Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Transkript

1 Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1

2 2 Indhold 1. Indledning Hovedkonklusioner Den synligt lærende elev Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces Medarbejdernes arbejde med at understøtte den synligt lærende elev Feedback Feedback på elevernes læring Systematisk feedback på medarbejdernes undervisningspraksis Inspireret og passioneret undervisning Kend din virkning...15

3 3 1. Indledning Der er som led i projektet Alle børn skal lære at lære mere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ledere, medarbejdere samt elever fra 4. til 10. klasse. Undersøgelsen er gennemført to gange i maj 2015 og i november 2016 undersøgelsen er anonym for medarbejdere og elever. Helt overordnet viser undersøgelsen, at arbejdet med at skabe et synligt lærende skolevæsen er på vej. Langt de fleste elever, og flere i 2016 sammenlignet med 2015, ved hvad de skal lære og hvordan de skal lære. Flere elever giver i 2016 sammenlignet med 2015 udtryk for, at de fagligt er trivsel og får spændende opgaver af deres lærere i skolen. Medarbejderne oplever, at deres professionelle samarbejde med kollegerne er blevet styrket, de har bl.a. et større fælles fokus på elevernes læring og giver i højere grad hinanden feedback. Men undersøgelsen viser også, at der er behov for, at fortsætte arbejdet, så praksis i endnu højere grad udvikles, hvilket kræver en fortsat kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og kulturforandring på alle niveauer af skolevæsnet. Undersøgelsen søger primært at belyse den praksis, som elever, medarbejdere og ledere oplever, med fokus på de fire overordnede mål for projektet: Den synligt lærende elev Eleverne kender deres læringsmål og kan forklare, hvor de er, hvor de skal hen og hvordan de kommer derhen. Feedback Vi giver og modtager feedback på alle niveauer Inspireret og passioneret undervisning Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression. Kend din virkning Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression Forskning i implementering af forandringer på børne- og ungeområdet, peger på, at en rutineret anvendelse af en ny praksis typisk først opnås efter fire år 1. Undersøgelserne her er gennemført med 18 måneders mellemrum. Samtidig skal det præciseres, at medarbejderne først bliver introduceret til Synlig Læring i august 2015, mens det første egentlige kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere startede i marts Albers mfl. Implementering fra viden til praksis på børne- og ungeområdet,

4 4 Hver enkelt skole har som en del af projektet valgt et af de fire overordnede mål som deres fokus område. Langt de fleste skoler har valgt som det første at have fokus på den synligt lærende elev, derudover har nogle enkelte skoler haft fokus på feedback. Det er således primært i forhold til den synligt lærende elev sekundært i forhold til feedback, at der kan forventes at se forandringer. Undersøgelsen viser, at der er meget stor spredning i elevernes, medarbejderes og lederes oplevelse af hvad der kendetegner praksis i skolen i dag. Spredningen i oplevelse er stor både inden for de enkelte skoler, mellem skolerne og i et vidst omfang også mellem kommunerne. Der er således mellem kommunerne og mellem skolerne i de enkelte kommuner forskel på, hvor meget skolerne har rykket sig på de forskellige områder. Projektet vil i den kommende tid bruge resultaterne af undersøgelsen som afsæt for at gå mere i dybden med at undersøge hvilke skoler, der har succes med forskellige delelementer af synlig læring og bruge det som afsæt for at deltagerne i projektet både på forvaltnings- og skoleniveau lærer af hinanden. Denne proces vil blive rammesat centralt og i de enkelte kommuner. Undersøgelsen er en totalundersøgelse blandt alle elever i klasse, lærere og pædagoger med opgaver i undervisningen og alle pædagogiske ledere. Nedenfor ses hvor mange, der har deltaget i undersøgelsen i 2015 og 2016: År Elever ( kl.) Medarbejdere Ledere Der er altså tale om en meget omfattende undersøgelse. Der er ingen indikationer på, at frafaldet er systematisk og dermed betragter vi undersøgelsens resultater som valide. I notatet nedenfor inddrages observationer fra skolebesøg, som har været foretaget som en del af projektet. Derudover skal det bemærkes af EVA har ydet sparring i forbindelse med formuleringen af spørgsmål i undersøgelsen og nogle af de spørgsmål der indgår, er spørgsmål som også indgår i den nationale følgeforskning angående implementering af folkeskolereformen, hvorfor det fremadrettet vil være muligt at sammenligne udviklingen nationalt med udviklingen i 3K. I analysen nedenfor er det beregnet om, resultaterne er statistisk signifikante med afsæt i et 95 pct. konfidensniveau. Vi har altså med andre ord for centrale resultater i analysen testet om, der er mindre en 5 pct. sandsynlighed for, at resultatet er tilfældigt Hovedkonklusioner Det er dels interessant, overordnet at se på, hvilket billede undersøgelsen samlet set tegner for så vidt angår de tre grupper; ledere, medarbejdere og elever? Dernæst er det interessant, at se på, hvilket billede undersøgelsen tegner i forhold til udviklingen inden for de fire mål for projektet? Hvad kendetegner medarbejdere, ledere og elevers svar?

