Velkommen til 3. temadag
|
|
- Troels Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november
2 Ledelsesforløb for skoleledelser og forvaltning i Greve Internat 1. og 2. temadag 30. og 31. oktober temadag kl november 2014 Opfølgning på opgave + observation 4. temadag kl december 2014 Fælles formulering af tegn på Robinson til forvaltnings -besøg 5. temadag kl januar 2015 Opfølgning på observation 6. temadag kl marts 2015 Om styring og præsentation af CALL m. Helle Bjerg 7. temadag kl marts 2015 Open-tolearning conversation Internat 8. og 9. temadag 23. og 24. april 2015 Tilbagemelding på CALL m. Helle Bjerg Her er vi Mikael Axelsen 2
3 ? Tanker fra sidst? Mikael Axelsen 3
4 Mål for dagen at give jer anledning til at udveksle erfaringer ift. hjemmeopgaven - og reflektere over det at indsamle og anvende valid viden i egen organisation at klæde jer på til at kunne gennemføre en første observation af og samtale om undervisning Mikael Axelsen 4
5 Dagens (videre) program Arbejde m. hjemmeopgaven Pause Fælles opsamling på opgave Oplæg: Om at understøtte kvalitet i undervisning Sumning og evt. spørgsmål Frokost Oplæg: Om undervisning, som et fælles tredje Sumning i teamene og strække ben Oplæg: Om samtalen før og efter Pause Oplæg om observation Aftaler i teamene Opsamling og afslutning Mikael Axelsen 5
6 Opgaven til i dag I skal indsamle og anvende viden til at kunne sige noget validt om et af følgende to forhold: 1. Lærere/pædagoger arbejder aktivt med klasseledelse 2. Der er et velfungerende samarbejde omkring den enkelte elevs læring Mikael Axelsen 6 6
7 Dan grupper på (ca.) 4 personer på tværs af skolerne - ud fra det tema, I har arbejdet med! Runde - ca. 5 min. pr. deltager (i alt ca. 20 min.): Hvordan har vi i vores ledelse valgt at beskrive skolens indsats ift. dette tema? Hvilken viden har vi indsamlet og anvendt til dette og hvad er vores forklaring på det? Hvilke metoder har vi brugt til indsamlingen og hvorfor? Hvad er vi blevet klogere/opmærksomme på i denne proces fx ift. validitet og andet? Fælles drøftelse ca. 25 min: Hvad er vores 3-4 vigtigste pointer ift. at indsamle og anvende valid viden? Skriv jeres pointer på planche Mikael Axelsen
8 Pause til kl. Mikael Axelsen 8
9 Lederes observation af undervisning hvorfor og hvordan?
10 Ledelse gennem observation af undervisning Hvordan kan skoleledelser arbejde med observation og feedback på undervisning i praksis? Et bud på, hvordan der kan arbejdes med Robinson s tredje dimension: Understøtte kvalitet i undervisningen Her forslår hun bl.a., at ledelsen observerer undervisningen og giver feedback, som medarbejderne oplever som brugbar Mikael Axelsen 10
11 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Opbygning af tillid i relationer Understøtte kvalitet i undervisningen Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson
12 Understøtte kvalitet i undervisning Undervisningsledelse / instructional leadership Handler om at udvikle undervisning og læring gennem ledelsens involvering i koordinering og evaluering af undervisning (sprogrammet) Skolelederen både er undervisningsleder og leder af undervisningsledere Et distribueret ledelsesbegreb: Alle lærere, der har et ansvar, der går ud over deres eget klasserum, er undervisningsledere fx vejledere, koordinatorer, fagudvalgsformænd m.m. (Robinson 2011: 50-51) Mikael Axelsen 12
13 Understøtte kvalitet i undervisning 1. Udvikling af en fælles didaktisk ramme for undervisning En didaktisk ramme for fagene indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. Fra metodefrihed til metode-ansvar Skolens kultur og organisation understøtter og fordrer brugen af denne ramme af lærerne Skolen allokerer ressourcer som understøtter en vedholdende brug af den didaktiske ramme og undgår konfliktende initiativer. Mikael Axelsen 13
14 Understøtte kvalitet i undervisning 2. Feedback til lærere om undervisning - Faste rutiner omkring feedback på undervisning - Begrundet i en eksplicit teori om god undervisning & om læring Mikael Axelsen 14
15 Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om God undervisning: med en foretrukken undervisningsstil med gode testresultater Mikael Axelsen 15
16 Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om GOD undervisning ser på LÆRINGSMULIGHEDER og dermed på 1. Vigtigheden af de læringsmål, undervisningen retter sig mod 2. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og materialer og læringsmål 3. Elevernes adfærdsmæssige og mentale/kognitive engagement i læringsaktiviteterne 4. I hvor høj elevernes lykkes med at nå læringsmålene Mikael Axelsen 16
