EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL
|
|
- Anna Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL v. 1.4 Tjek for nyeste udgave på: Deriveret af - Le Gjerum-derm - Larsens-derm - Noter fra tidligere studerende-derm Indhold: Præembryonale periode (til gastrulationens afslutning dag) 2 Endodermens derivater 4 Mesodermens derivater 5 Ectodermens derivater 7 Bevægapparatets udvikling herunder også ekstremiteter 9 Dannelse af kropshuler og diaphragma 12 Ansigtetets og ganens udvikling 14 1 af 16
2 Præembryonale periode (til gastrulationens afslutning dag) Første uge - Befrugtning zygote (abdominalkavitet / ampulla / tuba uterina - Kløvning (celler: blastomerer) 30 timer Tocellestadie 40 timer Firecellestadie 3. dag Ottecellestadie (compaction) - Tight junctions - Inde cellemasse: Embryoblast - Ydre cellemasse: Trofoblast (epithel) Celler: Morulla (16) 4. dag - Osmose (Na + /K + -ATPase) Blastocystkavitet polarisering - Celler: Blastocyst - Zona pellucida klækkes (enzymer) dag - Implantation (trofoblast - endometrie) - Bedst: For- eller bagvæg Anden uge - Dybere implantation - Week of twos : - Trofoblast cytotrofoblast + syncytiotrofoblast - Embryoblast hypoblast (kubisk) + epiblast (cylinder) = Bilaminære kimskive - Ekstraembryonal mesoderm somatopleura + splanchnopleura - 2 kaviteter amnionhule + primitive blommesæk 8. dag - Delvist indlejret - Trofoblast cytotrofoblast (mononukleær) + syncytiotrofoblast (multinukleær) - Embryoblast epiblast (cylinderepithel) + hypoblast (kubisk) - Amnionhule (epiblast) 9. dag - Dybere indlejret - Lakunære stadium: Vakuoler (syncytiotrofoblast) - Heusers membran (hypoblast) primitive blommesæk dag - Fuldt indlejret 2 af 16
3 - Lakuner + sinusoider (maternelle kapillærer) Difusion - Ekstraembryonale mesoderm (ml. cytotrofoblast og Heusers membran) - Chorionhule (ekstraembryonale coelom) - Ekstraembryonale somatopleuriske mesoderm - Ekstraembryonale splanchnopleuriske mesoderm dag - Endometrie helet (blødning) - Definitive blommesæk - Primære stammevilli (cytotrofoblast) - begyndelse på uteroplancentale kredsløb (Klar til 4. uge: Hjertet slår) - Primitivknude + fure anlægges (16. dag) - sekundære stammevilli (ekstraembryonal somatopleurisk mesoderm) (18. dag) - tertiære stammevilli (blodkar dannes fra mesoderm) Tredje uge - Gastrulation (trilaminære kimskive) - Først cephalt (bredest her) - Invagination (epiblast epithelial-til-mesenchymal-transformation (mister polaritet og cellecelleadhæsion) - 1. vandring (kranialt): Præchordalpladen (via primitivknude) - Cellesignaleringscentrum for dannelse af neuralplade (CNS) - Mesendodermal struktur (ophav til både meso- og endodermalt deriverede strukturer) - Endodermal-del danner med ectoderm buccopharyngealmembran - 2. vandring: Endoderm (fortrænger hypoblast) - 3. vandring (kranialt for buccopharyngealmembran): Cardiogen mesoderm - 4. vandring (kranialt): Pronotochordale celler Notochordalprocessen (hul) - Fusion med endoderm: Notochordal plade - Fission fra endoderm: Notochorden (massiv) - Basis for axialt skelet - 5. vandring (bilateral, kranialt i primitivfuren): Paraxial mesoderm - 6. vandring (bilateral, fra midt i primitivfuren): Intermediær mesoderm - 7. vandring (bilateral, kaudalt i primitivfuren): Lateralplade mesoderm - Blivende lag: Ectoderm - Gradvis degeneration af primitivstriben i cephal-caudal-retning - Nederste del forbliver Haleknoppen (ectodermens derivater) 3 af 16