5 5 Samlet set viser undersøgelsen, at medarbejderne er positive overfor udviklingen af det professionelle samarbejde. Flere medarbejdere giver i 2016 udtryk for, at de indgår i et professionelt samarbejde omkring elevernes læring og om udviklingen af medarbejdernes faglige praksis. Medarbejderne har samtidig en mere positiv vurdering af, at eleverne kender deres læringsmål. Mens når det kommer til spørgsmål, der forudsætter en mere omfattende omlægning af praksis, f.eks. samtaler med elevernes læring, så er der ikke sket større forandringer fra 2015 til Lederne har generelt en mere positiv oplevelse af, hvilke forandringer der er gennemført på skolerne sammenlignet med medarbejderne. Undersøgelsen bibringer på den måde et afsæt for en fælles drøftelse mellem medarbejdere og ledere om deres forskellige oplevelse af, hvad der kendetegner praksis i dag på skolerne i de fire kommuner. Også blandt eleverne er der sket en positiv udvikling. Der er således flere elever, der ved hvad de skal lære og hvordan de skal lærere. Der er sket en positiv udvikling i andelen af elever, der oplever, at de får spændende opgaver og flere oplever, at de har en voksen i skolen, de kan tale med, hvis de har brug for det. Samlet set er der tegn på en øget faglig trivsel blandt eleverne, som går igen i den nationale trivselsmåling, der er gennemført i foråret 2015 og Hvad siger undersøgelsen overordnet om de fire mål; den synligt lærende elev, feedback, inspireret og passioneret undervisning og kend din virkning? Den synligt lærende elev Praksisundersøgelsen fra 2016 peger på, at skolerne er kommet langt i relation til nogle aspekter vedr. den synligt lærende elev og elevernes forståelse af egen læring især set ud fra elevernes egne vurderinger. Størstedelen af eleverne og flere end i 2015 ved, hvad de skal lære. Flertallet ved tilsyneladende også, hvordan de skal lære det. Undersøgelsen viser dog også, at eleverne generelt vurderer deres kendskab til læringsmål og deres læringskompetence mere positivt, end medarbejderne gør. Resultaterne peger desuden på, at der på nogle områder fortsat er et stykke vej for skolerne. Det gælder mht. om, eleverne kender til succeskriterier og kan forklare, hvor de er i egen læringsproces, det gælder dialogen med eleverne om læringsmål, det gælder differentiering, og det gælder udviklingen af elevernes selvevalueringskompetence. Feedback Undersøgelsen peger ikke på, at eleverne oplever en større grad af feedback i 2016 sammenlignet med Det peger såvel undersøgelsen blandt medarbejderne og blandt eleverne på. Det billede går ikke igen når det drejer sig om feedback på medarbejderniveau, her sker der en moderat men signifikant positiv udvikling. Flere medarbejdere oplever i dag at få feedback fra kollegaer, vejledere, ledere og elever sammenlignet med 2015.

