Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Transkript

1 Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj I alt deltog 23 børn og unge fra forskellige tilbud. Dette var et opsamlende møde, hvor de unge delte deres tanker og perspektiver på årsagerne til, at det kan være svært at gå i skole, samt de positive ting der gør det nemmere. Dagene var dog ikke kun arbejde, da vi også var på inspirationsbesøg på Moesgaard Museum i Aarhus samt på besøg på Christiansborg, hvor de unge fik en rundvisning og gav deres gode råd videre til Trine Torp, der er medlem af Folketinget for SF. Som de andre gange bidrog alle de unge til diskussionerne og arbejdede seriøst med spørgsmålene, og så var der også tid til at hygge og fjolle og sige farvel til hinanden. Målsætningen for mødet var at prioritere de mange årsager til, hvorfor det kan være svært at gå i skole, og de mange ting som de selv, pædagoger eller lærere gør af positiv praksis, der kan hjælpe de unge på vej som en konklusion for indsatsen og gruppen. På næste side kan I se et overblik over årsager og positiv praksis, og de uddybes på de følgende sider. På baggrund af de diskussioner kom de unge med deres gode råd til, hvordan de voksne i endnu højere grad kan hjælpe de anbragte børn og unge med skole og uddannelse, og det kan I se til sidst i denne opsamling. De unges indsigter og råd er både gode og vigtige! Vi opfordrer jer derfor til at læse panelets tilbagemeldinger som arbejdsgruppe eller tilbud og bruge både indsigter og citater til at reflektere over jeres lokale indsatser og praksis, måske endda lave justeringer eller opmærksomhedspunkter i forhold til jeres konkrete løsninger! Indhold Samlet overblik over Børnepanelets konklusioner... 2 Årsager... 3 Positiv praksis... 5 De unges gode råd... 7 De vigtigste gode råd... 7 Andre gode råd:

2 Samlet overblik over Børnepanelets konklusioner Årsager Hvorfor kan det kan være så svært med skolegang ifølge Børnepanelet? Jeg føler mig anderledes - Jeg går specialskole, bor på opholdssted jeg har allerede fucket mit liv op - Hvis folk har mange fordomme, så kan det jo være, de bliver til virkelighed - Lige meget hvor jeg er, så er alle imod mig - Man kaster alt over på sig selv! Hvad har jeg gjort? Jeg føler mig ikke set, hørt og forstået - Jeg er ikke tilpas der, hvor de voksne synes, jeg skal være - De forstår ikke altid, hvis jeg reagerer på en bestemt måde - De ved ikke, hvordan jeg har det, og jeg ved ikke, hvordan de kan finde ud af det Alt er midlertidigt -hvem kan jeg stole på? - Man har 1 max 2 man kan stole på, men de stopper. Så skal man finde en ny, men det bliver sværere og sværere, for hvor lang tid bliver de? - Man kan godt undlade at sige det, man tænker, til nogen, men så brænder man bare sammen til sidst - Man kan kun stole på sig selv i sidste ende Jeg tænker meget på mine forældre - Man tænker meget på det derhjemme, og det må være ok, der er jo sket så meget - Jeg er bange for, at de ikke er stolte af mig pga. alt det lort, jeg har lavet Jeg passer ikke ind i skolen - Man kan gå i baglås, og det er en ond cirkel. Så er man bagud i skolen, og de andre spørger, hvor man har været henne, og så vil man endnu mindre, og så er man mere bagud osv. Positiv praksis Hvad virker i forhold til at støtte anbragte unge i deres skolegang ifølge Børnepanelet? Jeg har indflydelse på mit eget liv - Vi har været med til at udpege nogen af dem, der arbejder her og give vores input, det er vigtigt - Udviklingssamtaler hvor vi taler om, hvad jeg gerne vil blive bedre til og opstiller mine egne mål Mine forældre bakker op - Det hjælper, når mine forældre interesserer sig vi snakker meget om skolen - Bostedet holder styr på de praktiske ting, så jeg kan snakke om de hyggelige ting med mine forældre Der er en struktur, jeg kan regne med - Fast morgenrutine i skolen, hvor der er tid til at hilse på alle, inden undervisningen går i gang - Det er rart at vide, hvem der kommer på arbejde; Hvem sover der, hvem kommer i morgen De voksne hjælper mig hele vejen igennem - Uanset hvor meget lort jeg laver, holder de fast i en og så tror man på, at de godt vil en og holder af en. Det er trygt - Jeg håber, at de også vil hjælpe, når jeg skal videre på uddannelse - Der er en voksen, jeg kan stole på - Det giver selvtillid, at der er en voksen, der vil en - Men det er dobbelt, det her med at stole på en, for man skal hele tiden passe på sig selv, de voksne kan jo forsvinde Jeg får lov til at erfare mine egne succeser - Når den voksne siger, at jeg er god, så vil jeg gerne leve op til det - Det skal være rigtig ros, ikke noget falsk sukkersødt. Hvis nogen roser en, som ikke kender en, så bliver det tomt 2

