Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Transkript

1 Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

2 Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november På forskellige halvdagsmøder har 120 medarbejdere, 70 elever samt erhvervs-, fritids- og foreningslivet, givet deres bud på, hvilke fokuspunkter der bliver særligt vigtige, og hvad de ønsker at se i arbejdet med den nye Folkeskolereform. Materialet er blevet bearbejdet og sammenskrevet af forvaltningen i en proces, hvor materialet løbende er sparret af med ca. 20 medarbejdere, der har deltaget på dagene og har været med til at sikre, at materialet vedvarende er koblet til udgangspunktet produkterne fra arbejdsdagene. Det er der kommet Teamets læringscentrifuge ud af. Teamets læringscentrifuge er et redskab til teamet, der er udviklet på baggrund af de sammenfald af fokusområder der har været i forbindelse de nævnte halvdagsmøder. Udgangspunktet for alle emner er at holde elevens læring og trivsel for øje. Centrifugen skal bruges som et understøttende styringsredskab i alle teams i Vordingborg Kommune. Den giver teamets superbruger - teamkoordinatoren en oplagt mulighed for at styre processen igennem så effektivt som muligt til elevernes bedste. Teamets læringscentrifuge sikrer, at man kommer omkring alle væsentlige emner af betydning for elevernes læring og den skal sikre at man i teamet får indtænkt og overvejet alle aspekter af reformen og det vi ved der virker. Centrifugen indeholder 7 områder, som repræsenterer de pædagogiske og didaktiske områder, der skal sættes særligt fokus på i arbejde med at fremme alle børns læring og trivsel. Det er hele teamets ansvar at der arbejdes efter denne model således at man sikrer, at teamsamarbejdet kvalificeres yderligere. Arbejdet med centrifugen har til hensigt at videreudvikle den daglige undervisning og læring således, at elevernes læring styrkes. Folkeskolereformen ses i princippet i alle centrifugens cirkler. Alligevel har reformens specifikke tiltag sin egen cirkel. Dette for at sikre, at man særskilt får overvejet og taget de nye tiltag til sig således at de på sigt bliver en integreret og naturlig del af de overvejelser, man som team gør sig didaktisk, pædagogisk og læringsmæssigt i forbindelse med tilrettelæggelse af teamets arbejde med elevernes læring. At teamet har fælles årsplaner er en forudsætning for arbejdet i forbindelse med den nye reform, og således også med Teamets læringscentrifuge. Cirklerne i centrifugen er indbyrdes afhængige af hinanden og skal alle særskilt overvejes i forbindelse med den didaktiske og pædagogiske planlægning af undervisningen. De er alle lige væsentlige og efter at have taget stilling til læringsmålene, kan man fortsætte hvor i cirklen, det giver mest mening for det enkelte team.

3 Teamets læringscentrifuge Vordingborg Kommunes handleanvisninger Folkeskolereformen 2014 Sæt fokus på de 7 områder i læringscentrifugen, og brug centrifugen som omdrejningspunkt for temaets arbejde. 1. Læringsmål og undervisningsmål: Hvilke læringsmål og undervisningsmål sættes for perioden/forløbet for fasen, årgangen, klassen, holdet og den enkelte elev og hvordan udformes disse? Desuden indtænkes, hvad formålet med forløbet/ perioden er, og hvilke temaer i undervisningen der fokuseres på? (Tværfaglighed. Fagblokke, fordybelse, træning, andet) På den enkelte skole sætter ledelsen sammen med teamkoordinatorerne rammerne for målformuleringen. Teamet skal fokusere på det fordi: Vi ved, at når der opstilles tydelige mål, som er kendt af hele teamet, forældre og ikke mindst elever, og når eleverne ved hvad der forventes af dem, så stiger udbyttet af

4 undervisningen betydeligt. Vi ved også, at når undervisningen ikke tager udgangspunkt i en fiktiv gennemsnitselev, men i den enkelte elevs læreproces, så stiger elevens udbytte væsentligt (Meyer). 2. Personalets kompetencer og styrker: Hvilke kompetencer, styrker og fag er der brug for? Hvilke fagligheder skal byde ind i perioden/forløbet og med hvad? Hvordan prioriterer vi medarbejdernes kompetencer og fagenes fordeling i forhold til årsnormen? Teamet skal fokusere på det fordi: Vi ved, at elevernes læring øges når medarbejdernes fag-faglige, didaktiske og særligt relationelle kompetencer er stærke (Hattie). Desuden ved vi, at vi rent lovgivningsmæssigt i højere grad, skal fokusere på de fag-faglige kompetencer og på linjefagsuddannede medarbejdere i alle fag. 3. Den åbne skole: Organisering af medarbejdere og lokalmiljøet omkring skolen. Hvem, hvad, hvor, hvornår. Hvilke medarbejdere deltager og, hvordan inddrages det omkringliggende forenings-, kultur- og erhvervsliv? Teamet skal fokusere på det fordi: vi ved, at elevernes læring stiger når de kan relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Desuden er det givet i folkeskolereformen, at skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner (Undervsiningsministeriet Folkeskolereform 2014). Desuden ved vi, at vi har et kultur-, fritids- og erhvervsliv i Vordingborg Kommune der gerne vil være med. 4. Evaluering, feedback og justering: Hvordan arbejder vi med evaluering, feedbackprocesser og justeringer i perioden /forløbet i forhold til elevernes læringsmål og i forhold til den didaktiske håndtering af perioden? Hvor ofte skal vi justere forløbet? Hvilke erfaringer tager vi med os i forhold til justering af kommende perioder? Hvilke erfaringer tager eleverne med sig? Hvordan forholder vi os til de tests (lokale og nationale) der følger for eleverne? Teamet skal fokusere på det fordi: vi ved, at når eleverne får løbende feedback og evaluering af deres arbejde, så stiger deres forståelse af hvad de lærer og dermed af undervisningens hensigt (Meyer). 5. Organisering af inkluderende læreprocesser:

