Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
|
|
- Emilie Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
2 Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet
3 Fysiologi Cellen
4 Cellen Vævstyper Muskelvæv skaber bevægelse eller spænding i musklerne Nervevæv danner og leder elektriske signaler gennem kroppen Epithelvæv afgrænser de enkelte organer m.m Bindevæv binder kroppens dele sammen
5 Cellen (2) Alt væv er opbygget af levende celler Celler er forskellige i opbygning, størrelse og funktion men nogle ting er gældende for alle celler Omsluttende cellemembran som styrer hvilke stoffer der må passere ind og ud af cellen Cellekerne som indeholder vores genetiske materiale En række forskellige organeller, der har forskellige funktioner i arbejdet for at holde cellen levende Cellevæske som cellekerne og organeller ligger i
6 Cellen (3) Cellens funktion: Danne energi gennem optagelse, nedbrydning og forbrænding af næringsstoffer Formering gennem celledeling, for at opretholde produktionen af det væv cellen er designet til At bibeholde en bestemt sammensætning af stoffer inde i cellen (homeostase)
7 Cellen (4) Kroppens celler behøver energi for at opretholde deres funktion Energi fås gennem spaltning af ATP (Adenosin-Tri-Phosfat) eller CrP (Creatin- Phosfat) ATP -> ADP + P + Energi CrP -> Cr + P + Energi CrP og ATP er opbrugt efter kort tid, hvorfor kroppen må genopbygge disse
8 Cellen (5) Gendannelse af ATP og CrP kan ske gennem 2 processor: Aerobt -> Det vil sige med ilt (O 2 ) Forbrænding Anaerobt -> Det vil sige uden ilt Spaltning/nedbrydning
9 Cellen (6) Aerob proces Næringsstof + Ilt -> Energi + Kuldioxid (CO 2 ) + Vand (H 2 O) Energi + P + ADP -> ATP Næringsstof er kulhydrat, fedt eller protein Forbrændingen foregår i nogle af cellens organeller mitokondrierne Fysisk træning kan øge antallet af mitokondrier og dermed cellens evne til at danne ATP
10 Cellen (7) Aerob proces kan gendanne store mængder ATP ud fra kroppens depoter (400 gr. kulhydrat, 7 kg fedt) Afhængig af tilstrækkelig ilt tilførsel Aerob forbrænding er den primære energikilde ved arbejde svarende til svag til moderat intensitet Affaldsstofferne (CO 2 og H 2 O) udskilles gennem lungerne og nyrerne
11 Cellen (8) Hvis arbejdsintensiteten stiger kan den aerobe proces ikke producere energi tilstrækkeligt hurtigt Kroppen begynder sideløbende at foretage anaerobe procesor Spaltning af CrP Spaltning af kulhydrat (Glykolyse)
12 Cellen (9) CrP findes i cellen og denne bidrager i første omgang til energien ved den anerobe proces CrP -> Cr + P + Energi Energi + P + ADP -> ATP CrP + ADP -> ATP + Cr Mængden af CrP er lille, hvormed denne proces kun kan forløbe i et par sekunder
13 Cellen (10) Anaerob spaltning af kulhydrat: Kulhydrat -> Energi + mælkesyre + vand (H 2 O) ADP + P + energi -> ATP Kulhydrat + ADP + P -> ATP + mælkesyre + vand Anaerob processer indtræder hurtigere end den aerobe Den anaerobe processen kan kun foregå gennem spaltning af kulhydrat, hvormed processen ikke kan opretholdes i samme tidsrum som den aerobe proces
14 Cellen (11) Mælkesyre ophobes i kroppen og kan bruges som et udtryk for størrelsen af den anaerobe proces Mælkesyren er ikke årsag til nedsat arbejdskraft i musklerne under hårdt arbejde Kalium er årsagen til dette mælkesyre menes tværtimod at vedligeholde et højt arbejdsniveau
15 Mælkesyre kontra [K + ] Soleus, n = Hz pulse trains of 2 sec. duration 120 Force (% of force at 4 mm K + ) Control 20 mm lactic acid [K + ] o (mm)
