GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
|
|
- Signe Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014
2 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2
3 Hvad er god undervisning? Hvad ved vi fra forskningen om, hvad der virker i undervisningen? Mikael Axelsen 3
4 Hvad er et konkret eksempel fra jer selv? Gi én Få én Mikael Axelsen 4
5 Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres erfaringer Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med Mikael Axelsen 5
6 Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Mikael Axelsen 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø 6
7 1. Klar strukturering af undervisningen Undervisningen er klart struktureret, når der i lige høj grad for lærere og elever er en rød tråd i lektionen Den ydre side: Håndtering af klassen Overholdelse af regler og brug af ritualer Udvikling af hensigtsmæssige rutiner Den indre side: Metodisk forløb En indre logik mellem de forskellige trin i undervisningen Klar opgaveformulering Informerende introduktion Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 7
8 2. En betydelig mængde ægte læretid Den ægte læretid er den tid, eleverne faktisk anvender på at opnå de tilstræbte mål. Den tid, der er afsat til undervisningen er altså ikke identisk med ægte læretid. Indikatorer Undervisningen begynder og slutter til tiden Organisatoriske opgaver ordnes før eller efter timen Disciplinærproblemer løses stilfærdigt og lempeligt så vidt muligt uden for selve undervisningen Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 8
9 3. Læringsfremmende arbejdsklima Elever lærer bedst i et trygt og omsorgsfuldt klima. Respekt Regelklarhed Ansvar Retfærdighed Er nøgleord Omsorg Indikatorer Læreren behandler eleverne med respekt. Eleverne tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden. Klimaet understøtter, at eleverne tør stille spørgsmål og deltage i undervisningen. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 9
10 Karakteristika hos de 6 lærere i en undersøgelse af kompetente klasseledere Et miljø i klassen, hvor fejl og misforståelser hilses velkommen Det er vigtigt, at alle byder ind, og man må gerne gøre det forkert, for der ligger rigtig mange gode informationer i at gøre noget forkert. Mikael Axelsen Læreren som leder
11 3. Læringsfremmende arbejdsklima - Elevernes ønske Humor Faglig seriøsitet Interesse Hvis nu læreren kommer ind og smiler og siger hej!, så kan man se: Okay, det er en sød lærer. Men hvis læreren kommer ind og er helt tom i ansigtet, så får man allerede hovedpine der. (Pige, 7. klasse DCUM 2009) Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor elever i 7. klasse er blevet spurgt, hvordan de oplever relationerne til lærerne på godt og ondt. Mikael Axelsen 11
12 4. Indholdsmæssig klarhed Indholdet i undervisningen forklares tydeligt så der skabes sammenhæng. Forskning viser, at eleverne lærer af, at undervisningens indhold relateres til tidligere lektioners faglige indhold. Indikatorer: Elevernes tidligere erfaringer og hverdagsforestillinger inddrages (Vertikal og horisontal transfer) Klarhed i opgaven Man gør sig umage med at nedfælde arbejdsresultater og fastholder delresultater Der foretages regelmæssige gentagelser og sammendrag. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 12
13 Citat fra lærer Jeg ved bare, at forforståelsen skal i spil til at starte med, ellers går eleverne per automatik i indre eksil. Der bruger jeg meget ofte tankekort. (mindmap) Mikael Axelsen Læreren som leder
14 Sumning Hvad tænker I om Meyer s første kendetegn? Hvordan passer de til den hverdag, I kender fra jeres skolen? Mikael Axelsen 14
15 5. Meningsdannende kommunikation Det fremmer elevers læring, når læreren og eleverne sammen kommunikerer om den personlige betydning af elevens læreprocesser og resultater. Indikatorer: Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål, der stimulerer eleverne til: at reflektere over det faglige indhold, at genkende sammenhænge fra tidligere undervisningssituationer Der arbejdes med feedback til og fra eleverne Eleverne inddrages løbende i samtaler om egen læring Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 15
16 Feed-back har positiv effekt - men hvordan? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence Størst positiv effekt af feedback: personlig og konkret og rettet mod det faglige indhold når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår - og hvor de fejler, misforstår. Hattie 2009 Mikael Axelsen 16
