SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution
|
|
- Hans Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE BEBOER PÅ HEDEBOCENTRET Tema om fremtidens døgninstitution
2 2 0 S O C I A L PÆ D A G O G E N FREMTIDENS DØGNINSTITUTION Nogen at tale med; nogen, man kan have tillid til Tre, der ved, hvad det handler om Malene, Michael og Sarah har alle boet på samme døgninstitution, på forskellige afdelinger og forskellige tidspunkter. På tværs af tid og sted er de enige om, hvad man har brug for, når man er barn eller ung og ikke længere kan være hjemme Af Kim Jørstad, redaktionen@sl.dk Foto: Søren Kjeldgaard og Robert Attermann Malene, Michael og Sarah kender alle tre en døgninstitution indefra. De har oven i købet boet på den samme, nemlig Hedebocentret i Midtjylland, om end ikke på de samme afdelinger. For mig var det total luksus at komme på døgninstitution, fortæller Malene. Som på et hotel. Jeg havde aldrig prøvet at skulle lave så lidt! Og så respekterede de os. De havde regler, og det havde konsekvenser, hvis Hedebocentret i Herning Kommune arrangerede i juni en sammenkomst for alle, der har boet på institutionen gennem dens mere end 40 år lange eksistens. Cirka 150 mødte op og blandt dem en hel del tidligere unge, der ville gense Hedebocenteret og møde gamle bekendte blandt medbeboere og pædagoger. Det blev en bevægende dag med masser af smil og tårer, knus og kram. Tre af de gamle unge fortæller her om, hvordan de ser på deres døgninstitution. Fik de den hjælp, de havde brug for? Hvad var godt? Hvad kan blive bedre? ikke man fulgte dem. Men man kunne have tillid til de voksne, og de bar ikke nag, hvis man havde gjort noget forkert. Man behøvede heller ikke være bange, når man kom hjem, eller når man tog afsted. For mig var det fantastisk! Jeg var den ældste af seks børn. Den lille voksne, så længe jeg kan huske tilbage. Mor fik os med fire forskellige mænd, og ham, der var far til den yngste, blev truet væk af en ny og mere voldelig stedfar, som var arbejdsløs alkoholiker. Og både mor og mine søskende kom fra asken til ilden. Der var intet, der fungerede derhjemme. Som barn kendte jeg ikke til, hvordan almindelige familier levede. Vi havde ikke venner på besøg, holdt ikke børnefødselsdage for dem og den slags. Første gang jeg var hos en klassekammerat, troede jeg, at de var meget velhavende. Faktisk var det bare helt almindelig jævne mennesker, men jeg havde aldrig set et hjem, hvor der var rent og ordentligt. Jeg kunne godt! Det var umuligt at passe skolen, men i 7. klasse fik jeg en lærer, der gav mig svedere, hvis ikke jeg læste lektier, og som i det hele taget var efter mig. Så gjorde jeg noget ved det, og så blev jeg en af de bedste i klassen. Jeg kunne nemlig godt! Men det med problemerne derhjemme Det tog den lærer sig ikke af. Der var en del andre, der vidste, hvad der foregik, men hvis de gjorde noget ved det, så var det i hvert fald ikke noget, vi mærkede noget til. Mors nye mand, han var endnu mere modbydelig end de andre. Han pillede ved mig, men da han så heller ikke kunne lade min lillesøster være, så tænkte jeg, at nu kunne det være nok! Jeg meldte mor til kommunen, og vi blev fjernet alle sammen. De fire mindre kom på børnehjem, og min lillebror og jeg kom på Erhvervsskolen. Et par måneder før var jeg flyttet ud på et
3 For Malene er og bliver døgninstitutionen et kæmpe lyspunkt i hendes ungdomsliv. Der er slet ikke noget negativt at sige om det. Det skulle da lige være, at man jo ved, at de har med dig at gøre, fordi de får penge for det I forhold til det, jeg kendte hjemmefra, var det ren luksus på døgninstitutionen MALENE, 47 ÅR, kom på døgninstitution i 1979, da hun var 16 år efter en opvækst med massive omsorgssvigt. Hun kom på Erhvervs - skolen i Ikast, forløberen for Hedebocentret. værelse, men det kunne jeg ikke styre. Min lillebror var ude i noget kriminalitet. Jeg meldte ham, og da han så fik at vide, at han skulle på Erhvervsskolen, spurgte jeg, om ikke jeg kunne komme med. Som i Malenes tilfælde var der alt for meget alkohol