Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Transkript

1 Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011

2 God stil som værdi og som metode Det sidste år har skolebestyrelsen i samarbejde med SFOs forældreråd arbejdet med udviklingen af God Stil. God stil God stil har to retninger. Dels en værdiorienteret retning og dels en handlingsorienteret retning. Dvs. at God stil både fungerer som en målsætning og samtidig udgør konkrete handlingsanvisninger i forhold til at opnå mål omkring trivsel og samarbejde på Sabro-Korsvejskolen.

3 At gå i dialog (at tale sammen med respekt for hinandens synspunkter og personlige grænser) At være tydelig (at melde ud eller kommunikere om oplevelser, tanker og meninger) At tænke t i kontekster (at være opmærksom på, at en konkret situation er afhængig af omgivelserne, hvilket betyder, at en hver situation må forstås og behandles som enkeltstående og unik) God stil At tænke t i relationer (at være opmærksom på, at vi agerer, handler og udvikler os i samspil med hinanden) At tage afsæt i positive forventninger (at tro på at eventuelle tiltag vil skabe positive forandringer) At tro på at alle har gode intentioner (at have tillid og tro på, at vi som udgangspunkt vil hinanden det bedste) At respekterer hinandens roller og perspektiver (at acceptere, at en sag kan have forskellige udlægninger alt efter roller og perspektiv) At reagere når man oplever noget, der ikke er god stil (at gøre opmærksom på, at man oplever brud på den gode stil)

4 Alle har pligt til at reagere Når man oplever brud på God stil har alle pligt til at reagere. Det er vigtigt at understege at reaktion som udgangspunkt KUN er at gøre opmærksom på, at man oplever brud på God stil. Selve arbejdet med at skabe forandring er et professionelt anlæggende, som vil forgå i samarbejde med skolens personale og øvrige involverede. Arbejdet vil altid være forankret i den konkrete situation og forskellig fra situation til situation (i nogle tilfælde udarbejdes der skriftlige handleplaner, mens andre situationer håndteres på anden vis). Det er vigtigt at understrege, at vi som skole ikke kan ligge os fast på sandheder om den gode praksis, men altid reagere, når det modsatte opleves.

5 Med hvilke briller forstår vi verden? Hvilke briller vælger jeg/vi at tage på?

6 Hvilke briller vælger jeg/vi at tage på?

7 Hvad ser vi?

8 Tre perspektiver/briller på menneskelig udvikling Inspireret af Susan Tetler Menneskets udvikling er et biologisk determineret anlæggende, som bevæger sig indefra og ud. Menneskets udvikling er delvist determineret af ydere påvirkninger og bevæger sig derfor udefra og ind Menneskets udvikling er et relationelt ikkedetermineret anliggende, som må forstås i en dialektisk eller gensidig bevægelse.

9 Hvad betyder det, at vi forstår verden med den tredje brille? Det betyder at følgende bevægelser bliver centrale: Individ Lineær Eksklusion Dømmende Relation Kompleksitet Inklusion Anerkendende

10 Fra individ til relation jeg dig FÆLLES OS

11 Fra lineært Kompleksitet Rhizome-begrebet en måde at forklare det komplekse Inspireret af Kofoed (2009) kan Deleuzes (1987) rhizome-begreb defineres på følgende måde: I modsætning til træerne og deres rødder forbinder rhizomet et hvilket som helst punkt med et hvilket som helst andet punkt, og dets enkelte træk henviser ikke nødvendigvis til træk af samme beskaffenhed, det sætter meget forskelligartede tegnordener og endog tegnløse tilstande i spil. Rhizomet kan hverken føres tilbage til det ene eller til det mangfoldige [ ]. Det har ikke nogen begyndelse eller slutning, men altid et midtersted, et miljø, som det vokser ud af og flyder ud over

12 Fra ekskluderende - til inkluderende tænkning Inklusion betyder at alle føler sig som en del i og ikke en del af fællesskabet. Det vigtig at være opmærksom på at dikotomier som rigtig og forkert ophæves i den inkluderende forståelse. Denne ophævelse kan være særdeles udfordrende at håndtere i en kultur, hvor vi er opvokset til at tænke i dikotomier. I den inkluderende tænkning opleves alle mennesker som unikke og særlige. I den inkluderende tænkning anerkender man, at individer kan have individuelle vanskeligheder, men det gør dem ikke specielle. Det særlige er, hvordan mødet med det enkelte individ sætter særlige betingelser for subjektiveringen (muligheder for at udvikle sig). Eksklusion Den ekskluderende Institution Specialundervisning Normal undervisning Undervisning uden for skolens rammer Inklusion Børnene Gensidig påvirkninger Praksis Gensidig påvirkninger Gensidig påvirkninger Ledelse Personale Andet Forældre

13 Fra dømmende til anerkendende Hvem vil overtage min dommerrolle? At anerkende at sandheden ikke findes med det formål at rumme kompleksiteten og de mange perspektiver. At anerkende at vi ikke kan pege på hverken den gode/rigtige relation eller den gode/rigtige udvikling i en normativ forståelse. Herved ophæves dikotomierne. Det betyder dog ikke at alt ligegodt/ligegyldigt, men sandheden er en konstruktion, som er subjektiv, kontekst bestemt og yderst magtfuld!

14 God stil som en tænketeknologi frem for et hurtig fiks!

15 6 råd Tal med børnene! At børn selv kan løse konflikter, er det sammen som at sige, at børn selv kan læse. Børn kan godt selv læse, men ikke før de har lært det. På sammen måde kan de ikke selv løse konflikter, før de har lært det. Derfor er vi nødt til at hjælpe dem og sikre os, at de tilegner sig redskaber. I den forbindelse er det måske meget godt at spørge sig selv som voksen, om man er en god til konflikthåndtering. De fleste voksne kan nemlig godt læse, men langt fra alle kan håndtere konflikter. Vær opmærksom på at der findes mange sandheder! Gå på opdagelse og stil spørgsmål frem for altid at gå efter svar og løsninger. Der findes ingen objektiv udlægning af en konflikt. Der findes mange subjektive udlægninger. Brug begreberne SE, TALE, MÆRKE og LYTTE Undgå skyld og skam men tag ansvar! At der er mange sandheder og mange vinkler betyder, at vi sjældent kan udpege en syndebuk. Alle involverede skal tage ansvar. Der findes ingen vinder og taber, alle skal komme styrket ud af konflikten. Undgå at shoppe venner på jeres børns vegne! Alle mennesker har noget særligt. Alle kan blive en god ven. Ofte har vi som voksne en forestilling om, hvem der kunne være gode venner for vores børn. Lad børnene selv vælge deres venner, og tal med respekt om alle mennesker. Konflikter skal ikke nødvendigvis undgås! Hvor der er mennesker, er der konflikter. Det afgørende er ikke om der er mange konflikter. Det afgørende er, hvordan vi håndterer konflikterne, så konflikterne bliver udviklende frem for destruktive og skaber mistrivsel. Konflikter har ikke altid en løsning! Konflikthåndtering er mere en proces, hvor man taler sig frem til noget bedre for alle. Før så man konflikter som en situation, der skulle løses med et konkret produkt en objektiv løsning!.

16