6 6 Den største positive udvikling har fundet sted i feedbacken mellem medarbejdere. Inspireret og passioneret undervisning Generelt giver svarene et indtryk af, at medarbejderne i højere grad end sidste år samarbejder med deres kollegaer i forhold til udviklingen af både undervisning og pædagogiske metoder. Det er samtidig ledelsen vurdering, at medarbejderne planlægger og evaluerer i fællesskab. Også elevernes vurderinger af lærernes evne til lytte til dem i timerne samt give dem spændende opgaver er steget signifikant i forhold til sidste år. Kend din virkning Der tegner sig samlet set et billede af en mindre men positiv udvikling ift. at styrke en professionskultur, der indebærer, at samarbejdet mellem de professionelle sætter fokus på elevernes læring og udbytte af undervisningen, det sker i stigende grad blandt andet ved at medarbejderne i fællesskab forholder sig til elevernes resultater i test. Samtidig bakker undersøgelsens resultater op om, at hvis skolernes systematiske arbejde med data skal styrkes, så er der behov for at opbygge organisationens kapacitet på dette område. I den forbindelse vil der blandt andet være brug for kompetenceudvikling blandt medarbejderne. 2. Den synligt lærende elev Den første vidensindsamling i projektet i 2015 viste, at skolerne generelt havde et fælles sprog om elevadfærd og trivsel, men ikke et udbredt fælles sprog for læring. Projektets egne skolebesøg i foråret 2016 viste tegn på et begyndende sprog om læring og en praksis, der flytter elevernes forståelse af elevrollen fra adfærd til læring. I projektets anden fase er der fortsat været fokus på udviklingen af den målstyrende praksis og det fælles sprog for læring, herunder en styrket dialog med eleverne om deres læringsmål. Praksisundersøgelsen fra 2016 peger på, at skolerne er kommet langt i relation til nogle aspekter vedr. den synligt lærende elev og elevernes forståelse af egen læring især set ud fra elevernes egne vurderinger. Størstedelen af eleverne og flere end i 2015 ved, hvad de skal lære. Flertallet ved tilsyneladende også, hvordan de skal lære det. Undersøgelsen viser dog også, at eleverne generelt vurderer deres kendskab til læringsmål og deres læringskompetence mere positivt, end medarbejderne gør. Resultaterne peger desuden på, at der på nogle områder fortsat er et stykke vej for skolerne. Det gælder mht. om, eleverne kender til succeskriterier og kan forklare, hvor de er i egen læringsproces, det gælder dialogen med eleverne om læringsmål, det gælder differentiering, og det gælder udviklingen af elevernes selvevalueringskompetence Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces Der tegner sig generelt et positivt billede af elevernes vurdering af deres viden om både, hvad de skal lære og hvordan, de skal lære det. Eleverne ved dog i højere grad hvad end hvordan, de skal lære: 84 % af eleverne ved, hvad de skal lære i faget (signifikant stigning på tre procentpoint fra 2015), mens 79 % ved, hvordan de bliver bedre til faget.

