Indledning. Problemstilling: Metode:
|
|
- Lone Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemstilling... 1 Metode... 1 Historisk forløb... 2 Integration... 2 Etik i et interkulturelt perspektiv... 3 Menneskesyn... 3 Integrationsstrategier... 4 Det kollektivistiske/individualistiske livssyn... 5 Handleforslag... 6 Pædagogens rolle... 7 Konklusion... 7 Litteraturliste 0
2 Indledning. Vi lever i en globaliseret verden hvor grænser udviskes og kulturer blandes. Danmark har siden indvandringen i 1960 erne været i gang med en omfattende samfundsudvikling. Samfundsudviklingen har betydet, at dagens Danmark er gået fra at være et homogent samfund til et multietnisk og multikulturelt samfund. Etniske minoriteter bliver i stigende grad mere synlige på flere områder og da det oftest er i institutionelle sammenhænge som f.eks. daginstitutionen, etniske minoriteter og danskere mødes, bliver det pædagogiske område også berørt af den nye samfundsudvikling. Pædagogen kan umuligt undgå at arbejde med de udfordringer der kan være i mødet med etniske minoriteter. Jeg har derfor valgt at skrive om emnet etik i mødet med minoritetsfamilien, med øje for det etniske barns integration i daginstitutionen, og belyse følgende problemstilling. Problemstilling: Hvordan kan pædagogen integrere det etniske barn i daginstitutionen, med respekt for barnets kulturelle baggrund? Metode: For at belyse ovenstående problemstillingen vil jeg kort redegøre for det historiske forløb samt definere integrationsbegrebet for, at belyse etniske minoritets position i det danske samfund. Dernæst vil jeg beskrive hvad etik er og hvordan den knytter sig til pædagogiske arbejde med integration i daginstitutionen. Jeg vil give en analyse af pædagogens menneskesyn og se på hvilke væsentlige samfundsmæssige og sociale forhold der gør sig gældende i integration af det etniske barn i daginstitutionen. Dette vil blive beskrevet ud fra teorier om integrationsstrategier, og det kollektivistiske og individualistiske livssyn. Endelig vil jeg lave en analyse af hvilke handleforslag der kan iværksættes for, at leve op til de lovmæssige regler der er gældende på området. I forbindelse med dette vil jeg vurdere/diskutere pædagogens rolle i løsningen af handleforslaget. Til sidst vil jeg lave en konklusion af hvorfor etik er vigtigt i arbejdet med minoritetsfamilien, og hvordan pædagogen med dette i mente kan integrere barnet i daginstitutionen med respekt for barnets kulturelle baggrund. 1
3 Historisk Forløb. Fra 1960 erne var der mangel på arbejdskraft i Danmark og som følge af det rejste gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan til Danmark for at arbejde. Motiverne for indvandringen var at tjene tilstrækkelig med penge til, at kunne sikre familiens økonomi og derefter vende hjem. Indvandringen nåede sit højdepunkt i 1973 hvilket betød der kom indvandrestop. Imellem tiden var det af flere årsager ikke længere attraktivt at vende hjem og gæstearbejderne blev boende i Danmark. Det betød gæstearbejderne blev til indvandrere og mange fik deres koner og børn til Danmark gennem familiesammenføring. Som resultat af, at størstedelen af indvandrerne kom fra land til by opstod der nogle nye udfordringer. Da mange af indvandrerne var uudannede og derfor havde svært ved at lære både det nye sprog og kultur at kende blev der i 1999 indført lov om integration med det formål, at indvandrerne kom på lige fod med majoritetsbefolkningen 1, men hvad betyder integration i et samfundsmæssigt perspektiv? Integration. Integration blev et centralt begreb i 1980 erne da gæstearbejderne som bekendt blev boende. Integration er sidenhen blevet defineret i utallige af sammenhænge, men ifølge Gyldendals fremmedordbog bliver integration defineret som: en sammensmeltning af to eller flere dele, hvorved der skabes en helhed 2. I daglig og politisk tale bliver integrationsbegrebet dog anvendt som en vurdering af, hvorvidt en minoritetsperson svarer til majoritetsbefolkningens forventninger til en borger i Danmark; hvordan man klæder sig, praktisere sin religion, om man har arbejde, taler etc. Ud fra dette får integration en assimilerende klang hvor det tydeliggøres, at etniske minoriteters position i Danmark er præget af en magtrelation der foregår mellem majoritetsbefolkningen og minoritetspersonen hvilket på længere sigt vil få betydning for minoritetspersonens integration 3. I forhold til det pædagogiske område har integrationen betydet pædagogen står overfor nye udfordringer der kræver både faglige og etiske overvejelser mht. integration af det etniske barn i daginstitutionen. 1 Sociologi og socialt arbejde s Klassisk og moderne pædagogisk teori s Klassisk og moderne pædagogik s