i Michaels barndomshjem. Hans mor kunne ikke kunne styre drikkeriet, og det blev en af årsagerne til forældrenes skilsmisse. Da var Michael fire år gammel. Jeg flyttede med min far, og det var, som det skulle være. Han var måske ikke en mønsterfar, men han passede på mig, og han ville, at jeg skulle klare mig godt. Desværre blev han syg af kræft, og han døde, da jeg var 12 år. Tre dage før han døde, fik jeg en plejefamilie, der ikke selv havde børn. De havde tid til mig, men så fik de selv børn. Efter et par år kunne de ikke overkomme at have mig, og jeg flyttede til en fætter og hans kone på en gård. Det var jo familie, og de ville gerne tage sig af mig. Det viste sig bare, at de ikke rigtig kunne give mig den tryghed og sikkerhed, jeg havde brug for. Jeg trivedes slet ikke, og jeg drømte om en god plejefamilie, og gerne i Esbjerg, hvor jeg havde mine venner. Jeg skulle eddermame et sted hen, hvor de havde tid til mig! Sagsbehandleren sagde, at enten kunne jeg blive, eller jeg kunne komme på døgninstitution i Ikast. Det var jeg ikke vild med. Jeg forestillede mig noget mørkt og uhyggeligt, og at der ville være fyldt med skrupskøre folk. Så var jeg ude at se på huset på Claudisvej. Det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Der var hyggeligt, og det lignede et hjem. Der ville jeg gerne flytte hen. Sarah havde mere end svært ved at koncentrere sig i skolen. Det gik faktisk rigtig skidt, og til sidst var der en lærer, der sendte pigen til psykolog. Jeg fik diagnosen ADHD, og det var jeg absolut ikke tilfreds med. Jeg kunne overhovedet ikke acceptere det. Jeg fik noget medicin, men jeg kunne ikke mærke nogen forskel. Derfor holdt jeg også op med at tage det. Det var, mens jeg var på efterskole. Det var bestemt ikke noget godt år, helt mislykket! Jeg var i det hele taget utryg og ustabil. Jeg stak af flere gange, også hjemmefra, og oven i det hele havde jeg også fået nogle dårlige venner. De tog stoffer og den slags. Mor kunne slet ikke >
4 2 2 S O C I A L PÆ D A G O G E N Selvfølgelig kunne de voksne være optaget af noget ind imellem, men det var aldrig svært at få en snak, og de var meget opmærksomme på en. De spurgte til skolen, og de kunne mærke, hvis der var noget, der gjorde mig ked af det eller glad Michael styre mig. Vi skændtes helt vildt, og jeg gjorde, hvad der passede mig. Jeg kom til en psykolog, og vi fik tilbudt en familiepsykolog. Der var bare intet, der hjalp, fortæller hun. Så kontaktede mor sagsbehandleren, og jeg fik at vide, at den sidste mulighed var en døgninstitution. Jeg forestillede mig noget fængselsagtigt, men da jeg så Mejeriet, var det jo helt anderledes. Der var friske farver, og folk var positive. Det var ude på landet. Der var ikke engang mobildækning, men det var ok. Derude kunne jeg også komme fri af mine dårlige venner. Jeg havde i den grad brug for en frisk start, og det var godt, det skete. Jeg er mor meget taknemmelig for, at hun traf den beslutning. Voksne, der havde tid Når Malene, Michael og Sarah fortæller om deres tid på døgninstitution er der en hel del ting, der går igen, selv om de var forskellige steder og på forskellig tid. Noget af det første, de nævner, er, at de på døgninstitutionen mødte voksne, der havde tid til at snakke, tid til at sætte sig ind i, hvem de var, hvad der bekymrede dem, og hvad der interesserede dem. Det var fantastisk. Det jeg først og fremmest havde brug for var tryghed. Og det fik jeg! Der var stort set altid to pædagoger på arbejde, og vi var seks-syv unge. Selvfølgelig kunne de voksne være optaget af noget ind imellem, men det var aldrig svært at få en snak, og de var meget opmærksomme på en. De spurgte til skolen, og de kunne mærke, hvis der var noget, der gjorde mig ked af det eller glad, siger Michael. Jeg havde en stor sorg i mig, da jeg kom til Claudisvej, og det forstod de, og det hjalp de mig med at bearbejde. De gav mig også nogle værktøjer til at komme ud med det, jeg følte. Hvis jeg blev vred eller ked af det, havde jeg svært ved at give udtryk for det. Der var for eksempel en af