Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Transkript

1 Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i LP-gruppen skaber muligheder for læring og udvikling. Dette kræver autoritet, overblik og kendskab til diverse kommunikative redskaber og teknikker, og det kræver samtidig, at tovholderen leder og guider LP-gruppen igennem LP-modellens analysedel og strategidel. Hensigten med modulet er dels, at tovholderen opnår større indblik i tovholderrollen og mulighed for at reflektere over sin egen tovholderrolle, samt at tovholderen opnår viden og fortrolighed med sine opgaver i LP-modellens analysedel. Tovholderens rolle LP-gruppen kan betragtes som et læringsfællesskab, hvor den enkelte pædagogiske medarbejder i samspillet med sine kolleger får mulighed for at udvikle sin professionalisme. Tovholderens rolle i dette læringsfællesskab er primært at støtte LPgruppen i at analysere de pædagogiske problemstillinger, som gruppen vælger at arbejde med, så der skabes nye handlemuligheder i praksis. Tovholderen skal herunder sikre, at de nye pædagogiske tiltag er baseret på både observationer, erfaringer, analyse og viden. Dette lader sig realisere ved, at tovholderen sikrer struktur på LP-møderne, loyalitet over for modellen og arbejder på at skabe en anerkendende og positiv kommunikation i LPgruppen. Struktur på møderne Tovholderen sikrer struktur på LP-møderne ved at udarbejde, uddele og gennemgå en dagsorden for mødet, så rammerne for mødet er på plads. Samtidig skal tovholderen disponere tiden, så analysearbejdet både giver plads til fordybelse, men samtidig skaber muligheder for nye pædagogiske strategier og tiltag. Tovholderen skal dermed sikre, at LP-gruppen når frem til konkrete tiltag til ændring af praksis, der er funderet i en fælles analyse og forståelse af den pædagogiske udfordring. Dette aspekt vil blive udvidet i modul 2, hvor I vil blive præsenteret for arbejdet med strategidelen. Loyalitet overfor modellen Hvis arbejdet med LP-modellen skal lykkes og skabe positiv udvikling for den pædagogiske praksis, så er det meget vigtigt, at der udvises loyalitet overfor modellens systematik. Tovholderen skal dermed sikre, at hvert enkelt trin og fase i modellen bliver overholdt, idet rækkefølgen i analysemodellen har stor betydning for resultaterne i praksis. Det hænger sammen med, at LP-modellen bryder med den traditionelle praksis i dagtilbud, hvor der ofte handles umiddelbart og hurtigt på de pædagogiske udfordringer. LPmodellens analysearbejde har til formål at udforske og analysere den nuværende pædagogiske praksis i fællesskab, bringe ny faglig viden i spil og derefter lave strategier og tiltag, som så gennemføres i praksis. Anerkendende og positiv kommunikation Tovholderens opgave er at understøtte en åben, respektfuld og anerkendende atmosfære, så alle i gruppen føler sig fagligt og kollegialt ligeværdige. Desuden skal tovholderen støtte 1

2 og udfordre sine kolleger gennem reflekterende og udfordrende spørgsmål, som skaber muligheder for at udvide og ændre fastlåste forståelser af den pædagogiske praksis udfordringer. Derfor er tovholderens rolle samtidig at motivere til at finde fælles løsninger og svar på kollegers udfordringer, så læringsfællesskabet får grobund. Det er væsentligt for udviklingen af samarbejdet i LP-gruppen, at tovholderen løbende skaber muligheder for, at LP-gruppen reflekterer (metakommunikerer) over deres samarbejde, samtaler, diskussioner og arbejdsprocesser. Tovholderens opgaver i LP-modellens analysedel Den følgende tekst har fokus på tovholderens og LP-gruppens arbejde med LP-modellens analysedel. Teksten guider læseren igennem de forskellige faser af analysedelen med fokus på tovholderens opgave i hver fase. Tovholderfunktionen