Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1: Nordenvinden 3-6 år 1.2:Uge 21 og : Alle ansatte plus/minus vuggestuen 1.4: Læreplanstema: Natur og naturfænomener NAVN: Forår så og spire 1.5: Både 0-2 år og 3-6 år 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 2.1:Det enkelte barn får viden omkring, hvad naturen kan give af rum for oplevelser og aktiviteter i forårsperioden 2.2: I vores daglige arbejde oplever vi en tendens til at vores børn er hårde ved hinanden, legetøj og det øvrige inventar. Der under også træer og planter på legepladsen. Der er behov for at have fokus på at værne om de fælles værdier og yde omsorg for det fælles tredje 2.3: Mål for børnemiljø At vi skal værne om vores fælles ting. At få en fælles forståelse for de ting vi har sået og plantet Passe på planterne og yde den nødvendige omsorg for at det kan leve At børnene får en forståelse for sammenhængen i naturen. Hvad sker der når et frø er blevet sået? 3.1:Hovedvægten ligge på natur og naturfænomener. Vi berører sproglig udvikling, sociale kompetancer, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse og sidst men Side 1 af 5

2 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier ikke mindst kulturelle udtryksformer og værdier 3.2: Vi fordyber os specifikt i læreplanstemaet natur og naturfænomener, i det vi gerne vil have fokus på at børnene får en forståelse for hvad der sker i naturen i forårsmånederne og derunder også hvordan vi så også passer godt på dem ( Hinanden) Vi skaber billeder på paralleller Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.1: Vi er et hus med mange forskellige børn, kulturer og dermed forskellig forståelse af sociale normer. 4.2: Alle de opretholdende faktorer kalder på, at vi skal sætte ind i forhold til vores egen kontekst 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1: Vi laver aktiviteter hvor børnene selv kan være medbestemmende i deres egen proces. På blomstens dag er der lagt op til at forældre og børn selv bestemmer hvad de vil medbringe af blomster eller planter. Side 2 af 5

3 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5.2: De forskellige aktiviteter plante, så og spire. Indsamling af diverse spiselige planter som skal anvendes i madlavning på bålet. Samt tegne male vores egne blomster. 6.1: Forældre er informeret via børneintra og årshjulet i forhold til temaets længde. Forældre inddrages aktivt ved at bruge forskellige materialer og en blomst/plante i forløbet. Vi lægger op til dialog mellem børn og forældre i forbindelse med de skal have ting med hjemmefra. 6.2: Vi holder fælles samling dagligt Vi laver minihaver, hvor vi skal så frø som vi vander og passer i hele forløbet Der vil blive dekoreret på gangarealerne med vores blomster og tegninger 7.1: Vi har valgt at stue-opdele børnene. I aktiviteterne er flest mulige voksne i gang på samme tid i 2-3 værksteder. Vi har en omsorgsperson, så de andre voksne kan blive i deres aktivitetsværksted 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ Side 3 af 5

4 forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 9.1: vi vil gerne se børn der er engagerede og nysgerrige. At børnene bliver bedre til at passe på hinanden og hinandens ting. Vores fælles tredje At blive bedre til at vise omsorg. 9.2: Den/de ansvarlige voksne der er placeret i aktivitetsgrupperne har ansvaret for at observere det enkelte barns tegn på læring. 9.3: Vi evaluerer på det efterfølgende husmøde, hvordan vi oplever de enkelte børns tegn på læring i forløbet. 9.4: Børnene bliver inddraget i spiringsprocessen, samt jord til bord, når vi har samlet spiseligt fra skoven. Ved måltiderne spørges ind til børnenes minihaver. Er der kommet noget op af jorden? osv 10.1: Når vi laver tema over kun 14 dage, er det svært at måle tegn på læring- fordi læring som oftest er en proces. Fremadrettet vil vore temaer strække sig over længere perioder så vi kan understøtte progression. Vi har kunnet se hvordan børnene har fulgt spiringsprocessen i de små urtehaver. De har fået indsigt i at nogle planter vokser hurtigere end andre ( eks karse og solsikke) Ude lærer/ ser de at når planterne hænger med hovedet rejser de sig efter vanding. 10.2: Opsamlingen bliver visuel for alle i form af, at vi har vores kasser med blomster hele sommeren, hvilket børn- personale og forældre kan nyde at få en snak omkring. De får deres minihaver med hjem efter perioden. 10.3: Side 4 af 5

5 Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Det var god planlægning at have en omsorgsperson, en praktisk voksen, som kunne være omkring børn før og efter aktiviteten. Vi har en børnegruppe som, afhængigt af hvad vi laver, har behov for at der er to voksne til at støtte op om deres behov. Vi skal overveje til næste gang om gruppestørrelsen skal være større. Det blev et meget visuelt tema. Det betød at vi fik et konkret indhold som var nemt for de fleste børn at forstå. Evaluering: vi tilfører vores evaluering her: Vi øver os i at lave aktionslæringsskema: AL-skemaer skal opbygges så der er en fuld læreplan for henholdsvis 0-3 og 3-6 årige. Vi skal formulere os meget konkret- så man præcis kender de faglige tiltag Side 5 af 5