4 Etik i et interkulturelt perspektiv Etik betyder sædvane, og referere til hvordan mennesket forholder sig til andre, over hvad der er rigtigt og forkert. Etikken bliver først relevant når pædagogen reflektere over egne handlinger i mødet med borgeren, og gør sig nogle overvejelser om hvilke værdier og normer der styrer pædagogen. I forbindelse med de udfordringer pædagogen oplever i mødet med minoritetsfamilien må pædagogen som nævnt tidligere gøre sig nogle faglige og etiske overvejelser. Det er vigtigt pædagogen er opmærksom på sin egen position overfor minoritetsfamilien. Eksempelvis i forbindelse med integrationen af det etniske barn i daginstitutionen. I FN s børnekonvention fremgår det, at etniske børn fra mindretal og etniske grupper har ret til at leve i overensstemmelse med deres egen religion og tale deres eget sprog 4. Det vil sige pædagogen må medtænke et kulturelt aspekt i det etniske barns hverdag i daginstitutionen således det minoritetsbarnets hverdag bliver på lige fod med majoritetsbarnets hverdag, men spørgsmålet om hvordan pædagogen både kan bidrage til anerkendelse af det etniske barn med respekt for barnets kultur samtidig med at skulle ligestille det etniske barn med majoritetsbarnet ifølge integrationsloven dukker op. Menneskesyn i arbejdet med etniske minoriteter. Som ansat på socialområdet skal pædagogen udøve det menneskesyn der gør sig gældende i lovgivningen 5. Lovgivningen er præget af det humanistiske menneskesyn. Dette kan eksempelvis ses om formålet i integrationsloven. Det humanistiske menneskesyn er kendetegnet ved, at mennesket er frit, selv er ansvarlig og har krav på respekt og integritet. Dette betyder pædagogen skal arbejde ud fra velfærdsstatens principper om ligestilling, ligebehandling og anerkendelse. Fra et kritisk perspektiv kan der heri ligge nogle problematikker pædagogen må forholde sig til. Da ligestilling og ligebehandlingsbegrebet bliver brugt i forbindelse med velfærdsstatens principper og integrationsloven kan der være en fare for der bliver tale om en tilpasning af det etniske barn til at blive den rette samfundsborgere. Her er det vigtigt pædagogen er i besiddelse af en etisk bevidsthed, og tør bruge den. Det betyder pædagogen må huske, på anerkendelse af det etniske barnets egenværdi for derved at respektere barnets kulturelle baggrund. Derudover må pædagogen 4 FN s børnekonvention artikel Etik i pædagogens arbejde s. 50 3
5 gøre sig nogle overvejelser om hvilke samfundsmæssige og sociale forhold der påvirker barnets integration i daginstitutionen. Integrationsstrategier. Etniske minoritetsforældres egen integrationsproces kan påvirke det etniske barns integration i daginstitutionen. Derfor kan det være relevant, at belyse hvilken integrationsstrategi der er på færre i det danske samfund, og hvorledes disse påvirker minoritetsforældrene. Blandt majoritetsbefolkningen findes der mange forskellige måder at forholde sig til etniske minoriteter på 6. En skitsering af disse integrationsstrategier vil her være relevant da man derved kan se de forskellige nuancer i integrationsbegrebet. Integrationsstrategier indeholder følgende 3 strategier: Segregationsstrategi: En fuldstændig adskillelse mellem minoriteter og majoritetsbefolkningen. Assimilationsstrategi: Total tilpasning til det danske samfund med forkastelse af egen kultur, værdier og normer Inklusionsstrategi: Flere kulturer accepteres og kan leve side om side. Integrationsbegrebet bliver dog, som nævnt tidligere, anvendt som målestok for om minoriteten lever op til majoritetsbefolkningens forventninger til en samfundsborger i Danmark, men minoritetsforældrene er ikke upåvirkelige overfor disse integrationsstrategier og udvikler dermed selv strategier for, hvordan de kan takle samfundets krav til dem som samfundsborger i det danske samfund. Vælger minoritetsforældrene en segregationsstrategi overfor majoritetens krav om deltagelse i samfundet kan det på længere sigt betyde, at forældrene får svært ved at deltage i det etniske barns institutionsliv, da forældrene ikke får tilegnet sig det danske sprog tilstrækkeligt nok til at kunne deltage på lige fod med pædagogen i forhold til barnets integration. Dette kan også senere hen få store konsekvenser i forældrenes opdragelse af barnet da forældrene ikke længere vil 6 Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde s