17 Mere om feed back altså både TIL og FRA eleverne jf. John Hattie Feed up: Hvor skal jeg hen? Feed back på opgaven Synlige læringsmål Fokus på elevens forståelser og færdigheder Feed back: Hvor er jeg i læreprocessen? Feed forward: Hvad er næste skridt? Feed back på læreprocessen Feed back på succeskriterierne for målet Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål Feed back på selvreguleringen Øge elevens læringsmuligheder via brug af strategi Fremme selv-feed back giver dybere forståelse Mikael Axelsen Inspireret af Preben Olund Kirkegaard 17
18 6. Metodemangfoldighed En flerhed af undervisningsformer og metoder fremmer elevers læring. Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når undervisningsformerne og metoderne varieres. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 18
19 7. Individuelle hensyn Alle elever gives chancen for at udvikle deres motoriske, intellektuelle, emotionelle og sociale potentiale Væk fra den fiktive gennemsnitselev! Indikatorer på individuel støttepraksis Eleverne arbejder med forskellige opgaver og kommer langt inden for rammerne af deres muligheder Alle elever opfordres til at tænke over deres individuelle fremgang Præstationsstærke elever har efter aftale med læreren både ret til og mulighed for at fravælge rutineprægede opgaver og i stedet arbejde med selvvalgt stof Alle elever er bekendt med, at der findes forskellige forventninger til deres præstationer. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 19
20 8. Intelligent træning Når der trænes med metoder, der er tilpasset indhold og formål øges udbytte og motivation. Indikatorer: Der trænes ofte og kortvarigt Eleverne har forstået, hvad de skal øve sig på og hvordan Læreren følger og giver feed back Der er differentierede træningsopgaver Der findes appellerende og selvforklarende øvematerialer. Materialerne muliggør en kontrol af udbyttet af læringen individuelt eller i par Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 20
21 9. Transparente præstationsforventninger Lærerens tydelige forventninger til elevernes præstationer: Indikatorer: At gøre forventninger gennemskuelige indebærer at: give eleverne løbende tilbagemeldinger om deres fremskridt hyppigt og differentieret Læreren taler med eleverne om sine præstationsforventninger på en forståelig måde Eleverne er informerede om opgavernes sværhedsgrad eller arbejder med materialer, der er udformet på en måde, så de selv kan vurdere sværhedsgraden Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 21
22 10. Stimulerende læremiljø En ydere side: Når klasse- og faglokalet fremviser: en god orden en funktionel og æstetisk (didaktisk!) indretning de nødvendige hjælpemidler (tavle, computer osv.) Jf. Meyer 2005 En indre side Således at lærere og elever kan gøre rummet til deres let kan undervise og lære i rummet oplever et læringsfremmende klima Mikael Axelsen 22
23 Sumning 1. Hvilken grad af fælles forståelse af god undervisning har I på din skole? 2. Er der noget fra oplægget, I ville kunne bruge ift. at kvalificere denne forståelse? Mikael Axelsen 23
24 To dynamiske bevægelser i udviklingen af undervisning Hvad skal børnene lave? Hvad skal børnene lære? Hvad har børnene lært? Hvad har børnene lært af? Mikael Axelsen 24
25 Jeg har altid betonet, at forskeren må have lov til at tage enkelte variabler ud af helheden og forske i disse. Læreren er til gengæld nødt til hele tiden at arbejde med alle mulige variabler og samtidig have helheden for øje. Enkelt er det ikke, men hvorfor skulle det være enkelt? Det er jo en del af rigdommen i at undervise, og enhver lærer kan finde og udvikle sin egen stil Uddannelsesforskeren Pertti Kansanen fra Helsinki s universitet i et brev til Hilbert Meyer citeret fra Meyer2005 Mikael Axelsen 25
26 Referencer og forslag til litteratur Hartberg, Dobson og Gran (2012): Feedback I skolen, Dafolo Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas m.fl. (2008): Hvad vi ved om god undervisning. Frederikshavn: Dafolo Nordenbo, S. E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark - Dansk oversættelse af sammenfatning, vurdering og konklusioner Mikael Axelsen
27 Pause til kl. Mikael Axelsen 27
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereEt inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen
TÆTTERE PÅ Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning 1 Skolelederforeningen INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 Hvad er god skoleledelse?... 4 Hvad
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereBlågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereUNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING MED SÆRLIGT FOKUS PÅ DISSES BETYDNING FOR TEORI/PRAKSIS 15. M 2016 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereSamarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen
Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs mereNotatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014.