4 Endodermens derivater 4. uge: - Længdevækst i CNS Cranial-caudal foldning - Sommiters vækst Lateral fordning Endoderm kranialt: Fortarm - Fra ecto-endo-dermale buccophrayngealmembran (rupterer uge 4) til midt-duodeum - Ophav til: - Svælgfurer 1. svælgfure: Tuba auditiva + cavitas tympani 2. svælgfure: Tonsilla palatina (evt. andre tonsiller?) 3. svælgfure: Thymus + gll. parathyroidea inferiores 4. svælgfure: gll. paratyroidea superiores (OBS: gl. thyroidea er også endodermalt deriveret, men ikke fra svælgfurer - vanderer gennem foramen ceacum ml. 1. og 2. branchiebue) ( 5. svælgfure : Ultimobranchiale legemer, relation til gl. thyroidea) - Lungedivertikel Epithelial beklædning i lunger - Pancreas og lever Endoderm midt: Mellemtarm - Fra ende af fortam til midt-colon transversus - Forbindelse ml. blommesæk og mellemtarm reduceres gradvist til ductus vittelinus - OBS: Intraembryonale coelom (dannet af foldningen) kommunikerer med extraembryonale coelom (chorionhulen) men IKKE via ductus vittelinus Endoderm caudalt: Bagtarm - Fra ende af mellemtarm til ecto-endo-dermale kloakmembran (rupterer uge 7) - Divertikel danner allantois - Tidligt: Betydning for karforsyning mellem placenta og forster via forbindelsesstilk - Senere: Anlæg for blære + urethra - Navlestreng: Allantois, ductus vittelinus, umbilicale kar Opsummering: Endoderm Indre/epithelial beklædning af luftveje, tuba auditiva, cavitas tympani, primitiv tarm, ductus vittelinus, allantois, urinblære, urethra Parenchym (=grundsubstans) i tonsiller, gl. thyroidea, gll. parathyroidea, thymus, lever, pancreas 4 af 16
5 Mesodermens derivater 1. Cardiogene mesoderm: Hjerte, hjertehinder, septum transversum (ophav til diaphragma) 2. Notochorden Pronotochordale celler Notochordalprocessen (hul) - Ved partial fusion med endoderm: Den neurenteriske kanal - Ved fusion med endoderm: Notochordal plade - Ved fission fra endoderm: Notochorden (massiv) Basis for axialt skelet tidlig anulus pulposus 3. Paraxiale mesoderm Somitomerer Kraniale forbliver usegmenterede - Desmalt forbenede knogler i theca cranii (fra dorsum sella og bagud) - Sammen med neuralkamceller: Hovedets mesenchym branchiebuer muskulatur i ansigt, kæbe og hals Segmenterede somitter (fra occipitalregion og ned) - Nr. 1 dannes 20. dag, 3 pr. dag (cranio-caudal-retning) til 5. uge (42-44 stk) Deles i: 4 occipitale 8 cervikale (OBS: resegmentering giver kun 7 cervikale vertebrae) 12 thoracale 5 lumbale 5 saccrale 8-10 coccygeale (5-7 forsvinder) Sclerotomer Occipitale danner: - Basis af os occipitale, pars petrosa os temporale - Knogler omkring øje og næse - Tungens extrinsiske muskulutar (måske intrinsisk) - Øjnenens extrinsiske muskulatur Alle øvrige danner: - Axiale skelet (columna, ribben, IKKE sternum) - Corpus vertebra (omkring notochorden) + anaulus fibrosus i disci intervertebralis + costae - Arcus vertebrae (omkring neuralrøret) 5 af 16
6 Dermomyotomer Dermatomer: Dermis på hals + truncus Myotomer: Epimer: Dybe rygmuskler (inn. rami dorales) Hypomer: Alle andre muskler minus hoved/hals (inn. nervi ventrales) 4. Intermediær mesoderm Ligger KUN i truncusregionen Urogenitalsystemet 5. Lateralplade mesoderm - Ligger KUN i truncusregionen - Deles i to blade fusionerer i midtlinje pga. kropsfoldninger dannelse af Intraembryonale coelom (kommunikerer med choronhulen, dog IKKE via ductus vitellinus) - Somatiske/parietale mesoderm danner - med ectoderm somatopleurisk mesoderm venterolateral kropsvæg - Peritoneum, pericardie - Ekstremitetesknopper ( knogler, sener, ligamenter, dermis i ekstremiteter) - Sternum (dannes af cranio-caudal fusion i midtlinje mellem bilateralt anlæg) - Splanchniske/viserale mesoderm danner - med endodermen splanchnopleurisk mesoderm væg i kropskaviteter - Muskulatur i mave-tarm-kanal - Viscerale pleura Opsummering mesoderm: Støttevæv: Bindevæv, brusk, knogle, skelet- og glatmuskulatur, blod- og lymfreceller Organer: Nyrer og gonader (inkl. gangsystemerer), binyrebark, milt 6 af 16