7 7 Knap to tredjedele af eleverne (62 %) er enige i, at de kender succeskriterierne, når de løser en opgave (spørgsmålet blev ikke stillet i 2015). Eleverne vurderer deres eget kendskab til læringsmål mere positivt end lederne og især end medarbejderne. Kun lidt over halvdelen af medarbejderne mener, at eleverne kender deres læringsmål. Det er dog en signifikant stigning ift (fra 49 % til 57 %). Samtidig er en væsentlig andel på 17 % af medarbejderne fortsat uenige i, at eleverne kan forklare deres læringsmål, jf. nedenstående tabel. Eleverne i klassen kan forklare, hvilke læringsmål de har Andelen af ledere, der mener, eleverne kan forklare deres læringsmål, er steget fra 40 til 81 % siden Det varierer tilsyneladende en del, hvor hyppigt eleverne inddrages i processen med at formulere egne læringsmål. Knap hver fjerde medarbejder angiver, at eleverne medvirker til at opstille mål for egne læreprocesser mindst to til tre gange om måneden. Det er en lille fremgang fra Knap hver fjerde medarbejder svarer, at det kun sker én til fem gange årligt. Lidt over halvdelen af eleverne (54 %) taler med deres lærer om, hvad de skal lære. Her er der sket en lille, men signifikant stigning fra sidste år. Resultaterne peger på, at dialogen med eleverne om deres læringsmål med fordel fortsat kan styrkes. Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt eleverne kan forklare, hvor de er i egen læringsproces, er vandene delt blandt medarbejderne: Lidt flere end hver tredje medarbejder mener, eleverne kan forklare, hvor de er i egen læringsproces (stort set uændret i forhold til i 2015), mens lidt flere end hver fjerde medarbejder er uenige i det, jf. tabel: Eleverne i klassen kan forklare, hvor de er i deres egen læringsproces Endelig svarer hele 91 % af eleverne, at de nogle gange, for det meste eller altid ved, hvordan de kan komme videre med en opgave, når de er gået i stå (spørgsmålet blev ikke stillet i 2015). 59 % af eleverne er enige i, at deres lærer tit sørger for, at de får opgaver, som passer til deres niveau. Det er stort set uændret fra 2015, jf. tabel. Arbejdet med Synlig Læring

8 skulle gerne bidrage til en øget grad af differentiering. Resultaterne peger på et fortsat udviklingspotentiale på dette område. 8

9 9 Min lærer sørger tit for, at de opgaver jeg får i faget, passer til mit niveau 2.2. Medarbejdernes arbejde med at understøtte den synligt lærende elev I følge John Hatties forskning har de professionelles samarbejde omkring elevernes læring stor betydning. Lidt over halvdelen af medarbejderne (58 %) svarer, at de samarbejder med kollegaer om at planlægge undervisningsforløb med læringsmål og individuelle læringsmål for eleverne. Ift er der sket en positiv og statistisk signifikant udvikling på syv procentpoint, jf. tabel: Jeg samarbejder med mine kollegaer om at planlægge undervisningsforløb med læringsmål og individuelle læringsmål for eleverne Knap halvdelen af medarbejderne svarer, at de opstiller mål for elevernes læring på personale- /teammøder som minimum Ind imellem (et lille, men signifikant fald ift. i 2015). Resultaterne peger på, at der er lidt større tilbøjelighed til at drøfte, hvad eleverne skal lære end hvordan. Knap hver femte medarbejder svarer, at disse forhold slet ikke drøftes eller kun drøftes i lav grad. Det er dog relevant at understrege, at disse drøftelser også kan finde sted i andre sammenhænge end de nævnte mødefora. Lederne vurderer generelt disse spørgsmål mere positivt end medarbejderne. Elevernes selvevalueringskompetence er en anden af de faktorer, som Hattie peger på har meget stor effekt for elevernes læring. Derfor er det også positivt at flere medarbejder i 2016 sætter fokus på dette tema på teammøder sammenlignet med Knap halvdelen af medarbejderne (46 %) tilkendegiver, at personale-/ teammøder i en eller anden grad fokuserer på, hvordan man udvikler elevernes evne til at evaluere egne præstationer. Her er der sket en pæn og signifikant stigning siden 2015, jf. tabel: Vores personale- og/eller teammøder fokuserer på, hvordan man udvikler elevernes evne til at evaluere egne præstationer