3 Årsager Hvad mener børnepanelet, er de vigtigste indsigter i, hvorfor det kan være så svært med skolegang? Jeg føler mig anderledes - Man kaster alt over på sig selv! Hvad har jeg gjort? o I starten troede jeg også, jeg var helt forkert., men nu har jeg funder ud af, at det er en god ting at være anderledes - Da jeg havde det svært, lod jeg være med at følge med, nu er jeg bekymret for fremtiden - Jeg går specialskole, bor på opholdssted jeg har allerede fucket mit liv op - Man bliver jo hurtigt stemplet som en ballademager eller en, der ikke opfører sig ordentligt - Hvis folk har mange fordomme, så kan det jo være, de bliver til virkelighed - De andre børn på døgntilbuddet driller en - Nogen siger, jeg er mindre værd du er dårlig til at læse - Lige meget hvor jeg er, så er alle imod mig Jeg føler mig ikke set, hørt og forstået - Hvis der har været en konflikt, så har de svært ved at sætte sig ind i, hvorfor det er et problem - De forstår ikke altid, hvis jeg reagerer på en bestemt måde - Jeg er ikke tilpas der, hvor de voksne synes, jeg skal være - Hvis jeg har en dårlig dag, så snakker de voksne med mig, men de forstår det ikke. De prøver at hjælpe, men det er på en anderledes måde, end jeg er vant til - De ved ikke, hvordan jeg har det, og jeg ved ikke, hvordan de kan finde ud af det Alt er midlertidigt hvem kan jeg stole på? - Jeg er bange for, at de ikke er stolte af mig pga. alt det lort, jeg har lavet - Jeg ved ikke, hvad der skal ske med mig, for jeg har ikke andre steder [læs: end døgntilbuddet] - Kan det hele forsvinde? - Er der nogen, der vil hjælpe en? - Man kan kun stole på sig selv i sidste ende - Man siger jo kun det, der er svært, til en man kan stole på - De voksne skriver alting ned - Man kan godt undlade at sige det, man tænker, til nogen, men så brænder man bare sammen til sidst - Hvis ikke man har en man kan stole på og sige det til, så kan man ikke få det ud af hovedet - Det er svært at vide, hvor man hører til - Man har 1 max 2 man kan stole på, men de stopper. Så skal man finde en ny, men det bliver sværere og sværere, for hvor lang tid bliver de? - I starten når man bliver anbragt, så kommer der bare nye hele tiden det er svært 3

4 Jeg tænker meget på mine forældre - Jeg er bange for, at de ikke er stolte af mig pga. alt det lort, jeg har lavet - Jeg diskuterer meget med min far, men det er ligegyldige ting, og min mor hun virker ligeglad. Det ligger hele tiden i mit baghoved; Hvad skal jeg gøre, når jeg bliver 18 år? - Min mor gider ikke samarbejde med mit bosted, og så vil hun ikke fortælle ting, jeg synes er svært til dem - Man skal prøve at glemme det, fx hænge ud sammen med sine venner eller bare få tankerne væk og snakke om noget andet - Det er svært at passe skolen, når man tænker på sine forældre. Man bliver ked af det og kan ikke koncentrere sig - Man tænker meget på det derhjemme, og det må være ok, der er jo sket så meget Jeg passer ikke ind i skolen - Nogle af de andre kræver mange ressourcer, og så er der ikke så meget hjælp til os andre - Man kan gå i baglås, og det er en ond cirkel. Så er man bagud i skolen, og de andre spørger, hvor man har været henne, og så vil man endnu mindre, og så er man mere bagud osv. 4

