Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
|
|
- Anne Marie Tina Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte. Jeg mener også det er vigtigt at opnå en forståelse for hvordan man som pædagog bør forholde sig til børn og unge, for på den måde at støtte dem personligt og i deres behandling. Problemformulering Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet? Afgrænsning Jeg har primært valgt at basere min opgave ud fra en given situation, som jeg har oplevet, reflekteret og reageret på, i min tid som praktikant på julemærkehjemmet. Jeg afgrænser mig derfor fra andre vigtige betydninger en pædagogs rolle spiller, i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet. Metode Jeg har i min problemformulering lagt op til at opnå en viden om, hvilken betydning pædagogen har i arbejdet med overvægtige børn. Jeg har valgt at besvare denne ud fra en case, som er baseret på egne erfaringer som praktikant på julemærkehjemmet, måden jeg har valgt at bygge opgaven op på, er dels ved at lave en beskrivelse af et barn, i en konkret situation, samt for at give læseren et indblik i hvad jeg oplevede i den givne situation. I forhold til min problemformulering har jeg set på forskellige teorier, som forklaringsramme for hvad jeg synes er relevant i forhold til den konkrete hændelse. Jeg har gjort brug af Berit Baes teori om anerkendelse, samt teorien om definitionsmagt. Lis Møllers artikel om anerkendelse i sårbare relationer, og belyst emnet vanetænkning og rutinehandlinger. 1
2 Beskrivelse af N.N / den konkrete situation N.N er en dreng på 13 år, han har boet på flere behandlingshjem de sidste 4 år, pga. indlæringsvanskeligheder og mobning i skolen. Han er kommet her på julemærkehjemmet pga. adipositas (overvægt) Han er en dreng der har brug for forudsigelighed i hverdagen, bliver hurtig nervøs hvis der skal ske nye ting. Han henvender sig tit til de voksne, ofte flere gange med samme spørgsmål for at sikre sig om hvordan tingene skal foregå. Når N.N taler med en voksen er det sjældent at han kigger på en, han ser ned i jorden eller står med siden til og drejer sit hoved væk. Han er en stille, noget genert dreng. Han kan dog godt blive grov i munden overfor børn og voksne. Han søger gerne ligestillede børn, han er accepteret af de andre børn på afdelingen, men har ikke nogen høj status. N.N har været her på julemærkehjemmet i ca. en måned, og under sit ophold skal N.N opleve at holde sin fødselsdag på Julemærkehjemmet. Dette bekymrer ham meget, han har oplevet hvordan man bliver fejret på sin fødselsdag, og har med jævne mellemrum givet udtryk for sin bekymring til alle ansatte på afdelingen. Hans bekymring bliver af de voksne negligeret, altså bliver ikke taget alvorligt. Når man har fødselsdag på julemærkehjemmet, er der tradition for at der bliver sunget fødselsdagssang for en oppe i spisesalen, man får lov til at bestemme hvad middagsmaden skal bestå af og sidst men ikke mindst skal fødselaren, op at stå på stolen, hvor der bliver råbt et højt hurra. N.N henvender sig til mig en uge før hans fødselsdag, og beder mig om at snakke med de andre voksne om hans problem, han har det tydeligvis rigtigt skidt med at hans fødselsdag nærmer sig. Jeg lover N.N at jeg vil bringe det op med det samme, da vi har personalemøde kort tid efter. Personalemøde Jeg fortæller på personalemødet om N.N s bekymring, og om hvordan vi skal forholde os til det. Jeg siger at for mig at se så handler det om, at N.N skal få en god dag, og et godt minde om sin fødselsdag her på julemærkehjemmet. Dette er der til dels uenighed i, da personalet mener at det er vigtigt at alle børn behandles ens, og 2
3 at her plejer vi at fejre barnet på denne måde, og en udtrykte sin bekymring om at der lige pludselig ville være for mange forholdsregler at tage, hvis man tilpassede reglerne efter det enkelte barn. Jeg fortæller at det er vigtigt at vi ser N.N som et enkelt individ, samt at vi respekterer hans grænser. En enkelt personale giver udtryk for at være enig, mødet afsluttes umiddelbart efter, og der bliver ikke truffet nogen afgørende beslutning om hvad der skal ske. N.N s fødselsdag Jeg møder N.N om eftermiddagen på hans fødselsdag, ønsker ham tillykke og spørger straks ind til hvordan det gik om morgenen nede i spisesalen. N.N starter med at sige at han er glad for at det er overstået, og at han måtte nøjes med at stille sig bag sin stol. Han fortæller også at der var en anden, som blev fejret samtidig fra en anden afdeling, hvilket gjorde det nemmere for ham at holde fødselsdag. Når man som pædagog skal hjælpe, vejlede og støtte et andet menneske, er det nødvendigt - ud over at være personlig, det at bruge sig selv i arbejdet også er faglig bevidst. ( Brøner, 2002, s.9) Definitionsmagt Berit Bae (1996) har skrevet artiklen Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. I denne skriver hun om kommunikationsprocesser i pædagogiske sammenhænge, og herved at brugen af anerkendelse skaber forudsætninger for børns selvfølelse, selvtillid og selvstændighed. Begrebet definitionsmagt henviser til at børn er meget afhængige af de reaktioner, de får fra deres omsorgspersoner, for at kunne opbygge et billede af hvem de er, for at skabe sig selv, og deres egen selvagtelse. Den måde en voksne svarer på barnets kommunikation, og hvordan de sætter ord på deres handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke i disse processer ligger definitionsmagt. Denne magtposition kan bruges på en måde som fremmer barnets selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre, men den kan også bruges på måder der underminere barnets selvrespekt og 3
