Supervisoruddannelse på DFTI
|
|
- Stig Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse af fagpersoners behov for støtte, udfordring og fagpersonlig vækst. Som uddannet supervisor fra DFTI vil du være indført i supervisionsfaget teoretisk og praktisk. Vi lægger vægt på at uddannelsen har stor praktisk anvendelighed og gennem hele forløbet arbejdes der med sager hentet direkte fra deltagernes aktuelle arbejdsliv. Du får således mange og varierede erfaringer, som ruster dig til at møde den uforudsigelighed som præger arbejdet som supervisor. De praktiske færdigheder skal integreres i og relateres til teoretisk viden. Vi arbejder med teorigennemgang på alle moduler. Supervisionsfaget er åbent det forstås og defineres på mange forskellige måder. Vi vægter det højt, at man som supervisor kan definere og begrunde sin tilgang til faget. At man kan argumentere for sin forståelse af rollerne, arbejdsformen og af de væsentlige omgivende fagområder. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at kunne varetage egne supervisionsopgaver, individuelt såvel som i grupper. De overordnede tanker I det følgende vil jeg præsentere nogle af de tanker der ligger bag supervisoruddannelsen på Dansk Familieterapeutisk Institut. Vi mener at supervision er et tværfagligt speciale, som først og fremmest læres gennem grundigt superviseret træning. Vi har grundlæggende den overbevisning at det er kontaktens kvaliteter der afgør, i hvor høj grad vi som fagpersoner lykkes med at omsætte vores faglighed til gavn for de mennesker vi arbejder med. Derudover prioriterer vi det højt, at hver enkelt fagperson gennem uddannelsesforløbene kommer i kontakt med og får tillid til de individuelle kvaliteter og egenskaber som skal være bærende i vedkommendes arbejde - at hver supervisor finder frem til sin fagpersonlige egenart. Vi arbejder oplevelsesorienteret eller erfaringsbaseret, og har næsten 30 års erfaring med denne undervisningsforms særlige muligheder, udfordringer og kvaliteter.
2 Uddannelsen varer samlet 30 dage. Basisdelen er på 9 dage og tjener til at give en grundlæggende indføring i supervisionsfagets formål, begreber og roller. Den videregående del er på 21 dage og tjener til at føre de studerende frem til at kunne varetage egne supervisionsopgaver. Denne del udvider forståelsen af supervisionsfaget teoretisk, metodisk og på det personlige plan. Trefoldigheden Supervision har hos DFTI et helhedsorienteret perspektiv. Vi mener at der i enhver supervision er 3 ligestillede aspekter at tage i betragtning. Det er sagen og faget det personlige og det relationelle. Sagen og faget referer til at der skal være et fagligt perspektiv på den aktuelle sag, baseret på de teoretiske og metodiske overvejelser fagpersonen gør sig. Dette sker for at fagpersonen får klargjort sin forståelse, sine handlemuligheder og erfaringer og sine aktuelle begrænsninger. Det gør samtidig at supervisor får indblik i, hvor forståelsen synes klar og hvor der kan være behov for yderligere perspektiver og viden. Med det personlige menes at vi inddrager såvel det empatiske som det selvreflekterende. Hvordan forstår jeg på det følelsesmæssige plan den jeg arbejder med, og på hvilke måder bliver jeg selv påvirket? Manglende fremskridt kan sagtens skyldes at følelsesmæssige eller andre reaktioner ikke er blevet erkendt eller integreret, og derfor stiller sig i vejen for det videre arbejde. Det relationelle åbner for refleksioner over kontakten og samspillet mellem fagpersonen og klienten. Er der tillid fortrolighed mulighed for at tale om vanskelige ting mellem parterne, eller er der vagtsomhed, konflikt og lukkethed? Uanset hvor fokus i supervisionen i øvrigt ligger, er det altid hensigtsmæssigt også at inddrage samspilsaspektet, fordi det netop er i relationen at arbejdet finder sted. Relationskompetence Dette begreb går igen i en lang række af vore efteruddannelser og kurser. Vi betragter relationskompetence som en grundfærdighed, der knytter sig til selve det at arbejde med andre mennesker, som omsorgsperson, underviser, rådgiver, behandler, konsulent eller supervisor. Begrebet henviser til at man som fagperson sidder med ansvaret for relationens kvaliteter og at man i særdeleshed er ansvarlig for hvordan vanskeligheder, konflikter og blokeringer af samspillet håndteres.