5 Positiv praksis Hvad mener børnepanelet, er de vigtigste indsigter i, hvad der virker i forhold til skolegang fra projektet? Jeg vil have indflydelse på mit eget liv - Fleksible rammer virker, f.eks. kortere skoledage. Det gør det nemmere at overskue at komme afsted og faktisk også at blive der - Udviklingssamtaler hvor vi taler om, hvad jeg gerne vil blive bedre til og opstiller mine egne mål - Nogle gange siger de, at vi er uenige - Det er jo vores hjem, det skal vi jo have indflydelse på - Vi har været med til at udpege nogen af dem, der arbejder her og give vores input, det er vigtigt - Når en kontaktperson stopper, så lad os selv være med til at pege på, hvem der kunne være den nye Når mine forældre bakker op - Det hjælper, når mine forældre interesserer sig vi snakker meget om skolen - Min kontaktperson snakker med mine forældre ugentligt - Bostedet holder styr på de praktiske ting, så jeg kan snakke om de hyggelige ting med mine forældre - Jeg er flyttet rundt, men mine bedsteforældre hjælper mig sådan, at jeg også kan komme hjem og ikke bare skal sidde og kede mig. Det er rart at skulle noget i weekenden En struktur jeg kan regne med - Fast morgenrutine i skolen, hvor der er tid til at hilse på alle, inden undervisningen går i gang - Det er rart at vide, hvem der kommer på arbejde; Hvem sover der, hvem kommer i morgen: - Måske har man været uvenner med den voksne, så tager man måske i byen den eftermiddag, eller man kan forberede sig på at tage diskussionen og blive gode venner igen - Det er trygt at vide, hvem der er omkring en - Hvis man f.eks. glemmer at spørge, inden man går i seng, hvem der sover der, så bliver man overrasket om morgenen eller om natten, når den voksne stikker hovedet ind det er lidt ubehageligt - Det er jo ikke alle, man har samme forhold til - Visse ting skal jo tilpasses alt efter, hvem der er på arbejde - Jeg planlægger min uge i forhold til, hvem der er på arbejde, og hvad jeg gerne vil 5

6 - Jeg har en aftale med de voksne om, at det altid er mig, der laver kaffen om morgenen. Hvis jeg så ikke er tidligt i køkkenet, så ved de, at de skal komme op til mig på værelset Når de voksne hjælper mig hele vejen igennem - Uanset hvor meget lort jeg laver, holder de fast i en og så tror man på, at de godt vil en og holder af en. Det er trygt - Holder mange møder med skolen - Jeg håber, at de også vil hjælpe, når jeg skal videre på uddannelse - Jeg har lært, at de voksne gerne vil hjælpe mig! - Rart at vide, at jeg stadig kan komme og spise med en gang imellem, selvom jeg flytter - Det er rart, når skolepædagogen hjælper mig. Hun tager mig fx ud hver mandag og spørger, om der er noget vi skal tage hensyn til, fordi hun godt ved, at det altid er svært, når jeg har været hjemme i weekenden Der skal være en voksen, jeg kan stole på - Der er voksne, der er særligt gode: - Den voksne, der er der fra dag 1 - Dem, der har kendt dig, siden du var lille - Vi forstår hinanden og laver noget sammen - Det giver selvtillid, at der er en voksen, der vil en - Men det er dobbelt, det her med at stole på en, for man skal hele tiden passe på sig selv, de voksne kan jo forsvinde - Vikarer er ikke voksne på samme måde. Nu er en af vores vikarer blevet fastansat, men han er fin nok - Vi skal kunne spejle os lidt i en voksen - Kontaktpersonen skal være nogen, der kommer for at blive. Hvis man er på vej væk, så skal man sørge for, at børnene ved det. Vi oplever tit, at folk stopper, uden at vi ved det. - I starten ser man de voksne som en slags reserveforældre. Efterhånden som man bliver ældre, ser jeg dem mere som en ven, der er på besøg - Fx min gamle sagsbehandler, hun kender min historie og ved, hvad der skal ske - En voksen, der har tid til mig - En voksen, der taler ligeværdigt til mig i almindeligt sprog og også tør fortælle noget om sit eget liv - Når de åbner sig op, så gør jeg også så tager man også mere hensyn til dem - De er ligesom min familie, de lytter når jeg har problemer og vil gerne hjælpe Jeg skal erfare mine egne succeser - Hvis man er i noget negativt, gør det en negativ - Man må ikke blive fanget i sig selv - Man skal have nogle positive venner - Hvis læreren viste, at de troede mere på os, så ville vi få selvtillid 6