Notat God og motiverende undervisning på mellemtrinnet Fem vigtige elementer i god undervisning I dette notat beskriver EVA, hvilke bud forskningen har på, hvad der er god og motiverende undervisning i
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereKVALITET I UNDERVISNINGEN: DIALOG ELLER KONCEPT?
KVALITET I UNDERVISNINGEN: DIALOG ELLER KONCEPT? FAGLIGHED OG KVALITETSSIKRING I DANSKUDDANNELSERNE 30. MAJ 2018 KONCEPTER Forholdsvis nyt fænomen i dansk pædagogik Fra dagtilbud til voksenundervisning
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereHvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling?
Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordiska Högskolan för Hälsovordsvitenskab Mh@madshermansen.dk Program 9.00 9.10 10.35 10. 55
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereAt arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO
At arbejde strategisk med skolens ressourcer Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug X 0,31
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereFeedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mereVelkommen til 3. lederdag
Velkommen til 3. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 8. januar 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereKVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION
KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION Tanja Miller ph.d. 05.11. 2012 Pædagogisk Udviklingsforum Lindholm brygge tnm@ucn.dk tlf. 72690334 HVAD KOMMER JEG IND PÅ!
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereepuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere
Læs mereVirkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Læs mereRevideret oplæg til 3. temadag
Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereFeedback som tredjeordensiagttagelse af læring
Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereKlasseledelse del 1. Lær hinanden at kende Dagens program. Præsentation. Sig dit navn og kast bolden til en. Sig navnet på den du kaster til
Dagens program Klasseledelse del 1 Torsdag d. 4. august 9.00-14.00 Hvidovre kommune Skoleåret 2016/2017 9.00-14.00 med indlagte pauser og frokost Opstart Målene og formen Rundt om klasseledelse Læreren
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereKriterier for god undervisning på Næsby Skole
Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereRanders Kommune. Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen
Randers Kommune Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen Arbejdsgruppen Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen Malene Kongpetsak, skoleleder Helen
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereDorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?
Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereStudenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid 28. februar 2017 Ane Qvortrup Lektor, Ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber
Læs mereTil internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur
+ 0 IP. nr.: Til internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur Til medarbejdere, der indgår i undervisningen Skema 3 + 0 + 1 + 1 + 2 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole...
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereVurdering og udvikling af kvalitet i pædagogiske processer
Vurdering og udvikling af kvalitet i pædagogiske processer Præsentation af teoretisk baggrund: Dette kvalitetsvurderingsredskab er udviklet med inspiration fra lignende skemaer udviklet i USA til vurdering
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereAppendiks til ELL (indblik i undervisnings- og læringssituationen) Kvalitetsområder/items/indikatorer. Klasseledelse
Appendiks til ELL (indblik i undervisnings- og ssituationen) Kvalitetsområder/items/indikatorer Klasseledelse 1. Tiden bliver brugt til 2. Læreren har overblik over elevaktiviteter 3. Elevudsagn er lette
Læs merePraksisteorier på spil!
Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.
Læs mereHvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt
Hvad er god undervisning? - om et tysk forskningsprojekt 10 kendetegn ved god undervisning Sektorchef Michael Schelde, Ph.d. & M.A. PISA i form af OECDs årlige ranking af verdens skolesystemer står i Tyskland,
Læs mereSKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereKvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?
Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mere