Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Transkript

1 Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 -

2 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s. 4 Definition af meningsbærende ord vi anvender i opgaven....s. 4 Teori/anerkendende relationer v. Berit Bae s. 5 Teori/kooperative integrationsmodel v. Ivy Schousboe s. 6 Redegørelse for Børnehusets læreplan..s. 8 Iagttagelse/fortælling.s. 10 Analyse..s. 10 Konklusion s. 11 Litteraturliste..s

3 Indledning og problemformulering: Der har været og er stadig meget stor fokus på børns trivsel, rettigheder og udvikling i hele det internationale samfund. Først kom der FN s børnekonvention i 1989, så UNESCO`s Salamanca erklæring i 1994 dernæst den danske regeringens Lov om social service i Lov om social service 8 indeholder en formålsbestemmelse, som vedrører dagtilbud til børn, og som formulerer de overordnede politiske forventninger, som samfundet har til dagtilbudene. De fleste kommuner har lavet en målsætning for daginstitionerne ud fra Lov om social service 8, og nogle kommuner har ud fra målsætningen, lavet en børnepolitisk målsætning. Den børnepolitiske målsætning er ikke lovbestemt, men ment som et styreredskab, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats, for at skabe de bedste betingelser for et godt og rigt børneliv i en kommune. I samfundet generelt og i pædagogiske sammenhænge især, er der behov for en bevidstgørelse. Der er især mangel på viden om, hvilke former for integration, der virker, og hvordan modeller for social inklusion kan udvikles.(bent Madsen, s. 247) Hvis inklusionstanken skal lykkes, ser vi det som nødvendigt, at der sker en generel holdningsændring i samfundet. Ballerup Kommune har lavet en børnepolitik og endvidere lavet et udviklingsprojekt Et godt børneliv et fælles ansvar, hvilket løber over perioden Dette projekt har til hensigt at inkludere børn med særlige behov i deres nærmiljø/institutioner længst muligt og dermed prøve at nedsætte antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand. Ballerup Kommunes børnepolitik har 6 overordnede temaer, som vi har valgt at illustrere på følgende måde: - 3 -

4 I foråret 2004 vedtog Folketinget, at alle dagtilbud for børn i alderen 0-5 år er forpligtet til at udarbejde en pædagogisk læreplan. Derfor har vi valgt i vores opgave at tage udgangspunkt i en konktet læreplan fra et børnehus (0-5 år). Med udgangspunkt i ovennævnte vil vi belyse følgende problemformulering: Hvordan kan læreplanen støtte udviklingen af en anerkendende og inkluderende praksis? Fremgangsmåde: Først vil vi definere nogle af de begreber, som vi løbende i opgaven kommer til at bruge. Dernæst vil vi kort gennemgå to teoretiske indfaldsvikler fra Berit Bae og Ivy Schousboe, for så at beskrive de for os væsentligste hovedtræk i læreplanen. I daginstitutionen har vi lavet en iagttagelse, der er nedskrevet som en fortælling (ud fra undervisning af Lotte Hedegaard Sørensen d.17/9 -`07). Ud fra dette vil vi analysere, om der er sammenhæng mellem de to teorier, læreplanen og praksis. Til sidst konkluderer vi og lægger op til de vinkler, vi tiltænker vores mundtlige fremlæggelse. Definition af meningsbærende ord vi anvender i opgaven: Inklusion: Er at skabe nogle nye betingelser i den eksisterende sociale sammenhæng som børnene er i. Vi er alle en del af fællesskabet, og vi er alle med til at skabe de rammer vi alle skal agere indenfor. Anerkendelse: Er baseret på en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt til sine medmennesker. Kommunikation: Er at få verbal/nonverbal forbindelse med andre og udveksle meddelelser eller synspunkter. Relationer: Er forholdet/kontakten mellem to eller flere mennesker