kan ses som en faciliterende mødeleder, hvilket betyder, at tovholderens fokus er rettet mod mødets form frem for indhold (Ravn 2011). Tovholderen har dermed det primære ansvar for strukturen og kommunikationsprocesserne i Lp-arbejdet og ikke det faglige indhold. Alle deltagere i LP-gruppen har selvfølgelig et medansvar i forhold til tovholderens muligheder for at være faciliterende, hvilket er vigtigt at få præciseret og tydeliggjort i gruppen. Teksten vil med udgangspunkt i ovenstående præsentere nogle pointer og kommunikationsteknikker, som tovholderen kan benytte sig af i sin faciliterende rolle. Dette modul har fokus på analysedelen i LP-modellen. Opstart af LP-mødet Det er som tidligere nævnt vigtigt, at tovholderen udarbejder en dagsorden for mødet, så mødets indhold bliver gennemskueligt for alle deltagere. Derud over er det væsentligt, at tovholderen skaber mulighed for en konkret forventningsafklaring i forhold til det enkelte LP-møde: Hvor er vi i processen, hvad skal vi arbejde med i dag? Hvor langt vil vi gerne nå i løbet af dagens møde? Osv. Det er endvidere vigtigt for det kollegiale samarbejde omkring LP-modellen, at tovholderen åbner op for en generel forventningsafklaring, så alle deltagerne i LP-gruppen får mulighed for at afstemme deres forventninger i forhold til samarbejdet, mødeafholdelsen (afbrydelser som mobiltelefoner, småsnak, afbud mv.), udbyttet af LP-møderne, fortroligheden osv. Det er samtidig betydningsfuldt for overblikket og flowet på LP-møderne, at tovholderen tydeliggør hvert enkelt analysetrin ved eksplicit at formulere, hvad formålet er. Arbejdet med LP-modellen medfører både læring, pædagogiske drøftelser og konkrete tiltag i forhold til udviklingen af den pædagogiske praksis, hvilket dokumenteres gennem et 2

3 referat af mødets indhold. Tovholderen skal derfor sikre, at en af deltagerne bliver referent 1. Formulering af problemstilling I analysedelens opstart omkring udvælgelsen og formuleringen af problemstillingen bliver tovholderopgaven igen betydningsfuld, da det er tovholderen, der skal igangsætte en proces, hvor alle deltagere i LP-gruppen får mulighed for at reflektere over de pædagogiske udfordringer, som de oplever i den pædagogiske praksis. Her kan tovholderen evt. benytte sig af en af følgende faciliteringsmuligheder: Tavs refleksion, hvor hver enkelt deltager noterer 2-3 udfordringer fra ugen løb Refleksion to og to, hvor man hver især beskriver en problemstilling fra dagligdagen Brainstorm, hvor deltagerne byder ind med deres umiddelbare oplevelser En systematisk tilgang, hvor hver enkelt børnegruppe drøftes Hverdagsfortællinger, hvor hver enkelt medarbejder medbringer en fortælling fra praksis med pædagogiske udfordringer. I denne proces er det vigtigt, at tovholderen holder fast i den systemiske tænkning, hvor de pædagogiske udfordringer forstås relationelt og ikke er knyttet til det enkelte individ (jf. kap 3 om systemteori i LP-hæftet). Det er samtidig vigtigt, at tovholderen guider gruppen, så den pædagogiske udfordring er knyttet til de pædagogiske medarbejdere frem for det enkelte barn eller den enkelte børnegruppe. Når gruppen har udvalgt en konkret problemstilling er tovholderens opgave at hjælpe med til at afklare og konkretisere den valgte problemstilling, så den bliver så tydelig som mulig. Målformulering I denne fase er tovholderens opgave at få LP-gruppen til at reflektere over og formulere de pædagogiske mål, som er realistiske i forhold til problemstillingen. Tovholderen kan benytte sig af refleksive fremtidsspørgsmål, så deltagerne får mulighed for at reflektere over det ønskede fremtidsbillede: Det kan være spørgsmål som følgende: Hvad er det bedste, der kan ske lige nu? Hvad vil være det vigtigste for dig/jer at lykkes med? Beskriv dit billede af idealsituationen så konkret som muligt hvordan er den anderledes fra i dag? Hvordan tror du, at andre vil beskrive idealsituationen? Hvilken positiv forskel vil forandringer skabe for barnet, børnegruppen, forældrene, dig, jer osv. For at nærme sig den konkrete målformulering, må tovholderen efterfølgende stille mere afklarende spørgsmål, for eksempel: 1 Se støttepapirer til dagsorden, referat og dokumentation af arbejdet i LP-gruppen på under dagtilbud/materialer. 3

