Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Transkript

1 Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen

2 Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Louise Perlmutter, Louises Design Fotografier: Mette Hannibal Forlagsredaktør: Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax mi@dafolo.dk - dafolo@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord Kapitel 1 Trivsel indkredsning og definition Blommen i ægget Definition af trivsel Demokrati Grupper Anerkendelse Organisering og rammer Etik og metoder Kapitel 2 Barnet som medborger i et demokrati Borgeren i det moderne samfund Barnet som medborger Det sunde og deltagende menneske Demokrati et pædagogisk projekt Intentionelle processer med børn Børns leg Et pædagogisk projekt med dilemmaer Kapitel 3 Liv og trivsel i grupper Teoretiske opfattelser af grupper Det personfokuserede syn Det rolle- og relationsfokuserede syn Det kollektivt fokuserede syn... 64

4 Typer af grupper Den formelle og uformelle gruppe Primær- og sekundærgruppe Vi- og dem-gruppen Daginstitutionen som gruppe Kapitel 4 Anerkendelse er mere end dig og mig Anerkendelse i én til én-perspektivet Kritik og forbehold Anerkendelse i bredere perspektiv Anerkendelse i daginstitutionen Kapitel 5 Organisering og rammer er også pædagogik Krop og erkendelse Lovgivningen for miljøet De fysiske rum et sted at være Overvejelser om rummene Organisering i institutionerne Nogle overvejelser om reguleringen af børns liv Pædagogiske overvejelser Kapitel 6 Pædagogiske metoder og etiske overvejelser En postmoderne etik Et postmoderne afsæt i en pædagogisk kontekst Modstandens etik Nuets etik Arbejdet med etiske processer blandt børn Arbejdet med børns trivsel i et miljø Det pædagogiske arbejde Afslutning

5 Litteratur Om forfatterne Stikord

6

7 Forord Hvad er trivsel i daginstitutioner? Spørgsmålet er centralt i pædagogisk arbejde, men i vores arbejde med denne bog har vi måttet konstatere, at der ikke er noget nemt eller enkelt svar. Der er til gengæld mange spændende bud. Vi har i forbindelse med forarbejdet til bogen interviewet forskellige pædagoger, og i den forbindelse spurgte vi dem, hvad de forstod ved trivsel. Ifølge dem var trivsel noget med respekt, fællesskab og rummelighed. Det handler om tillid til andre børn og voksne og at kunne være som den, man nu er. Måske har børnene det ikke godt andre steder. Men de skal have det rart, når de kommer her! Det handler om at være glad, men også at have lov til ikke at være det! Af interviewene fremgik det, at trivsel også har noget at gøre med indflydelse. En pædagog sagde meget rammende: Det handler om kunne påvirke det, man nu har mulighed for at påvirke som barn. En anden understregede, at trivsel også er noget meget kropsnært og håndgribeligt: 7

8 Trivsel handler om de basale behov. Når de kommer her og er hamrende sultne, skal de have noget ordentligt at spise! I løbet af vores arbejde med bogen er vi blevet mere og mere klar over, at trivsel ikke er en objektiv målbar tilstand eller samværsform. Trivsel kræver en række konkrete og relationelle betingelser og forudsætninger i daginstitutionen. Det drejer sig om Demokrati, Grupper, Anerkendelse samt Organisering og rammer. Disse fire temaer er grundstenen i vores forståelse af trivsel i en pædagogisk sammenhæng, og de vil blive uddybet i hver sit kapitel. Bogen er rettet til både pædagogisk personale, pædagogiske konsulenter, pædagogstuderende og andre pædagogisk interesserede. Den har både en teoretisk og en praktisk dimension. Vi ser på trivsel via de fire temaer i et faglitterært perspektiv. Dette står imidlertid ikke alene. Vi inddrager praksis ved at referere til erfaringer fra pædagoger i en række daginstitutioner og studerende på seminariet samt ved at inddrage udenlandske projekter om børns trivsel. Vores primære praksiskilde er fem forskellige institutioner, som vi har besøgt og interviewet. Vi har talt med dem om deres daglige praksis og deres arbejde med at fremme trivsel, og vi vil hermed rette en særlig tak til dem. Vuggestuen Den Gule Prik Børnehaven Hvepsebo Holmens Sogns Udflytterbørnehave Fritidshjemmet Lumholts Villa Fritidshjemmet Store Strand Det er disse fem institutioner, der er citeret ovenfor, og som vi løbende citerer i bogen. Citaterne gentages enkelte gange i de forskellige kapitler, men bruges forskelligt alt efter det tema, de belyses i. Vi håber, at interviewene kan være med til at formidle de mange positive erfaringer, der gøres i daginstitutionerne. Erfaringer bliver ikke altid viderefortalt mellem institutionerne. Det skyldes ikke manglende vilje til at mødes og udveksle positive erfaringer, men tiden slår langt- 8

9 fra altid til. Derfor ønsker vi med denne bog både at formidle faglig teoretisk viden og at være katalysatorer for, at pædagogers praksisviden formidles til andre pædagoger. Begge typer viden kan forhåbentlig bidrage til at skærpe det pædagogiske blik for, hvad der betinger og fremmer børns trivsel. Vi indtager en normativ position, idet vi giver vores syn på, hvad der kan gavne børn i daginstitutioner, ligesom vi kommer med bud på, hvilke elementer man bør have fokus på, hvis man vil arbejde med trivsel. Vi vil dog understrege betydningen af, at ethvert begreb og enhver metode skal forstås og tilpasses til den konkrete pædagogiske kontekst de må ikke stagnere som ubevidste dogmer. Det gælder også denne bog! Vi håber, at bogen giver lyst til og mod på at udvikle den daglige praksis i daginstitutionen, og at den bidrager til, at pædagoger og pædagogstuderende bliver endnu mere bevidste om den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. De har nemlig med den daglige pædagogik stor mulighed for at definere og orkestrere, hvordan børn og voksne skal være sammen og have det sammen. God læselyst! Unni Lind og Thomas Gregersen, november