7 Ectodermens derivater Ophav til den del af kroppen der kommunikerer med omverdenen Differentieres til: - Neuroectoderm ( neuralrør) - Overfladeectoderm ( epidermis) - Placodeectoderm ( sanseorganer) - Høreplacode - Linseplacode - Neuralkamceller (dannes fra alle ectodermtyper) Neural induktion: At ectodermalceller bliver til neuralplade - Cellesignalering fra præchordalplade og notochord ectoderm fortykkes Neurulation ( dag): Dannelse af neuralrør - Primær: - Neuralrør dannes fra neuralpladen (beklædt dorsalt med overfladeectoderm) - Lateralflader danner neuralvolde (prominerer dorsalt) neuralkamsceller ved EMT - Neuralvolde vokser, indvaginerer ( nauralfuren) og fusionerer i midtlinje ( neuralporen) - Starter ud for 5. somit på 22. dag (fortsætter kranialt (lukker 24. dag) og kaudalt lukker 26. dag)) - Klinik: Spina bifida (Arcus vertebrae ikke lukket) - Sekundær - Occulta (ikke direkte neuralrørsdeffekt): Medulla spinalis dækket af dermis - Meningocele: Dura + arachnoidea matter buler ud - Myelomeningocele: Medulla spinal med alle hinder buler ud - Sker helt kaudalt fra haleknoppen (residiuum fra primitvstribe) - Danner neuralrøret bagtil Neuralrøret danner kranialt hjerneblærer caudalt medulla spinalis 7 af 16
8 Neuralkamsceller - neuralvolde crista neuralis EMT vandringer i mange retninger - Inddeles i: - Kraniale - Sensoriske ganglier til brachiebuers nerver (V, VII, IX, X) - Parasympatisk ganglion til kranienerve III - Branchiebuers knogler og brusk - Vagale - Enteriske neuroner (til tarmsystem) - Parafollikulære celler til gl. thyroidea - Truncus - Dorsale vandring: Malanocytter (pigmentering i HELE kroppen) - Anterolateral vandring: Spinal, parasympatiske og sympatiske ganglier - Saccrale - Enteriske neuroner - (Uspecificeret) - gliaceller (CNS/PNS) - schwannske celler (PNS) - celler i binyremarv Branchiefurer (ydre) - 1. fure: Meatus acusticus externus, ydre del af membrana tympani - De andre ydre furer overvokses af 2. branchiebue (sinus cervicalis lateralis dannes halscyster hvis den ikke forgår 8 af 16
9 Bevægapparatets udvikling herunder også ekstremiteter Overblik over strukturers oprindelser: - Muskler (paraxial mesoderm) - Ansigt: Somitomerer - Resten: somitter myotomer epimer (dybe ryg) og hypomer (OE, UE, truncus) - Knogler - Andet - Theca crani (fortil) og ansigtsknogler: Neuralkamsceller - Theca cranii (bag sutura coronalis): Somitomerer - Basis cranii (occipitale, pars petrosa, sphenoidale, ethmoidale 1): Occipitale somitter - Columna, costae: somitter sclerotomer - Ekstremiteters knogler (+ dermis, sener, ligamenter:) parietal lateralplade mesoderm - Epidermis: Overfladeectoderm - Melanocytter, schwannske celler: Neuralkamsceller (dannet fra neuroectoderm) - Blodkar, blodceller: visceral lateralplade mesoderm Ekstremiterters dannelse 4. uge: Ekstremitetsknopper anlægges (OE to dage før UE) - Ydre cellemasse (ectoderm AER = apical ectodermal ridge) - Indre cellemasse (somatisk lateralplademesoderm) 8. uge: Ekstremiteten anlagt (OE og UE færdige samtidigt) Eksempel: OE - Dannes i proximal-distal retning - Led: - Først én knoglemasse apotose ved albueled albueledhule + kapsel - Posteriore vækst sker hurtigere end ventral flexion (senere albueled) - Muskler: - Fra myotombroer over disci intervertebrale trækker spinalnerve med ud - Anterior kondensation: - OE: flexorer + pronatorer, UE: flexorer + adductore - inn.: ventrale del af ventrale rami - Posterior kondensation: - OE extensorer + supinatorer, UE extensorer + abductorere - inn. dorsale del af ventrale rami 1 os sphenoidale og os ethmoidale muligis deriveret helt/delvist fra neuralkamsceller? 9 af 16
10 - Hænder: Digitalplader nekrotiske zoner (faktisk: apopotose) digitalstråler - Rotation: - OE: Lateralrotation 90 grader (Hånd: kranialt bliver dorsalt / pollex lateralt) - (UE: Medialrotation 90 grader (Fod: ventralt bliver caudalt / hallux medialt ) Columnas dannelse 1. Dannes fra: paraxial mesoderm somitter schlerotomer - Omkring notocorden corpus vertebrae (+ anaulus fibrosus) + costae - Omkring neuralrøret arcus vertebrae - OBS: Sternum IKKE fra paraxial men somatisk lateralplade mesoderm 2. RESEGMENTERNIG 3. Sacrale fusionerer os sacrum 4. Coccygeale fusionerer os coccygeus - Columna + costae færdigdannet ved fødsel - Klinik: Spina bifida (occulta eller cystica) Generelt: Knoglers dannelse - Desmal forbening: Theca cranii, ansigtskranie, del af clavicula - imellem kranieknogler: Suturer (syndesmoser) - Endochondral forbening: Alt andet (i hoved/hals: Os hyoideum, concha nasalis inferior, os ethmoidale, os sphenoidale) - imellem kranieknogler: Synchondroser (primære) Ossifikation 8. uge: Primære ossifikation starter 2 diafyser i rørknogler år: Sekundære ossifikation starter epifyseskiver i rørkn. Teen-år: Tertiære ossifikation apofyser på rørkn. 2 Clavicula, carpal- og tarsalknogler: Begynder lidt FØR 8. uge 10 af 16