4 Hvordan konkretiserer/formulerer vi målformuleringen? Hvordan afgrænser vi målformuleringen, så den bliver realiserbar indenfor 3-4 uger? Har vi brug for at arbejde med delmål? Indhentning af informationer I næste fase er tovholderens opgave at igangsætte en samtale om, hvad man allerede ved om udfordringen. Tovholderen kan lade sig inspirere af følgende spørgsmål: Hvad ved vi allerede om den valgte udfordring? Hvem er involveret? Hvor længe har det stået på? Hvilken betydning har udfordringen for barnet, børnefællesskabet, forældrene, dig, dine kolleger osv.? Med udgangspunkt i denne samtale afgøres det, om gruppen har brug for yderligere informationer. Hvis det er tilfældet, så er tovholderens opgave at spørge ind til behovet for flere informationer og åbne op for en drøftelse af forskellige metoder (observation, børneinterview, forældresamtale, høretest osv.) til indsamling af yderligere information. Det er samtidig tovholderens opgave at sikre fordelingen af opgaver i forbindelse med yderligere informationsindhentning og lave klare aftaler for hvem, der gør hvad og hvornår. Analyse og refleksion I denne fase er tovholderens opgave at igangsætte selve analysearbejdet, hvor deltagerne skal hjælpe hinanden til at få øje på de faktorer, der opretholder problemstillingen. Tovholderen kan støtte det egentlige analysearbejde ved: at sikre, at gruppen hele tiden holder fast i den konkrete problemstilling at påpege og spørge ind til de forskellige hovedtyper af opretholdende faktorer i dagtilbud som f.eks.: o relationer mellem børn, relationer mellem børn og voksne o aktiviteternes struktur og ledelse o differentieringen og tilpasningen af pædagogikken o reglerne og håndhævelsen af reglerne o ledelse af børnegrupperne o de pædagogiske normer og værdier o mulighederne for deltagelse i børnefællesskabet o samarbejdet mellem hjem og dagtilbud o barnets virkelighedsforståelse og oplevelser, de individuelle forhold osv. (jf. LP-hæftet). Efterfølgende skal tovholderen sikre, at de enkelte faktorer analyseres ud fra de 3 perspektiver; kontekst-, aktør- og individperspektivet. Det er tovholderens ansvar at sikre, at gruppen inddrager alle tre perspektiver i deres analyse af de opretholdende faktorer. På 4

5 den måde sikres pointerne fra den systemiske teori og den socialkonstruktivistiske tænkning, der flytter fokus fra det enkelte individ og en endegyldig sandhed til relationer, forskellige virkelighedsforståelser, barnet som aktivt handlende og læringsmiljøets betydning. Det kontekstuelle perspektiv skaber mulighed for, at den pædagogiske udfordring bliver analyseret i et bredere perspektiv, hvor man kigger på de omkringværende rammer som opretholdende faktorer, der kan have en negativ konsekvens eller betydning for barnets eller børnenes udvikling, læring og trivsel. Dette indebærer, at de pædagogiske medarbejdere også opfattes som en del af den sociale kontekst og dermed som en del af en mulig opretholdende faktor. Tovholderen skal derfor understøtte udviklingen af en samarbejdskultur i LP-gruppen, der bygger på tillid og udforskning, i det analysen af den pædagogiske praksis i et kontekstperspektiv kræver selvrefleksivitet i forhold til at turde