16 Fysiologi Nervesystemet
17 Nervesystemet Kroppens hurtige kommunikations system (hormonsystemet er det langsomme) Kan modtage signaler fra sanselegemer og sende signaler ud i kroppen der medføre handlinger Opdelt i 2: Centrale nervesystem (CNS) Perifere nervesystem (PNS)
18 Nervesystemet (2) Centrale nervesystem (CNS) Hjernen og rygmarven Kroppens computer nogle programmer er installeret fra start, andre bliver tilføjet hen af vejen Kan ændres og tilpasses (plastisk) Perifere nervesystem (PNS) Udspringer fra rygmarven og løber perifert ud i kroppen eller fra periferien og ind til rygmarven I hver nerve løber et stort antal nerveceller
19 Nervesystemet (3) Det autonome nervesystem Ikke vilje styret (åndedræt, fordøjelse, hjertet m.m.) Kan deles i Sympaticus stress processor Parasympaticus hvile processor Det somatiske nervesystem Viljestyret (muskler, sanselegemer)
20 Fysiologi Kredsløbet
21 Kredsløbet Kroppens transportsystem Forsyner kroppens celler med ilt og næringsstoffer Transportere hormoner, hvide blodlegermer (kroppens immunsystem) og diverse byggestene rundt i kroppen Fjerner affaldsstoffer og CO 2 fra celler m.m. Udgøres af hjerte, blodkar og luftvejene
22 Kredsløbet (2) Luftvejene Næse/mund Svælget Luftrøret (Trachea) Bronchier Bronchioler Alveoler Luftvejenes funktion er at transportere ilt til blodet og CO2 væk
23 Kredsløbet (3) Diffusion af CO 2 fra kapillærer til alveolerne Diffusion af O 2 fra alveolerne til kapillærer Væggen i alveolerne består kun af 1 celle Ca. 300 millioner alveoler med et areal på m 2
24 Kredsløbet (4) Lungerne omkranses af en dobbelt hinde (pleura) Den ydre del af pleura hæfter på ribben og m. diaphragma (den store åndedrætsmuskel) Tynd væskefilm mellem pleura hinderne suger hinderne sammen som vand mellem 2 glasplader
25 Kredsløbet (5) Indåndingsfasen (inspiration) er aktiv Primære muskel er m. diaphragma Under hårdt arbejde indtræder hjælpemuskler (halsmuskler, ribbensmuskler, brystmuskler) Udåndingsfasen (eksspiration) er passiv Skyldes elastisk lungevæv og ribben Under en forceret udånding benyttes bl.a. abdominal- og rygmuskulaturen
26 Kredsløbet (6) Lungeventilation Antal liter luft i lungerne pr. minut (L/ min) I hvile ca. 5-6 L/min Maksimalt arbejde ca L/min Udregnes som følgende: Lungeventilationen = Åndedrætsdybden*Åndedrætsfrekvensen
27 Kredsløbet (7) Åndedrætsdybden Mængde luft der indåndes ved et enkelt åndedrag (½ -1 L) Åndedrætsfrekvensen Hyppigheden af indåndinger (hvile: pr. min kan øges gange) Åndedrætsdybden øges før åndedrætsfrekvensen ved stigende arbejde
28 Kredsløbet (8) Hjertet Aorta Arterier Arterioler Kapillærer (O 2 - CO 2 ) Venoler Vener Hjertet Lungearterien Lungevenerne Hjertet
29 Kredsløbet (9) Hjertet er en muskel kan trænes og gøres større samt stærkere Kroppens pumpe Ikke viljestyret styret af egen rytme, samt styret af det autonome nervesystem
30 Kredsløbet (10) Opdelt i 4 kamre Højre forkammer (HF) modtager iltfattigt blod fra venerne Højre hjertekammer (HH) modtager blodet fra HF og sender det videre til lungerne via lungearterierne (det lille kredsløb) Venstre forkammer (VF) modtager iltet blod fra det lille kredsløb via lungevenerne Venstre hjertekammer (VH) modtager det iltede blod fra VF og sender det med stor kraft ud i kroppen (det store kredsløb) via aorta (hovedpulsåren)