17 Understøtte kvalitet i undervisning At anvende viden & teorier om god undervisning og effektiv læring 3. At bruge data til at analysere og diskutere sammenhængen mellem undervisning og læringsudbytte Mikael Axelsen At udvikle og udfordre antagelser om sammenhænge mellem undervisning & læring - i relationer At analysere komplekse problemstillinger i forhold elevernes læringsudbytte 17
18 Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability Mikael Axelsen 18
19 Hvad tænker I om Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning? Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Analyse af data om elevers læring Mikael Axelsen 19
20 FROKOST TIL KL. Mikael Axelsen 20
21 Om undervisning, som et fælles tredje for lærer og leder Mikael Axelsen 21
22 Et par observationer fra mit arbejde i skolen Mange lærere (og pædagoger) har et upræcist sprog om deres metier Jeg kritiserer ikke dig du kritiserer ikke mig For mange lærere bli r undervisning = mine gode intentioner Mikael Axelsen 22
23 Fælles didaktisk ramme God undervisning Leder Lærer Mikael Axelsen 23
24 God undervisning? - den endelige opskrift findes ikke! Klassen: Et socialt fællesskab med forskellige typer regler Lærerens intention om at eleven får en intention om at lære noget (bestemt) FAGLIGT INDHOLD Undervisning LÆRER Kompetencer Erfaringer Værdier Asymmetrisk relation ELEV Kompetencer Erfaringer Værdier Mikael Axelsen ELEV 24
25 Men der findes meget viden om, hvad der medvirker til at skabe god undervisning, og hvilke kompetencer læreren derfor har brug for! Og den viden kan i høj grad bruges som overskrifter og til at skabe sprog i diskussion og udvikling af egen og hinandens undervisning Mikael Axelsen 25 Mikael Axelsen
26 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING fra sidst 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Mikael Axelsen 26
27 Men selve undervisningen (det læreren gør sammen med eleverne) er ikke identisk med lærerens gode intentioner og det, læreren har forberedt! Mikael Axelsen 27
28 PRAKSISTEORI Enhver lærer har en praksisteori om undervisning, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis En praksisteori er en persons private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab erfaring værdier der til enhver tid har betydning for personens undervisningspraksis Fra Handal og Lauvås: På egne vilkår KLIM 2002 Mikael Axelsen 28
29 Så fokus bør være på mødet mellem - det Normative (det, vi gerne vil ha ) - og det Deskriptive (det, der faktisk sker) Viden om GOD UNDERVISNING Lærerens Praksisteori Kundskab Erfaringer Værdier Det skal lederen kunne observere OG tale om så det hjælper læreren!! Mikael Axelsen 29
30 God undervisning Leder Lærer En asymmetrisk relation: Der er meget på spil: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar Mikael Axelsen 30
31 Sumning til kl. Hvad vil I være særligt opmærksomme på i forhold til: at etablere en Fælles didaktisk ramme Mikael Axelsen 31
32 Om observation og feedback
33 Model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? Mikael Axelsen 33
34 Om SAMTALEN før og efter
35 ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Lederen er altid leder og dermed on up 2) Det er lærerens praksis, der kigges på - ikke lederens! FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere komplekse situationer Forskellige interesser? Leder og lærer har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og lærerens interesser klart - og tal åbent om dem Lederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er ledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid Mikael Axelsen 35
36 GOD UNDERVISNING Observation ETIK OG SPILLEREGLER LEDER LÆRER Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som leder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre Mikael Axelsen 36
37 CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Lederen er one up, mens læreren one down Der er en indbygget fristelse, for at lederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser KVALITET i den pædagogiske praksis Mikael Axelsen 37
38 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Mikael Axelsen 38
39 SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og lederen spørger Dvs. lederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og lederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Lederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Lederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? Mikael Axelsen 39
40 Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? Mikael Axelsen 40
41 Om at observere Mikael Axelsen 41
42 Observation Mikael Axelsen 42
43 Mikael Axelsen 43
44 Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd. 44 Mikael Axelsen 44
45 Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 45 Mikael Axelsen 45