6 virke troværdige i forhold til at begå sig på samfundet arenaer da de har fravalgt disse mens barnet løbende udvikles 7 Det kollektivistiske/individualistiske livssyn. En anden faktor der kan være med til at påvirke det etniske barns integration i daginstitutionen er det kollektivistiske og individualistiske livssyn. Da der i Danmark er tradition for, at daginstitutionen i større og større grad varetager barnets opdragelse vil dette kunne give anledning til problemstillinger i mødet med minoritetsfamilien, da minoritetsfamilien kommer med en anden tradition for børneopdragelse 8. Af samme årsag gives der her en kort redegørelse for de to livssyn. Det individualistiske livssyn: Her er det enkelte menneske i centrum. Barnet opdrages til at være ansvarlig for sit eget liv og den enkelte må gøre med sit liv, som pågældende har lyst til. Forældrene støtter op omkring barnet i udviklingen af dets selvtillid og selvværd lige fra det er spæd. Målet med opdragelsen er, at barnet skal blive selvstændigt og i stand til at forvalte eget liv. Man opdrager med andre ord til individualisme, hvor individet har ansvar for egne handlinger. Barnet bliver yderligere opdraget til, at danne sig selvstændige meninger og turde stå ved dem. Det er individets etik og moral, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Det skal dog tilføjes, at der også i det individualistiske livssyn er rammer og normer for hvad der er acceptabelt at gøre i forhold til familie og samfundet. Det kollektivistiske livssyn: I det kollektivistiske livssyn er samfundet bygget op omkring faste værdier og normer, som er bestemt af ydre omstændigheder og betingelser. Barnet fødes ind i en familie og opdrages til, at familiens ære kommer før barnets individuelle behov. Her er det vigtigste i børneopdragelsen, at børnene lærer at værdsætte hele familien, og at samlivet med familien er det overordnede. Opdragelsen er autoritær, dvs. barnet lærer at indordne sig under de ældre i familien og skal rette 7 Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde s Familie og børn i et postmoderne samfund. s 31 5
7 sig efter dette. Det er hele familiens ære, der står på spil, da hele familien har ansvaret for den enkeltes opdragelse og opførelse. Derfor bliver familien udsat for kritik, når et barn opfører sig forkert. De ældre i familien inklusive ældre søskende har ret til at udøve fysisk afstraffelse på de yngre i familien, når disse opfører sig forkert. Grundet disse basale og meget forskellige måder, at opdrage på kan det være i pædagogens interesse, at udarbejde et handleforslag til hvorledes man kan forbygge problemstillinger omkring opdragelsesformerne mellem minoritetsforældrene og pædagogen i daginstitutionen. Handleforslag. Når pædagogen skal leve op til FN s børnekonvention og afhjælpe eventuelle problemstillinger mellem pædagogen og minoritetsfamilien kan Servicelovens 111 stk. 3 om handleplaner, tages i brug. Om handleplaner står følgende: Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne Handleplanen kan dermed være et pædagogisk redskab til, at sikre barnets trivsel og udvikling og i dette tilfælde hjælpe barnet til integration i det danske samfund. I FN s børnekonvention er også her relevant. I artikel 29 c står der, at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at: udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur. Ud fra dette ville et forslag til en handleplan yderligere kunne bygge på, at indføre en interkulturel pædagogik i daginstitutionen med henblik på at styrke det tværkulturelle forældresamarbejde. Pædagogens rolle Pædagogen må se sig selv som værende kulturformidler mellem minoritetsfamilien og det danske samfund. Det bliver altså pædagogens opgave at kunne se det etniske barn som et individ med en 6
8 kulturel baggrund uden, at kategorisere. Pædagogen skal dermed sørge for det ikke bliver en ren tilpasning af det etniske barn som den rette samfundsborger, men med udgangspunkt i individet Derudover må pædagogen tilstræbe et godt tværkulturelt forældresamarbejde for, at integrationen af det etniske barn kan lykkes. Konklusion For at pædagogen kan integrere det etniske barn, med respekt for barnets kulturelle baggrund er det vigtigt pædagogen reflektere over etikken i mødet med minoritetsfamilien. Herunder hvilke menneskesyn pædagogen har og hvilken værdisæt pædagogen udviser i pædagogikken. Derudover er det vigtigt, at pædagogen lære at mestre det etiske dilemma det er, at skulle se det etniske barn som individ og samtidig som en etnisk minoritet. Pædagogen må yderligere sætte sig ind i de samfundsmæssige og sociale forhold der kan påvirke barnets integration og i værksætte en handleplan i samarbejde med forældrene. Til sidst må pædagogens største opgave i arbejdet med etniske minoriteter være, at indføre en interkulturel pædagogik i daginstitutionen for, at leve op til FN s børnekonvention. 7