10 10 Knap hver tredje medarbejder tilkendegiver at arbejde systematisk med, hvordan udvikling af elevernes evner til at evaluere egne præstationer skal foregå. Også her er der sket positiv og statistisk signifikant udvikling, jf. tabel: Jeg planlægger systematisk, hvordan udvikling af elevernes evner til at evaluere egne præstationer skal foregå. Selvom der er sket en positiv udvikling mht. arbejdet med at udvikle elevernes evne til at evaluere egne præstationer, fremgår det, at det ikke er lige så forankret som fx arbejdet med, at eleverne kender deres læringsmål. Også her er der altså et udviklingspotentiale for skolerne. 3. Feedback Løbende feedback er et helt centralt element, når den enkelte elev skal lære at lære. Ved projektets egne skolebesøg i foråret 2016 tilkendegav en del elever, at de modtager feedback fra de voksne og lejlighedsvist fra deres kammerater. Men forståelsen af hvad feedback består i, varierer fortsat meget fra klasse til klasse og fra fag til fag. Skolebesøgene viste, at der er en øget opmærksomhed på anvendelsen af andre feedbackformer end hidtil og eleverne gav udtryk for, at de forskellige måder at modtage og give feedback på, hjalp dem i deres læreproces. Den forandring, der kunne spores på skolebesøgene går ikke igen i undersøgelsen her. I forhold til hvorvidt eleverne får feedback på deres læringsmål, er der ikke sket nogen udvikling fra undersøgelsen fra 2015 og til Dette billede går igen både i besvarelserne fra medarbejdere og fra eleverne. Det billede går ikke igen når det drejer sig om feedback på medarbejderniveau, her sker der en moderat men signifikant positiv udvikling. Flere medarbejdere oplever i dag at få feedback fra kollegaer, vejledere, ledere og elever sammenlignet med Den største positive udvikling har fundet sted i feedbacken mellem medarbejdere. I fase 2 af Synlig læring bliver arbejdet mere intensivt med emnet feedback Feedback på elevernes læring Som det fremgår af diagrammet nedenfor giver medarbejderne ikke udtryk for en ændret praksis i forhold til at give eleverne feedback via samtaler om elevens læringsmål. Her er det vigtigt at være opmærksom på begrænsningen i, at spørgsmålsformuleringen, der går på samtaler med den enkelte elev, der kan rette tankerne på skole-hjemsamtalen. Mens der i projektet i højere grad har været arbejdet med den løbende feed-back til eleverne, der er en mere integreret del af undervisningen.

11 11 Medarbejdernes samtaler med hver enkelt elev, om de når deres læringsmål. Eleverne har heller ikke en oplevelse af, i højere grad at få feedback fra læreren på de mål, der er opstillet. Min lærer fortæller mig tit, hvordan jeg klarer mig i forhold til de mål, der er i faget. Når de to besvarelser sammenlignes fremgår det, at eleverne har en mere positiv opfattelse af feedback på deres (lærings)mål fra lærerne end medarbejderne har Systematisk feedback på medarbejdernes undervisningspraksis Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra eleverne? 63 pct. af medarbejdere oplever at de 1-5 gange om året (21 pct.) eller oftere (42 pct.) får systematisk feedback fra eleverne. Der ses en stigning fra sidste undersøgelse med 9 procentpoint. Denne stigning er signifikant i forhold til 2015 undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere har svaret på spørgsmål vedr. hvorvidt medarbejderne får systematisk feedback fra leder, vejleder og kollega. Figurer vedr. dette ses herunder.

12 12 Feedback fra en leder Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra en leder? Lærerne får systematisk feedback på deres undervisningspraksis fra en leder. Omkring en tredjedel af medarbejderne 31 pct. oplever at de 1-5 gange om året (25 pct.) eller oftere (6 pct.) får systematisk feedback fra en leder. Der ses en lille, men signifikant stigning fra 2015 undersøgelsen med 5 procentpoint. Lidt over halvdelen af ledere 54 pct. oplever i meget høj, høj grad eller nogen grad, at lærerne får systematisk feedback fra en leder. Dette er en signifikant stigning med 19 procentpoint fra 2015 undersøgelsen. Feedback fra en kollega Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra en kollega? Lærerne får systematisk feedback på deres undervisningspraksis fra kollegaer

