Hvordan kan skolerne implementere
|
|
- Hans Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan skolerne implementere
2 Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes læring, er det vigtigt at udvide tænkningen om forældresamarbejde. Det betyder, at skolernes kultur skal udvikles. Hvis skolerne kun arbejder med at ændre enkelte konkrete aktiviteter, bliver sandsynligheden for varige ændringer mindre. Lær med Familien lægger op til en organisatorisk udvikling på skolerne, fordi det kræver en ændring i måden at tænke forældresamarbejde for at lykkes. Samtidig fordrer det en fælles forståelse af nødvendigheden af at ændre forældresamarbejdet i praksis. Det er en opgave for skolelederen, hvortil der kan hentes inspiration fra vidensgrundlaget om, hvordan elevers læring kan løftes, når personalet tilrettelæger undervisningen, så familierne får mulighed for at spille positivt ind med deres ressourcer. Desuden er det hensigtsmæssigt at planlægge det første års arbejde med implementeringen af Lær med Familien. Find inspiration i årshjulet nedenfor. At ændre på en kultur kræver en systematisk, vedvarende indsats og ledelsesmæssigt fokus og opbakning. Samtidig er det væsentligt med en systematisk sparringspraksis om forældresamarbejdet. Det handler om at have et vedvarende fokus på, hvordan samarbejdet med familierne lykkes, hvilke udfordringer man støder på, hvilke succeser man har og om sammen at udvikle på praksis gennem refleksion og sparring. Tovholderne krumtappen i familiesamarbejdet Når det er besluttet, at en skole vil arbejde med Lær med Familien (måske udvalgte årgange eller trin til en start), anbefales det, at skolelederen udnævner en eller flere tovholdere til at stå for at udvikle, koordinere og fastholde indsatsen med familiesamarbejdet. For at gøre arbejdet så bæredygtigt som muligt anbefales det at tage udgangspunkt i den struktur, der allerede findes og fungerer på skolen. Det kan være, at der er teamkoordinatorer for skolens teams, og så kan tovholderne udpeges blandt disse. Eller det kan være, at forældresamarbejdet i forvejen drøftes i bestemte fora, hvortil der er knyttet en facilitator, koordinator eller lignende. I så fald kan tovholderen udpeges blandt disse. Om der skal være en eller flere tovholdere kommer an på, hvordan skolen i øvrigt har organiseret sig med ressourcepersoner, og hvilken kultur der findes for arbejdet. Der kan være én tovholder for hele skolen, en for hvert trin eller afdeling, eller hvordan det nu passer til skolens måde at arbejde på. Mødestrukturen må tages i betragtning, så det bliver let og ligetil at tage familiesamarbejdet op i allerede eksisterende mødefora. Når der skal udpeges tovholdere, anbefales det at vurdere følgende: Vedkommendes faciliteringskompetencer Om personen har legitimitet på skolen At personen har eller ønsker at få dybdegående viden om at se forældre som ressource Hvis der udpeges flere tovholdere, er det vigtigt, at der aftales en struktur for, hvordan de bruger hinanden til sparring hvor ofte mødes de, hvem indkalder, hvor ofte deltager ledelsen i disse møder m.m. Ledelsens samarbejde med tovholderne For at tovholderne kan lykkes med deres arbejde, er ledelsens indsats afgørende. Det er ledelsen, som gør tovholdernes arbejde muligt gennem at give dem mandat, kommunikere om dem og derigennem vise, at arbejdet med Lær med Familien er prioriteret. Derfor er en vedvarende indsats nødvendig, så medarbejderne hele tiden ved, hvorfor arbejdet med Lær med Familien er vigtigt, og hvordan arbejdet kan udmøntes i hverdagen. Ledelsen har til opgave at skabe legalitet og styrke tovholdernes legitimitet 1. Legalitet beskriver her alt det formelle, der er knyttet til funktionen: tidsforbrug, mandat (hvad har tovholderen lov til), mødefastlæggelse (både med kolleger, teams og ledelse) hvem indkalder, dagsorden, referat, hvem deltager osv., og hvad er opgaven konkret? Dette skal aftales mellem ledelsen og tovholdere og derefter meldes tydeligt ud til alle kolleger og gentages. På den måde har tovholderne en platform at stå på i arbejdet, hvor alle (inklusiv dem selv) ved, hvad opgaven går ud på. 1 Ole Løw: Intern konsultation,