5 Teori/anerkendende relationer ved Berit Bae: Vi vil i de kommende to afsnit citere vores teoretiske indfaldsvinkler først med Berit Baes teori om anerkendende relationer. Berit Bae har en baggrund som pædagog og forsker, og har bl.a. forsket i anerkendende relationer mellem børn og voksne i daginstitutioner, om hvordan man som pædagog praktiserer anerkendende relationer. Berit Bae skriver i sin teori, at børn er meget afhængige af de relationer, de får fra deres omsorgspersoner for at kunne opbygge et billede af, hvem de er og hvordan de siden hen kan udvikle sig. Den måde voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser, hvad de reagerer på og ikke. I sådanne processer ligger der en definitionsmagt, hvilket vil sige, at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet. Denne magtposition kan bruges på en måde, som fremmer barnets selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre, men den kan også bruges på måder, der underminerer barnets selvrespekt og selvstændighed. Berit Bae ser en anerkendende relation som et ideal, der er værd at stræbe efter. Dette mener hun, fordi vi lever i et samfund med meget lidt ligeværdighed hvor mange af dem, der har definitionsmagt ikke bruger den på en måde, som fremmer den anden parts selvtillid og selvstændighed. I samfundet generelt og i pædagogiske sammenhænge specielt er der derfor behov for en bevidstgørelse. Ved at blive klar over hvad en anerkendende relation indebærer, kan man måske blive mere bevidste om, hvordan man bruger definitionsmagt, og dermed arbejde for at skabe bedre forudsætninger for, at børn møder respekt og får anledning til at udvikle et positivt forhold til deres ressourcer. For det første er anerkendelse et mål eller en værdi i sig selv. Det at være i en anerkendende relation indebærer netop at opleve kvaliteter som selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Berit Bae mener, at det er realistisk at se på udtryk for anerkendelse som en proces, noget der forandres over tid, og som varierer afhængig af situationen og relationelle faktorer. Hun forestiller sig at refleksion og diskussion kan bidrage til at folk bliver mere bevidste om egne kommunikationsmåder og holdninger og i næste omgang bliver mere observerende i forhold til, hvad der sker i dagligdags samspil. Berit Bae mener, at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden og forsøge at se, hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. I praksis betyder dette blandt andet at være observerende overfor metakommunikative signaler. Disse formidles nonverbalt f.eks. gennem øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. Dette antyder noget om personens følelser i forhold til det, der bliver sagt. Metakommunikation siger noget om personens forventninger til sig selv, og hvad de forventer af andre. Når den verbale kommunikation tolkes sammen med den nonverbale, kan vi få informationer til at forstå intentionen eller meningen i et budskab, altså at forstå den anden ud fra hans/hendes oplevelsesverden. Gennem bekræftende kommunikation baseret på forståelse og lytning oplever barnet, at det har ret til sine egne oplevelser, sine egne tanker og følelser. Når den voksne både verbalt og nonverbalt - 5 -

6 formidler, at han/hun forstår, hvad barnet er optaget af, er det tryghedsskabende, det gør barnet friere til at handle, føle og tænke ud fra sig selv. En del af pædagogers opgave er at overføre holdninger til børn socialisere dem til værdier, man selv og andre har sat op som mål. I denne socialiseringsproces er det vigtigt at kunne skelne mellem langsigtede pædagogiske målsætninger, og hvordan man forholder sig til børns oplevelser i her og nu situationer. Ellers kan man risikere, at børnene i praksis får interaktionserfaringer som undergraver de holdninger, man vil overføre. (Berit Bae, SOCIAL KRITIK 47/96) Vi afslutter nu Berit Baes teori og fortsætter med vores anden teoretiker. Teori/kooperative integrationsmodel ved Ivy Schousboe: Vi vil nu komme med en anden teoretisk indfaldsvinkel ved hjælp af udviklingspsykolog og lektor Ivy Schouboes integrationsmodeller. Ivy Schousboe har lavet fire modeller over forskellige former for systematisk integration: 1. Assimilerende integration (at blive som de andre) 2. Fragmenterende integration (at blive delvist som de andre) 3. Formel integration (der skal være plads til alle, men specielle behov erkendes ikke) 4. Kooperativ integration (del af fællesskabet på egne præmisser) Ovenstående fire integrationsformer sættes op efter parametrene: mål, målsætning, konfliktstrategi, personlige handlemuligheder og bidrag. Den model, vi har valgt at tage udgangspunkt i, er den kooperative integrationsmodel. Det er den integrationsmodel, vi syntes passer bedst til inklusionsbegrebet samt til Berit Baes teori om anerkendende relationer. I sin teori beskriver Ivy Schousboe en person, som skal integreres med begrebet integrationspersonen. Det eksisterende fællesskab beskrives som det etablerede fællesskab. Modellen tager afsæt i at skabe et fællesskab med rum for alle også dem med særlige behov. Fællesskabet accepterer, at integrationspersonen har særlige behov og deltagelses muligheder. Det forventes af det etablerede fælleskab, kan have visse krav med hensyn til de acceptable rammer. Det fælles miljø er af stor betydning, for etablering af det sociale fællesskab, hvor forskellighed ses som potentiale, og hvor alle er en del af samfundet/gruppen