13 13 Lidt under halvdelen af medarbejderne 44 pct. oplever at de 1 gang om året (23 pct.) eller oftere (21 pct.) får systematisk feedback fra en kollega. Det er stigning fra undersøgelsen i 2015 på 10 procentpoint, som er signifikant. Her ses den største udvikling i medarbejdernes besvarelser under emnet feedback i forhold til 2015 undersøgelsen. 38 pct. af lederne oplever i meget høj, høj og nogen grad at lærere får systematisk feedback fra deres kollegaer. Der ses også her en signifikant stigning på 12 procentpoint i forhold til 2015 undersøgelsen. Ovenstående figurer viser at medarbejderne her oplever feedback fra en kollega oftere end lederne oplever. Det er det eneste spørgsmål under emnet systematisk feedback at, medarbejdernes besvarelser er mere positive end ledernes. Feedback fra en vejleder Hvor ofte får du systematisk feedback på din undervisningspraksis fra en vejleder? Lærerne får systematisk feedback på deres undervisningspraksis fra en vejleder. 24 pct. af medarbejderne oplever at de 1-5 gang om året (17 pct.) eller oftere (7 pct.) får systematisk feedback fra en vejleder. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2015 undersøgelsen. Omkring halvdelen af lederne 47 pct. oplever, at lærere i meget høj, høj eller nogen grad får systematisk feedback fra en vejleder. Her er der ligeledes sket en signifikant stigning på 11 procentpoint i forhold til 2015 undersøgelsen. Ud fra ovenstående figurer vedr. feedback fra vejledere, ses det at der stadig skal arbejdes på at få sat ressourcepersonerne (vejlederne) på skolerne i spil.

14 14 4. Inspireret og passioneret undervisning I forhold til baselineundersøgelsen foretaget i 2015 viser undersøgelsen fra 2016, at medarbejderne på stort set samtlige parametre er mere positive end året før. Det samme gør sig gældende for lederne. Lederne vurderer også generelt medarbejdernes planlægning og afvikling af undervisningen positivt. Eleverne har også generelt svaret mere positivt end i Blandt andet ses en stigning i andelen af elever, der svarer, de er glade for at gå i skole samt er glade for deres klasse. Derimod svarer over halvdelen af eleverne både i 2015 og 2016, at de oplever at kede sig. Besvarelse fra eleverne: Jeg kan godt lide at gå i skole. Stigningen fra 2015 til 2016 i andelen af elever, der svarer, de godt kan li at gå i skole er steget fra 39 pct. til 43 pct. og er statistisk signifikant. Besvarelse fra medarbejderne: Vi samarbejder om at skabe fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er. Der ses en markant stigning fra 2015 til 2016 i kategorierne i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad. Alle tre kategorier er statistisk signifikante. Dette er et væsentligt resultat da netop samarbejdet om- og udviklingen af undervisningen er væsentligt for elevernes læring. Besvarelse fra ledelsen: Ledelsen og medarbejderne samarbejder om at skabe et fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er.

15 15 Der er sket en markant positiv ændring i ledelsens syn på samarbejdet med medarbejderne om at skabe et fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er. Skønt medarbejderne også er blevet mere positive ser ledelsen derudover noget mere positivt på samarbejdet end medarbejderne gør. Således er der meget få negative besvarelser fra ledelsens side. Besvarelse fra medarbejderne: Jeg diskuterer undervisning med mine kollegaer Andelen af medarbejdere, der diskuterer deres undervisning med deres kollegaer er på samme niveau som i Men andelen der siger de i meget høj grad og i høj grad er højere end sidste år. Andelen der svarer i meget høj grad viser en statistisk signifikant stigning. Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kollegaer: Andelen af medarbejdere der diskuterer pædagogiske metoder med deres kollegaer er steget siden baseline fra Andelen der svarer i meget høj grad viser en statistisk signifikant stigning fra 2015 til Generelt giver svarene et indtryk af, at medarbejderne i højere grad end sidste år samarbejder med deres kollegaer i forhold til udviklingen af både undervisning og pædagogiske metoder. Dette understreges af, at også ledelsen vurderer, at medarbejderne planlægger og evaluerer i fællesskab. Også elevernes vurderinger af lærernes evne til lytte til dem i timerne samt give dem spændende opgaver er steget signifikant i forhold til sidste år. 5. Kend din virkning Baselineundersøgelsen tegnede et billede af, at skolerne i regi af 4K ikke arbejdede strategisk med skolens og den enkelte undervisers effekt på elevernes læring. Som led i projektet har alle medarbejdere fået en overordnet introduktion til målet kend din virkning, herunder hvorfor det er afgørende at arbejde med og følge op på undervisningens effekt på elevernes læring, men der har ikke inden praksisundersøgelsen blev gennemført været egentlig kompetenceudvikling i at arbejde med progression og undervisningseffekt, og det er heller ikke et tema, de enkelte skoler

