LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Transkript

1 LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte læring, barnets trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?

2

3 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 4 LTU-MODELLEN... 6 SKEMAER OG VÆRKTØJER Analyseskema Handleplan Opfølgningsskema Processtyrerens opgaver... 18

4 4 LTU-modellen Baggrund LTU-modellen i Rødovre Kommune LTU-modellen er et analyse- og handleværktøj udviklet på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre Kommune. Værktøjet kan effektivt hjælpe lærere og pædagoger med én af deres største udfordringer: at skabe Læring, Trivsel og Udvikling (LTU) hos børn, der er i lærings- og trivselsmæssige vanskeligheder. I 2009 blev det besluttet, at LTU-modellen skulle udbredes og anvendes som fælles pædagogisk værktøj for alle lærere og pædagoger på skoler og SFO i Rødovre Kommune. LTU-modellen i daginstitutioner På baggrund af de gode resultater valgte de første daginstitutioner i 2010 at implementere LTU-modellen. Aktuelt er der 4-5 daginstitutioner i gang pr. år. Dette er LTU-modellen Daginstitutioner Version 4.0 og er opdateret i august Modellen er dels blevet udviklet på baggrund af den meget omfattende erfaring fra skoler og SFOer, samt mere specifikt justeret efter erfaringerne fra LTUarbejdet i daginstitutioner i Rødovre. LTU-implementering og kompetenceudviklingsstøtte Kompetenceudviklingsforløbene består af fem moduler af i alt 18 timers varighed. Alle pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, støttepædagoger og eventuelt studerende) deltager i forløbene sammen. De arbejder i teams à 4-8 personer, som inden forløbene udvælges i samarbejde mellem daginstitutionslederen og konsulenterne i forhold til, hvordan det bedst matcher arbejdet med børnene i hverdagen. Hovedparten af tiden på de 4 første moduler arbejdes der med konkrete LTU-analyser, hvor hvert team har en konsulent, der intensivt understøtter teamet i arbejdet. Det sidste og 5. modul har form af en fælles workshop, hvor leder og medarbejdere arbejder med en løsning til hvorledes anvendelsen af LTU-modellen rent praktisk kan integreres som et aktivt redskab i hverdagen. Mellem de enkelte moduler anvender de deltagende team LTU-modellen ved deres almindelige møder, som en integreret del af den måde man på møderne arbejder med lærings- og trivselsmæssige problemstillinger for specifikke børn.

5 5 LTU-modellen Psykologer og konsulenter fra PUC kender LTU-modellen særdeles godt og kan derfor også bruge modellen i andre sammenhænge, hvor man samarbejder med det pædagogiske personale i daginstitutionerne omkring specifikke sager. Processtyrer I arbejdet med LTU-modellen er det vigtigt at have en god processtyrer. For hvert deltagende team vælges en processtyrer, der i løbet af året deltager i 4 netværksmøder for en gruppe af processtyrere. Netværksmøderne er målrettet kompetenceudvikling med det formål at klæde processtyrerne særligt på til rollen. Hvor finder jeg mere om LTU-modellen? På PUC s hjemmeside kan du finde diverse materialer og information relateret til LTU-modellen.

6 6 LTU modellen LTU-modellen LTU-modellens faser LTU-modellen består af forberedelse samt otte faser, som bliver uddybet på de følgende sider. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Fase 8 Forberedelse Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Hvad vil vi prioritere vi for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberede Analysere Handle Opfølgning Illustrationen viser, at LTU-modellen skal forstås som en cirkulær proces. Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?

7 7 LTU-modellen Forklaringer Hvad er Observeret adfærd? Det er helt afgørende, at man i denne fase får beskrevet den rene adfærd, man er bekymret for og filtrerer egne tolkende udsagn og forforståelse fra. Dette betyder bl.a., at man skal undgå alle formuleringer, hvor man tillægger barnet motiver eller intentioner for den adfærd, man ser. Drengen gemmer sig bag gardinet. Nej, så tillægger vi barnet en intention om, at han gemmer sig. Som den rene observation vil det være, at han står bag gardinet. Man skal undgå generaliserende og vurderende formuleringer af barnet: En god rettesnor for dette er bl.a. at undgå alt hvad man kan sætte er foran,. Eksempelvis er: han er dominerende, konfliktsky, opmærksomhedssøgende mv. ikke objektive beskrivelser af adfærd. Den observerede adfærd er noget, man helt konkret har set barnet sige eller gøre. Bogen Hver gang du ser ikonet Bogen, skal I undersøge hvornår barnet tit har den observerede adfærd og hvornår barnet sjældent har den observerede adfærd. Isbjerget Hver gang du ser ikonet isbjerget, skal du med dine spørgsmål forsøge at få dine kollegaer til at undersøge dybereliggende sammenhænge mellem mønstre og adfærd.