3 Legitimitet skaber tovholderne derimod i høj grad selv. Det handler om troværdighed og opbygges over tid i relationerne. Men ledelsen kan hjælpe med til at styrke legitimiteten ved at melde ud jævnligt om arbejdet og funktion og fortælle om succeser med arbejdet (narrativer). Ledelsens kommunikation og handlinger er en af de væsentligste forudsætninger for tovholdernes mulighed for at udfylde opgaven. Både når skolen påbegynder arbejdet og når det er blevet hverdag, og arbejdet skal fortsættes. Derfor stopper den opgave aldrig. Ledelse af tovholderne Ledelsen spiller en meget væsentlig rolle i forhold til tovholderne, og ledelsen kan på ingen måde slippe opgaven, fordi der er udnævnt tovholdere. På den måde slipper de ikke opgaven, men er i dialog med, rammesætter og understøtter ressourcepersonerne i at udøve funktionen. Ledelsesopgaven i forhold til tovholdere beskrives med inspiration fra Helle Bjerg 2 som: Ledelse omkring Lede og udvikle det professionelle miljø i organisationen Udvikle og præge kulturelle dynamikker Ledelse gennem Rammesætte tovholdernes samarbejde med øvrige fagprofessionelle Definere mødefora for sparring og udvikling Beslutte, om det er frivilligt eller et krav at deltage Markere og værdsætte tovholdernes funktion i relation til øvrige fagprofessionelle og til. Dette vil være med til at skabe vedvarende opmærksomhed og prioritet om arbejdet samt give mulighed for løbende justeringer og læring på tværs af hele skolen. Tovholdernes facilitering af sparringsfællesskaber Facilitering af sparringsfællesskaber har til formål at hjælpe personalet til at reflektere over og udvikle samarbejdet med forældre og familier. Set i lyset af, at forældregrupper konstant forandrer sig, er der behov for en fortløbende refleksion over og udvikling af måden, hvorpå Lær med Familiens aktiviteter bedst bliver udmøntet. Gennem samarbejde bliver arbejdet med materialet dermed dynamisk og levende og tilpasset de forskellige skolers kontekster. Det handler altså om at komme konkrete situationer i møde på den mest relevante måde. Facilitering af sparringsfællesskaber skal på den baggrund bidrage til at finde gode løsninger på opgaver og problematikker i hverdagen. Facilitering af sparringsfællesskaber er en dialogmetode, der bygger på, at deltagerne er nysgerrige og undersøgende. Det handler om at gå på opdagelse i en opgave eller problematik ved for en tid at skubbe egne forforståelser og antagelser til side og finde nye vinkler og mulige måder at håndtere opgaven på jf. den nysgerrige og undersøgende dialog, som er beskrevet i Lær med Familiens vidensgrundlag. Ledelse af Direkte ledelse af tovholdere Løbende arbejde med den enkelte og gruppens forståelse af deres funktion og rolle Det anbefales, at der skabes en struktur for møder, hvor ledelsen deltager sammen med tovholderne. Møder udelukkende for ledelsen og tovholdere, hvor funktionen og fremdriften kan drøftes. Og møder i de teams eller andre fora, hvor familiesamarbejdet drøftes, og hvor ledelsen deltager af 2 Helle Bjerg og Dorte Staunæs: Læringscentreret skoleledelse,
4 Facilitering af sparringsfællesskaber bygger på tre spilleregler og er opdelt i tre faser. Som udgangspunkt faciliterer tovholderen jævnligt møder med teamet om forældresamarbejdet. Rammesætning af faciliteringen Inden selve sparringen igangsættes, rammesætter tovholderen følgende drøftelse: Formål med sparringen - hvilke forventninger har vi? Spilleregler for sparringsfællesskabet At møde den anden, der hvor vedkommende er. At spørge og lytte for at forstå, hvad dennes udgangspunkt er. Vide, at man ikke selv har sandheden. Være nysgerrig. Betragte egne synspunkter som hypoteser At synliggøre sin faglighed, så den anden får ydre tillid. At