11 Postnatale udvikling Status ved fødsel - Rørknogler, vertebrae, costae, mm.: Primær ossifikation (diafyser) i gang - Sekundær ossifikation fra til år 3 (kan bekræftes radiografisk) - Epifyseskive i metacarpal og -tarsal I ligger proximalt, i II-V distalt - Distale femur: Epifyseskive allerede anlagt og sekundær ossifikation starter - Remodellering ved tertiær ossifikation - Dannes pga. muskeltræk i knogler, fx. trochanter major - Også randlister som fx. ambitus emines (vertebrae) - Fortsætter helt til år (giver også en smule længdevækst) - Knanie: Fontaneller sammenvokser (sidste: Bregma ved 2. leveår) - Længdevækst ved sutura coronalis - Breddevækst ved sutura saggitalis - Højdevækst ved sutura squamose Klinik - Radiologisk bestemmelse af sesamknoglers forbeningsgrad skeletalder - Relevant i klinisk odontologi - Bregma: - Intrakranialt tryk kan måles her - Puls kan føles for at bestemme ufødt barns orientering i uterus - Indposning tegn på dehydrering meningitis - Kvinder efter menopause: Fare for at blive osteoporotisk 3 Carpal + tarsalknogler: Færdigdannede ved 10. år, Clavicula: Færdigdannet ved 25. år 11 af 16
12 Dannelse af kropshuler og diaphragma Indledning - Cardiogene messoderm (helt cranialt) danner septum transversum - Laterale og cranio-caudale foldning(er) Intraembryonale coelom (primitiv kropshule) - Somatisk lateralplademesoderm danner kropsvægs indre beklædning - Splanchnisk lateralplademesoderm danner visceras ydre beklædninger Dannelse af kropshuler - Septum transversum deler intraembyronale coelom i fremtidige thoraxhule og abdominalkavitet - Indtil videre ufuldstændig deling pga.: - to pericardioperitonenale kanaler - Forbindelse ml. intra- og extraembryonale coelom (forsvinder gradvist) Lunge-, pericardie- og peritonealhuler - Lunger ekspanderer fra fortarm via lungeknopper - pleuropericardiale folder (indvækster fra kropsvæg) dannes - Fusionerer med hinanden + oesophageale mesenchym (indeholder - Tre rum dannet nu: fortarm, aorta, vena cava inferior) - 1x definitive pericardiekavitet (før fusion: Primitive pericardiehule) - 2x pleurakaviteter - Stadig ikke definitive pga. posterolateral forbindelse med peritonealkvaitet via pericardioperitoneale kanaler - Disse lukkes vha. pleuroperitoneale membraner (indvækster fra kropsvæg) som fusionerer med: - septum transversum (posterolateralt) - oesophageale mesenchym (medialt) - NU: Definitive pleurahuler og peritoneal kavitet ( definitiv ) dannet. Diaphragma - Under foldning (4. uge): - Septum transversum vandrer ned - Ud for somitter C3-C5 vandrer myoblaster til septum - medbringer ventrale rami ( n. phrenicus) som trækkes med ned via de pleuropericadiale folder - Septum transversum ender (ca. 3. mdr) ud for L1 12 af 16
13 Diaphragma dannes af: - Septum transversum Centrum tendineum - Pleuropertioneale membraner Posterolaterale del - Oesophagealge mesenechym Crus - Kropsvæg myoblaster (fra myotomer) til periferien - Perifere del af diaphragma sensorisk inn. af ventrale rami C7-T12 Opsummering kropshuler: Pleuropericardiale folder: Pleuroperitoneale membraner: Deler thoraxhule i pericardiehule og lungehuler Deler endeligt lungehuler fra peritonealkaviteten 13 af 16
