PED/ Auditorhåndbog for OTS Version 1
|
|
- Thorvald Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PED/ Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10
2 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse Forberedelse Checkliste, dokumentation og materiale Tid 6. Gennemførelse Metode Manual/procedure Fysiske rammer Accept af konklusioner i forløbet Videndeling 7. Rapportering Auditrapport Målgruppe for afrapportering Offentliggørelse af rapport/resultater Åbenhed og gennemsigtighed 8. Opfølgning på audit Systematik for igangsættelse af forbedringstiltag Input til selvevaluering Side 2/10 Version 2
3 1. Forord Denne auditorhåndbog har til formål at vejlede auditorer, der skal i gang med intern audit på SDE. Intern audit er, sammen med selvevaluering, skolens værktøj til at sikre fortsat kvalitetsudvikling. Audit er en god metode at holde sit kvalitetssystem i bevægelse, idet der ved en auditering bliver sat fokus på, hvorvidt systemets procedurer afspejler den aktuelle praksis på skolen. Hvis ikke der er overensstemmelse mellem procedurer og praksis, er der tale om en afvigelse. Afvigelser er en væsentlig del af en audit, idet de giver anledning til udvikling af nye, forbedrede tiltag og dermed ændringer af procedurer. Derudover giver afvigelser anledning til, at der holdes et ekstra vågent øje med det område, der har været udsat for en afvigelse. Intern audit på SDE blev en realitet fra Det første år var det planen at gennemføre i alt 4 auditeringer. I 2009 bliver der gennemført 3 auditeringer, herefter evaluerer chefgruppen konceptet og tilpasse det efter behov. Side 3/10 Version 2
4 2. Hvad er audit? En auditering er en evaluering, der alene fokuserer på de processer og metoder, som en uddannelsesinstitution skal rumme for at sikre og forbedre kvaliteten af sine aktiviteter. Auditeringens formål er at afdække kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen på en uddannelse, og på den baggrund give anbefalinger til, hvordan kvaliteten kan forbedres. Konkret handler det om, hvordan procedurer bliver fulgt, hvordan processer gribes an, og hvordan der bliver arbejdet med de generelle indsatsområder, som er indeholdt i virksomhedsplanen og handlingsplanen. På dette grundlag drages fremadrettede konklusioner. Auditeringen afdækker således uddannelsesinstitutionens forudsætninger for løbende selv at sikre en høj kvalitet. Det drejer sig om at gennemføre interne audits, der tager udgangspunkt i skolens generelle indsatsområder samt kvalitetssystemets processer og procedurer. Fokusområde for auditeringerne er derfor naturligt sammenfaldende med de i Virksomhedsplanen og handlingsplanen beskrevne indsatsområder. I september forelægges den overordnede auditplan for det kommende år. Auditeringen foretages som stikprøvekontrol på udvalgte områder. Konklusionerne er specifikke i forhold til den enkelte uddannelse, men vil kunne bruges i alle afdelinger i forbindelse med selvevalueringen. Ændrede procedurer mv. i forlængelse af en auditering vil få effekt på skoleniveau, hvorimod ændrede (lokale) retningslinjer alene vil omfatte den pågældende afdeling. Gennemførelsen af en audit foretages af en ledende auditor og en assisterende auditor. Den ledende auditor laver forberedelsen til audit (audit detailplan, tjeklister mv.) og den afsluttende afrapportering, mens den assisterende auditor læser korrektur og godkender såvel forberedelse som afrapportering. Ledende auditor styrer auditforløbet, mens assisterende auditor hjælper til med at holde styr på dokumentation og observationer. Side 4/10 Version 2