4 selvstændighed. Med dette menes at pædagogens position i forhold til barnet, både kan bruges konstruktivt og misbruges. Pædagogen står i en overmægtig position i forhold til barnet,( Bae, 1996, s. 7) og det er specielt vigtigt at være klar over magtforholdet når man arbejder med børn og unge. Ved at blive klar over hvad det vil sige at være anerkendende, kan man blive mere bevidst om, hvordan man bruger sin definitionsmagt. Anerkendelse Berit Bae (2003) taler om, at anerkendelse er en grundholdning. Det er ikke blot en måde at kommunikere på, det er ikke en metode eller teknik, men altså en grundlæggende holdning af ligeværd og respekt. Bae er inspireret af Anne-Lise Løvlie Schibbye, som taler om dialektisk relationsteori. I den dialektiske relationsteori ses erkendelse og anerkendelse som havende en sammenhæng. Uden erkendelse har man ingen forudsætninger for at være anerkendende. Når et menneske indgår i en relation med et andet menneske, må det have en forståelse for det andet menneske, kunne vise empati og forsøge at se hvordan det andet menneske opfatter tingene. Dette kræver at man er åben, i stand til at høre mere end blot de ord der bliver sagt. Dvs. man skal observere det nonverbale. Schibbye taler om, at man skal give afkald på at kontrollere den anden, hvis man skal lytte. Bae taler om at anerkendelse indebærer fire punkter: Forståelse og indlevelse; At have og udvise empati. Bekræftelse; At give kraft til den andens oplevelse. At spejle den andens oplevelser og følelser i stedet for at vurdere dem. Åbenhed: At opgive kontrollen; At være åben overfor det den anden er optaget af. Selvrefleksion og afgrænsning; At reflekterer over sig selv og sine handlinger, at skelne mellem egne og den andens opfattelse/oplevelse af en given situation. 4
5 Den anerkendende grundholdning I Lis Møllers artikel (2005) skriver hun om anerkendelse i sårbare relationer, baseret på Anne Lise Løvlie Schibbyes teori om relationer om anerkendelse. Hun skriver at anerkendende tilgang ideelt set, bør ligge under enhver metode hvor opgaven er baseret på det rationelle, og hvor opgaven er at støtte og bidrage positivt til udvikling og selvstændighed. Anerkendelse er baseret på ligeværdighed, hvor ingredienserne er at lytte, forstå, acceptere, tolerere og bekræfte. Det at blive anerkendt bidrager til at opnå kontakt med sig selv, selvafgrænsning og selvrefleksion. Empati For at kunne udføre et pædagogisk arbejde, mener jeg, at det er vigtigt at kende - og anerkende barnet/den unge, som jeg skal hjælpe, støtte, vejlede osv. Det er vigtigt at møde personen der hvor han/hun er. Søren Kirkegaard har beskrevet hjælpekunst således: "At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det, er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper merforståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min merforståelse gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham, men al sand hjælp begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og derved forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå hvad den anden forstår." Søren Kierkegaard ( ) 5
6 Jeg forstår dette citat som en god beskrivelse af empati og anerkendelse. For at kunne vide hvordan man bedst kan hjælpe et andet menneske, skal man kunne sætte mig ind i hans/hendes sted og derved finde ud af hvad han/hun har brug for. Pædagogen er den professionelle som skal støtte, hjælpe og vejlede når barnet/den unge har brug for dette. Når jeg vælger at inddrage Pædagogens vane - og rutinetænkning, er det fordi jeg mener det kan have indflydelse på pædagogernes handlemåde i dette tilfælde. Vanetænkning og rutinehandling Kim Rasmussen beskriver pædagogisk vanetænkning og rutinehandling som det tankemønster, tankemæssige rutiner og tænknings-stile knyttet til praksis-handlinger, der har en tendens til at blive så selvfølgelige, indlysende og uproblematiserende, at man både glemmer at stille selvkritiske spørgsmål til disses rationale eksempelvis glemmer, hvorfor man mener, som man gør og glemmer at redegøre for, hvorfor man netop er kommet til den tolkning eller den forståelse af en person, en handling eller situation. ( Rasmussen, 2004, s. 52) Analyse og diskussion Måden man valgte at handle på i N.N s tilfælde kunne tyde på at bærer præg af pædagogisk vanetænkning og rutinehandlinger. På personalemødet blev der sagt, at man ikke kan lave særlige regler for nogen, at det skal være ens for alle og sådan plejer vi at gøre. Jeg mener at det kunne være sundt som ansat, at reflektere over de regler der er lavet på Julemærkehjemmet. Det er vigtigt at man hver især tænker over om det behøver at være som det plejer, og at man tænker over hvorfor 6