8 8 LTU modellen Forberedelse Inden personalet laver en LTU-analyse, har man aftalt, hvilket barn man vil tale om. Det vil være en fordel, at en medarbejder inden mødet har fundet ud af, hvad der eventuelt har været af særlige tiltag i forhold til det barn, man vil tale om i LTU-analysen. Det kan eksempelvis være: Hvilke undersøgelser af barnet er der lavet? Har psykologen været involveret hvordan? Har der været foretaget observationer af barnet? Har der været samtaler med forældrene, om særlige bekymringer? Erfaringerne viser, at muligheden for at finde nye handlemuligheder er større, hvis én eller flere medarbejdere har lavet observationer af barnet forud for LTU-analysen. Ved observationerne skal man særligt kigge på, i hvilke situationer barnet har en hensigtsmæssig adfærd, og i hvilke situationer barnet har en bekymrende adfærd. Man kan her skelne til de syv perspektiver i fase 3, som præsenteres i denne teamguide.

9 9 LTU-modellen Fase 1: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Inden man går i gang med selve analysen, fortæller den person, der har indhentet viden på forhånd, hvad der hidtil har været gjort i forhold til barnet. Herefter laver personalet en liste over den konkrete observerede adfærd, man er bekymret for. Beskrivelsen af den Observerede adfærd skal udelukkende opliste, hvad barnet helt konkret gør eller siger. Formålet med denne fase er, at teamet sammen får en konkret og objektiv beskrivelse af den adfærd, man er bekymret over uden at fortolke den. Ofte ender man med en længere liste af observeret adfærd, som man er bekymret over. I disse tilfælde drøfter man kort og prioriterer, de 2 til 3 typer af observeret adfærd man er mest bekymret over, og derfor ønsker at tage udgangspunkt i under arbejdet med LTU-analysen. Hvad har der hidtil været gjort for barnet? (kort) Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for Fase 2: Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Når personalet er blevet enigt om, hvilken observeret adfærd man er særlig bekymret for, drøfter man kort følgende tre spørgsmål: Hvilke konsekvenser har adfærden for barnet nu? Hvilke konsekvenser kan adfærden have for barnet på sigt Hvilke pædagogiske udfordringer giver adfærden os som personale?

10 10 LTU modellen Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Personalet undersøger i denne fase sammenhænge og mønstre mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd i forhold til følgende perspektiver: A. Tid B. Barn-barn relation C. Aktiviteter, hverdagssituationer og lege D. Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet E. Stuens og daginstitutionens sociale fællesskab og samværsformer F. De voksnes samarbejde om barnet G. Aktør A) Tid Hvornår er den observerede adfærd startet eller taget til? Er der sket væsentlige ændringer i barnets kontekst og relationer omkring dette tidspunkt eksempelvis i forhold til børn eller personale, som barnet har haft nære relationer til, i forhold til børnegruppen, i hjemmet eller andre væsentlige ændringer i omgivelserne. B) Barn-barn relation Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd særligt ofte? Hvor/hvornår? Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? Hvor/hvornår? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. spørge til kvaliteten af relationen til specifikke børn, specifikke børn på særlige tidspunkter af dagen eller med særlige børn i forhold til specifikke aktiviteter, drenge, piger, yngre, ældre, jævnaldrende, på tomandshånd med andre børn, med større eller mindre grupper af børn, typer af børn mv.

11 11 LTU-modellen C) Aktiviteter, hverdagssituationer og lege I hvilke aktiviteter, hverdagssituationer og lege forekommer den observerede adfærd særligt ofte? I hvilke aktiviteter, hverdagssituationer og lege forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. overveje specifikke typer aktiviteter og lege, aktiviteter med høj eller lav grad af voksenstyring, eller hvor der slet ikke er voksne til stede, udenfor, indenfor, ved fysisk aktivitet, kreative aktiviteter, fordybende aktiviteter, ro, uro, særlige aktiviteter på specifikke tidspunkter på dagen mv. Undersøg betydningen af de grupper barnet er en del af: aldersopdelt, funktionsopdelt, stueopdelt. D) Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet Hvilken betydning kan relationen mellem de pædagogiske medarbejdere og barnet have for barnet og den observerede adfærd? I forhold til relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet kan man bl.a. overveje: Hvordan er de voksnes relation til barnet? Hvordan søger barnet kontakt med den voksne? Er der forskel på, hvem barnet søger og trives særligt med? Er der forskel i, hvordan man i teamet oplever barnet og problemerne? Hvad karakteriserer den kontakt, der er med barnet (daglige samtaler, sidde på skød, konflikter, irettesættelser osv.)? E) Stuens og daginstitutionens sociale fællesskab og samværsformer Hvilken betydning kan stuens sociale fællesskab og de grupperinger og samværsformer, som barnet indgår i, have for barnet og den observerede adfærd I forhold til stuens sociale fællesskab og samværsformer kan man blandt andet overveje: hvordan er børnenes forhold til hinanden? Hvilke holdninger/adfærd giver status? Hvor er barnet i hierarkiet?