de andre unge, der virkelig kunne tænde mig. En gang klappede jeg ham en, og det fik hverken han eller jeg jo noget ud af. Sådan noget hjalp de mig med. Jeg blev også støttet til at dyrke mine fritidsinteresser. Jeg er for eksempel vild med musik, og de bakkede op i forhold til skolen. Min kontaktperson forstod også, at jeg havde brug for at kende til min fortid. Vi besøgte for eksempel de steder, hvor jeg havde boet før. Der var da også ting, man skulle indordne sig under. Det havde jeg ikke så svært ved, men det var der da andre, der havde. Erkendte sin diagnose For mig betød det også rigtig meget, at de havde tid til at snakke, siger Sarah. Og at de forstod, hvad det var for nogle problemer, jeg kæmpede med. Noget af det første var for eksempel, at de fik mig til at erkende, at jeg havde ADHD. Det havde jeg afvist indtil da, men ved at se det i øjnene kunne jeg bedre forholde mig til det og også til en vis grad forebygge de problemer, det kunne give. Jeg har for eksempel en tendens til at tænke negativt om det ukendte. Hvis vi skulle på rejse, så forestillede jeg mig det værste, der kunne ske. Omvendt var der mange andre ting, hvor jeg slet ikke havde tålmodighed til at vente, hvis jeg først havde sat mig noget i hovedet. Så skulle det bare være! Sådan noget var og er de gode til at tackle. Og de gav mig nogle værktøjer, så jeg bedre kunne håndtere det. Jeg havde aldrig prøvet at blive behandlet som en 16-årig, husker Malene. Jeg havde heller aldrig prøvet, at voksne tog ansvar for mig, og på en måde nærmest vartede mig op. Der var faste måltider. Man vidste, hvad der skulle ske, og hvis man opførte sig ordentligt, gav det også bonus. Vi kom også på udflugter og rejser. Selvfølgelig var det ikke bare lykke det hele. Mor kæmpede jo med sine problemer. Hun gemte
5 Michael drømte om en god plejefamilie, men i dag tænker han, at det ville have været risikabelt: Havde det ikke fungeret, tror jeg, at jeg havde fået et knæk, jeg aldrig var kommet over. I den sammenhæng er der flere strenge at spille på, når det er en døgninstitution. De siger ikke bare: Du kræver for meget. Dig har vi ikke plads til Jeg skulle eddermame et sted hen, hvor de havde tid til mig MICHAEL, 27 ÅR, havde på mange måder en god barndom, men da faderen døde, stod den 12-årige dreng alene tilbage. Michael var i en plejefamilie, men som 15-årig fik han valget mellem at blive et sted, hvor han slet ikke trivedes eller at komme på døgninstitution. Han valgte det sidste, og kom på Hedebocentrets afdeling på Claudisvej i Ikast. sig for min stedfar på krisecentre, og nogle gange var hun sågar på institutionen for at sove. De voksne kunne jo godt se, at det gik ad Helvede til. Jeg var også bekymret for mine søskende, og samtidig fik jeg jo for alvor mulighed for at leve det teenageliv, jeg ellers ikke have haft mulighed for at tage hul på. Jeg kom i gymnasiet, og det gik faktisk godt. Jeg er god til det med skolen, men så i 2. g, da hængte min halvlillebror sig. Så røg jeg helt ned, for jeg følte så meget skyld. Jeg fik min eksamen, men det var med røven i vandskorpen. Støtte hele vejen Også Sarah oplevede at få god støtte til at gennemføre skole og uddannelse. De voksne var meget opmærksomme på, i hvilken retning mine interesser gik. Jeg startede på et værksted på Hedebocentret, hvor jeg kunne bruge mine kreative evner. Så kom jeg til noget arbejdstræning uden for institutionen, og jeg var i mange forskellige praktikker alt sammen fordi jeg ønskede det. Sådan synes jeg også, det skal være. De skal støtte en, også selv om man måske træffer et forkert valg. Det endte med, at jeg tog uddannelsen som teknisk designer. Jeg afsluttede i juni i år, og jeg har fået job, siger hun med et stort smil. Skiftet fra døgninstitutionen til livet udenfor kan være hårdt. Sådan oplevede Malene det for fuld styrke, da hun flyttede ud på eget værelse. Det var i Som jeg oplevede det, var det slut med Erhvervsskolen i det øjeblik, jeg tog derfra, forklarer hun. Så skulle jeg klare mig selv, og det var hårdt. Jeg var 19 år dengang, og jeg manglede da nogen, der tog hånd om mig. Det blev til en masse dumheder undervejs, og så var det i det hele taget svært at være alene om alting. De mænd, jeg fandt, var bestemt heller ikke altid blandt de bedste. For Michael var skiftet til livet uden for døgninstitutionen mere uproblematisk. Jeg fik en læreplads, og institutionen hjalp mig med at finde en ungdomsbolig. Det hele skete på en positiv måde, og jeg følte bestemt, at jeg var parat til det. Bare >