14 Ansigtetets og ganens udvikling 4. uge: Fasciale promineser (fra crista neuralis celler og branchiebue) som omslutter stomodeum - Prominentia frontonasalis (neuralkamsceller) - Nasale placoder (placode ectoderm) - Nasalgruber (invagination 5. uge) - Prominetiae nasales mediales et laterales - Prominentiae maxillares (1.(-2.?) branchiebue) - Prominentiae mandibulares (1.(-2.?) branchiebue) uge: - Prominentia maxillaris vokser prominentiae nasales mediales mod midtlinje processus intermaxillaris - danner overlæbe med prominentiae maxillaris - Prominentia frontonasalis: Radix nasi - Prominentiae nasales mediales: Dorsum + apex nasi - Prominentiae nasales laterales: Ala nasi - sulcus nasolacrimalis ml. prominentiae maxillaris og prominentiae nasales laterales - Gane: - ectodermal cellestreng ductus nasolacrimalis - Primære: Processus intermaxillaris + os incisivum - Mediale overlæbe - Mediale overkæbe (inkl 4 forreste tænder), - Gane indtil foramen incisivum - Sekundære: Ganehylder fra prominentiae maxillares og os palatinum - Vokser først nedad ( plads til at tunge kan nedvokse) - Fusion i midtlinje og med primære gane - Danner også palatum molle via myogent mesenkym - Septum nasi (forbliver brusk) nedvokser fra prominentiae nasales mediales Udviklingsdefekter - Læbespalte (hareskår) - Bi- eller unilateral - Prominetiae maxillares ikke sammenvokset med processus intermaxillaris - Median læbespalte - Ufuldstændig sammenvoksning ml. prominentiae nasales mediales 14 af 16
15 - Kæbespalte - Primære gane ikke sammenvokset med sekundære gane - Læbe-kind-spalte - Prominentiae maxillares ikke sammenvokset med prominentiae nasales laterales - Ganespalte - Ganehylder ikke vokset sammen (saggitalt plan) afsløres ved bifid uvula - Klinik: Spædbarn kan ikke suge mælk - Underkæbespalte - Prominentiae mandibulres ikke sammenvokset Branchiebuer - Dannet af somitomerer, neuralkamceller - Ectodermalt beklædte udadtil Endodermalt beklædte indadtil - Indeholder anlæg for: Kar (aortabuearterie), muskel, brusk, kranienerve 1. branchiebue - n. trigeminus - prominentiae maxillares + mandibulares - Fra maxillares: - Desmalt forbenet: Maxilla, os zygomaticus, pars squamosa os temporalis - Endochondralt forbenet: Incus, ala major ossis sphenoidalis - Fra mandibulares: - Via Meckels brusk: Mandibulla, malleus - Muskler (via somitomerer og occipitale somitter): Tensor og tygge 2. branchiebue - n. facialis - Muskler: - Andet: - Mimisk ansigsmuskulatur - Venter posterior, m. stylohyoideus, m. stapedius - Stapes - Cornu minores ossis hyoidem, processus styloideus, lig. stylohyoidem 3. branchiebue - n. glosspharyndeus - corpus et cornu majores ossis hyoidem - m. stylopharyngeus 15 af 16
16 branchiebue - n. vagus - Larynxbruske - Pharyngs- og ganemuskler (minus m. tensor veli palatini) + m. cricothyroideus Hypoglossusstrengen - Fra occipitale somitter: - Tungens muskler - inn. n. hypoglossus - Intrinsiske larynxmuskler - inn. n. vagus (OBS: IKKE n. hypoglossus) Tungen - Dannes primært fra 1. og 3. branchiebue - 1. bue: Mediane og laterale tungeknop - forreste ⅔ af tunge, inn. n. trigeminus - 2. bue: Copula - overvokses af 1. bue - n. facialis bibeholder smagssang på forreste ⅔ - 3. bue: Pars postsulcalis - n. glossopharyngeus bagerste ⅓ bue: Vallecula epiglottica - n. vagus sensorisk her Gl. thyroidea - Endodermalt deriveret - Dannes i foramen ceacum (bag sulcus terminalis i midtlinje på 3. branchiebue). - Vandrer og udvikles i ductus thyroglossalis (evt. accessoriske rester her) uge: På plads, fuldt udviklet isthmus + lobi - 3. mdr.: Fuld endokrin funktion Mundspytkirtler - Gl. parotidea: Ectodermalt deriveret ml. prominentiae maxillares og mandibulares - Gl. submandibulares + gl. sublingualis: Endodermalt deriveret - fra invaginationer i mundens bund + furer på tungens sider 16 af 16
Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater
Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal
Læs mere1: Den præembryonale periode
1: Den præembryonale periode Den præembryonale periode strækker sig fra dag 1 til 18, dvs. fra befrugtning til gastrulation. Kløvning: Dag 1 4 Senest 24 timer efter fertilisationen undergår zygoten kløvning.