12 12 LTU modellen F) De voksnes samarbejde om barnet Hvilken betydning kan personalets samarbejde have for barnet og den observerede adfærd? Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets udfordringer? I forhold til personalets samarbejde kan man bl.a. overveje: hvordan samarbejdes der om barnet? Arbejder personalet mod samme mål? Håndterer personalet udfordringerne ens/ forskelligt? Hvilken betydning har det? I forhold til samarbejdet mellem daginstitutionen og hjem kan man bl.a. overveje: Hvordan bruger vi den information, vi har fra forældrene i hverdagen? Hvordan vil I karakteriserer jeres relation til forældrene, er der tale om informations udveksling eller reelt samarbejde? Er der væsentlige familiemæssige forhold, der kan have betydning for de vanskeligheder, barnet er i? G) Aktør Hvad siger barnet selv om den adfærd? Hvilke særlige kompetencer har barnet? Hvad kan barnet godt lide at lave og mindre godt lige at lave? Er der noget barnet har særligt svært ved? Man kan her også spørge til, hvad barnet i øvrigt udtrykker eller viser (verbalt/nonverbalt) om den adfærd, man er særligt bekymret for.

13 13 LTU-modellen Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? I denne fase er formålet at identificere de faktorer i relationer og leg- og læringsmiljø, der er med til at fastholde barnet i den adfærd, man er særligt bekymret for. På baggrund af analysen i fase 3 laver personalet en brainstorm på et af følgende spørgsmål: Hvad skulle vi gøre, hvis vi ville fastholde barnet i den adfærd, vi er særligt bekymrede for? Hvad er samlet set med til at fastholde barnet i den adfærd, vi er bekymrede over? Fase 5: Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Formålet med denne fase er, at personalet finder handlemuligheder, der kan støtte barnets positive udvikling. Med udgangspunkt i fase 3 og særligt fase 4 laver teamet en brainstorm. Hvilke ting kan I som pædagogiske medarbejdere gøre for at ændre det, der er med til at fastholde barnet i den bekymrende adfærd? Brainstorm er en kreativ metode med nogle særlige regler, som skal følges. Reglerne er: Alle ideer er velkomne Al kritik af ideerne er forbudt Ideerne skal ikke diskuteres

14 14 LTU modellen Fase 6: Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets trivsel og udvikling? Ud fra brainstorm-listen prioriterer personalet hvilke tiltag, man ønsker at prøve af i de følgende fire uger. Det er afgørende, at de prioriterede tiltag er realistiske og overkommelige for personalet at gennemføre. Samtidig kan man i prioriteringen af tiltag også skelne til hvilke tiltag, man tror, vil have den største positive effekt for barnet. Personalet udfylder handleplanen for de prioriterede tiltag. I handleplanen beskriver personalet kort de prioriterede tiltag, de vil gennemføre, hvem der har ansvar for at gennemføre de enkelte tiltag, hvornår man gennemfører dem, og hvornår man fælles følger op tiltagene. Fase 7: Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling Personalet gennemfører de aftalte tiltag over en periode på fire uger. Det er afgørende, at perioden ikke bliver for lang, da det vil gøre det vanskeligere at foretage eventuelle løbende justeringer. Fase 8: Vi følger op på tiltagene hvordan går det med barnet? Teamet følger op og vurderer om de valgte tiltag er gennemført. Teamet tager udgangspunkt i handleplanen og vurderer, om der er sket en forandring i forhold til den observerede adfærd som de beskrev i fase 1. Har vi fået gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad har virket? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvorfor? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon vi ikke fik udført tiltagende? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særligt virksomt?

15 15 LTU-modellen Skemaer og værktøjer Analyseskema

16 16 LTU modellen Handleplan

17 17 LTU-modellen Opfølgningsskema Fase 8 Har vi gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad virkede? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvorfor? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon vi ikke fik udført tiltagende? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særlig virksomt?

18 18 LTU modellen Processtyrerens opgaver Processtyreren har fire opgaver under LTU-analysen. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvad de fire opgaver kan indebære: Mødeledelse: Rammesætte mødet (hvem fremlægger en udfordring, rolleafklaring) Tidtager (kan uddelegeres) Holde styr på talerækken (kan uddelegeres) Sørge for at mødelokalet er godt indrettet (opstilling af stole/bord/smartboard/flip-over) Sørge for de nødvendige LTU-støttematerialer Facilitering: Stille undersøgende og nysgerrige spørgsmål til perspektiverne i fase 3 Sørge for at alle i personalet bidrager og deltager Holde fast i at dialogen tager udgangspunkt i/forholder sig til den observerede adfærd (jf. fase 1) Processtyring: Fastholde at personalet går frem efter LTU-modellens faser Lave opsummeringer ved faseskift Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Produktstyring: Understøtte at personalet når frem til at beslutte konkrete tiltag Opfordre personalet til at vælge tiltag, der er overkommelige og realistiske Konkretisere tiltagene med henblik på hvem, hvornår og hvad skal der komme ud af det Få sat punktet følge op på tiltag (jf. fase 8) på dagsorden

19

20 Rødovre kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tæbyvej Rødovre Tlf Fax E-post puc@rk.dk