7 man har indrettet det som det er, og sidst men ikke mindst, om det kan gøres bedre. Når man har arbejdet samme sted i en årrække, indarbejder man sig automatisk en række rutiner i sit daglige arbejde. Dette kan medføre, at man ikke længere tænker dybere over sine handlinger, men at man i stedet hviler i sine erfaringer. Efter at have stiftet bekendtskab med teorien om anerkendelse, er jeg blevet klar over at den i høj grad manglede. Jeg mener ikke at N.N blev ikke set som et enkelt individ, som et subjekt med ret til egne holdninger meninger. Alene det at have en mening om noget og at turde give udtryk for denne, syntes jeg er beundringsværdig i sig selv. Når N.N giver udtryk for ikke at ville holde sin fødselsdag på den traditionelle måde, finder jeg det vigtigt at man som personale tager det alvorligt, og også giver ham den følelse. I dette ligger at man må prøve at gå ind i den andens oplevelsesverden, og forsøge at se tingene ud fra den andens erfaringsgrund. At forsøge at forstå nogen ud fra deres egne forudsætninger indebærer at få fat i meningen eller intentionen ud fra det enkelte menneskes perspektiv. (Bae, 1996, s. 9) Noget som for nogen virker betydningsløst, har ganske stor betydning for andre. Måden der handles på kan være kan være så stemplende og efterlade dybe spor i et barn, som i forvejen kæmper med andre forskellige problematikker. Jeg mener det er pædagogens pligt at der altid tages udgangspunkt i det enkelte barn, og at man hver især tænker over sine handlemåder. Jeg mener også at det kunne være sundt, at øve sig i at være kritiske over for hinanden i personalegruppen. At man forholder sig undrende og spørgende, for på denne måde at give hinanden mulighed for at reflektere, og der med dygtiggøre sig selv og hinanden. Når man som pædagog arbejder med børn og unge med forskellige vanskeligheder, mener jeg at det er vigtigt at man gør sig bevidst om sin brug af definitionsmagt, altså det magtforhold der er mellem omsorgsperson og barn. I dette ligger også at man som pædagog gør sig bevidst om sin kommunikationsform, samt hvilken betydning det har for det enkelte barns selvfølelse. ( Bae, 1996, s 10) Jeg vil samtidig pointere at der ikke er nogen bestemt metode på, at lære at være anerkendende, det er en grundholdning af ligeværd og respekt.(bae, 1996, s. 8) Jeg er derfor enig i Berit Bae, når hun skriver at, det ikke er hurtigt og nemt at lære, netop fordi det har en sammenhæng med værdier, som må være integreret i hele personligheden. Men det er et ideal der er værd at stræbe imod. 7
8 Konklusion Jeg ønskede at finde ud af hvilken rolle pædagogen spiller, i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet. Jeg præsenterede jeg teorien om Voksnes definitionsmagt og teorien om Anerkendelse, hvor jeg fik belyst vigtigheden i at se barnet som et subjekt, med ret til egne holdninger og meninger. At det er nødvendigt at være lydhør over for den anden, og høre mere end blot ordene. Samt ved at bekræfte barnets kommunikation, som er baseret på forståelse, lytning og ægte interesse, vil barnet opleve at det har ret til sin egen oplevelse, sine egne tanker og følelser. Og jo mere selvreflekterende pædagogen er, jo bedre i stand vil han/hun være til at, sætte sig ind i den andens sted. Jeg valgte at inddrage Pædagogens vane - og rutinetænkning, fordi jeg mener dette kan være medvirkende til pædagogernes måde at handle på. Man valgte at lade N.N stå bag sin stol på sin fødselsdag, i stedet for at stå oppe på den. På hvilket grundlag? Var det fordi jeg tilkendegav min mening på personalemødet, at man valgte at lave proceduren om? Hvilke pædagogiske briller benyttede man? Om det var den rigtige løsning, er et holdningsspørgsmål. For hvad er rigtigt og hvad er forkert? En ting jeg ved med sikkerhed er, at der findes noget teori som peger i retningen af, at der burde være handlet anderledes! Hvad der umiddelbart synes rigtigt, kan ved nærmere eftertanke forekomme forkert. Men det kræver, at man reflekterer over sig selv og sine handlinger.. 8
9 Litteraturliste Bae, Berit (1996): Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Socialkritik nr. 47, s 6-20 Bae, Berit (2003): På vej i anerkendende retning. Socialkritik nr. 88, s Brøner, Annegrete (2002): Forstå teorierne forstå børnene. Børn og unge nr. 10, s. 9. Møller, Lis (2005): Anerkendelse i sårbare relationer. Socialkritik nr. 05, s Ritchie, Tom (2004): Relationer i teori og praksis. Kim Hansen, kap udgave, 1. oplag. Billesø og Baltzer. 9
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereFremtidens medlemshvervning
Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne
Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder CFU Nordjylland Temadag om ADHD 30/9 2010 ADHD konsulenterne Model for den pædagogiske indsats Kommunikation Handicapforståelse
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereBachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBørn har det med at misforstå!