7 - Fordi når den voksne (den bedste voksne) siger, at jeg er god, så vil jeg gerne leve op til det - Når vennerne roser og tror på en, fx når vi spiller fodbold i skolegården - Det er helt grundlæggende: Hvis man får succes, vil man mere - Det skal være rigtig ros, ikke noget falsk sukkersødt. Hvis nogen roser en, som ikke kender en, så bliver det tomt - Giv os ansvar: Vi har fx ansvar for, at der ser ordentlig ud på tilbuddet. Det er rart at vide, at jeg kan de ting, når jeg skal flytte ud - Når man laver en fejl og andre hjælper og viser vej - Det virker selvfølgelig, når det er min familie, der roser mig, de kender mig jo. Pædagogerne de roser jo bare hele tiden - Man gør det igen, hvis man bliver rost De unges gode råd De vigtigste gode råd - Involver jer mere, mød os - Lærerne skal tro mere på os - De voksne skal lytte lidt mere, det er også vores hjem - Vi skal lære hinanden at kende [læs: barn og voksen] o De nye voksne skal føle sig trygge nok til at kunne give noget af sig selv - De voksne skal stå ved deres beslutninger, det er utrygt, når vi ikke kan regne med det - Alle dem, vi stoler på, stopper, det kræver meget at skulle tale med en ny o De skal gide os - Hold fast selvom jeg laver lort i den - Giv os klare mål, så vi kan se det gradvist blive bedre. Små ting som man faktisk kan lykkes med o Man skal rose, når man mener det o De bliver jo en del af det her hjem - God struktur, man skal vide, hvad man kommer hjem til - Vi skal selv være med til at vælge kontaktperson Andre gode råd: - Rart hvis overgangen kan være gradvis - Det er rart at have nogen at snakke med, som har siddet i det (forstår hvad det vil sige) - Det hjælper at forstå, hvor man kommer fra, og hvorfor man er anbragt - Den voksne skal være stædig - Man skal kæmpe for ikke at miste troen på sig selv det at være anderledes - Hold samtaler, hvor de unge er med til at opstille mål og bestemme, hvad der er vigtigt - Bostedet skal hjælpe med at mine forældre ved. hvad der skal ske i skolen - Hjælp os, også når vi skal videre på uddannelse 7

8 - Snak med vores skole - Vi har individuelle behov: nogen skal have en ung kontaktperson, andre en gammel. Vi skal finde vores egen - Godt med tavler, hvor vi kan se, hvem der kommer, og hvad vi skal, men de skal være opdaterede. Det må selvfølgelig ikke blive for institutionsagtigt, men det kan man godt - Prøv at få en aftale så du bare kan komme lidt i skole! Du kan tage fat i pædagogen, som så kan spørge læreren så kan du være en del af fællesskabet stadigvæk - Prøv at lyt noget mere til børnene! Ikke kør jeres eget ræs - Giv mig tid til at tænke over det, det kan ikke blive værre - Det er vigtigt at sige ordentligt farvel - Hjælp de nye pædagoger og især vikarer til at kende os, så de føler sig inkluderet - De voksne skal også vise deres personlige sider - Byde de nye velkommen og fortælle, hvordan de unge gør - De skal være en del af hjemmet, det er jo ikke rart at være en del af et sted, der ikke er trygt - Til andre børn: vær høflig og se tiden lidt an, de tilpasser sig 8