hvad gør pædagogen så?
|
|
- Mathilde Christensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider: 10 - anslag:
2 Indledning: Der er efterhånden flere kulturer repræsenteret i mange af landets daginstitutioner. I 2008 lå antallet af tosprogede børn på landsbasis omkring , og da de fleste tosprogede børn går i daginstitution, er mødet mellem flere kulturer efterhånden en del af mange pædagogers daglige praksis. Det kan være en udfordring for såvel børnene og deres familier uanset kulturel baggrund samt for os pædagoger, at samle de mange forskellige kulturer under et og samme tag på en måde, hvorpå alle kulturer accepteres og respekteres, idet håndteringen af og synet på de kulturelle forskelle, kan have betydning for, om dette overhovedet er muligt. Mange daginstitutioner vil gerne være rummelige og mange taler også om inklusion, men hvordan skabes denne rummelige daginstitution med plads til alle, som vel er idealet for de fleste? Overstående lyder i mine ører som en stor og vigtig opgave og jeg synes derfor, det kunne være spændende at undersøge, hvordan jeg, som pædagog, kan bidrage til, at mødet mellem de forskellige kulturer bliver harmonisk. Kræver det, at jeg som pædagog besidder specielle kompetencer for, at jeg på pædagogisk vis kan inddrage børnene i den danske daginstitutionskultur, samt dennes fællesskaber og traditioner med respekt for børnenes egen kulturelle baggrund? Problemformulering: I forhold til temaet er jeg, ud fra ovenstående problemstilling, nået frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog bidrage til at gøre daginstitutionen rummelig for forskellige kulturer og samtidig værne om og respektere børnenes egen kulturelle baggrund? - Hvilke dilemmaer kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer, og hvordan kan jeg forholde mig pædagogisk og professionelt til disse? - Hvordan kan jeg skabe rammer for kulturmødet, der støtter og inspirerer børnene til at skabe til en ny og fælles kultur hinanden og kulturerne i mellem? Afgrænsning: Der findes kulturmøder mange steder og derfor har jeg i denne synopsis valgt, at tage udgangspunkt i de kulturelle møder, som finder sted blandt børn i daginstitutionen. I daginstitutionen kunne jeg også forstille mig at fx sprog og forældresamarbejde har en stor betydning for kulturmødet, men grundet temaet for synopsen finder jeg det ikke relevant at inddrage dette i denne sammenhæng (jeg vil dog i min teori berøre 1 Antallet af børn mellem 3 og 6 år. Sprogstimulering af tosprogede småbørn, side 3. Tema 3 Side 2 af 9
3 begrebet interkulturel kommunikation). Som jeg nævnte i min indledning, kan det være en udfordring for alle parter, at indgå i et møde mellem flere kulturer. Jeg har dog valgt, at sætte fokus på min egen rolle altså pædagogens i min behandling af problemet, da jeg finder det mest relevant. Metode/disposition: Jeg vil i min teori, som er placeret her i synopsen, undersøge og komme nærmere ind på begrebet kultur herunder det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Ud over det vil jeg også sætte fokus på begrebet interkulturel kompetence og vil i tråd hermed se nærmere på interkulturel kommunikation og samt begrebet kulturel identitet. Herefter finder du afsnittet Grundlag for analyse og vurdering. I dette afsnit vil jeg åbne op for min analyse og vurdering af min udvalgte teori med det formål, at undersøge brugen af teorien i pædagogisk praksis med udgangspunkt i min problemstilling. Jeg vil kigge nærmere på kulturmøder i daginstitutionen, herunder udvalgte dilemmaer i kulturmødet og kulturelle fællesskaber. Jeg vil også i dette afsnit meget kort føre de beskrevne kulturbegreber sammen med pædagogisk praksis. Teori Kultur: Kultur er en bred betegnelse og kan rumme flere betydninger. Jeg vil i dette afsnit præsentere de to forskellige syn på kultur, som vi har stiftet bekendtskab med i faget Dansk, kultur og kommunikation i forbindelse med kulturprojektet. Min præsentation af begreberne er baseret på Iben Jensen 2 (IJ) (2009). Det beskrivende kulturbegreb: Det beskrivende kulturbegreb kan kobles til de studier af fremmede og fjerne kulturer, som de tidligste antropologer gjorde sig i. De tog ud blandt fx indfødte stammefolk, hvor de observerede og