31 Kredsløbet (11) Blodtrykket Modstand i karrene grundet hastighed, tykkelse, glathed samt elasticitet Blodkarrene omgives af glat muskulatur Ikke viljestyret autonome nervesystem Hjertet skal overvinde den samlede modstand øget modstand medføre øget arbejde og øget blodtryk
32 Kredsløbet (12) Systoliske blodtryk Det tryk der oparbejdes når hjertet trækker sig sammen for at overvinde modstanden i blodårerne Diastoliske blodtryk Det tryk der er i Aorta efter hjertet har kontraheret sig og slapper af for at blive fyldt med blod igen Blodtryk måles i mmhg (millimeter kviksølv) og bør ligge på 120/80
33 Kredsløbet (13) Hypertension For højt blodtryk Varsom med at presse pulsen for højt op Hypotension For lavt blodtryk Svært ved at omstille sig fra liggende til stående
34 Kredsløbet (14) Blodtrykket stiger under fysisk aktivitet, idet hjertet skal pumpe mere blod ud pr. slag Ældre har oftere et højere blodtryk på grund af uelastiske kar samt forkalkninger Overvægtige og utrænede har ofte et for højt blodtryk
35 Kredsløbet (15) Venepumpen Muskelarbejde klemmer om venerne, hvormed blodet løber videre Retningen blodet løber i venerne styres af veneklapperne Venepumpen er vigtig, idet tyngdekraften modarbejder blodets tilbagestrømning til hjertet Ødelagte veneklapper vil ofte medføre ødem i benene venepumpe øvelser kan afhjælpe
36 Kredsløbet (16) Blodets sammensætning Plasma hvori næringsstoffer er opløst i, samt blodlegemer Blodlegemer opdeles i røde og hvide De røde (hæmatokrit) (99%), transportere O2 og CO2 rundt i kroppen mængden af ilt i blodet afhænger af mængden af røde blodlegemer De hvide blodlegemer er en del af vores immunforsvar
37 Kredsløbet (17) Pulsfrekvens Udvidelse af blodkar hver gang hjertet pumper blod ud Kan mærkes hvor de største arterier ligger tæt under huden (Halsen, lysken, håndleddet, fodryggen) Pulsfrekvensen fortæller hvor mange gange hjertet trækker sig sammen pr. minut
38 Kredsløbet (18) Hvilepuls skal tages når personen er fuldkommen afslappet og i ro (helst om morgenen inden vækkeuret ringer) Utrænede: slag/min. Trænede: slag/min. Hvilepuls falder desto bedre form man er i (groft sagt)
39 Kredsløbet (19) Maksimalpulsen Findes ved maksimal test Færreste er i form til at kunne finde den Færreste er i stand til mentalt at kunne finde den Teoretisk maksimalpuls (220 alder) eller (217-(0.85*alder)) Upræcis Påvirkes ikke af træning
40 Kredsløbet (20) Reservepuls Udtryk for tilgængelig arbejdspotentiale Differencen mellem maksimalpuls og hvilepuls Bedre form medføre lavere hvilepuls og dermed bedre arbejdspotentiale
41 Kredsløbet (21) Slagvolumen den mængde blod hjertet pumper ud pr. slag Ved træning kan hjertets styrke øges og dermed den mængde blod hjertet kan pumpe ud pr. slag Øget volumen af hjertet medføre ligeledes større slagvolumen Større slagvolumen gør at den samme mængde blod sendes ud i kroppen med færre slag
42 Kredsløbet (22) Minutvolumen: Slagvolumen*Pulsfrekvensen I hvile ligger minutvolumen på ca. 5 L/min kun ca. 20% går til muskler Under aktivitet kan minutvolumen stige til L/min. Det meste af blodet går til musklerne Både slagvolumen og frekvensen stiger under arbejde
43 Kredsløbet (23) Karvonen-formlen: ved træning på 70-80% intensitet Max. puls alder = reservepulsen Reservepuls*70%+hvilepuls = nedre træningszone Reservepuls*80%+hvilepuls = øvre træningszone
44 Opgave 9 Mål din hvilepuls (efter 10min hvile) Udregn din makspuls Udregn din puls ved 70, 80 og 90% Træn ved de enkelte zoner. Registrere hvordan det mærkes og hvor længe du kan træne ved 80-90%.