7 Kooperative Integrationsmodel, (Bilag fra undervisning, d. 1/ v. Charlotte Buch-Hansen) Forskellighed er et potentiale, hvis udvikling og betydning både afhænger af forskellighedens art og af, hvorledes man gør brug af den. Integrationpersonen skal have selvbestemmelse, evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af egne oplevelser, behov og handlemuligheder. I den kooperative integrationsmodel eksisterer der ingen individer udenfor fællesskabet, idet det tages for givet at alle har været der fra begyndelsen, og der arbejdes hen imod at ingen ekskluderes fra det eksisterende fællesskab. Ivy Schousboes integrationsmodel lægger op til, at individet er integreret med samfundet og ikke i samfundet. Modellen stiller store krav om deltagelse fra alle parter, for derved at sikre en forbedring og udvikling for det enkelte individ og hele gruppen. Modellen viser, at forholdet mellem individuelle og fælles mål, kan variere enkeltperson og gruppen imellem. Hvis gruppen har en bred vifte af handlemuligheder, øges pladsen til det enkelte individs udviklingstempo og lader hele gruppen være sammen på differentierede præmisser, hvilket har en foregribende effekt. Integrationspersonen har således i denne kooperative integrationsform i princippet den størst tænkelige mulighed for personlig udvikling. Forekommer det nødvendigt at behandle enkelt individer, foregår behandlingen i så normale sammenhænge, som man anser for muligt. Man søger i stigende grad at forbinde fællesmål og personlig udvikling og bestræber sig herunder på at holde så mange som muligt inden for en kooperativ integrationsform for at bibeholde potentialer og undgå udstødning med de personlige og økonomiske omkostninger dette indebærer. (Ivy Schousboe, Integrationsformer, s ) Dette var det sidste inden for vores teoriafsnit, og vi går nu videre med en beskrivelse af en konkret læreplan for en 0-5 års institution

8 Redegørelse for Børnehusets læreplan. Nedenstående er ren afskrift fra Børnehusets læreplan. Institutionen er normeret til 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer, og der er 40 børnehavebørn fordelt på to stuer. Institutionens eget værdigrundlag : Vore mål og ønsker for børn og voksne i Børnehuset er, at vores hus er tidssvarende, hvor rammerne byder på et lærerigt og harmonisk miljø, som indbyder til leg og fantasi med mulighed for at være i store og små grupper. Omgangstonen skal udvise respekt for den enkeltes personlighed med de forskelligheder, vi hver i sær besidder. Der skal drages synlig omsorg og beskyttelse for den enkelte. Konflikter skal løses på en måde, så alle børn og voksne har forståelse for og ejerskab af den løsning, man kommer frem til. De voksne skal sørge for, at børnene er gode kammereater. De voksne skal være nysgerrige, lyttende og anerkendende, tør tage og give ansvar, inddrage børnenes familie i institutionen, så det er synligt for forældrene, hvordan børnene trives i Børnehuset. Samspillet og samværet skal forløbe i nogle omgivelser og rammer med en vis æstetik. Børnehuset har ud over deres værdigrundlag valgt at opdele deres læreplan i 7 værdier. De første 6 værdier er politisk bestemt mens den 7. værdi er en, de selv har tilføjet læreplanen. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Sociale kompentencer. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Natur og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. 7. Børn med særlige behov. Vi har valgt at se nærmere på, hvad de skriver om værdierne 2 og 7, da disse er mest relevante i forhold til vores problemformulering og inklusionstanke. Vi vil nu vise, hvad læreplanen skriver: Sociale kompentencer. Her i vores børnehus vægter vi de sociale kompentencer højt. Vi mener, det er vigtigt, at børnene føler tryghed og tillid i deres relationer til voksne og børn. Sociale kompentencer udvikles i fællesskaber, og det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber at de lærer, hvordan man kommer med i en leg og at være en del af en gruppe. Børn skal med omsorg og respekt have mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker. Børn skal opleve, at de hører til, og at de anerkendes og respekteres, som de personer de er. Det er vigtigt, at deres følelser, handlinger, valg og muligheder anerkendes, og at de inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer

9 Mål: I Børnehuset støttes børnene i at kunne videreudvikle de sociale relationer til venskaber. Vi, som de voksne, skal være lyttende og nærværende. Vi vil fastholde den gode tone og trivsel i huset blandt børn, forældre og personale. Handlinger: I Børnehuset styrker vi børnenes venskaber gennem aktiviteter og ture i aldersopdelte grupper, samt på tværs af afdelingerne ved de åbne døre i huset. Vi prioriterer den frie leg højt, ved at give børnene tid og rum i de venskabsgrupper, de selv har valgt. De voksne i Børnehuset skal være lyttende og lære børnene omsorg og empati for hinanden, ved at sætte ord på børnenes følelser og kropssprog. Som voksne er vi nærværende og anerkendende, vi ser og hører børnene, forældre og kollegaer samt skaber en god dialog ved den daglige kontakt. Udover at beskrive mål og handlinger giver Børnehuset også forslag til, hvad forældrene f.eks. kan gøre for at støtte barnets sociale kompetencer. Børn med særlige behov. Børn som f.eks. har brug for: talepædagog, støttepædagog, psykologhjælp, ekstra opmærksomhed. Nøgleordene er, nærvær, omsorg, fokus på det enkelte barn, dialog med forældrene, forældresamarbejde. Pædagogen skal have en forståelse for og en viden om, hvad der skal til for at hjælpe børn med særlige behov. Der skal tages udgangspunkt i de muligheder og styrker, det enkelte barn besidder, og at disse børn støttes således, at deres specifikke behov bliver tilgodeset på bedst mulige måde. Der påhviler derfor de ansatte et særligt ansvar, for at netop disse børn får den nødvendige støtte til at kunne udvikle sig positivt. Ballerup modellen (Risikobørn/unge i Ballerup Kommune - den foregribende indsats) giver en klar vejledning i, hvad vi skal gøre, når vi bliver bekymrede, hvornår vi skal inddrage forældrene, hvad vi skal observere og hvor længe, og hvilke handleplaner vi i givet fald skal iværksætte lokalt. Mål: At opdage og identificere børn med særlige behov i tide, således at disse børn får mulighed for at udvikle sig på lige fod med de øvrige børn i Børnehuset. Handlinger: Identificerer børn med særlige behov. Analysere behovene. Handleplan for hvert barn med særlige behov, herunder hvad skal familien bidrage med, hvor kan de hente viden. Forældrekontakt, få forældrene til at acceptere og anerkende deres barns særlige behov. Iværksætte handleplan. Såfremt indsatsen ikke har været tilstrækkelig, inddrages andre faggrupper. (Børnehusets læreplan 2006) Vi har nu beskrevet to temaer fra læreplanen, og vil gennem en iagttagelse/fortælling se på Børnehusets praksis