dokumenterede denne fremmede kulturs eksistens. IJ skriver i denne sammenhæng følgende om begrebet kultur: En kultur blev betragtet som en ensartet (homogen) størrelse (..) det [var] karakteristisk, at kultur var noget, der lå i det enkelte menneske 3. Kulturbegrebet satte fokus på de kulturelle forskelle, og lagde dermed op til at tale om de andre og om os. I dag benytter vi stadig det beskrivende kulturbegreb, når vi fx definerer noget som særlig dansk eller særlig tyrkisk. Det handler derfor om kultur, der er nationalt bestemt, og det antages, at der er kulturelle 2 Magister i kultursociologi, ph.d. og lektor på Kommunikation på Roskilde Universitetscenter. 3 Grundbog i kulturforståelse, s. 19. Tema 3 Side 3 af 9
4 fællestræk, som alle medlemmer af kulturen er i besiddelse af og agerer ud fra fx sådan gør alle danskere eller sådan gør alle tyrkere. Igen er der tale om kultur som noget homogent. IJ citerer Arne Martin Klausen: Kultur beskrives (..) som de ideer, værdier, regler og normer, som et menneske overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til den næste generation 4. Der er altså også tale om, at disse kulturelle fællestræk bliver givet videre gennem generationer der sker en reproduktion og dermed sker forandring af kulturen langsomt. Det komplekse kulturbegreb: IJ citerer John Liep og Karen Fog Olwigs (1994) definition på det komplekse kulturbegreb, som lyder således: Kultur [forstås] som den viden, de betydninger og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre inden for forskellige sociale fællesskaber 5. I citatet fremgår det, at kulturen i modsætning til det beskrivende kulturbegreb er placeret mellem mennesker og knyttet til sociale fællesskaber. Her er mennesket ikke kun knyttet til ét fællesskab med kulturelle fællestræk, men til flere forskellige og i disse fællesskaber er der plads til at dele og forhandle værdier, som ikke nødvendigvis behøver at stemme overens med de andre medlemmers. Denne forståelse af kultur er derfor ikke knyttet til nationalitet og bygger desuden på, at kulturen er i konstant forandring og derfor aldrig kan forudsiges. Interkulturel kompetence: I dette afsnit vil jeg undersøge betydningen af begrebet interkulturel kompetence. Jeg vil også kort redegøre for begrebet interkulturel kommunikation, samt begrebet kulturel identitet. Med begrebet interkulturel understreges det, at mennesker kontinuerligt udveksler kulturelle elementer, hvorfor det ikke giver mening at tænke i»rene kulturer«eller for den sags skyld i et monokulturelt samfund 6. Denne begrebsdefinition stammer fra Helle Bundgaard 7 (HB) (2005) og er en fin start i dét at undersøge interkulturel kompetence. Hertil vil jeg gøre brug af henholdsvis IJ (2009) og Gunna Funder Hansen 8 (GH) (2008). Jeg vil lægge ud med GH s definition af begrebet interkulturel kompetence (her kaldt tværkulturel kompetence), som lyder således: Tværkulturel kompetence er (..) en evne til at kunne håndtere komplekse kultursammenhænge. 9 4 Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s Lektor og studieleder ved Institut for Antropologi. 8 Ph.d. i fremmedsprogspædagogik og arabisk. Adjunkt ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. 9 Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, s Tema 3 Side 4 af 9
5 IJ behandler begrebet lidt dybere, men lægger ud med følgende definition: Interkulturel kompetence er at kunne dét, man har brug for, for at begå sig i flerkulturelle samfund 10. Hun uddyber det centrale ved interkulturel kompetence ved hjælp af følgende punkter. Det centrale (..) er: 11 : At respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelse af virkeligheden At have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation At turde stå ved sine egne kulturelle værdier At have faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle samfundsmodeller At have faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes fremstilling af etniske grupper i samfundet At have en faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet. IJ kommer også med et bud på, hvordan det viser sig, om man er interkulturel kompetent: Man (..) har interkulturel kompetence 12 : Hvis man kan reflektere over sig selv og andre Hvis man kan handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder. Interkulturel kommunikation: Som nævnt ovenfor, i IJ s bud på de centrale kundskaber idet at besidde interkulturel kompetence, er en af kundskaberne, at have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation og derfor vil jeg kort redegøre for dette begreb. IJ skriver: Når personer fra forskellige kulturer taler sammen, er det interkulturel kommunikation. Der er mange ligheder mellem interkulturel kommunikation og anden kommunikation, men én forskel er særlig vigtig: Begge personer kan bruge kultur som forklaring på, at de er uenige 13. Hun fortsætter: Jo flere erfaringer man har med interkulturel kommunikation, jo mere bevidst kan man blive om, hvordan personlige, sociale eller kulturelle forskelle får betydning i en samtale 14. Øyvind Dahl 15 (ØD) (2001) behandler også begrebet og beskriver det som følger: Interkulturell kommunikasjon er en prosess som innebærer utveksling og fortolkning av tegn og meldinger mellom 10 Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Dr. Philos, professor i kulturkundskab ved Misjonhøgkolen i Stavanger. Tema 3 Side 5 af 9
6 mennesker som representerer ulike kulturelle fellesskap som er så forskjellige at deres tilskrivning av mening påvirkes 16. Kulturel identitet: At have en faglig indsigt i (..) [begrebet] kulturel identitet er en anden af de centrale kundskaber i det at besidde interkulturel kompetence jeg vil derfor også introducere dette begreb. Kulturel identitet rummer ligesom kultur mange definitioner. Jeg har valgt, at beskrive kulturel identitet, set i forlængelse af det komplekse kulturbegreb, og jeg vil endnu engang gøre brug af IJ. Som jeg var inde på i min gennemgang af det komplekse kulturbegreb, så er kultur noget, der skabes mellem mennesker, og det samme gør sig gældende, når vi taler om kulturel identitet. IJ indleder sin gennemgang af begrebet således: Hvem man er, finder man ud af sammen med andre. Man kan ikke opbygge sin identitet alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på verden med andre. Det gør samtidig én følsom over for, hvordan andre opfatter én. Det er en af forklaringerne på, at der er så mange følelser på spil i kulturmøder 17. Hun påpeger senere: Identitet skal bekræftes af andre 18. IJ henviser til de forskere, der ser på begrebet kulturel identitet ud fra den komplekse kulturforståelse og påpeger: Disse forskere taler ikke blot om, at vi i forskellige arenaer har forskellige identiteter, men mere radikalt om at alle mennesker hele tiden har flere identiteter, som skabes i mødet mellem dem Kernen i kulturel identitet er, at folk er andet og mere end deres etnicitet en god svømmer, mor til sit barn, bestyrelsesformand eller noget helt femte. Grundlaget for analyse og vurdering 20. Det kan fx være, at personen er I dette afsnit vil jeg påbegynde min analyse og vurdering af den teori, som jeg gennem synopsen har formidlet. Jeg vil først kigge på det kulturmøde, der finder sted i daginstitutionerne her vil jeg se nærmere på dilemmaer i kulturmødet samt kulturelle fællesskaber. Jeg vil herefter, ganske kort, koble min teoretiske gennemgang af kulturbegreberne sammen med pædagogisk praksis. Jeg vil i mit mundtlige oplæg til eksamen folde denne del af synopsen yderligere ud Møter mellom mennesker, Interkulturell kommunikasjon, s Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s Grundbog i kulturforståelse, s. 65. Tema 3 Side 6 af 9
7 Kulturmødet i daginstitutionerne: Jeg vil i dette afsnit undersøge hvilke dilemmaer, der kan opstå i det kulturmøde, der finder sted i daginstitutionen og også se nærmere på de kulturelle fællesskaber, der opstår. Dilemmaer i kulturmødet: Kulturmøder (..) er vanskelige. Det er nemlig helt naturligt, at mennesker, der tænker og handler meget anderledes, end man selv gør, kan opleves som både skræmmende, irriterende og vanskelige at have med at gøre 21. Det overstående citat stammer fra GH og hænger fint sammen med, at jeg i min indledning skrev, at det kan være en udfordring, når forskellige kulturer mødes. Vi har gennem teorien stiftet bekendtskab med kulturbegreberne og her nævnes de kulturelle forskelle, såsom: værdier, normer, traditioner og forventninger. Disse kulturelle forskelle