være åben om egne holdninger og være gennemsigtig i begrundelserne. Over tid opbygges indre tillid i den personlige relation At møde den anden med en grundlæggende tro på den andens ressourcer og at betragte den anden som havende gode intentioner og gyldige grunde til at handle, som vedkommende gør Valg af fokuspunkt for sparring. Samtaleguide til sparring Herefter faciliterer tovholderen sparringen ud fra nedenstående tre faser. Hvis skolen i forvejen bruger en anden model, når der reflekteres over den pædagogiske praksis, kan denne fint anvendes i sparringen. Undersøgelse af praksis Undersøgelse af praksis Hvad har I observeret, når I bruger aktiviteterne i Lær med Familien? Hvad er gjort indtil nu? Hvad har været særlig godt? Hvad fik vi øje på, som vi ikke havde regnet med? Hvilke forhindringer er vi stødt på, fx forældre der ikke har deltaget? Analyse Hvilke mulige forklaringer kan der være på successer og forhindringer? Hvilke værdier ligger der bag jeres forklaringer? Hvis vi skulle tænke modsat af de første Forklaringer hvad får vi så øje på? Hvad ville forældrene sige om jeres forklaringer? Hvilke forældreressourcer kan I få øje på? Vurdering og valg af tiltag Hvad konkluderer vi på baggrund af analysen? Hvad giver det anledning til at ændre på eller fortsætte med i vores forældresamarbejde, herunder ift. familier, der ikke har deltaget? Hvilke værdier ligger bag jeres valg af indsats? Hvad vil vi opnå med indsatsen? Hvilke tegn vil vi se hos forældre og elever som resultat af indsats? Vurdering og valg af tiltag Analyse 4
5 Eksempel på en dagsorden til sparringsmøder: Formål At vi gennem refleksion med kolleger om Lær med Familien bliver klogere på elevernes udbytte af vores indsatser og bruger denne viden til at finde gode løsninger på problematikker i hverdagen. Forberedelse Mødeleder Tovholder Mødedeltagere Referent Dagsorden Delmål Metode Afsat tid Referat 1. Undersøgelse af praksis Evaluering At evaluere nuværende praksis. Hvad har I observeret, når I bruger aktiviteterne i Lær med Familien? Hvad er gjort indtil nu? Hvad har været særlig godt? Hvad fik vi øje på, som vi ikke havde regnet med? Hvilke forhindringer er vi stødt på, fx forældre der ikke har deltaget? 10 min. 2. Analyse Refleksion At reflektere over praksis og udfordre forforståelser og antagelser. Hvilke mulige forklaringer kan der være på successer og forhindringer? Hvilke værdier ligger der bag jeres forklaringer? Hvis vi skulle tænke modsat af de første forklaringer - hvad får vi så øje på? Hvad ville forældrene sige om jeres forklaringer? Hvilke forældreressourcer kan I få øje på? 30 min. 3. Vurdering og valg af tiltag Beslutning At konkludere på baggrund evaluering og analyse og beslutte kommende tiltag. Hvad konkluderer vi på baggrund af analysen? Hvad giver det anledning til at ændre på eller fortsætte med i vores forældresamarbejde, herunder ift. familier der ikke har deltaget? Hvilke værdier ligger bag jeres valg af indsats? Hvad vil vi opnå med indsatsen? Hvilke tegn vil vi se hos forældre og elever som resultat af indsats? 20 min. 5
6 Eksempel på et årshjul ledelsen kan anvende til implementeringen af Lær med Familien: Jun Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Personalemøde; indtroduktion til Lær med familien, tovholderfunktionen, struktur procesplan for året med fx mødekadance Personalemøde; gentagelse af rammerne for Lær med Familien-arbejdet, samt proces omkring samtænkning af Lær med familien-aktiviteter i årsplanen Forældremøde med dialog med familerne om Familien som ressource og øvrige elementer i Lær med Familien Tovholdermøde med ledelse Sparringsfællesskaber inden skole-hjem samtale Sparringsfællesskaber om familieopgaver Sparringsfællesskaber om familieopgaver - ledelsen deltager Tovholdermøde med ledelse om kommende opsamling og evaluering Sparringsfællesskaber om familieopgaver Personalemøde; opsamling og evaluering på Lær med Familien på skolen Sparringsfællesskaber om familieopgaver Sparringsfællesskaber om familiefernisering - ledelsen deltager Sparringsfællesskaber om familiefernisering - opsamling Sparringsfællesskaber inden skole-hjem samtale Sparringsfællesskaber med opsamling på et år med Lær med Familien Tovholdermøde med ledelse - forberede opsamling og evaluering på skolen Personalemøde; opsamling og evaluering på arbejdet med Lær med Familien - proces for næste skoleår 6
Dialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereTværgående indsatser 2009
Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereEvalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling
Evalueringsstrategi Pædagogisk Udvikling Formål Formålet med denne evalueringsstrategi er at sikre at PU evaluerer og dokumenter sit arbejde med henblik på at kvalificere og synliggøre det. Det vil sige
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs merePolitisk beslutning. Styring og dialog. Reformgrupper. HR støtte i forandringsprocesser. Temagrupper
Styring og dialog Politisk system De overordnede rammesættende beslutninger for udmøntningen af reformen i Vejle Kommune. Administrativ styregruppe Sikrer den løbende styring og understøtter de enkelte
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015
UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 OCN sløjfemodellen Butterfly Aktiviteter Øvebaner (robusthed) Robusthedsforløb øvebaner Coachende tilgang samtaler Med udgangspunkt i sløjfemodellen vil vi I de
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereHj rth lm Trivsel 17/18
Årshjulet Trivselsmøde Feedbackmøde konference Hj rth lm Trivsel 17/18 Feedbacktimen Elev- Fokus i fagene Projektkoordinatorer Periodeansvarlige 1 Årshjulet Påskeferien- Sommerferien Sommerferien- Efterårsferien
Læs mereEvaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet
Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereOS2 årshjul Forretningsledelsen
OS2 årshjul Forretningsledelsen Governance workshop Leverandør workshop Bestyrelsesseminar Governance workshop Leverandør workshop Generalforsamling Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Medlemsnyhedsbrev
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereMosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereHøsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt.
Høsterkøb Skole Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt. Høsterkøb Skoles værdier er helt centrale i vores arbejde. Læring og trivsel går hånd i hånd.
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereGOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!
GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereLEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16
LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereKapacitet og ressourcetildeling
Budget 2018 514006 Kommunal Kapacitet og ressourcetildeling Ejbyvang Arbejdesbudget Madordning: Vg - ja / Bh - nej, K 01-01-2018 Ejbyvang Børnekapacitet Alder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereUddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereKontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen
Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen Et frugtbart skolehjemsamarbejde er en vigtig forudsætning for børnenes trivsel og udvikling i skolen, idet det sikrer
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUdvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led
Udvikling af naturfaglig kultur - forankring i flere led 3 niveauer i udvikling og forankring - Politisk (behov/synlighed/bevidsthed/kendskab) - Forvaltning (kompetenceudvikling/understøttelse/oversættelse)
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereEvaluering af implementering af ny skolestruktur
Evaluering af implementering af ny skolestruktur II Temaer II Hovedresultater II November 2016 Søren Brøndum og Martin Kronika Fliess sb@broendum-fliess.dk mkf@broendum-fliess.dk EVALUERINGENS HOVEDTEMAER
Læs mere