10 Iagttagelse/fortælling: Fortælling fra Børnehuset september 2007: Børnehaven har motorik-uge, og der skal bygges en sansebane af forskellige motorikmoduler. Motorikmodulerne er opmagasineret i et rum banen skal bygges i et andet. Pædagogen åbner ind til rummet med motorikmoduler og henvender sig til to drenge, der leger i alrummet. Pædagogen peger på drengene og siger; kommer I og hjælper lidt? Begge drenge kigger op fra deres leg. Pædagogen henvender sig til den ene; du har mange muskler, ikk`? Drengen kommer glad hoppende og begynder at løfte motorikmodulerne. Pædagogen tager fat i den anden ende af motorikmodulet og siger; nej, hvor er du stærk, du har mange muskler ikk`? Drengen kigger på pædagogen og svarer; det er fordi, jeg spiser meget morgenmad. Sammen løfter og flytter drengen og pædagogen motorikmodulet. Dreng nr. 2 er også kommet til og flytter motorikmoduler med dreng nr. 1. Flere børn kommer ud i alrummet og spørger, om de også må hjælpe. Pædagogen vender sig og kigger på dem, siger ja at det må de gerne, men at det var dreng 1 og 2, der var med først, så de skal hjælpe dem. Det gør de nyankomne børn. Nu kommer der flere børn til. Må vi også hjælpe? spørger de. Pædagogen siger; ja, og spørger om de også har spist meget morgenmad? Børnene svarer: jaaahh og så hjælper de hinanden med at flytte motorikmoduler. Pædagogen går lidt rundt og kigger. Får øje på et barn, der har vanskeligheder med at flytte et stort motorikmodul. Pædagogen kigger på barnet og spørger er den tung? Barnet kigger op. Pædagogen og barnet kigger på hinanden. Pædagogen siger skal jeg hjælpe dig? Barnet nikker. Sammen løfter de motorikmodulet ind i det andet rum. Pædagogen kommer alene tilbage til alrummet. Kigger sig rundt og får øje på en gruppe børn, der i fællesskab flytter nogle store og tunge motorikmoduler. Pædagogen spørger, om de vil have hjælp. Børnene svarer nej. Pædagogen svarer ok og forlader lokalet. Alle børn leger nu i det grupperum, hvor motorikmodulerne er flyttet ind i. Efter gennemgang af vores teorier, Børnehusets læreplan og vores iagttagelse/fortælling ud fra praksis fortsætter vi med analysen. Analyse: Via vores analyse håber vi at kunne se, hvordan læreplanen støtter en udvikling af anerkendelse og inklusion. Berit Bae ser anerkendelse som en proces, der konstant er i udvikling og forandres i forhold til situationen. Ivy Schousboe er for så vidt enig om at danne et fællesskab, der kan rumme forskelligheder og anerkendelsen af disse

11 I læreplanen skriver Børnehuset, at børn skal anerkende og respektere hinanden og gruppen. Tryghed og tillid er vigtige faktorer for at udvikle nære relationer børn og voksne imellem. Det vi så i praksis var, at pædagogen skabte nogle rammer, hvor børnene bliver inddraget til at være en del af fællesskabet med respekt for hinanden. Pædagogen respekterer andre børns lyst til deltagelse, men hun anerkender også, at det i først omgang var to drenge, der blev bedt om at hjælpe med motorik modulerne. Både Berit Bae, Ivy Schousboe og Børnehusets læreplan har fokus på fællesskabet, og hvordan gruppens samspil og interaktionsproces forløber. Holder vi læreplanen op imod de 2 teoretikere, kan vi sammenfatte at institutionen arbejder og agerer indenfor Ivy Schouboes kooperative integrationsmodel, idet de vægter medansvar, inddragelse og fællesskabet højt. I læreplanen tilgodeses gruppen som helhed, hvor omsorg, trivsel og respekt vægtes på bedst mulig måde. Ud fra Berit Bae og Ivy Schousboes teorier viser Børnehusets læreplan, at de er meget bevidst om hvilke metoder, de arbejder ud fra. Børnehuset bestræber sig på at tilgodese og respektere det enkelte barn med hver deres specifikke behov for at etablere et fællesskab, hvori alle kan indgå. I praksis iagttog vi, at en pædagog aflæser et barns signaler om behov for hjælp. I fællesskab med barnet muliggør pædagogen barnets deltagelses mulighed i gruppens aktivitet. Når vi ser på læreplanen, ser vi en lighed mellem Berit Baes synspunkter om anerkende relationer og Ivy Schousboes kooperative integrationsform i institutionens pædagogik. De to teorier har forskellige indfaldsvinkler, men i bund og grund har de det samme mål. Berit Bae har ikke et direkte inkluderende perspektiv, men har fokus på den anerkendede relation, som redskab til at den enkelte kan begå sig i gruppen. Ivy Schousboe har fokus på det inkluderende perspektiv, hvor fællesskabet allerede eksisterer og er parat til at modtage individet. Men fælles fokus for de to teoretikere er at etablere et fællesskab, hvor alle kan fungere på trods af forskelligheder og særlige behov. Ifølge Berit Bae skal pædagoger gøres bevidste om vigtigheden af at arbejde med anerkendende relationer, og hvad anerkendende relationer indebærer. Hvis man ønsker at implementere anerkendende relationer i en institution, må man også se på strukturen og diskursen i institutionen. Vi mener, at personalet i Børnehuset er bevidste om denne proces. Bl.a. synliggør læreplanen, at personalegruppen har viden og indsigt i, hvordan og hvad arbejdet med anerkendende relationer konkret går ud på. Implementering tager tid og skal kunne give den enkelte medarbejder mulighed for at følge med i og forstå den pædagogiske retning Dette var afslutningen på analysen, og vi runder nu af med en konklusion. Konklusion. Ud fra vores analyse mener vi klart, at kunne se en lighed mellem læreplanen og Berit Baes synspunkter om anerkendende relationer samt Ivy Schousboes kooperative integrationsmodel. Dette synliggøres ud fra de begreber og handlemuligheder, der beskrives og arbejdes med i Børnehuset. Efter vores opfattelse kan man ikke arbejde med den kooperative integrationsmodel, hvis den ikke understøttes af anerkendende relationer samt kommunikation

