Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: 1.1: Børnebyøster/Humlebien 1.2: Kontinuerlig daglig indsats, med særlig fokus i marts og oktober 1.3: Alle fastansatte i børnehaven 1.4: Børns kommunikation og sprogtilegnelse 1.5: 3 6 årige børn 2.1: Målet er at alle børn, inden de forlader Børnebyøster, opnår erfaringer med at sprogliggøre behov, tanker, følelser og ideer til brug i kreative, lærende og reflekterende fællesskaber, der på sigt giver dem mulighed for at deltage, ikke alene i nære børnefællesskaber, men som en forudsætning for deltagelse i skolelivet, i demokratiske processer og i samfundet. 2.2: Vores kortlægningsresultat omkring kommunikation og sprog vil vi fastholde og udvikle gennem forløbet. 2.3: Målet er at børnenes læringsmiljø understøtter, at alle børn får mulighed for: at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden, idet at de fagprofessionelle gennem læringsledelse er tilført viden om hvilke indsatser der særligt bidrager til børns kommunikative og sproglige udvikling. 3.1: Samtlige læreplanstemaer bidrager til børns kommunikative og sproglige udvikling, da børns sprogtilegnelse finder sted i alle samspil mellem børn og voksne uagtet kontekst og tema (man kan ikke ikkekommunikere om noget som helst). Skal nogle temaer fremhæves er det sproglig, personlig og social udvikling. Indsatsen må ikke isolere sig til kun at foregå i udvalgte aktionslæringsforløb, idet målet er at Side 1 af 5

2 Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. styrke den generelle sprogindsats ved en bevidstgørelse af fagpersonalets serv and return adfærd. 3.2: Kvaliteten af de voksne kommunikative formåen kan øges det er der indsatsen ligger, uanset hvilket læreplanstemaer man agerer indenfor. Der arbejdes med forbedret praksis på: den dialogiske samtale, med mere åbne og filosofiske spørgsmål (Hattie) invitation til dialog (serv og return - Drugli) at afvente og give barnet tid til at svare (Hansen, Bae) at sætte ord på ens handlinger (Bae, Drugli) Børnebyøster/Humlebien starter med at ændre til forbedret praksis på vores serv and return adfærd i spisesituationer, hvor vi på baggrund af Druglis oplæg, vil skabe større tryghed og læring inden, under og efter måltidet ved at involvere børnene i større grad i borddækning, selvhjulpenhed under måltidet, dannelse omkring måltider, f.eks. at lære børnene at kommunikere med hinanden, hvis man ønsker skålen med ærter og afrydning. Serv and return skal være dominerende både mellem barn/voksen og børn/børn imellem, fremfor at de voksne gør tingene for børnene. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. 4.1: Gamle vaner, man glemmer at sætte ord på ens handlinger og giver bare barnet hagesmæk på uden at sige det, eller blot rækker barnet skålen uden at sige,: vil du gerne have flere ærter? Spørg Anton om han vil række dig skålen etc. Man kan invitere til dialog, men være på vej et andet sted hen samtidig og derfor næsten ikke har tid til at afvente barnets svar, eller andre kan komme til at bryde ind, da de ikke har set at der en serv and return i gang. Det hurtigere at gøre ting for børn, end at afvendte at de klarer opgaven selv. Side 2 af 5

3 Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse Tid til refleksion og sparring på udvikling af vores læringsmiljøer (fx samling hvor stor gruppe, målet med samlingen, læring i hver enkelt samling). Det kan være svært, at finde den tid i hverdagen det kræver, når vi vil have fokus på læring i hverdagssituationer. 4.2: Alle de opretholdende faktorer kalder på, at vi sætter ind i konteksten. 5.1: Initiativpligten ligger på de voksne. Børnene vil gerne være i dialog. 5.2: a. Målet er at de voksne sætter ord på deres handlinger og børnenes handlinger. b. Målet er at de voksne, inviterer til mere serv and return i alle situationer med barnet eller børnegruppen. c. Målet er at invitere til mere dialogisk samtale, f.eks. ved at stille flere filosofiske refleksive spørgsmål. 6.1: 6.2: 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende 7.1: Side 3 af 5

4 børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Forskning basseret på Hattie, Drugli, Hart, Bae og Hansen m.fl Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.1: 9.2: 9.3: 9.4: 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1: 10.2: 10.3: Opsamling - Hvilke tegn på Side 4 af 5

5 læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 5