Artikel til tidsskriftet 0-14 nr. 4 2007, skrevet af konsulent Hanne Holm. Børn har det med at misforstå! Jeg er, som underviser og konsulent bl.a. indenfor feltet konflikthåndtering, optaget af at udvikle
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereLøgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011
Løgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011 Hvordan løser trivselspersoner bedst deres opgave? hvad er opgaven? hvilke udfordringer er der? hvad er i gode til? hvilke erfaringer har I? hvis fællesskab er et
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereHvad er et etisk dilemma? Hvad er dannelsessyn? Hvordan navigerer jeg i konflikter med de unge?
Indledning: Der er nu gået mange timer, siden jeg startede i min praktik, hvor mange tanker, observationer, og nye erfaringer er skrevet ned i min logbog. På baggrund af de noter jeg har gjort mig i praktikken,
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereAnerkendelsens anatomi
Anerkendelsens anatomi Fra FO/fremtidsorientering 2/2008 Vores behov for anerkendelse er eksistentielt. Det vedrører det enkelte menneskes behov for at blive set og hørt på egne betingelser. At være anerkendende
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereIntern Mundtlig prøve Prøvetermin: Sommer 2014
Intern Mundtlig prøve Prøvetermin: Sommer 2014 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Fag Magt og relationer 1 årsprøven Opgavenr. 3 Anslag: 16.953 Faglærer Studerende Hold PVS13C Jeg (alle gruppemedlemmer)
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSamfundsdiskurs i pædagogisk praksis
Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ali Mohammed 10. januar 2014
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2 Problemformulering... 4 2. Metodeovervejelse og afgrænsning... 4 3. Teori... 5 3.1 En definition på en konflikt... 5 3.1.1 Konflikttrappen En metode til at forstå
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereFaglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.
Faglig refleksion Dagtilbud Hasle (d. 24.09.16) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen lykke@perspektivgruppen.dk Tlf. 2684 2195 Kært barn har mange navne og dertil knyttet mange mentale modeller
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs merePerfektionisme. Perfektionisme
Perfektionisme Perfektionisme I denne artikel (5 sider) kan du læse om perfektionisme. Du kan bl.a. læse om, hvad der kendetegner perfektionisme, om hvorfor perfektionisme er en illusion, og om forskellige
Læs mereLokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen
Lokal-interessevaretagelse De venter på jer Lars L. Nielsen Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereVærdier i demensomsorgen
Frejasvænge og Skovrosen i Syddjurs Kommune December 2014 At hjælpe er at forstå af Søren Kierkegaard Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereKommunalpolitisk indflydelse er muligt.
Kommunalpolitisk indflydelse er muligt lars@nielsennetwork.dk Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs merePsykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten
Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning....2 Problemformulering:...3 Afgrænsning...3 Selvet...3 Sterns teori om selvet...4 1. I følelsernes verden. Det gryende selv.0 2 mdr...4 2. Den nære sociale omverden. Kernerelateringen,
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereKONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR
KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR Hvor der er uenighed og mennesker med følelser, vil der også opstå konflikter Vi kan derfor ikke undgå at konflikter opstår i situationer med borgerne eller hinanden Men vi
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mereSkældud Pædagogens relation med børnehavebarnet med det mål, at begge parter bevarer integriteten i relationen
Skældud Pædagogens relation med børnehavebarnet med det mål, at begge parter bevarer integriteten i relationen Skrevet af: Nanna Danstrup. Hold 08s2. Studienummer: 107374 Janni Maria Johansen Hold 08s2.
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mere