5 Hvordan organiserer vi strukturen på dagene og undervisningsmodulerne? Forløber alle dage og moduler efter en fast skabelon der er enighed om i teamet, eller er der pædagogisk og didaktisk gode grunde til at modulernes struktur varierer? Hvilke muligheder giver det i forhold til skemaets sammensætning for eleverne, og for medarbejdernes muligheder for at mødes om planlægning og justering af forløb/periode. Hvordan bør eleverne organiseres med udgangspunkt i deres læringsbehov (Fase, klasse, årgang, store hold små hold, drenge piger, niveau, andet)? Hvordan inddrages IT og digitale læremidler som understøttende værktøjer til elevernes læreprocesser? Hvordan inddrages elev-til-elev formidling? Teamet skal fokusere på det fordi: vi ved, at når der er en gennemarbejdet, tydelig og forudsigelig struktur på læringen for eleverne, så stiger deres udbytte. Der er ikke nødvendigvis tale om en fast og uforanderlig struktur, men om tydelighed og forudsigelighed i undervisningen. Desuden ved vi, at metodemangfoldighed styrker den gode undervisning. Det vil blandt andet sige: mange forskellige handlemønstre, variation i forløbene og god balance mellem ny læring på mange måder og grundtræning (Meyer). 6. Reformtiltag: Reformtiltag dækker over de nye vinkler vi skal tænke ind i elevernes læring og undervisning i arbejdet med den nye reform. Især er det væsentligt særskilt at forholde sig til den understøttende undervisning og herunder, Idræt, motion og bevægelse samt Faglig fordybelse og lektiehjælp. Desuden dækker reformtiltagene også over den enkelte skoles lokale tiltag såsom samarbejder, partnerskaber, udviklingsprojekter, eller andre lokale tiltag. Hvad skal den understøttende undervisning især understøtte? de faglige eller de sociale mål? Hvem skal udføre den? Hvordan forstår vi idræt, motion og bevægelse, og hvordan kan det kobles til elevernes læring? Hvordan skal den faglige fordybelse og lektiehjælpen bruges i perioden? Skal den eksempelvis have karakter af: Faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb? Hvilke lokale tiltag skal inddrages i forløbet? Teamet skal fokusere på det fordi: det, at motivere alle elever er en mangesidig opgave der blandt andet skal løses ved at organisere en mere varieret skoledag for eleverne (Undervisningsministeriet Folkeskolereform 2014). Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal hæve det faglige niveau. Desuden skal den understøttende undervisning anvendes som lektiehjælp, i den form som det bedst passer sig for den enkelte elevs læring. Den enkelte elev skal have

6 mulighed for at øve sig på forskellige måder og elevens bevidsthed om egne styrker giver bedre læringsresultater (Meyer). Idræt, motion og bevægelse skal gennemsnitligt finde sted 45 minutter dagligt på alle klassetrin, fordi vi ved, at en mere kropslig tilgang til undervisningen kan styrke elevernes læring. Desuden understøttes det sundhedsmæssige aspekt i reformen herved. 7. Elevinddragelse, forældresamarbejde, og kommunikation: Hvordan inddrages forældre og elever i udviklingen og evalueringen af undervisningen og hvordan informeres der om undervisningens mål og indhold for perioden? Teamet skal fokusere på det fordi: vi ved, at elevernes deltagelse i planlægningen gennem samtale og feedback, højner det meningsgivende i undervisningen for eleverne. Vi ved også, at kvaliteten af forældresamarbejdet og kommunikationen i samarbejdet i nogen grad, er med til at definere graden af opbakning fra forældrene til skolen og elevernes læring. Referencer og links: Folkeskolereformen 2014: John Hattie: Synlig læring, Forlaget Dafolo Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning 2005:

7 Lise Tingleff Nielsen: Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet En kulturhistorisk analyse af lærernes læring i team Forlaget UCC 2013 Rapport: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen aspx?Action=1&NewsId=3243&PID=9267