5 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? Det blev besluttet at der i 2008 skulle gennemføres i alt 4 auditeringer på skolen. De 4 auditeringer blev gennemført i afdelinger fra forskellige chefområder, og af auditorer der ikke har særlig tilknytning til den auditerede afdeling. I 2009 gennemføres i alt 3 auditeringer. Planen var ellers at der skulle gennemføres 4 auditeringer, men pga. at en af de personer der skulle være ledende auditorer i 2009 og pga. at en af at en de afdelinger der skulle auditeres er ramt af alvorlig syg i en længere periode, er det blevet besluttet at der kun afholdes de fire af auditeringerne i For at opnå en sammensætning af auditteamet der giver mulighed for at få opbygget erfaring med auditering, vælges auditor for en toårig periode. I denne periode laver auditor i alt 2 auditeringer. Skolens auditteam bliver sammensat, så der er repræsentanter fra hvert EUDområde og HTX. Repræsentanterne består af en lige andel af: administrative ledere, pædagogiske ledere og undervisere. Det er de pædagogiske chefer, der godkender auditteamet. Som tidligere beskrevet er der to slags auditorer: ledende auditor og assisterende auditor. Ledende auditor er som udgangspunkt den auditor, der har størst erfaring med auditering. I 2008 fungerer kvalitetslederen som ledende auditor, mens nye auditorer i 2008 er assisterende auditorer. I 2009 bliver disse ledende auditorer, mens nye auditorer bliver assisterende auditorer. Side 5/10 Version 2
6 4. Rollen som auditor Som auditor er det vigtigt at være bevidst om sine personlige egenskaber og karakteristika. I dette afsnit beskrives de væsentligste personlige egenskaber og karakteristika for en god auditor. En auditor skal fremstå som en neutral observatør, som ikke giver udtryk hverken for sin tilfredshed eller det modsatte med de oplysninger, som kommer til udtryk i løbet af auditten. Ligeværdighed, imellem auditor og auditerede, er vigtig for kvaliteten af den gennemførte audit. Det betyder, at hvad enten en leder auditerer en underordnet eller omvendt, så er der ligeværdighed i forbindelse med audit. Tillid er også vigtig både hvad angår auditors tillid til den auditerede og måske i særlig grad den auditeredes tillid til auditor. Den auditerede skal altid have tillid til, at han eller hun kan tale frit, uden at føle sig presset eller være bange for at auditor sladrer til en chef. Det er afgørende for en audit, at begge parter har en god følelse af auditeringen. Kritisk ven er måske de bedste ord for det konstruktive forhold imellem auditor og den auditerede. Fagligt kendskab til det auditerede område er ikke et must for auditor, som alene i kraft af sin erfaring og nysgerrighed kan se processer og sammenhænge med friske øjne. Til gengæld kan det særligt på tekniske områder være relevant at hente en fagmand/-kvinde ind som auditor, og her kan det være en fordel at trække på auditorer i et auditor-netværk. Et vellykket auditbesøg forudsætter at: Auditorerne er velforberedte og får de nødvendige oplysninger og dokumentation med hjem. Auditorerne stiller åbne spørgsmål som den auditerede har mulighed for at svare frit på (og ikke ledende spørgsmål). De auditerede har mulighed for at udtrykke deres synspunkter om styrker og svagheder i forbindelse med spørgsmålene. Den afsluttende rapport udarbejdes ud fra observationer fra auditbesøget. Hvert år bliver auditorteamet indkaldt til workshop, hvor eksempler på: Planlægning, Gennemførelse, Rapportering og Opfølgning på audit bliver gennemgået og afsluttes med cases. Side 6/10 Version 2
7 5. Planlægning Den konkrete planlægning af intern audit tager udgangspunkt i den overordnede planlægning, og sikrer en detaljeret tidsplan af auditforløbet. Denne udarbejdes af den ledende auditor, som bl.a. skal sikre en opfølgning på tidligere interne audits og konstaterede afvigelser. Øvrige elementer i en aktuel planlægning af et auditforløb er beskrevet i det følgende. Indkaldelse Indkaldelse af personer, som skal auditeres sker i passende tid før datoen for en audit mindst to uger før, men allerbedst efter aftale parterne imellem. Det er ikke befordrende for samarbejdet imellem auditerede og auditor, at auditor kommer uanmeldt. Det er ledende auditor, der er ansvarlig for indkaldelsen. Forberedelse Forberedelse af en intern audit omfatter beslutning om hvilke personer, der skal auditeres, indkaldelse af samme og indsamling af materiale som for eksempel rutiner, procedurer og dokumentation på området. Det er ledende auditor, der er ansvarlig for