opstår spontant og på børnenes egne initiativer, men også som målrettet pædagogisk indsats. Gennem aktiv deltagelse i legens og bevægelsens fællesskaber dannes barnet og barnets identitet bekræftes, hvilket skaber motivation for yderligere deltagelse.

5 5 Alle børn er aktivt deltagende i fysiske aktiviteter. DUS skal arbejde systematisk med udvikling af børns kropsbevidsthed. DUS skal lære børnene vedholdenhed gennem selvvalgte fysiske aktiviteter. Børnene skal udvikle en fysisk bevidsthed og kendskab til egen krop. Børnene skal udvikle glæden ved bevægelse og alsidige bevægelses former. Børnene skal udvikle og improvisere deres måder at tænke bevægelse ind i deres hverdag, og herigennem udvide deres lyst til nye lege og forskellige fysiske aktiviteter. Arbejdet med de fire pejlemærker: Helhed i skoledagen På Sofiendalskolen samarbejder lærere og pædagoger om at styrke børnenes læring, udvikling og trivsel. I samarbejdet er der fokus på det enkelte barn og børnegruppens læring og trivsel, og pædagogerne deltager i undervisningsdelen og er en naturlig del af skole / hjemsamarbejdet. Gennem pædagogernes deltagelse i undervisningen er rammerne sat for, at fritidspædagogikken kan berige undervisningen, men der åbnes også mulighed for, at elementer fra undervisningen kan berige DUS, og de aktiviteter som tilbydes. Den åbne skole og DUS Sofiendalskolen åbner sig for omverdenen og inddrager lokale foreninger, kulturliver og virksomheder, som skal være med til at sikre, at børnenes læring bliver så bred og virkelighedsnær som muligt. Hvis vi på skolen ikke kan tilbyde en aktivitet forsøger vi at skabe kontakt til lokale foreninger eller kulturlivet. For øjeblikket samarbejder vi med: Skalborg badminton klub. Børne basket Aalborg Aalborg musikskole Aalborg Pirats (ishockey) Skalborg fodboldklub SSK.

6 6 Forældresamarbejde. På Sofiendalskolen prioriterer vi et involverende forældresamarbejde. Det er sammen med forældrene og undervisningen DUS-ordningens opgave at give børnene de bedst mulige betingelser for trivsel, udvikling og læring. Derfor skal der i samarbejdet være fokus på tillid, respekt og åbenhed. Forældresamarbejde handler om at opbygge en god relation, afstemme forventninger, afholde forældresamtaler og være i løbende dialog om barnet i hverdagen. Men samarbejdet handler også om indsatser, der er rettet mod det eller de børn, som vurderes til at have særlige udfordringer. Forældresamarbejdet handler om at opbygge en god relation, afstemme forventninger, afholde læringssamtaler og være i løbende dialog om barnet i hverdagen. Men samarbejdet handler også om indsatser, der er rettet mod det eller de børn, som vurderes til at have særlige udfordringer. Forældresamarbejde indebærer et stærkt samarbejde med forældregruppen om inkluderende fællesskaber for at styrke alle børns læring og trivsel som helhed. Forudsætningerne for et godt skoleliv er, at forældre og det pædagogiske personale samarbejder med hinanden om barnets læring, udvikling og trivsel. Alle forældre kan bidrage positivt til samarbejdet, da alle forældre er en ressource og skal inddrages i det pædagogiske arbejde med deres eget barn og børnegruppen som helhed Fokus på alle børn DUS skal inkludere alle børn i sociale fællesskaber. Fælles mål for DUS forpligter de professionelle på at have et øje for hvert barns potentiale i mange forskellige sammenhænge. Der arbejdes ud fra tankegangen, at børn, der er en del af og anerkendt i et fællesskab, udvikler selvværd og selvtillid jeg er noget, altså jeg har værdi, og jeg kan noget, fordi jeg bidrager til fællesskabet. Børn oplever tryghed og følelsen af at høre til, hvilket giver overskud til at lære og være i skolen. Planlægning, udførsel og evaluering af Fælles mål i DUS. Med afsæt i temaerne planlægges og udføres aktiviteterne efter flg. planlægning: Ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Hvilket team TEAM0 TEAM3 TEAM2 TEAM1

7 7 MinUddannelse I DUS anvendes læringsplatformen MinUddannelse, fordi: DUS-personalet får et fælles værktøj til planlægning, samarbejde og videndeling. DUS-personalet tager udgangspunkt i Fælles Mål for DUS i deres planlægning. DUS-personalet får overblik over, hvorvidt de kommer bredt rundt i de seks læreplanstemaer med tilhørende mål - altså om DUS en er alsidig i sit tilbud. DUS-aktiviteterne fremgår som en årsplan/aktivitetsplan i MinUddannelse. Forældrene kan løbende følge med i, hvad der sker i DUS en. NB: I DUS-delen er det primære fokus, at MinUddannelse bruges til planlægning og samarbejde samt kommunikation omkring forløb.