kigge kritisk på sin egen praksis, egne handlemønstre og egne virkelighedsforståelser (Kirkegaard og Wilson 2010). Aktørperspektivet skal hjælpe deltagerne til at blive nysgerrige på børnenes perspektiver. Gennem dette perspektiv skal tovholderen støtte LP-gruppen til at se barnet som en aktør, der vil forsøge at skabe kontrol over sit eget liv og sine handlemuligheder og dermed skabe mening i tilværelsen. Analysen i dette perspektiv giver information om, hvordan man kan forstå hvorfor barnet, børnene eller måske forældrene handler og kommunikerer, som de gør. Tovholderen skal derfor stille spørgsmål til børnenes virkelighedsforståelser og oplevelser. I individperspektivet sikres LP-gruppens mulighed for at kortlægge, hvorvidt der eksisterer individuelle vanskeligheder eller særlige behov hos det enkelte barn, der kan have betydning for barnets udvikling, læring og trivsel. Tovholderen skal derfor støtte LPgruppen i at udforske de individuelle faktorer hos barnet eller børnene, der er med til at opretholde udfordringerne. Sammenhængscirklen er en støtte til at skabe overblik over hvilke faktorer, der i situationen udløser og opretholder konkrete udfordringer for det pædagogiske personale. Dermed er det tovholderens opgave at hjælpe LP-gruppens deltagere til at se tingene på nye måder og være åbne for nye perspektiver og tilgange. Efter analysearbejdet er det tovholderens opgave at samle op på drøftelserne og tydeliggøre de analyseresultater, som gruppen er nået frem til, så alle har en mulighed for at bekræfte eller stille yderligere spørgsmål til analysens resultater. Det er generelt vigtigt, at tovholderen guider og leder LP-gruppens kommunikation, så tiden bruges på de forhold, som det er muligt for gruppen at ændre på. I analysen af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver kan tovholderen støtte deltagerne i at holde fokus og involvere sig ved (Ravn 2011): at påtale, når diskussion eller drøftelserne afviger fra problemformuleringen ved eksempelvis at spørge: Jeg synes, at diskussionen har taget en drejning. Er det 5

6 en ny problemformulering, som vi skal arbejde med en anden gang? Den problemformulering vi arbejder med nu hedder at standse en længere diskussion mellem to deltagere ved eksempelvis at spørge: Må jeg ikke lige åbne diskussionen ved at spørge nogle af jer, som ikke har sagt noget endnu. Hvad mener du, XX? at skifte de lange talelister ud med eksempelvis summeøvelser med sidemanden, tavs refleksion med noter, lynrunder hvor deltagerne hver især må beskrive og begrunde en opretholdende faktor eller et argument for hvilket perspektiv en given opretholdende faktor hører til. Det er yderligere vigtigt, at tovholderen opfordrer til afklarende og tydelige pædagogiske argumenter for hver enkelt opretholdende faktor og deres indbyrdes forhold, idet personlige hypoteser og antagelser ikke er tilstrækkelige i analysearbejdet. I denne tekst er du blevet præsenteret for tovholderens primære rolle og de opgaver, som knytter sig til LP-modellens analysedel. Du skal nu i samarbejde med dine tovholderkolleger reflektere over din egen tovholderrolle og arbejde med en case, hvor I skal lede og guide hinanden igennem tovholderrollen og efterfølgende drøfte mulighederne og udfordringerne i tovholderfunktionen. Litteraturliste Nordahl, Thomas, Nielsen, Margit Margrethe og Kristoffersen, Kristina (2011). LPmodellen og børns læring og adfærd. Grundbog for pædagogisk personale i daginstitutioner. Udgivet af Center for Vidensbaseret Pædagogisk Praksis, UC Nordjylland. Kirkegaard, Preben. og Wilson, Dordy. (2010). Det ved vi om kommunikation og samarbejde. Dafolo Ravn, Ib. (2011). Facilitering ledelse af møder, der skaber værdi og mening. Hans Reitzels Forlag 6