forberedelsen. Der foreligger typisk forskellig dokumentation af relevans for det auditerede område, og måske skal der indkaldes eller inviteres personer fra vidt forskellige funktioner og evt. kunder/elever, hvis auditten skal gennemgå f.eks. processen fra en elev træder ind ad døren, til samme elev forlader skolen med eksamensbeviset i hånden. Tjekliste, dokumentation og materiale Tjekliste, dokumentation og materiale er nøgleord i forberedelsen af en vellykket audit. En tjekliste sikrer, at man husker det hele, og dokumentation og materiale kan være elevlister, holdlister, oversigter over medarbejderkompetencer, skriftlige reklamationer, rutiner og procedurer, forskellige registreringer m.m. Det er typisk den assisterende auditor, der sikrer dokumentation og materiale, mens det er ledende auditor, der gennemgår tjeklisten. Tid Tid til forberedelse og gennemførelse af intern audit afhænger af hvorvidt auditor er ledende eller assisterende. Ledende auditor afregnes 8 timer til forberedelse, gennemførelse og afrapportering pr. intern audit. Mens assisterende auditor afregnes 4 timer for at bistå og godkende ledende auditors arbejde. Såvel ledende som assisterende auditor inviteres derudover til én workshop á 4 timer samt to fællesmøder á 4 timer pr. år. Gennemførelse af en audit planlægges til makismalt at vare i 3 timer; Det er vigtigt at overholde sin tidsplan for auditten. Mødedeltagerne skal kunne regne med, at det tidsrum de bliver bedt om at stå til rådighed i, er sammenfaldende med den reelle gennemførelse af auditeringen. Er der ting der ikke umiddelbart kan afklares inden for tidsrammen er det ledende auditors ansvar at samle op. Undervisere får tidsforbruget betalt af kvalitetsafdelingen, mens øvrige personalegrupper forventes at kunne udføre arbejdet inden for deres normale arbejdstid. Side 7/10 Version 2
8 6. Gennemførelse Metode Metode eller valg af metode skal afstemme behovet og karakteren af det auditerede område. Tidligere generationer af audit-metoder var ofte det, vi kalder for system-audits, som i sit fokus koncentrerede sig om, hvorvidt tjeklister var korrekt udfyldt og rutiner og procedurer blev fulgt til punkt og prikke en statisk og meget lidt udviklingsorienteret tilgang til audit. Langt mere udbytte giver proces-auditten, som samler fokus omkring de processer, der er forbundet med en aktivitet. Ved at tage dette udgangspunkt identificerer auditor i dialogen med de auditerede, hvad der måtte være af flaskehalse og uheldige rutiner, og der er langt bedre forudsætninger for at fremadrette og forbedre arbejdsgange omkring skolens/organisationens aktiviteter. Procedure En procedure er det formelle grundlag for en audit. Proceduren har ingen værdi, hvis den betragtes som ukrænkelig og som en beskrivelse af den slagne landevej. Derimod er det meget sandsynligt, at en audit afdækker et behov for at ændre en praksis med den sideeffekt, at der skal ændres i en eller flere af kvalitetssystemets procedurer. På denne måde bliver en audit udviklingsorienteret og værdiskabende, ligesom systemet hele tiden er opdateret og effektivt. Selve gennemførelsen af auditten er beskrevet i en procedure med tilhørende tjeklister, ligesom der også er rapportskabeloner etc. Der er udarbejdet en række skabeloner der skal anvendes ved auditering, disse er tilgængelige på skolens intranet. Fysiske rammer Fysiske rammer for en audit er egentlig blot at tilgodese auditors og auditeredes behov for en god atmosfære i audit-situationen. Det er naturligvis også relevant at gennemføre audit et sted, hvor det er let at komme til relevant dokumentation. Begge behov kan ofte stilles ved at lade audit foregå på den auditeredes hjemmebane. Accept af konklusioner i forløbet Accept af konklusioner i forløbet sikrer gensidig forståelse imellem auditerede og auditor. Den auditerede har kontrol over det, der viderebringes i auditrapporten, og det giver auditerede en følelse af ejerskab direkte til processen og indirekte til kvalitetssystemet, som vedkommende igennem auditten også får indflydelse på. Videndeling Videndeling er central i audit-arbejdet. Der sker videndeling imellem auditor og auditerede i alle typer audit. På en stor skole som SDE sker der videndeling på tværs af skolens afdelinger. Det personlige, sociale, faglige, samt det fagkulturelle aspekt kan give såvel den auditerede som auditor noget med hjem. Side 8/10 Version 2
