International Family Nursing Association (IFNA) Introduktion
|
|
- Augusta Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 International Family Nursing Association (IFNA) Holdningserklæring vedrørende generalist i Familiesygepleje praksis Introduktion Denne IFNA holdningserklæring foreskriver for sygeplejersker på bachelor- og eller generalistniveau, med henblik på at guide praksis i forhold til omsorg for familier, og angive fokus for sygeplejerskeuddannelsen. Disse er baseret på de følgende antagelser/holdninger vedrørende familiesygepleje Sundhed Menneskets sundhed udgør en dynamisk proces som opleves af familier i et gensidigt forhold. Menneskets sundhed indbefatter interaktion mellem sundhed og sygdom. Familiers sundhed omhandler inkorporerering af den fælles sundhed i interaktionen med den enkeltes sundhed, og afspejler et samspil af biopsychosociale og kontekstuelle sammenhænge. Sygepleje Sygeplejersker har et ansvar for, og en moralsk forpligtelse til at støtte familier og den samfundsmæssige sundhed. Familier og sygeplejersker har individuelle forestillinger om sundhed som har indflydelse på sundhedsadfærd. Sygeplejersker der udøver familiesygepleje udvikler deres i et relationelt samspil mellem deres egne faringer og familiens erfaringer. Familiers sundhed faciliteres i et samspil, hvor den omsorgsfulde og kompetente familiesygeplejerske arbejder sammen med familien. Familiesygeplejepraksis anerkender gensidigheden mellem familie og sundhed; de mange forskellige forhold som har indflydelse på familiers sundhedsadfærd; og hensyntagen til relationerne i familien, mellem familiemedlemmerne og sygeplejerskerne, samt mellem familier og samfundet (kontekst).
2 2 Sygeplejersker der udøver familiesygepleje tager sig af og engagerer sig i individers og familiers forskelligartede behov indenfor alle grene af sundhedssektoren med henblik på at tilgodese kernebehov i forbindelse med sundhed og sygdom. Familier Familier besidder naturlige, styrker, og unikke interaktionelle processer som har indflydelse på familiens sundhedsopfattelser, mål, og handlinger. Alle familier har kapacitet til at forandre deres livskvalitet og familiesundhed. Al verbal og nonverbal familiekommunikation er betydningsfuld. Alle familier besidder en kulturel arv som er en integreret del af families sundhed og families liv. Fornøden teoretisk baggrundsviden Familiesygeplejeteorier Familieudviklingsteorier Familiesystemsteorier Reciprokke beskaffenhed (gensidige indflydelse) på individets-families-sundhedsopfattelse Udviklingen af sygeplejerske-familie relationer Kompetencer i at stille familieintervenerende spørgsmål Kompetencer i at gennemføre terapeutiske samtaler Klinisk vurdering, beslutningstagen og i familieinterventioner Anvendelse af evidensbaseret og praksisbaseret viden relateret til familiers sundhedsoplevelser og familiesygeplejeinterventioner Kulturel forståelse som inkorporerer de enkelte familiers kontekst og kulturelle praksis FAMILIESYGEPLEJE KOMPETENCER PÅ GENERALIST NIVEAU 1. Understøtte og fremme familiesundhed. 2. Fokusere sygeplejepraksis på familiens styrker; støtte til familiens og individets udvikling; øge familiens evne til egenomsorg; facilitetere omstillingen til vellykkede livsfaser; forbedring og varetagelse af sundhed; samt mobilisering af familiens ressourcer. 3. Udvise lederskab og evne til systemisk tænkning, for at sikre kvaliteten af sygepleje med familier i dagligdagspraksis og på tværs af kontekst. 4. Forpligtigelse til selvreflekterende praksis baseret på granskning af den udførte sygepleje til familien og familiernes respons herpå. 5. Praktisere ud fra en evidensbaseret tilgang.
3 3 1) Understøtte og fremme familiens sundhed 1.1 Demonstrere baggrundsviden inden for familieteorier, familiesygeplejeteorier, familie dynamikker, teorier om dynamiske sundheds og sygdomsopfattelser. 1.2 Evaluere den interaktionelle måde familien reagerer på sundhed og sygdom ved at identificere den gensidige påvirkning familiemedlemmerne imellem. 1.3 Anerkendelse af vigtigheden af familiens håndtering af sygdom, og at deres genoprettelse af sundhed afhænger af de sundheds- og sygdomsopfattelser der er i spil. 1.4 Medinddragelse af familiens kulturelle, kontekstuelle, sociale og samfundsmæssige virkelighed. 1.5 Indgå i partnerskab med patient og familie for at opnå familiens og patientens helbredsmål. 1.6 Integrere familiemedlemmernes individuelle sundheds og sygdomsopfattelser og inkludere baggrund, deres behov og målsætning i forbindelse med familievurderingen. 1.7 Inkorporere sundhedsfremme og sygdomshåndterings principper og tiltag til klinisk vurderinger i samarbejde med familier 1.8 Informere familierne og anerkende deres tiltro til egne evner, så de bliver i stand til at træffe selvstændige beslutninger om sundhed og sygdom på et oplyst grundlag. 1.9 Samarbejde med patient og familie om at udvikle interventioner som fremmer individuel- og familiesundhed samt helbred og adresserer identificerede mål Evaluere familiens resultater med familien for at guide den fortsatte sundheds- og helbredsindsats samt kommunikation indenfor det primære og sekundære sundhedsvæsen Overholde og varetage de fundamentale rettigheder for patienter og familie 1.12 Sikre familiens ret til privatliv og fortrolighed 2) Fokusere sygepleje praksis på familiens styrker; støtten til familien og individets udvikling; øge familiens evne til egenomsorg; facilitetere omstillingen til vellykkede livsfaser; forbedring og varetagelse af sundhed; samt mobilisering af familiens ressourcer. 2.1 Yde omsorg for patienten ved at anvende familieenheden som baggrund for analysen. 2.2 Engagere og inkludere familiemedlemmer i terapeutiske samtaler og kommunikation under sygdomsforløbet. 2.3 Udføre familievurdering der inkluderer helbreds og sygdoms områder, familiens opfattelser af situationen, familiens indre dynamik samt medtager familiens styrker. 2.4 Anvende terapeutiske kommunikationsteknikker som inkluderer indenfor familiesygepleje til familie vurdering og interventioner. 2.5 Inkorporere nyttige spørgeteknikker: både lineære og intervenerende spørgsmål. 2.6 Integrere begrebsmæssige, sanselige og praktiske for at imødekomme kravet om både individuel- og familiesygepleje. 2.7 Inkorporere sundhedsfremme og sygdomshåndterings principper/tiltag til klinisk vurdering i samarbejde med familien. 2.8 Involvere familierne i udviklingen af konkrete tiltag så som ressourcemobilisering, fremhæve plejebehov, støtte familien til at kommunikere sundheds- og sygdoms bekymringer og udvikle løsningsforslag for sygdomshåndteringen. 2.9 Udvise anerkendelse og opmærksomhed på områder der peger på behov for opfølgning Løbende evaluere familieinterventionerne, sammen med familien, i forhold til interventionens succes gennem hele plejeforløbet Dokumentere vigtig information og data som er relateret til familieinterventionen i
4 4 journaler/databaser jf. professionelle standarter Facilitere og sikre effektive overgange mellem sundhedsvæsenets instanser, afdelinger og den kommunale sektor i hele sygdomsperioden for både individet og familien. 3) Udvise lederskab og evne til systemisk tænkning, for at sikre kvaliteten af sygepleje med familier i dagligdagspraksis og på tværs af enhver kontekst. 3.1 Advokere for familieinddragelse i primær og sekundær sektor i sundhedsvæsenet i forbindelse med helbred og sygdomsforløb. 3.2 Agere som rollemodel eller som ressource i forbindelse med familiesygepleje. 3.3 Engagere sig i forskellige aktiviteter der kan fremme familiesygepleje på det organisatoriske og det samfundsmæssige niveau (supervision, orientering af nye sygeplejersker, støtte undervisningsmæssige tiltag for familiesygepleje, dokumentationssystemer) indenfor alle helbreds og sygdoms områder. 3.4 Implementere tiltag som udvikler og understøtter familiesygeplejepraksis i sundhedsvæsenet. 4) Forpligtigelse til selvreflekterende praksis baseret på undersøgelse af sygeplejehandlinger til familier og familiernes respons. 4.1 Reflektere over egne processer: Identificere egne forventninger i forhold til familiers sundhed og sygdom; inklusiv egne opfattelser, værdier, attituder, fordomme, styrker og begrænsninger. 4.2 Vedkende at familiesygepleje foregår i relationer og udvikler sig gennem de bidrag der kommer og den interaktion der foregår mellem sygeplejersken og familiens medlemmer. 