6 2 4 S O C I A L PÆ D A G O G E N jeg bruger stadig kontakten til Hedebocenteret og til min kontaktperson virkelig meget. Det at have sådan et tillidsbånd er enormt stort. Jeg kan ringe, hvornår det skal være. Hun er der for mig 24/7. Hun ved, jeg ikke misbruger det, og hun forstår med det samme, hvordan jeg har det, og hvordan hun skal hjælpe mig Sarah Diskuter på facebook det at de gav mig en udflyttergave en stor kasse, der var fyldt med alt det, man ikke lige tænker på, at man får brug for. Jeg fik også en mappe med billeder og andre ting fra min tid på Hedebo. Jeg beholdt min kontaktperson i et halvt år efter, at jeg flyttede, husker Michael. Han besøgte mig hver uge, og jeg kunne ringe til ham, når jeg havde brug for det. Jeg havde for eksempel også en fast ugentlig spisedag på Claudisvej. Kontaktperson 24/7 Jeg har stadig tilknytning til Hedebocenteret, fortæller Sarah. Hun flyttede fra Mejeriet i Fasterholt til afdelingen Olufsgade 19 efter cirka halvandet år. Her knyttede hun sig meget til sin nye kontaktperson. De to opbyggede et stærkt tillidsforhold. De har også hjulpet mig med at få et rigtig godt forhold til min mor. Jeg er meget sammen hende, men jeg bruger stadig kontakten til Hedebocenteret og til min kontaktperson virkelig meget. Det at have sådan et tillidsbånd er enormt stort. Jeg kan ringe, hvornår det skal være. Hun er der for mig 24/7. Hun ved, jeg ikke misbruger det, og hun forstår med det samme, hvordan jeg har det, og hvordan hun skal hjælpe mig. Sarah har svært ved at komme i tanke om noget negativt i forhold til sin døgninstitution. Hvordan mener du, fremtidens døgninstitutioner bør se ud? Er du enig i de forslag, der bliver stillet her i bladet? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på Hun møder også accept af, at hun har boet sådan et sted, selv om det ikke ligefrem er noget, hun praler af, som hun siger. For mig hænger det med døgninstitutionen jo meget sammen med ADHD-diagnosen, forklarer hun. Så det, der betyder noget for mig, er, at folk accepterer, at jeg er anderledes, selv om det ikke kan ses på mig. Når jeg forklarer det, så forstår de det. Selve det at have været på døgninstitution har jeg det godt med, og jeg ved slet ikke, hvad der ville være sket, hvis ikke jeg var kommet herhen. Jeg tror ikke, jeg havde levet nu. Nej, for mig har det været en stor, stor hjælp, men jeg har også gerne selv villet bruge det til noget godt. Hvis der nogle gange var noget, jeg var utilfreds med, så var det da, at de voksne kunne blive lidt for mor-agtige. Du ved, når de blandede sig lige lovlig meget. Ellers er det største problem med døgninstitutioner, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for. Det rigtige sted Også Michael har lutter lovord om det, han selv oplevede. Det blev bare bedre og bedre, mens jeg var på institutionen, men det var også et rigtig godt team af unge, der var der. Vi var vel forholdsvis velfungerende og ikke voldsomt socialt belastede. Det har da også betydet noget, at jeg selv har vilje til, at det skal blive godt, og jeg er ikke bange for at sige noget. Da jeg flyttede til Ikast og begyndte på en ny skole, rejste jeg mig for eksempel op i klassen og fortalte, hvem jeg var, hvordan jeg var havnet der, hvor jeg boede og den slags. Så vidste de det, og så var der ikke mere snak om det. Det eneste negative, jeg husker fra Claudisvej, var, hvis der kom en ung, der ikke var havnet det rigtige sted. Hvis ikke han passede ind, og hvis ikke han havde noget ud af at være der. Det var