45 Kredsløbet (24) Kredsløbet og fysisk aktivitet: Hjertet styrkes Øget antal kapillærer Øget antal røde blodlegemer Fysisk aktivitet øger kredsløbets evne til at transporterer og aflevere stoffer til cellerne
46 Kredsløbet (25) Kulhydrat- og fedtforbrænding Aerob forbrænding Arbejdsintensitet desto højere arbejdsintensitet desto større andel af energien vil komme fra kulhydrat (se figur i manual) Arbejdets varighed desto længere varighed af aktivitet, desto større andel fedtforbrænding. Kroppen gemmer kulhydratdepot. Arbejdsintensitet nedsættes i takt med større andel fedtforbrænding
47 Kredsløbet (26) Fødeindtagelse Kulhydratdepoter har betydning for hvor længe vi kan arbejde ved bestemte intensiteter Fyldte depoter medvirker til længere tids kulhydratforbrænding højere intensitet Tømte kulhydratdepoter medføre øget fedtdorbrænding Desto bedre træningstilstand, desto bedre fedtforbrænding.
48 Kredsløbet (27) Varmeregulering og væsketab 25% energi bliver udnyttet resten bliver til varme Først stigning i kropstemperatur dernæst begynder vi at svede (forsøger at holde temp. under 42 grader)
49 Kredsløbet (28) Fordele ved temperatur stigning Kemiske processer foregår hurtigere Blodet afgiver ilt lettere Blodkar udvides, hvormed mere blod kan passere Blodets viskositet bedres, hvormed blodet løbere lettere, og forsyner celler hurtigere med næringsstoffer og ilt Smidighed af sener og muskler øges Nervesystemet reagere hurtigere hvormed koordineringen bedres Vigtigt i forhold til skadesforebyggelse og resultater under konkurrence og træning min er nok
50 Kredsløbet (29) Dehydrering 1% = 10% fald i præstation Nedsat blodvolumen medføre at slagvolumen falder og pulsen dermed må øges (min.vol=slag Vol*pulsfrekvens) Blodet bliver tykkere, hvormed modstanden øges hjertet skal arbejde hårde -> mindre ilt til musklerne -> øget anaerobt arbejde Svære ved at komme af med varmen -> øget temp. og hermed risiko for overophedning
Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2011 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mereHvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereUdholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereDagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereMotionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)
Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereMÄling, puls og bestemmelse af kondital
MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereJens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND
Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereHjertedissektion Xciters
Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereBrug pulsen til at forbedre din konditionstræning
Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereKredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2
Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereSKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereKurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed
Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereMestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund
Mestringsteknikker og - værktøjer II Fysioterapeut Janni Langelund Åndedrættet En lille åndedrætsøvelse Vi skal tælle vejrtrækninger 30 sekunder Tæl på enten en udånding eller indånding Når i er færdige,
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs merePuls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2
Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Kolding 2 årigt Hf Idræt B
Læs mereTHE HUMAN BODY. Det indre & det ydre
THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereMogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereD H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereH V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton
V I S H V A D D U K A N Fysisk træning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fysisk træning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.
Læs mereDyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereCELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING
CELLEN & ENERGIOMSÆTNING - grunduddannelsen 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Cellen og energiomsætning 3 Introduktion 3 Fysiologi 3 Niveauer 3 Cellen 4 Cellens fysiologi og opbygning 5 Cellemembranen 6 Cellevæsken
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mere15. Mandag Endokrine kirtler del 3
15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs merePulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE
Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereByder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009
og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereNATURVIDENSKAB FOR ALLE
NATURVIDENSKAB FOR ALLE 1. ÅRGANG NR. 3 / 006 MENNESKEKROPPEN SOM MOTOR 1 Legemshøjde Spændvidde = 1 Strækhøjde Navlehøjde = Legemshøjde Navlehøjde = 1 + 5 Karosseriets dimensioner Livvidde Halsomkreds
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mere