SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
|
|
- Emil Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det er derfor vigtigt, at man går ind i samarbejdet med omtanke, hvilket giver mulighed for at håndtere eventuelle problemer i opløbet. Nedenstående guidelines er en række praktiske anbefalinger til musikunderviseren, der kan være med til at sikre den bedst mulige start på et samarbejde. Anbefalingerne bygger på et udviklingsarbejde, 1+1=3 der blev gennemført i i de fire sønderjyske kommuner. HVORFOR SAMARBEJDE? Det, at bringe musikskolelærerens professionelle musiske kompetencer ind i skolens undervisning i et samarbejde med folkeskolelæreren, skaber mulighed for at give undervisningen et kvalitativt løft, der kan blive en stor gevinst for eleverne. De får gennem mødet med musikskolelæreren mulighed for at komme tæt på den levende musik, for selv at spille sammen med musikskolelæreren, og for at møde et passioneret menneske, der kan udtrykke sig kunstnerisk. De kompetencer som musikskolelærere generelt har, er normalt ikke repræsenteret i folkeskolens musikundervining, og vil kunne bidrage til elevernes æstetiske dannelse. Det tværprofessionelle samarbejde vil desuden også kunne bidrage til at udvikle både folkeskolelærerens og musikskolelærerens professioner. LÆR HINANDEN AT KENDE DEL EN MUSIKTIME Del en enkelt musiktime, inden I begynder at forberede den fælles undervisning. Det er ligetil, kræver ingen forberedelse og så er man i gang. Det giver mulighed for at spare meget samtaletid, når man skal forberede sig, fordi begge parter allerede er godt informeret på en række punkter Musikskolelæreren vil gennem folkeskolelærerens undervisning få et indblik i klassens kultur, tonen i klassen, elevernes niveau mv. Musikskolelæreren kan blot ved at præsentere sig selv og vise sit instrument begynde at få et forhold til eleverne og lære dem at kende Begge undervisere får på denne måde hurtigt en fornemmelse af hinanden og af, hvordan man hver især fungerer med klassen Det kan måske virke lidt grænseoverskridende for nogle undervisere at indlede med at overvære hinandens undervisning. Men det kommer man alligevel til, og erfaringen er, at jo hurtigere man kommer over sin blufærdighed overfor hinanden jo bedre. MUSIKSKOLELÆRERENS FØRSTE TIMER SAMMEN MED ELEVERNE Det er vigtigt, at musikskolelæreren træder i karakter som musiker i de første timer sammen med eleverne. Det legitimerer overfor eleverne, hvorfor musikskolelæreren er der, da det bliver åbenbart, at han/hun kan noget særligt, som de ikke oplever til dagligt. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 1 af 5
2 Ideer til musikskolelærerens første timer med eleverne Spil et solostykke eller to for eleverne Præsenter instrumentet gerne i dialog med eleverne Spil forskellige melodier, som eleverne kender fra deres sangrepertoire, film mv. lav en gætteleg Spil forskellige fraser med forskelligt udtryk og lad eleverne imitere dem med stemmen og vær på den måde i musikalsk dialog med eleverne Spil en stemning lad eleverne finde frem til, hvilken stemning de synes, det er. (Skriv evt. nogle stemninger op på tavlen eller brug stemningshoveder. Se f.eks. vokalmusik, Hugi Gudmundsson, musikoplevelse, elevside) Fortæl om hvordan du blev musiker Fortæl om din øvning hvor meget, hvor længe og hvordan ANBEFALINGER TIL FOLKESKOLELÆRERENS ROLLE I 1+1=3 har folkeskolelærere og musikskolelærere fremhævet, at nogle af de bedste undervisningssituationer har været dem, hvor de har haft en klar rollefordeling. Erfaringen er, at det især i begyndelsen af samarbejdet er særdeles vigtigt. Før undervisningen Forbered eleverne på at musikskolelæreren kommer fortæl om musikskolelæreren og han/hendes instrument og om, hvad I skal lave sammen Forbered evt. noget af det I skal lave sammen med musikskolelæreren, så eleverne ved, hvad der skal arbejdes med. De kan evt. blot have lyttet til musikken, men I kan også have taget hul på en opgave, som musikskolelæreren bliver koblet på, når han/hun kommer. I undervisningen Vær klasserumsleder og oprethold de regler, der gælder i klassen Styr tiden og undervisningsplanen. Sæt rammen om undervisningen og fortæl eleverne, hvad I skal arbejde med, og hvad de skal lære Understøt musikskolelæreren i de ting han/hun står for. Det er vigtigt at kende til alt det, musikskolelæreren skal lave, ellers er det ikke muligt at understøtte vedkommende Opstår der problemer for musikskolelæreren, så grib ind og hjælp til. Tilstræb at I kan have et pingpong, og at det er problemfrit, at folkeskolelæreren griber ind og hjælper med at forklare noget, hvis det skønnes hensigtsmæssigt Bidrag til at kitte undervisningen sammen og referer til det, eleverne ved i forvejen Hold kontakt med musikskolelæreren om pauser, revidering af undervisningsplanen mv. Vær åben overfor selv at eksperimentere og prøve noget nyt/indtage en ny rolle i undervisningen Efter undervisningen Tal med eleverne om timerne med musikskolelæreren Repeter gerne (dele af) det I har lavet sammen med musikskolelæreren. Hvis I evt. har optaget det, I har lavet, så lad eleverne høre det og tal med dem om det. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 2 af 5