kan medføre problemer eller misforståelser kulturerne imellem og det kan gøre kulturmødet svært. I daginstitutionen kan der også opstå problemer i kulturmødet, og jeg vil starte med at citere HB, som belyser et af disse dilemmaer: Det kan være (..) meget svært at navigere i et socialt rum, hvis man (..) ikke kender de kulturelle koder for passende opførsel 22. Hun forsætter senere: Implicitte forventninger til, hvad der er passende opførsel, kan selvsagt være svære at efterleve, hvis man ikke kender de kulturelle koder 23. Her er det rimelig klart, at forskellige forestillinger og forventninger om en situation kan føre til misforståelser. Et andet dilemma ligger i kommunikationen, for når kulturer mødes, kan sprog også være en barriere. Det er ikke nødvendigvis fordi, sproget ikke er fælles, men beherskelsen af sproget kan være varierende, og dermed misvisende i forhold til, hvilken person man står overfor. Desuden kan eksempelvis ordene tillægges forskellige betydninger. De kulturelle traditioner kan også støde sammen i daginstitutionerne. Her handler det meget om daginstitutionens syn på de pågældende kulturers traditioner hvilke kulturer der eksempelvis vælges at sætte fokus på eller måske fejres. Kulturelle fællesskaber: I daginstitutionerne mødes mennesker (børn og vokse) og der opstår sociale fællesskaber. Når der er tale om, at der i disse fællesskaber er repræsenteret flere forskellige kulturer, opstår der også i institutionen kulturelle fællesskaber. Jeg var i gennemgangen af kulturbegreberne inde på, at kultur skabes mellem 21 Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, s Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s Tema 3 Side 7 af 9
8 mennesker og det samme gør sig gældende for de fællesskaber, der er at finde i kulturen. ØD citerer Thomas Hyland Eriksen (1998): Kultur er det omskiftelige meningsfellesskapet som gang på gang etableres og forandres når mennesker gjør noe sammen 24. Disse kulturelle fællesskaber (meningsfællesskaber) er altså nogle, som kan etableres og forandres de er ikke stereotype og de opstår mellem mennesker i fællesskab. HB kobler disse kulturelle fællesskaber til daginstitutionerne: Daginstitutioner, der i princippet kan være udgangspunkt for at skabe nye fællesskaber mellem forskellige mennesker, risikerer i praksis at ekskludere brugere, hvis ret til at påvirke et område, de er en del af, underkendes 25. Som det fremgår at citatet ovenfor, er daginstitutionerne et udgangspunkt for at nye fællesskaber dannes, men det kræver en hvis rummelighed, for at etableringen af nye fællesskaber ikke bliver en eksklusion, hvilket kan ske hvis en eller flere af medlemmerne underkendes. Kulturbegreberne i pædagogisk praksis: I mit teoriafsnit så vi nærmere på to kulturbegreber det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Hvis disse beskrevne kulturbegreber overføres til pædagogisk praksis, vil vi kunne tydeliggøre, hvilken betydning, det har for vores omgang med børnene og deres familier, hvorvidt om vi som pædagoger benytter os af den beskrivende eller den komplekse kulturforståelse. Denne del af analysen og vurderingen vil jeg uddybe i mit mundtlige oplæg til eksamen. Afslutning: Jeg har gennem min synopsis præsenteret min udvalgte teori og er påbegyndt en analyse og vurdering af teorien set i forhold til min problemstilling. I mit mundtlige oplæg vil jeg med afsæt i min problemstilling folde min analyse og vurdering yderligere ud med det formål at kunne besvare min problemformulering. Jeg vil, som nævnt, uddybe kulturbegrebet i pædagogisk praksis, men også komme nærmere ind på, hvordan jeg som pædagog kan skabe rammer for kulturmødet og herigennem støtte og inspirere børnene til at skabe nye kulturelle fællesskaber herunder pædagogens handlemuligheder. Jeg vil afslutningsvis svare opsamlende på min problemformulering. 24 Møter mellom mennesker, Interkulturell kommunikasjon, s Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s Tema 3 Side 8 af 9