9 Litteraturliste: Zagal Mach, Ruth Nøhr, Kirsten(2007): Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde. 1.udgave.1oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag s Gren, Jenny(1998): Etik i pædagogens arbejde. 1.udgave. 1 oplag. Munksgaard. s Skytte, Marianne(2007): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3 udgave. 1 oplag Forfatterne og Hans Reitzels Forlag s Ejrnæs, Morten mfl( 2004): Sociologi og socialt arbejde 3.udgave. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag s Larsen, Vibe( 2008): Midt i en mangfoldighed af børn Pædagogiske svar på en multikulturel samfundsudvikling 1 udgave. 1 oplag. Dafolo A/S Frederikshavn s Nørskov, Karen Sperschneider, A Lone(2004): Tværkulturelt samarbejde 1.udgave.1oplag. Munksgaard Danmark. s
10 Schou, Carsten Pedersen, Carsten(2006): Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv 2.udgave,1 oplag. Bidragyderne og Akademisk forlag København s Kompendium: Moldenhawer, Bolette: Klassisk og moderne pædagogisk teori Afsnit: Den Flerkulturelle dimension i pædagogikken Reitzel. Kompendium : Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder Webside: Lov om social service( ) 9
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereSkriftlig eksamen i socialfag. Opgave nr april 2008 Prøvenummer 20, Å06, 5.semester. University College Sjælland Pædagoguddannelsen Haslev
Skriftlig eksamen i socialfag. Opgave nr. 1 8. april 2008 Prøvenummer 20, Å06, 5.semester. University College Sjælland Pædagoguddannelsen Haslev Indholdsfortegnelse: Indledning /emne valg side 3 Problemstilling
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereForord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7
En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis
Læs mereTEMADAG Multikulturel vejledning
TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mereFÆLLESSKAB & MARGINALISERING.
FRØBELSEMINARIET 20-21/6-2005 INDIVIDUEL AFSLUTTENDE SKRIFTELIG PRØVE I SOCIALFAG. OPGAVE 1 (STIKORD) FÆLLESSKAB & MARGINALISERING. PRØVELÆRE: LONE GRUNDTVIG BUSS EKSAMENSNUMMER: 5860 1 Indledning... 3
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereIndledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse
Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereVi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman
Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePædagogisk arbejde med tosprogede børn
Pædagoguddannelsen i fokus Mette Ginman Eva Gulløv Jan Kampmann Vibe Larsen Peter Mikkelsen Vibeke Schrøder Anna-Vera Meidell Sigsgaard Üzeyir Tireli Trine Øland Pædagogisk arbejde med tosprogede børn
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereUdsatte børn i dagsinstitutionen
Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereIntern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester. Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34
Intern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34 Københavns socialpædagogiske seminarium Udarbejdet: 8. - 12. januar 2009 Antal anslag: 14.317 (svarende
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs merePædagogikopgave N09 - Hold 1 - Gruppe 1
Pædagogikopgave N09 - Hold 1 - Gruppe 1 Diana Thaulow Jeanne Daltoft Indholdsfortegnelse 1 Indledning af Jeanne og Diana... 3 2 Læringsmål af Jeanne og Diana... 3 3 Sprog af Jeanne og Diana... 4 4 Opdragelse
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereWorkshop. 12. Juni 2018 Niels Rosendal Jensen
Workshop 12. Juni 2018 Niels Rosendal Jensen nrj@edu.au.dk Daginstitution i udsatte boligområder Hvilke knudepunkter havde vores interesse? 1. Matthæus-effekten forstået helt bogstaveligt 2. det faglige
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mere1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs merehvad gør pædagogen så?
Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider:
Læs mereVelkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik!
Velkommen til gå-hjem-møde hos UCN act2learn Pædagogik! Dagens tema: Flygtningebørn og deres familier i dagtilbud og skole 1. december 2015 Dagens spørgsmål Hvordan modtager vi bedst muligt flygtningebørn
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereLitteraturliste:... 21
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Afgrænsning... 3 Metodevalg... 3 Hvad er forældresamarbejde?... 4 Hvad er kultur... 7 Definition af kultur... 7 Det beskrivende kulturbegreb...
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereDet gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi
Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereFag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.
UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere