LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
|
|
- Else Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier, som kan forklare skoleelevers motivation og de praktiske implikationer af disse teorier. Der vil blive lagt særlig vægt på social-kognitiv teori og kognitiv teori. Inden for social-kognitiv teori vil fokus være på elevernes forventninger om mestring, og hvordan disse påvirkes af forhold i og uden for skolemiljøet. Inden for kognitiv teori vil der blive lagt vægt på attributioner (årsagsfortolkninger) og tillært hjælpeløshed. Forløbet drøfter også, hvordan disse og andre teorier kan hjælpe os til at forstå elevernes selvopfattelse. De praktiske implikationer handler om, hvordan teorierne kan være til hjælp i skolens dagligdag. Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Dette e-læringsforløb handler om, hvorfor brug af anerkendelse, ros og klare regler i klasserummet er vigtige pædagogiske virkemidler, der kan danne grundlag for, at eleverne skal lykkes og mestre deres læringsudfordringer. Virkemidler, der har til formål at tydeliggøre for eleverne, hvad der forventes af dem og, hvad der bliver værdsat og anerkendt i klasserummet og på skolen. Ved at etablere sådanne leveregler for god klasseledelse, er læreren på forkant og lægger vægt på en forebyggende indsats, og vil gennem et nært samarbejde med eleverne skabe et trygt og positivt læringsmiljø. Undervejs understreges det, at ros og anerkendelse skal følge bestemte principper og tages i brug med en høj grad af bevidsthed for at kunne opnå den bedst mulige effekt. En overfladisk, lidt konkret og tilfældig brug af ros er til meget lidt hjælp for eleverne. Der gives også konkrete anvisninger på, hvordan lærere kan bruge arbejdet med at udvikle og tage skole- og klasseregler i brug, som et vigtigt bidrag til at modvirke uro og adfærdsproblemer i skolen. Observation som redskab i den pædagogiske analyse E-læringsforløbet om observation har fokus på metoder til at indsamle information, hvor omdrejningspunktet er interaktionen mellem forskellige aktører i skolen. Ifølge den systemteoretiske logik, som LP-modellen tager afsæt i, har alle individer en rolle at spille i de sammenhænge, de indgår i, og er med til at påvirke, det der sker. Skærpet opmærksomhed på, hvad der sker imellem forskellige aktører, kan give lærere og pædagoger informationer om de faktorer, der er med til opretholde vanskeligheder i udfordrende situationer i skolen og kan omvendt også give informationer om, hvad der lykkes. I e-læringsforløbet får LP-grupperne mulighed for at afprøve kvantitative og kvalitative metoder til informationsindsamling, hvor perspektivet er rettet mod: 1) relationel klasseledelse 2) interaktion mellem børn i grupper 3) inklusions og eksklusionsmekanismer med fokus på, hvordan skolekulturen er en medvirkende faktor i forhold til børns deltagelsesmuligheder
2 Klasseledelse Typisk har forklaringen på, hvis klassen som læringsrum ikke rigtigt har fungeret, været rettet udad: at eleverne var uopdragne og grænsesøgende, og forældrene ikke har bakket op, eller det har været rettet indad: Jeg er ikke god nok til mit arbejde, måske skulle jeg finde mig noget andet. I dette forløb vil vi prøve at se mere nuanceret på det, lægge det individcentrerede lidt på hylden og få nogle andre forklaringsmodeller til ledelsesproblematikker i lærerens opgave. Vi synes, at skyld og skam skal erstattes med analyse og professionalisme. Vores grundlag er, at klasseledelsen bør have basis i den gode undervisning, eleverne kan finde sig til rette i, og et bæredygtigt miljø på baggrund af et godt relationsarbejde. Den praktiske ledelse har to primære dimensioner, den konkrete ledelse (at definere rummet, være tydelig, fastsætte omgangsregler m.m.) og en procesdimension (nærvær og hurtige korrektioner), og tillige en personlig dimension (at arbejde med autoriteten). Endelig er der en interventionsdel, hvor god konflikthåndtering og interventionsteknikker kan diskuteres. Lærerens ledelsesopgave bliver desuden påvirket af andre sociale systemer som eleverne og deres familie, det kollegiale samarbejde, skolekulturen og andre rammefaktorer, som hører med i billedet, når man skal analysere og arbejde fremadrettet med klasseledelse. Relationspædagogik Det er efterhånden veldokumenteret, at det sociale klima/eller læringsmiljøet i klassen eller gruppen har en afgørende betydning for børnenes læringsudbytte. Der er påvist en klar sammenhæng imellem læringsmiljø og elevernes både faglige, sociale og personlige udvikling samt graden af problemadfærd. Læringsmiljøet handler i høj grad om, hvordan relationerne er mellem lærer- elev, relationerne eleverne imellem og hvordan kvaliteten af samarbejdet mellem skole og hjem er. Lærernes professionsfærdigheder spiller en vigtig rolle for udviklingen af et godt læringsmiljø. E-læringsforløbet i relationskompetencer sætter lyskasteren på netop læreres og pædagogers professionelle kompetencer til at udvikle et godt læringsmiljø præget af tryghed og gode relationer: Hvad er gode relationer? Hvordan skaber man dem? Hvordan kan man på samme tid være en autoritativ og tydelig voksen og have gode relationer til børnene? Hvilken betydning har opfattelsen af det enkelte barn for den måde, det mødes på? At udvikle sine professionelle relationskompetencer kræver, at man får øje på sin egen praksis. På kurset får den enkelte lærer, med teamet som sparringspartner, mulighed for at undersøge og udvikle sin egen praksis igennem en række øvelser og praksisnære opgaver.
3 Kollegavejledning Kollega vejledning er en frugtbar metode til refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis, idet metoden respekterer den enkelte lærers/pædagogs egen forståelse af, hvad der er vigtigt at fokusere på. Kollega vejledning handler ikke om at vurdere hinanden, men snarere om at se nogen af de muligheder, der ligger i den pædagogiske praksis. Endelig kan man jo sige, at kollega vejledning har den sidegevinst, at de professionelle lærer af hinanden. Kollega vejledning kan derfor ses som et træningsforløb i at samarbejde. Når man laver kollega vejledning, så indgår man i en forpligtende gruppe om skolens kerneydelse, og man får ideer og støtte til at håndtere nogle af de udfordringer, som professionelle møder i skolen. Det gode teamsamarbejde Den moderne lærer skal i dag besidde en række kompetencer for at kunne opretholde og udvikle sin lærerprofessionalisme, herunder relationskompetence, ledelseskompetence og didaktisk kompetence (Nordenbo 2008). Udviklingen af disse kompetencer kræver forstyrrelser og refleksioner over egen undervisningspraksis i et samarbejdende fællesskab i et team. Et teamsamarbejde handler om mere end fælles planlægning af undervisning og elevevaluering. Det handler også om, hvordan teamets lærere i et samarbejde kan blive bedre til at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, så eleverne får optimale muligheder for at udvikle deres faglige og sociale kompetencer. Samtidig handler det om at arbejde bevidst på at udvikle samarbejdet og relationerne mellem teamets medlemmer. E-læringsforløbet er opbygget, så teamet arbejder med følgende moduler: 1. Forventningsafklaring og drøftelse af de grundlæggende værdier og holdninger, som grobund for det konkrete arbejde med undervisningen og eleverne 2. Udvikling af professionelle kommunikationsmønstre, der åbner op for nye forståelser og perspektiver 3. Udvikling af nye strukturer for teammøderne, der styrker effektiviteten og refleksionen 4. Konflikthåndtering, hvor teamet lærer at håndterer uenigheder konstruktivt Alt i alt har modulerne i Det gode teamsamarbejde fokus på at skabe et arbejdsfællesskab, der bærer præg af støttende og udviklende samarbejde, personlig udvikling og arbejdsglæde. Modulerne tager udgangspunkt i systemisk teori, socialpsykologi, forskningsviden, og formidlet erfaringer fra folkeskoleverdenen.
4 Vurdering for læring (elevfeedback og inklusion) Dette e-læringsforløb giver en introduktion til forskningsbaseret viden om, hvad Vurdering for læring betyder for elevens læreprocesser og læringsmæssige udbytte. Der er fokus på to centrale elementer i arbejdet med Vurdering for læring, nemlig a) tydelige mål og læringskriterier og b) elevinvolvering og elevens selvvurdering. Når disse elementer karakteriseres som centrale, er det fordi, de kan skabe forudsætninger for et målrettet elevarbejde og en læringsfremmende elevvurdering. Forløbet præsenterer to vurderingsværktøjer: Elevfeedback, som finder sted som løbende mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger til eleverne i forbindelse med undervisningens læreprocesser; og elevsamtalen, som er en struktureret samtale mellem lærer og elev, der har til formål at facilitere en fælles refleksion og dialog om elevens faglige udvikling, læringsstrategier og læringsbehov, bl.a. med henblik på at undervisningen i højere grad kan understøtte denne udvikling og imødekomme elevens behov. Det kompetente forældresamarbejde Dette e-læringsforløb har fokus på den faglige opgave: at skabe muligheder for det kompetente samarbejde med forældre, hvor samarbejdet ses som en ressource og ikke en omkostning. Hvordan bliver lærerne og de pædagogiske medarbejdere i den professionelle position og etablerer relationer til forældre, der har karakter af dialog og perspektivudveksling? Der sættes yderligere fokus på, hvordan læreren og den pædagogiske medarbejder kan medinddrage forældrene i arbejdet med problemstillingerne på en åben og nysgerrig måde til gavn for elevernes trivsel og udvikling. Fleksible læringsmiljøer i et inkluderende perspektiv Læringsmiljø er et komplekst fænomen, som kan berøre mange forskellige forhold. Dette e- læringsforløb handler om, hvordan man på forskellige måder kan udvikle og understøtte fleksible læringsmiljøer i sin undervisning. At udvikle fleksible læringsmiljøer handler om at skabe de bedste rammer for elevernes læring og udvikling. Et læringsmiljø kan forstås som de rammer, elevernes læring foregår i. Rammerne kan vedrøre mange forskellige forhold, og et fleksibelt læringsmiljø skabes, vedligeholdes og udvikles i et samspil mellem mange aspekter i en kompleks sammenhæng. Det fleksible aspekt handler om, at der må være plads til forskellighed i læringsmiljøet, da eleverne er forskellige og lærer på forskellige måder. Derfor vil dette forløb handle om, hvordan man i et inkluderende perspektiv kan understøtte og udvikle et fleksibelt læringsmiljø, hvor der tages højde for den enkeltes forudsætninger og behov samtidig med, at fællesskabet udvikles og styrkes.
5 Teammedlemmerne vil i forløbet få mulighed for at diskutere og forholde sig til egen praksis, og der vil blive præsenteret forskellige perspektiver på begrebet fleksible læringsmiljøer, som ikke er et entydigt begreb. Teamene vil få konkrete ideer til forskellige måder at arbejde med fleksible læringsmiljøer på, og der vil i hvert modul være oplæg til, at man i teamet gør sig pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til de præsenterede temaer. I forløbet vil der bl.a. være fokus på: at arbejde med differentiering at inddrage og gøre brug af specialpædagogiske metoder og ideer at indtænke varierede undervisningsformer med ideer fra Cooperative Learning at arbejde med dynamisk holddannelse at forholde sig til og udvikle det fysiske læringsrum
De pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereArbejdet med LP-modellen på Xclass
Arbejdet med LP-modellen på Xclass Anbefalede skolekulturelle forudsætninger for at kunne arbejde med LP-modellen Forudsætninger-lærernes kompetencer Organiseringen i LP-teams Tovholdernes opgaver og etiske
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereRanders Kommune. Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen
Randers Kommune Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen Arbejdsgruppen Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen Malene Kongpetsak, skoleleder Helen
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereKVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION
KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION Tanja Miller ph.d. Projektchef 08.01. 2013 tnm@ucnact2learn.dk tlf. 72690334 SAMMENHÆNGE Politiske mål - inklusion Forskning
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereLP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen
LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen Når man mødes på kryds og tværs af teams, så bliver pædagogikken hævet et niveau fra det subjektive til
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merePROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereDEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT
DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT DEN NYE LEDER Kurset Den nye leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt i
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereUddannelsesplan Ferslev Skole
Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereDEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB
DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB DEN NYE LEDER Kurset Den Nye Leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt i dit lederskab. Du lærer det
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereCitat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':
Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mere