9 Litteratur: Bundgaard, Helle (2005): Et antropologisk blik på kultur I: Karrebæk, Martha Sif (red.), Tosprogede børn i det danske samfund, Hans Reitzels Forlag. Dahl, Øyvind (2001): Møter mellom mennesker I: Interkulturell kommunikasjon, Gyldendal Norsk Forlag AS. Hansen, Gunna Funder (2008): Kulturmøder i pædagogisk arbejde I: Sørensen, Morgens (red.), Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, Akademisk Forlag, 1. udgave, 2. oplag. Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. Elektroniske kilder: Toft, Anne Mette Hornbek (2009): Sprogstimulering af tosprogede småbørn, notat udgivet af UNI C Statistik og analyse. Hentet via Undervisnings ministeriets hjemmeside 14. september 2010, kl Forsidebilledet er hentet gennem google: Tema 3 Side 9 af 9
Bacheloropgave 14/1-13 Pædagoguddannelsen Nordsjælland Dastan Sulaiman Nor29579 Nariman Diraoui Nor29518 Vejleder: Dorte Olesen Eksamensdato: 23/1-13
Bacheloropgave 14/1-13 Pædagoguddannelsen Nordsjælland Dastan Sulaiman Nor29579 Nariman Diraoui Nor29518 Vejleder: Dorte Olesen Eksamensdato: 23/1-13 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemformulering
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereIntern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester. Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34
Intern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34 Københavns socialpædagogiske seminarium Udarbejdet: 8. - 12. januar 2009 Antal anslag: 14.317 (svarende
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereInterkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereKulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen
Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Termin juni 2012 Institution ZBC Uddannelse HHX Fag og niveau Kulturforståelse, B Lærere Ewa Schlunssen Hold Kulturforståelse hh2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11 Institution Herningsholm Erhervsskole, HHX-Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereHurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.
Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs merePORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereMødafrika.dk Filmproduktion
Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle
Læs mereForældresamarbejde med fokus på børns læring
Forældresamarbejde med fokus på børns læring Temadag: Styrk sproget gennem fokus på sprog og faglighed samt forældreinddragelse Vejle, den 3. februar 2014 Marta Padovan-Özdemir Ph.D.-studerende Institut
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs mereIndledning. Problemstilling: Metode:
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemstilling... 1 Metode... 1 Historisk forløb... 2 Integration... 2 Etik i et interkulturelt perspektiv... 3 Menneskesyn... 3 Integrationsstrategier... 4 Det kollektivistiske/individualistiske
Læs mereSproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse
Sproghjælp - en vejledning til vejledere Hospitalsenhed Midt HR-uddannelse Mit sprogs grænse er min verdens grænse. Wittgenstein Sproghjælp Denne pjece er udarbejdet som ét af resultaterne af et aktionsforskningsprojekt
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereInterkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereDigital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.
Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber
Læs mereDIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.
UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereMultikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv
Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereKvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter
Kvalitet, inklusion og praksis nogle opmærksomhedspunkter, ph.d. 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv Konference IUP(DPU) 10. juni 2014 Min intention At opstille kvalitetskriterier som er: 1. relevante
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs mereInklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Læs mereKulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereForord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7
En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereUge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6
Uge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6 Kære studerende I denne plan kan I få et overblik over DKK faget på 1. semester samt de tre første blokke (1 blok er 2 lektioner) om studiemetodik. Den sidste
Læs mere