46 Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Mikael Axelsen 46
47 Gode generelle spørgsmål til observation Hvornår ser børnene ud til at være optaget af noget? Hvad er de optaget af? Hvordan kan du se det? Hvordan ser børnene ud til at koble sig på undervisningen og hvordan kan du se det? Mikael Axelsen 47
48 HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger Mikael Axelsen 48
49 Temadagen d. 20. januar er baseret på, at I kommer med konkrete og friske erfaringer med at observere praksis på jeres skole! Derfor følgende spørgsmål: Hvordan har I forberedt/vil I forberede hele skolen på, at nu kommer I ud og observerer? Hvilke lærere/pædagoger vil hver af jer observere i perioden inden d. 20 januar? Hvordan skal disse informeres? Vi mødes her igen kl Mikael Axelsen 49
Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO
Om observation og feedback Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereVelkommen til 3. lederdag
Velkommen til 3. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 8. januar 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereRevideret oplæg til 3. temadag
Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereVelkommen til 4. temadag
Velkommen til 4. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 16. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mere4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015
4. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 6. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder Oversigt
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereBlågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Læs mereLærings-vejledere Herlev Skolevæsen
Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen Mere om vejledningskompetence 18. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere 23/9 7/10 9-15 9-15 Fælles start 8/1
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereVelkommen til 6. temadag
Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og
Læs merePraksisteorier på spil!
Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereAt arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO
At arbejde strategisk med skolens ressourcer Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug X 0,31
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereVelkommen til 5. temadag
Velkommen til 5. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 20. januar 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15
At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereMere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse
Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse Skolelederne i Hørsholm 14. maj 2014 Ledelsesdimensioner Integrere pædagogisk viden i praksis k Ledelseskapaciteter Kompleks problemløsning At sætte mål
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund
Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 4. temadag 9. februar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference
Velkommen til midtvejskonference Om styring af den pædagogiske ledelse mandag d. 23. februar 2014 Datoplan for ØST med temaer Forløb 1 Hillerød/Fredensborg Fælles opstart Startkonference Kommune 1 + 2
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereWorkshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014
Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen Konference d. 24. januar 2014 Projektets opbygning Første fokusområde: Pædagogers arbejde med læring 4 gange med alle SFO- og
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereEt inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen
TÆTTERE PÅ Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning 1 Skolelederforeningen INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 Hvad er god skoleledelse?... 4 Hvad
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereVelkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune
Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereValg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer
Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer Sådan lød mit oplæg for i dag og pointen er, at effekten af de metoder vi bringer i spil, har en vidt forskellig effekt
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 5. temadag 29. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune Ledelsesforløb
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereVelkommen til 2. temadag
Velkommen til 2. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder torsdag d. 7. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 1. temadag 24. september 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune Mikael
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mere