3 ANBEFALINGER TIL MUSIKSKOLELÆRERENS ROLLE Vær først og fremmest en kunstnerisk ressource i undervisningen og inddrag stemme/instrument så meget som muligt Vær villig til at gøre noget nyt og at gå ud over den vante faglighed (f.eks. at improvisere, vejlede i gruppearbejde mv.) Bidrag til at undervisningsplanen bliver overholdt med rollefordeling og tid Hold målet med undervisningen for øje og understøt folkeskolelærerens undervisning Hold god kontakt med folkeskolelæreren undervejs. SKABELON TIL UDARBEJDELSE AF EN UNDERVISNINGSPLAN Skabelon til udarbejdelse af Undervisningsplan På lærersiderne der hører under de enkelte spor, er der udarbejdet forslag til, hvordan undervisningen progressivt kan skride frem med en fordeling af opgaver mellem folkeskolelærer og musikskolelærer. Trods det er det alligevel særdeles vigtigt sammen at lave en undervisningsplan til timerne. Erfaringen er, at en detaljeret undervisningsplan som hovedregel er en forudsætning for en god undervisning, for en klar struktur og for et godt samarbejde. Jo nyere ens samarbejde er, jo mere omhyggelig bør man være med undervisningsplanen. Det må aftales, hvilke aktiviteter, der skal arbejdes med, hvor lang tid der skal bruges på dem, og hvem der gør hvad. Begge parter må også være enige om, hvad der skal fokuseres på, at eleverne skal lære og hvilke tegn, der vil være på, at eleverne rent faktisk har lært det, der var hensigten. Disse punkter er vigtige, da de bliver styrende for undervisningen og kan sikre, at begge undervisere holder sig målet for øje. Det har ofte vist sig, at meget ligger implicit for hhv. en folkeskolelærer og en musikskolelærer, når de taler sammen. Det kan medføre mange misforståelser. Udarbejdelsen af en undervisningsplan kan være med til at eksplicitere det, man hver især tænker og forstår ved aftalerne. Det er også her i planlægningen, at man kan udveksle ideer, få indsigt i hinandens professioner og lære af hinanden. SPØRGSMÅL TIL EVALUERING OG REFLEKSION EFTER UNDERVISNINGEN Til undervisernes evaluering af elevernes læring anbefales det at tage udgangspunkt i de to nederste felter i den fælles undervisningsplan. En fælles refleksion efter undervisningen er ligesom planlægningen med til at befordre udviklingen i det tværprofessionelle samarbejde, og også her er der rig mulighed for at give hinanden faglig og didaktisk sparring. Den åbne undersøgende tilgang fra begge underviseres side er vigtig, hvis man vil arbejde udviklingsorienteret. Man må så at sige stille sig til rådighed for samarbejdet og ikke betragte en undervisningssituation, der er fejlet eller hvor man selv har fejlet - som et nederlag, men som en mulighed for at blive klogere. Det anbefales at tage udgangspunkt i følgende evalueringsspørgsmål. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 3 af 5
4 ALLE LÆRER NOGET NYT ELEVER, FOLKESKOLELÆRERE OG MUSIKSKOLELÆRERE Neden for er der samlet en række udsagn fra elever, folkeskolelærere og musikskolelærere om det udbytte, de har fået gennem den tværprofessionelle undervisning i 1+1=3. Eleverne har givet udtryk for at de har lært en masse at de er motiverede at de er meget interesseret i musikskolelærerens instrument og hans/hendes sang og spil Lærerne har fortalt at eleverne i mange tilfælde selv er vendt tilbage til de aktiviteter, de har lavet med musikskolelæreren, og at de generelt har arbejdet fokuseret og koncentreret i undervisningen at de vurderer, at elevernes læringsudbytte har været højt at eleverne har lært meget ud over det rent faglige, bl.a. om samarbejde, og at sammenholdet i klassen er blevet styrket at eleverne har udviklet sig rent følelsesmæssigt, idet de er kommet tæt på musikken at undervisningen har nået et højere niveau end normalt, og at eleverne har fået mulighed for at præstere mere, end de har mulighed for til dagligt. Folkeskolelærerne har givet udtryk for, at de har fået mulighed for at lære noget om, hvordan en kunstnerisk ressource kan bruges i undervisningen og dermed noget