4.3 Evaluere ved at bede om feedback fra familierne vedrørende brugbarheden af sundheds tiltag og interventioner, for at styrke selv-refleksion over sygepleje aktiviteterne. 5) Praktisere ud fra en evidensbaseret tilgang 5.1 Anvende en model for familiesygepleje som er udviklet i praksis og som anerkender betydningen af familien som et socialt system i forbindelse med helbred og sygdom. 5.2 Anvende forskning og praksisbaseret evidens til at understøtte familie vurdering, interventioner og omsorg for familier. Disse generalist for familiesygepleje stemmer overens med retningslinjerne beskrevet af den Internationale Familiesygepleje Association (IFNA) for bachelorstuderende i sygepleje (Leibold et al., 2013, s.4): Alle bachelorstuderende i sygepleje skal engageres i og lære om familiens vigtige betydning for helbred, sygdom og trivsel og kunne vurdere, planlægge, implementere og evaluere familiefokuserede tiltag. Lokaliseret på: Translated from English to Danish by Dr. Birte Østergaard, Dr. Dorthe Nielsen, Dr. Barbara Voltelen, MSc Lone Hougaard, Dr. Hanne Konradsen, Dr. Anne Brødsgaard, MSc Anette Lund, Dr. Karin Dieperink, Dr. Hanne Agerskov and Dr. Anne Sorknæs on behalf of the Danish Family Nursing Association, Odense, Denmark.
5 5 Cite this document: International Family Nursing Association (IFNA) (2015). IFNA Position Statement on Generalist Competencies for Family Nursing Practice. Retrieved from:
Formandens årsberetning Selskabets bestyrelse. Vision og strategi. ved Birte Østergaard
Formandens årsberetning 2017 ved Birte Østergaard Selskabets bestyrelse Birte Østergaard (formand) Hanne Konradsen (næstformand) Anette Lund (kasserer) Lone Hougaard (sekretær) Anne Brødsgaard Anne Sorknæs
Læs mereInternational Family Nursing Association (IFNA)
1 International Family Nursing Association (IFNA) Holdningserklæring vedrørende familiesygepleje i grunduddannelsen til sygeplejerske Baggrund Interessen for familiers sundhed og velbefindende deles af
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring, SSA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs merePatient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)
Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereDSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning
DSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning Uddannelse i Familiesygepleje set fra et internationalt og nationalt perspektiv Barbara Voltelen, syge-/sundhedsplejerske, Ph.d. Indhold Relevans
Læs mereKlinisk lederskab af patientforløb
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Læs mereMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP
MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP Værdigrundlag på afd. A-op er udarbejdet med udgangspunkt i idegrundlag for sygeplejen på Aalborg Sygehus. Som teoretisk baggrund har vi valgt at bruge Mary Scheels
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereFamiliefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler
Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler FSLA Landskursus Svendborg den 6. marts 2014 Anne Dichmann Sorknæs Familie fokuseret sygepleje Baggrund Betydning af
Læs mereFor modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,
Læs mereIntroduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mereForskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen
Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen v/ Barbara Voltelen, Sundhedsplejerske, Lektor og Ph.d. ved University College Lillebælt Kort
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mere7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen
7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017
Læs mereForklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen
Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereModul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs merePraktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:
Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDe videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer
Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereObservation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS
Klinisk semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og Patient Ingen obligatorisk Ingen intern prøve i klinikken 1 2 ECTS (T) + 0 ECTS (P)
Læs mereSkema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange
Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereTVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?
Læs mereAt beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereDen Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereDimittendundersøgelse
Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Vejle Navn: dimittendsyg_2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 30 55,6% Nogen svar 3 5,6% Gennemført 21 38,9% Frafaldet 0 0,0% I
Læs mere