16 16 inden for rammerne af projektet har haft særligt fokus på 2. I det lys er det positiv, at langt de fleste medarbejdere svarer, at de i høj eller nogen grad drøfter elevernes udbytte af undervisningen. Samtidig bakker undersøgelsen op om, at hvis dette skal foregå på en mere systematisk måde, så er der behov for egentlig kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning. Der er fra november og frem taget hul på at uddanne ressourcepersoner i at bruge beregneren et værktøj til at følge elevernes progression i de nationale test. Ligeledes vil en gruppe medarbejdere i vinteren 2017 få et heldags kompetenceforløb under overskriften kend din virkning. Medarbejdere og ledelse har svaret på tre spørgsmål, der går på, hvorvidt de sammen evaluerer på elevernes udbytte af undervisningen. Det ene spørgsmål er mere overordnet, og går på om, medarbejderne drøfter elevernes udbytte af undervisningen med hinanden. Langt den største del af medarbejderne (83 pct.) og lederne (95 pct.) giver i 2016 udtryk for, at det i høj grad eller i nogen grad er en integreret del af deres praksis. Sammenlignet med 2015 er der, for så vidt angår medarbejderne sket en stigning på 5 procentpoint mens ledernes vurdering af forandringen er noget mere positiv, her er stigningen på 22 procentpoint. Stigningen i medarbejderbesvarelserne er statistisk signifikant. Besvarelse fra medarbejderne: Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kollegaer. Undersøgelsen spørger også mere præcist om, medarbejderne og ledelsen bruger deres teammøder på at analysere den virkning, de har på eleverne, og her bliver billedet noget anderledes. Her var det både i 2015 og her i pct. af medarbejder og 49 pct. af lederne, der angiver, at de i høj grad eller i nogen grad gør det. Besvarelse fra medarbejdere: Vi bruger regelmæssigt tid på personale- og/eller teammøder til at analysere den virkning, som vi har på enkelte elever og elevgrupper.

17 17 Andelen af lærere der gennemgår klassens resultater i test og prøver sammen er stigende. Det er knap halvdelen af medarbejderne, der i november 2016 giver udtryk for, at det er en del af deres praksis. Siden 2015 er der sket en stigning på 6 procentpoint fra 42 til 47 pct. Stigningen er signifikant. Bevarelse fra medarbejdere: Lærerne på skolen gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver. At medarbejderne samarbejder om elevernes læring er som nævnt ovenfor en af de faktorer, der har den allerstørste betydning for elevernes læring, og det vurderes, at det, at medarbejderne i fællesskab forholder sig til elevernes resultater af test og prøver, er et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke de professionelles samarbejde om elevernes læring. Der tegner sig altså et billede af en mindre men positiv udvikling ift. at styrke en professionskultur, der indebærer, at fokus i samarbejdet mellem de professionelle er på elevernes læring og udbytte af undervisningen. Samtidig bakker undersøgelsen op om, at hvis medarbejderne skal arbejde mere systematisk med at analysere elevernes læring og udvikling, så kræver det, at organisationens kapacitet til at arbejde med dette udvikles.