7 Sarah havde forestillet sig, at en døgninstitution var noget fængselagtigt, og hun blev meget positivt overrasket: Jeg havde i den grad brug for en frisk start, og det var godt, det skete Jeg havde i den grad brug for at starte på en frisk SARAH, 23 ÅR. En ADHD-diagnose, et kaotisk efterskoleår og heftige skænderier med moderen resulterede i en anbringelse i Hun fik først halvandet år på afdelingen Mejeriet i Fasterholt og derefter to år på afdelingen Olufsgade 19 i Herning. Hun er flyttet ud, men er stadig tilknyttet Hedebocentret. ikke godt, og jeg oplevede det specielt med en fyr, der var der i en periode. Det er skidt for alle parter ikke mindst for ham, der ikke passer ind. Selvfølgelig kan en ung blive fejlanbragt, men når det sker, så bør pædagogerne hurtigt kunne se det, og så skal de gøre noget med det samme. Men ellers synes jeg, at det fungerede godt, og at døgninstitutioner er en god ting. For mit eget vedkommende drømte jeg om en god plejefamilie. Var alt gået godt, havde det også været en god løsning, men som jeg ser det nu, ville det have været risikabelt. Havde det ikke fungeret, tror jeg, at jeg havde fået et knæk, jeg aldrig var kommet over. I den sammenhæng er der flere strenge at spille på, når det er en døgninstitution. De siger ikke bare: Du kræver for meget. Dig har vi ikke plads til. Nogen, der tager hånd om dig For Malene er og bliver døgninstitutionen et kæmpe lyspunkt i hendes ungdomsliv. Der er slet ikke noget negativt at sige om det, siger hun. Det skulle da lige være, at man jo ved, at de har med dig at gøre, fordi de får penge for det. Det kan jo ikke undgås, at man knytter sig til dem, og at en pædagog måske bliver næsten som en mor for dig. De skal også bakke op om dig i et og alt, som om de var dine forældre. Det gør de også, men man tænker på, at de kun gør det, mens de er på arbejde. Det kan man nok ikke ændre på, men et problem, det er det! En anden ting er, at de skal følge op på det, når man flytter derfra. Du har måske dine forældre, men de kan jo ikke finde ud af det, og hvad har man så! Det er jo derfor, du er sådan et sted. Så er der sagsbehandlerne. Nogle af dem kan være søde nok, men det er så frygteligt, at man igen og igen skal fortælle alt og bygge ny tillid på. Så forsvinder hende, du har lært at kende, og som kender dig. Så sidder der en ny, og du kan begynde forfra. Nej, der er brug for nogle, der følger dig i en tid, når du er flyttet ud. Der skal være nogen, der er parate til at tage hånd om dig og hjælpe dig, når det kniber. n
Forslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereLegogaven fra Danmark
Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereHun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!
Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mere180 : Jeg er ikke vred mere
180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereBilag 1: Interview med Søren
1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereInterviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:
Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereFarvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere
Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereSKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt
SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne
Læs mereJeg har min Gud til at se mig
Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor
Læs mereMichael Svennevigs Bag de blå bjerge
Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereI dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.
Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereMENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED
21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,
Læs mereJeg blev meget, meget stille
Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereOLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM
OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereSpørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereFør jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig
Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mere