om, hvordan folkeskolens musikundervisning kan udvikles fået mulighed for at lære noget nyt rent fagligt fået inspiration til at arbejde på nye måder med et fagligt område Musikskolelærerne har givet udtryk for, at de har fået mulighed for at lære noget om klasserumsledelse lært noget om strukturering af undervisning lært noget om afvekslende undervisningsformer fået et kendskab til Fælles Mål, som flere synes er inspirerende. Som det fremgår af ovenstående, så er der med musikskolelæreren som en ny ressource i undervisningen mulighed for at udvikle musikundervisningen til gavn for eleverne. Men der åbnes også mulighed for, at udvikle både folkeskolelærerens og musikskolelærerens kompetencer. DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE For at et tværprofessionelt samarbejde skal lykkes, er det vigtigt, at kende til hinandens fagligheder. Det er vigtigt for både at få nogle forestillinger om potentialerne i samarbejdet, men også for at forstå baggrunden for de barrierer, der evt. kan opstå. Nogle generelle forskelle på en folkeskolelærer og en musikskolelærer er, at de har Forskellig uddannelsesmæssig baggrund Forskellige faglige kompetencer Forskellige typer undervisningserfaring Forskellige erfaringer med teamsamarbejde Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 4 af 5
5 Disse forskelle har ofte stor betydning for både undervisernes syn på eleverne og på, hvordan der skal undervises i musik. Gennem fælles planlægning, gennemførelse og refleksion over undervisningen har underviserne mulighed for at få et indgående kendskab til hinandens fagligheder og kompetencer. Definition af det tværprofessionelle samarbejde I et tværprofessionelt samarbejde er der fokus både på fagligheden og på de normer, vaner, værdier og holdninger, og det ansvar, de involverede professionelle har. I og med at man tager ansvar for gennemførelsen af en opgave sammen med en anden profession, udvikles ideelt set en ny professionsidentitet hos deltagerne. Det sker ved, at professionerne påtager sig og identificerer sig med den fælles opgave, som altså udvider den hidtidige opgave for de involverede professioner. (Andy Højholt, (2013): Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, Hans Reitzels Forlag). Ifølge Andy Højholt fordrer det tværprofessionelle samarbejde en indsigt i og forståelse af hinandens fagligheder og den kultur, ens profession er rundet af. Det fordrer endvidere, at man tager et fælles ansvar for undervisningen, identificerer sig med den fælles opgave og er åben overfor at gøre noget nyt, at påtage sig en ny rolle, at eksperimentere og stille sine kompetencer til rådighed i samarbejdet. Derved har man mulighed for at udvikle sin profession. Ovenstående syn på det tværprofessionelle samarbejde er det, der er implementeret i læremidlet Fem spor i ny dansk musik. Det betyder, at der også er udfordringer for både folkeskolelæreren og musikskolelæreren i læremidlet i forhold til at udvide/overskride sin kendte faglighed. Samarbejde ml. folke- og musikskolelærer > side 5 af 5
Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark
Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan? Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner:
Læs mereElse Marie Okkels Lektor UC SYD
87 8. Ideer og inspiration - eksempler på undervis ningsindhold og rollefordeling i 1+1=3 Nedenstående eksempler på undervisningsindhold er udvalg fra de 8 forskellige samarbejder, der har været mellem
Læs mereElse Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk
86 Andel del Den empiriske del 4. Oplevelser og refleksioner i forbindelse med samarbejdet og eleverne Indledning Nedenstående fremstilling bygger på de planlægnings- og refleksionspapirer, som deltagerne
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne møder indledningsvis komponisten Simon Steen-Andersen i sit værksted. Derefter oplever de værket Run Time Error på et filmklip (varighed 09.48) Efterfølgende
Læs mereFørste del. Anden del. Forord... 3 Overblik over rapportens indhold... 4. Baggrund, metode og refleksionsramme. Den empiriske del
Forord... 3 Overblik over rapportens indhold... 4 Første del Baggrund, metode og refleksionsramme 1. Baggrund for udviklingsarbejdet 1+1=3... 5 1.1 Målet med udviklingsarbejdet... 5 1.2 Udviklingsarbejdets
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereSystembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)
1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereEvaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014
Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereJamen, hvorfor nu det?
Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for
Læs mereOdsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:
- Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af musikken ved at tegne associativt, mens de lytter til Nu letter en kontrabas. De bliver på denne måde fortrolige med
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereMød komponisten Birgitte Alsted, der har lavet musikken. Hun præsenterer sig selv og sit værksted
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af et stykke musik, nemlig satsen Havmanden kalder som er 1. sats i værket Agnetes latter. De skal gøre det uden at kende
Læs mereFilm - 7 gode argumenter for at arbejde med film
Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereOmrådet retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. I perioden 1.4-30.6 har vi Glidende overgang, hvor det også
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve
Læs mereCase: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion
NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereGLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE
GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE MUSIKGLÆDE Vi kender vel alle det lille barn, der rokker i takt til musik ganske enkelt fordi, det
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereTværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog
Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog Indholdsfortegnelse Indhold... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 3 Bestemmelser omkring samarbejdet mellem lærer og pædagog... 3 Voldum
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereFor at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.
Kreativitet Dette materiale introducerer til musikforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den bagvedliggende
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget musik
Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereLad eleverne parvis tale sammen om, hvad de lægger mærke til ved Ane Østergaard og hendes værksted
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af værket Tilgroet ved at lytte til et uddrag af musikken. De skal finde frem til et handlingsforløb, som de synes passer
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs mereCO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016
CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne møder indledningsvis komponisten, sangeren og kunstneren Tine Louise Kortermand i sit værksted. Derefter oplever de Knallertsange på en film (varighed 5.31).
Læs mereSamarbejdsdag i Kulturskolen
Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereVADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM
VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereIdékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog
Læs mereOpfølgning på evaluering
Opfølgning på evaluering Semester: 4 BSE16 Dato for evaluering: 11-06-2018 Semesteransvarlig: Martin Tengberg Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10 ud af 18 har svaret, hvilket
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereSamarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Slagelse Musikskole og folkeskolerne har igennem mange år haft et godt samarbejde, som nu udvides gennem folkeskolereformen. Dette katalog kan bruges
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereDANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merePRODUCER FILM MED IMPROVISATION
1 PRODUCER FILM MED IMPROVISATION I dette forløb skal eleverne skabe en filmfortælling frem ved at improvisere. Improvisation kræver mod til at turde stå frem men det kræver i lige så høj grad evnen til
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs merePædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne Forsker-praktikernetværket, 25. november 2014 Pernille Hjermov og Bo Söderberg Slagplan Kort om EVA s undersøgelse af pædagogisk ledelse
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereFORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE UNIVERSITET DAG 1
FORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE DAG 1 SKRIVEØVELSE Aktivitet 5 minutter Hvad kendetegner god undervisning? Hvad er digital dannelse? Gem dit svarark du skal bruge det senere! DAGENS PROGRAM 9.30 11.00 Velkomst
Læs mereMusikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!
1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereElse Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk
10. Konklusion rfaringerne fra 1+1=3 har med al tydelighed vist, at der er et stort læringspotentiale i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole for både elever, folkeskolelærere og musikskolelærere.
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 631019 Skolens navn: Sct. Norberts Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereHold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?
Hold: bose15 J.nr.: 4071 Modul: 7 Dato: 07. februar 2017 Status: 14 ud af 17 har besvaret evalueringen 82% Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til
Læs mereMeritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?
Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereGode studievaner på hf
Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side
Læs mereKreativitet Dette materiale introducerer til Billedkunstforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Børnekulturpakkerne i Lejre Kommune. Den bagvedliggende vision
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Hvidovre Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Hvidovre Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280643 Skolens navn: Hvidovre Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereFor at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.
Skoleåret 19/ 20 Kreativitet Dette materiale introducerer til musikforløbet Trut og Trommer, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mere