9 7. Rapportering Det primære mål med rapporteringen er at fastholde og dokumentere, hvilke områder der kræver opfølgning, men også at få de gode erfaringer formidlet. Derfor afsluttes en audit med en rapport. Auditrapport En auditrapport er, som navnet antyder, en rapport over de konklusioner, auditor har kunnet drage af besøget hos den auditerede. Auditrapporten indeholder oplysninger om dato for audit, deltagere, auditeret område/fokusområder, referencer til relevante rutiner/procedurer og eventuelt til tidligere auditrapporter for området. Det er ofte praktisk at give en kort beskrivelse af forløbet, samt af identificerede problemområder og naturligvis observerede styrker. Det er oplagt, at hvis den auditerede eller auditor har forslag til løsningsmodeller i forhold til problemer, så er disse også præsenteret i rapporten. Målgruppe for afrapportering Målgruppe for afrapportering afhænger af auditområdet. Auditrapporten er udformet til områdets ledelse, som jo skal bruge konklusioner og løsningsforslag i den egentlige beslutningstagen. Offentliggørelse af rapport/resultater Åbenhed og gennemsigtighed Offentliggørelse af rapport/resultater sker ved at auditrapporten bliver tilgængelig på skolens hjemmeside. Åbenheden forhindrer en eventuel frygt for skjulte dagsordener, men fordrer til gengæld respekt for personer og sager i rapportens konkrete formuleringer. Side 9/10 Version 2
10 8. Opfølgning på audit Opfølgning på audit er centralt for at opretholde respekten omkring auditering. Hvis ikke der er konsekvenser, er det for nemt at lade stå til, og så risikerer vi, at den ønskede effekt af en audit udebliver. Derfor er et obligatorisk punkt på tjeklisten, at ledende auditor følger op på den sidste gennemførte audit. Systematik for igangsættelse af forbedringstiltag Systematik for igangsættelse af forbedringstiltag efter en gennemført audit er en markant styrke i kvalitetssystemet. En sådan systematik tydeliggør, at det nytter noget at foreslå forbedringstiltag, og at det nytter noget at være seriøs og konstruktiv både som auditor og auditerede. Auditor formulerer observerede behov, idéer og forslag til forbedringer i den afsluttende rapport. Denne videreformidles til den kvalitetsansvarlige, der registrerer idéer og forslag til forbedringer. Den kvalitetsansvarlige udarbejder sammen med lederen af det auditerede område en plan for implementeringen. Kvalitetsansvarlig følger undervejs op på implementeringsplanen ved dialog med den ansvarlige leder. Planen overdrages til de auditorer, der skal gennemføre kommende audit på det pågældende område, og auditorerne laver status på implementeringen. Input til selvevaluering Konklusioner, forbedringstiltag og øvrige ting, der er anført i auditrapporten, er naturlige som input til afdelingens selvevaluering. Link til: Auditplan for 2008 Procedure for intern audit Skolens procedurer Skolens handlingsplan for øget gennemførelse Skolens virksomhedsplan Skabeloner for: Indkaldelse til intern audit Tjekliste (+ Eksempel på tjekliste) Auditrapport Side 10/10 Version 2
Intern audit Procedure nr.: 4.5.5
afsnit 4.5.5 Sidst rettet 01 09 2013 Side 1 af 5 Intern audit Dette er et kontrolleret dokument, som opdateres løbende. Den elektroniske version er den til enhver tid gældende. Indholdsfortegnelse 1 Formål
Læs mereTitel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende
Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereInformation om auditering. Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse
Side 1 af 5 1) Planlægning af audit (Kvalitetskoordinator). Tidsfastsættelse Udpegning af ledende auditor Godkendelse 2) Forberedelse af den enkelte audit (Her starter auditors rolle) Valg af auditorer.