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Læs mereAlfabetisk nøgle til kranium
Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver
Læs mereLektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 G 1.2 A 2.1 D 2.2 C 2.3 B 3 D 4 A 5 A 6 A 7 C 8 C 9.1 A 9.2 A 9.3 H 10 B 11 B 12.1 A 12.2 K 12.3 N 13 D Side 1 af 10 KORTE ESSAY OPGAVER.
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mereKNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mereBRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside
BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et
Læs mereTidlig udvikling - vertebrater
Tidlig udvikling - vertebrater Ubefrugtet Befrugtet 1 dags inkubation Discoidal Meroblastic Cleavage in a Chick Egg Dannelse af to-laget blastoderm ved delamination På æglægningstidspunkt 20000 celler
Læs mereTruncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler
Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mereColumna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH
Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereKRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon
Læs mereBasal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,
Læs mereColumna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH
Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH (H)øjre (R)ight Dx. (Dexter) (V)enstre (L)eft Sin. (Sinister) Rtg. CT Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) (H)øjre (R)ight
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereLED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago
1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereLektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Læs mereHOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereValg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer
Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk
Læs mereLED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af
Læs mereHalsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Læs mereIntroduktion - Basal anatomi
Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mereRadiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh
Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske
Læs mereANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING
ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
Læs mere1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.
1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?
Læs mereANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI
a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereEmbryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_2 ide 1 af 10 Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system 1. Beskriv kort udviklingen af hjerterøret. 2. Benævn hjerterørets tre lag. (a) endocardiet (b) myocerdiet
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereMedicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a
1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet
Læs mereBrystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave
Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis
Læs mereDen studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.
Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv
Læs mere1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.
1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4%
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereATLAS over PATTEGRISENS KROP
ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved
Læs mereRasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6
Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereMUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Læs merea. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus
a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs mereUndersøgelse cervico-thoracale overgang
Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereEmneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer
Læs mereNeurodynamisk undersøgelse SLUMP
Neurodynamisk undersøgelse SLUMP 2,01 J 1 2 1 3 2 4 5 6 SLUMP PT: sidder helt tilbage på lejet, (knæhaser mod lejet), knæene skal være samlet. Hænder på ryggen TP: står på siden af lejet. PT synker sammen,
Læs mereMILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI
RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side
Læs mere3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk
1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereTidlig udvikling- invertebrater
Tidlig udvikling- invertebrater Kløvning og Gastrulation Kløvning, dvs. deling uden vækst v =>blastula blastula,, går g r altid forud for gastrulation Kløvning oftest kontrolleret af protein og mrna lagret
Læs merespecialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange
specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange Jørgen Baas MD PhD baas@ki.au.dk fodens anatomi ankel subtalar led 30 knogler >20 mulige accessoriske knogler 37 ledfacetter
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereUdviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm
Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm Oversigt Kropsmesodermen og dennes derivater Den paraxiale mesoderm: Somitter og deres derivater Den intermediære mesoderm: Dannelse af nyren
Læs mereMave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk
Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt
Læs mereThorakale og abdominale myogene
Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ
Læs merehoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.
hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereFrakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer
Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer 1 Bækkenfrakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 2 Eksempel på acetabulumfraktur Samtidig
Læs mereBækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur
Bækkenfrakturer Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 1 2 Eksempel på acetabulumfraktur Eksempel
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mere