3 Hertil kommer den opgave det er, at kunne kommunikere og være sammen med andre på måder, så de føler sig set, anerkendt og mødt som dem de er, vel at mærke uden at forlade eller negligere sig selv eller det ansvar der følger med rollen som fagperson. Egenansvarlighed Vi taler almindeligvis om at supervision er noget man tager ikke noget man får. Supervision defineres undertiden som individuel efteruddannelse og det er vigtigt at supervisanden forstår at tage ansvaret for sin læring sine supervisionsbehov. Vi lægger derfor vægt på at kommende supervisorer også arbejder med sig selv som supervisander, ved gennem hele forløbet at arbejde med egne aktuelle sager og udviklingspunkter. Vi har meget tiltro til, at de erfaringer man gør sig som supervisand, er af stor betydning for ens udvikling som supervisor. At man kender til hvordan man selv arbejder med egne begrænsninger og at det er et arbejde at turde være åben og selvkritisk. Sårbarhed, selvkritik og modstand følger ofte som skygger, når man stiller sig frem i lyset. Det at sidde i realistiske samtaler, hvor begge har noget på spil, skaber en autenticitet og et læringsmiljø som har ganske særlige kvaliteter. Det er med til at skærpe opmærksomheden det træner fleksibilitet og improvisationsevne og det knytter teori og praksis sammen med lige præcis den fagperson der er i færd med at tilegne sig faget. Træning og praksis under direkte supervision Uddannelsen er baseret på træning respons teori og refleksion. Ofte i nævnte rækkefølge, for at have mulighed for at knytte teoristoffet direkte til de oplevelser man får ved samtalerne. Vi tror ikke man kan læse sig til at blive supervisor. Samtidig er det vanskeligt, at skabe situationer hvor man kan øve sig, eksperimentere og få gavn af de lærerige fejltrin man laver undervejs. At opleve et rum hvor det kan ske, med den særlige blanding af lethed og alvor, opmærksomhed og kontant nænsomhed er en betydningsfuld erfaring. De studerendes træningssamtaler sker i plenum under direkte supervision fra underviserne. Det er på mange måder er en krævende og konfronterende arbejdsform, men vores erfaring er at dens fordele langt opvejer det vanskelige.
4 Der er direkte adgang til at lave time-out mellem den studerende og underviser. Man kan på stedet udveksle perspektiver og handlemulig-heder som umiddelbart kan afprøves i samtalen. Den efterfølgende respons og indirekte supervision kan bruges til uddybning af de spørgsmål og erfaringer, der kom gennem samtalen. Det handler om at få et konstruktivt forhold til sine begrænsninger og her hjælper fællesskabet i gruppen. Alle bidrager med deres egne problemstillinger, og er på den måde med til at skabe en selvfølgelighed om det at arbejde med sig selv under overværelse af andre. De studerende arbejder dels i plenum, med forskellige opgaver som samtalepartnere, observatører eller reflekterende team, og de arbejder i egne mindre grupper, hvor de får erfaring med at lede samtaler, opleve gruppeprocesser og forbinde teori og praksis. Det lader sig ikke gøre at få nok træning gennem samtalerne på uddannelsen. De studerende skal derfor også finde muligheder for at øve mellem uddannelsens moduler. Det giver træning og erfaring at stå med ansvar for kontrakt, struktur og supervisorrollens forskellige aspekter. Samtidig er de studerendes erfaringer et inspirerende input til den fortsatte undervisning - og til udviklingen af uddannelsen. Parallelprocesser Uddannelsen er, som beskrevet, bygget op med direkte supervision som den primære undervisningsform. Denne form har mange kvaliteter her skal særlig fremhæves mulighederne for at belyse og få træning i arbejdet med parallelprocesser. Parallelprocesser henviser kort sagt til at dynamikker, som finder sted mellem en fagperson og en klient, ofte vil genskabes i samspillet mellem fagpersonen og dennes supervisor. Man risikerer så at sige at komme i de samme mønstre, roller eller dynamikker i supervisionen, som man ønsker hjælp til at bryde i arbejdet med klienten. Den direkte supervision giver mulighed for at disse mønstre opdages og at alternativer kan afprøves. Det opleves ofte som nærmest et gennembrud at gennemskue sådanne processer.
5 Tværfagligheden Vi ønsker gennem uddannelsen at give de studerende et bredt erfaringsgrundlag, så de med den ballast kan gå i gang med egne supervisionsopgaver. Her spiller tværfagligheden en stor rolle. Vi betragter supervision som et håndværk der kan læres og bruges af en lang række faggrupper. Vi mener det til enhver tid er vigtigt, at en supervisor har grundig viden og velintegrerede erfaringer indenfor det fagområde, hvor vedkommende superviserer. Vi mener også, at man med stort udbytte kan supervisere, hvor der er overlappende faglighed mellem forskellige faggrupper. På den baggrund er det klart, at det at lære supervision i en tværfaglig sammenhæng giver indsigt i og skaber forståelse og respekt for de andre faggruppers faglighed, særlige vanskeligheder og anerkendelse af det engagement der findes også dér. Samtidig skærper mødet med andres fagligheder opmærksomheden på ens egen særfaglighed. Egenomsorg Afslutningsvis vil jeg sige at man som supervisor påtager sig et ofte stort og tungt medansvar for andre. Det at overvåge, støtte, inspirere og udfordre andres arbejde kan føles belastende, og der er risiko for at man kommer til at føle sig tynget og alene med den viden man får. Det er vigtigt at supervisorer er opmærksomme på behovet for egenomsorg hvad enten det sker ved selv at opsøge supervision, eller ved på anden måde at sikre sig mulighed for at læsse af og forholde sig til sine egne tvivlsspørgsmål og usikkerheder.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereBrugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut
Brugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut Hvilke ændringer har uddannelsen haft for din jobsituation? (Der kunne vælges flere svar) 1: Nyt job, hvor jeg bedre kan bruge mine
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereNY LÆRER. supervisions - og mentorforløb
NY LÆRER supervisions - og mentorforløb HVEM ER VI? Vi har begge en faglig baggrund som lærere. Derudover er vi uddannede familieterapeuter fra DFTI (Dansk Familieterapeutisk Institut). I vores arbejde
Læs mereKollegial refleksion. En guide til fagpersonlig udvikling gennem gruppesamtaler
Kollegial refleksion En guide til fagpersonlig udvikling gennem gruppesamtaler Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Før vi begynder Hvad er kollegial refleksion? Hvad er kollegial refleksion IKKE? Hvad kan
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereSTUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut
STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut Uddannelsen til familie- og psykoterapeut tager 4 år, bestående af et basisår og et 2. 3. og 4. studieår. Basisåret er en selvstændig enhed, som kan tages uden aktuelt
Læs mereKollegial refleksion. - At få et konstruktivt forhold til egne begrænsninger. Udfordringer og forudsætninger
Kollegial refleksion Begrebet og den beskrevne arbejdsmåde er primært udviklet af aut. cand. psych. Peter Mortensen, direktør og partner i Dansk Familieterapeutisk Institut. Udviklingen er sket i samarbejde
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereLÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING
LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING PRAKTISK UDDANNELSESFORLØB TIL UDVIKLING AF DIT PERSONLIGE LEDERSKAB, TEAMS OG ORGANISATIONER AUGUST 2018 - MAJ 2019 Uddannelsen til dig, der vil have træning
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereSupervisoruddannelsen: 30 timers teori-kursus 20 timers supervision af supervision. Tilmelding efter først til mølle princippet
Ps Er du psykolog og varetager supervisionsopgaver eller har lyst til at supervisere, så er dette noget for dig. På denne 10-dages uddannelse, vil du få rig mulighed for at vitalisere og træne centrale
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSTUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut
STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut Uddannelsen til familie- og psykoterapeut tager 4 år, bestående af et basisår og et 2. 3. og 4. studieår. Basisåret er en selvstændig enhed, som kan tages uden aktuelt
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE I SUPERVISION Teori, metode og træning så du bliver en tryg supervisor
KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE I SUPERVISION: 01:05 KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE I SUPERVISION Teori, metode og træning så du bliver en tryg supervisor HVEM? Uddannelsen er for dig, der arbejder med menneskelige
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereBasisuddannelse på Fyn
STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereCoaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point
Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs merePersonlig professionalisme i kommunikation og samarbejde. GUF Researchers Day, November 3rd 2017 Cand.phil., supervisor Anne Zimmer
Personlig professionalisme i kommunikation og samarbejde GUF Researchers Day, November 3rd 2017 Cand.phil., supervisor Anne Zimmer Personlig professionalisme i kommunikation og samarbejde Kort præsentation
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereMUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle
MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater
Læs mereF11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret Svarprocenten er 62,7% Praktiksted
F11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret 2013 Svarprocenten er 62,7% Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: - Der var ved modulets
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mere40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.
Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereMannaz Lederuddannelse
Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen
Læs mereDANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB
DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB Modul 1 Effektiv kommunikation og personlig gennemslagskraft På modul 1 får deltagerne mulighed for at professionalisere deres formidlingsevner
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereNøglepersonkursus 2018
Nøglepersonkursus 2018 Børn af forældre med psykisk sygdom eller udsatte af andre årsager Nøglepersonkursus Baggrund for kurset Det er naturligt, at børn påvirkes, når forældre har det dårligt, hvad enten
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereDiplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004
Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
Læs mereEfteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage.
Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage. Pædagogkurset er det andet ud af fem moduler, som udbydes
Læs mereSupervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter
Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereStressvejleder - Certificeringsuddannelse
Stressvejleder - Certificeringsuddannelse Markedets bedst dækkende Stressvejleder Uddannelse 6 moduler / 9 dages uddannelse I samarbejde med DISCOVER har vi som de første i Danmark valgt at tilføre vores
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereDANSK FAMILIETERAPEUTISK INSTITUT. Kursuskatalog. til skoler og daginstitutioner 2. halvår 2015
DANSK FAMILIETERAPEUTISK INSTITUT Kursuskatalog til skoler og daginstitutioner 2. halvår 2015 Kære læser Velkommen til DFTI s kursuskatalog for skoler og daginstitutioner. Her har vi samlet en række kurser,
Læs mereStudiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse
Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereFra min faglighed - til din forretning
Fra min faglighed - til din forretning Den 8. oktober, 2010 v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Gådeløseren Gådeløseren leder efter svarene og næres af at finde dem. Kan fastholde tekniske
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereAUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
Læs merewww.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009
www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereCirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang Et kursus i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, samt udvikling af ikke-kognitive kompetencer i arbejdet
Læs mereEvaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereDu arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt
Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi
Læs mereVIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere
K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en
Læs mereFacts om De grønne pigespejderes lederuddannelse
1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål
Læs mereFormål med undervisningen
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPG, PUF, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereKompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mere