Læs mereUMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering
UMV Sådan! til ungdomsuddannelser UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skabelonen kan bruges af den gruppe, som er nedsat til at
Læs mereAnalyserapport. inden sommerferien
1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
vurdering Denne DCUM-vejledning beskriver undervisningsmiljøvurderingen, UMV. en beskriver, hvad en undervisningsmiljøvurdering er, og hvorfor arbejdet med undervisningsmiljøet er vigtigt. Den giver indblik
Læs mereAudit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14
DI-version 2015-04-14 Audit Alle rettigheder tilhører DI 3-2-1 - Audit - Kaizenlederens Vejledning - 2015-04-14 side 1 af 11 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH
KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH Indhold: 1.0 Kvalitetssystem AARHUS TECH AMU 2.0 Udbudspolitik og udliciteringspolitik 3.0 Kvalitetskrav - ansatte 3.1.0 Kvalitetskrav - chefer 3.2.0 Kvalitetskrav undervisere
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereProcedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2
Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereStilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering
` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet De fleste danske virksomheder har mødt kravet
Læs mereProcedure for intern audit
Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring
Læs mereRubrik. Tilsynspolitik Hjemmepleje Job og Velfærd. Godkendt af Byrådet den 25. april 2018
Rubrik Tilsynspolitik Hjemmepleje Job og Velfærd Godkendt af Byrådet den 25. april 2018 Baggrund Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 151 c udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle
Læs mereVEJLEDNING OM BESTYRELSESEVALUERING
VEJLEDNING OM BESTYRELSESEVALUERING Vejledning om bestyrelsesevaluering, opdateret den 29. august 2018 Anbefalinger for god Selskabsledelse, november 2017 INDHOLD 1. FORMÅL... 3 2. EJERSKAB AF EVALUERINGSPROCES...
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereStilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001
` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet
Læs mereJammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.
Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på
Læs mereMaj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm
1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereScreening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune
Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereAnalyserapport. Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013
Analyserapport Kvalitetsledelse i Teknik og Miljø December 2013 Analyserapportens baggrund og proces Denne rapport er de systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringen i Teknik og Miljø. Rapporten danner
Læs mereDenne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk
Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:
Læs mereInfoblad. ISO/TS 16949 - Automotive
Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereKærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO
Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde
Læs mereVejledning om bestyrelsesevaluering
Vejledning om bestyrelsesevaluering Anbefalinger for god Selskabsledelse Opdateret 29. august 2018 Indhold 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 4 3. Valg af evalueringsprocedure... 4 4.
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereUCSJ s koncept for agile kvalitetsaudits
UCSJ s koncept for agile kvalitetsaudits Kvalitet, LADJ, marts 2016 Hvad er en agil kvalitetsaudit hos UCSJ Fast element for UCSJ s udbud af professionsbachelor-, diplom- og akademiuddannelser, støttefunktioner
Læs mereBygherreaudit ved rådgiveraftaler / hovedentrepriser og totalentrepriser
Dato 20. december 2018 Sagsbehandler Simon Midtgaard Fogt Mail smf@vd.dk Telefon +45 7244 7051 Dokument 13/19467 Side 1/6 Instruktion Ekstern audit Bygherreaudit ved rådgiveraftaler / hovedentrepriser
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKoncept for intern auditering af campusserne
Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Koncept for intern auditering af campusserne Gennemførelse i januar-februar 2011 Kvalitetskonsulent Dea Sommer 17-12-2010 Indhold Indledning... 2 1. Hvad er en auditering?...