12 Vi mener, at læreplanen støtter og udvikler en anerkendende og inkluderende praksis, da institutionen allerede nu har et punkt i deres læreplan, der tilgodeser børn med særlig behov. Vi synes, at Børnehusets læreplan er opmærksom på børns relationer til så vel hinanden som de voksne, og at de har fokus på børnegruppen som helhed. Børnehuset er tydeligt i gang med en proces i deres læreplan, som kan videreudvikles. På vores institutionsbesøg i Børnehuset, hvor der både var fri leg og et tema igang om krop og bevægelse, iagttog vi ikke nogen børn med særlige behov. Dette udelukker ikke at der kan være børn med særlige behov i intutitionen, men det var for os ihvertfald ikke iøjenfaldende. I forbindelse med vores opgave skrivning har vi gentagne gange undret os over, at Ballerup Kommune i deres udarbejdelse af Børnepolitikken ikke har et særskilt punkt, der beskriver børn med særlige behov. Ballerup Kommune nævner kortfattet børn med særlige behov og henviser ellers til retningslinierne/handlemulighederne i Ballerup modellen. I og med at Ballerup Kommune er i gang med udviklingsprojektet Et godt børneliv et fælles ansvar, sættes der også her fokus på inklusionstanken i samfundet. I vores mundtlige oplæg vil vi fremkomme med tre indfaldsvinkler til, hvordan vi som inklusionsformidlere kan hjælpe institutioner med udviklingen af det inkluderende perspektiv i deres læreplaner. Tre forskellige indfaldsvinkler: Tager udgangspunkt i samfundsdiskursen for dernæst at vise og forklare forskellige integrationsformer (Ivy Schousboe). Herefter synliggøres de etiske forhold i den pædagogiske praksis, for til slut at afrunde med en konklusion. Ved hjælp af SMTTE modellen som arbejdsredskab gives eksempler på, hvordan personalet kan få et helhedsorienteret billede af, hvordan de kan arbejde med udvikling og evaluering af inklusion i deres læreplan og i den pædagogiske praksis i øvrigt. Hvordan kan personalegruppen arbejde med det inkluderende perspektiv i deres læreplaner i forhold til kommunikation, anerkendelse og relationer? Dobbeltsvingermodellen er valgt til at illustrere, hvordan men er afhængig af hinanden i en social relation

13 Litteraturliste: Berit Bae, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. SOCIAL KRITIK 47/96. Ivy Schouboe, Integrationsformer. Kompendie, s , Ballerup kommunes børnepolitik (Ballerup Kommunes hjemmeside, Ballerup Kommunes udviklingsprojekt Et godt børneliv - et fælles ansvar, programaftale Læreplan fra Børnehuset, (børnehus 0-5 år) Bent Madsen, Socialpædagogik og social inklusion. Socialpædagogik 2005, kap 7. Sekundær litteratur: FN`s børnekonvention, 1989 UNESCO`s Salamanca erklæring, 1994 En plads i skolen, dokumentarfilm om synlig integration af Janne Giese. Grantofteskolen, Ballerup SMTTE modellen, Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Peter Møller, forlaget Puc Dobbeltsvingermodellen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Mads Hermansen m.fl