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereSIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde
SIDST RETTET 31.5 2018 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.1 1. juni 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 25. september 2013 15:26 1 Kl. 10.05 11.00 Bordet rundt Kl. 11.00 12.00 Den gode audit DS/EN ISO 19 011 Kl. 12.00 12.45 Frokost & networking Kl. 12.45
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Tirsdag den 20. september 2016 16.43 1 met ser således ud: 16.43 2 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1 IADK SJ-1 20. september 2016 met ser således ud: www.lasseahm.dk Kl.
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs merePrincipper for kontraktstyringsmodellen for specialinstitutionerne i Center for Børn og Forebyggelse, Børn og Unge
BØRN OG UNGE Dato: 1. november 2013 Center for Børn og Forebyggelse Principper for kontraktstyringsmodellen for specialinstitutionerne i Center for Børn og Forebyggelse, Børn og Unge Principperne har til
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mereBilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 18. juni 2018 Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Læs mereSådan bliver du en succes med strategiarbejdet
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereSelvevaluering med opfølgningsplaner
Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereMus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)
Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereAIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145.
AIC B 39/12 AIM/Aeronautical Information Management, Edvard Thomsensvej 14, DK-2300 Copenhagen S, Denmark TEL: +45 7221 8800, FAX: +45 7221 8888, E-mail: ais@trafikstyrelsen.dk, Internet: www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereAkkreditering i SOF
Akkreditering i SOF 2014-2015 Akkreditering i SOF - baggrund I 2010 fik Socialudvalget den idé, at vi skal arbejde med akkreditering i Socialforvaltningen. Det blev besluttet, at Socialforvaltningen skulle
Læs mereAnalyserapport - kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Anne-Marie G. Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Analyserapport - kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereVelkommen. Gruppe SJ1. IADK - SJ1 19. september 2012. www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1. Tankerne bag. Lasse Ahm Consult. 19. september 2012.
Velkommen Gruppe SJ1 Lasse Ahm Consult 19. september 2012 23:12 1 23:12 2 Tankerne bag At skabe relationer mellem auditorer At skabe øget værdi når vi auditorer Erfaringsudvekling på tværs af virksomheder
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereHandlingsplan for Dragør Pleje Omsorg (privat leverandør) - som opfølgning på uanmeldt tilsyn i januar 2019 gældende for 2018
Handlingsplan for Dragør Pleje Omsorg (privat leverandør) - som opfølgning på uanmeldt tilsyn i januar 2019 gældende for 2018 Nr. Tilsynets anbefalinger Handlingsplan Nuværende status Evaluering og ansvarlig
Læs mereBESTYRELSESEVALUERING
sam Vejledning om BESTYRELSESEVALUERING KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE JUNI 2015 1 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 3 3. Evalueringsproceduren... 4 4. Brug af spørgeskema...
Læs mereRetningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde
Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2017 2. september 2017 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 3 Skema til dokumentation af uddannelsernes
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.
Læs mereMARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK
MARS på SDE Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS modellen WWW.SDE.DK - MARS, 1. september 2009, SIDE2 MARS modellen Kvalitetsprocesser Kvalitetsudvikling
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKoncept for uanmeldt tilsyn Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn
Koncept for uanmeldt tilsyn 2012 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Formål side 3 Baggrund og lovgivning side 4 Observationsrapport side 4 Før tilsynet side 4 Uanmeldt
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereGodkendt Auditbilag for intern audit Bilag 13.3 ..199
Side 1 af 6 Detailplan for audit Formålet med intern audit i DanLinks kvalitetsstyringssystem er: A At undersøge om proceduren(e) i kvalitetshåndbogen beskriver arbejdet som det udføres i praksis. A At
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015
UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire
Læs mereKVALITETSSIKRINGSSYSTEMER. Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent
Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent ush@danskfjernvarme.dk 2012-aftalen 13.1 Net- og distributionsselskaberne er ansvarlige for, at deres dokumentation er retvisende og lever op til de fastsatte krav.
Læs mere