Aktiviteter er simpelthen en oplevelse!

Transkript

1 Aktiviteter er simpelthen en oplevelse! - Et oplevelsesbaseret perspektiv på ergoterapeutiske aktivitetskategorier Projektdeltagere: Ida Christensen, Susanne Skov Pedersen, Ane Blaabjerg Rasmussen og Lena Sönnichsen. Antal anslag: Ergoterapeutuddannelsen VIA University College, Aarhus N Modul 14 Bachelorprojekt i ergoterapi Metodevejleder: Tina René Frilev Ekstern faglig konsulent: Hans Jonsson Dato for aflevering: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

2 Indholdsfortegnelse Bilagsliste... 4 Resumé... 5 Abstract... 7 Indledning... 9 Introduktion til aktivitetsbegrebet Nye veje til kategorisering af aktiviteter Interessefelt og teoretisk fundament Problemstilling Nøgleord Sindslidende Oplevelsesbaseret perspektiv Aktivitet Kategori (kategoriseres) Ergoterapifaglige perspektiver og teorier Virksomhed set som menneskets aktivitet Introduktion til Gary Wayne Kielhofner Anvendelsen af Kielhofners teori i projektet Evidensbaseret praksis i psykiatrien Design, materiale og metode Videnskabsteoretisk grundlag Design Induktiv og deduktiv tilgang Materiale Metode til dataindsamling Interviewguide og interview Side 1 af 77

3 Metode til databearbejdning Metode til transskribering Metode til analyse Dannelse af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier Litteratur Forskningsetik Etiske overvejelser vedrørende målgruppen Etiske overvejelser vedrørende vores rolle Etiske overvejelser vedrørende databearbejdning Opsummering Resultater af analysen Informanternes beskrivelser af aktivitet Afslappende aktiviteter Aktiviteter der giver mening Hyggelige aktiviteter Aktiviteter der giver livsglæde Manglende motivation for udførelse af nødvendige aktiviteter Aktiviteter der bedrer sindslidelsen Tryghedsskabende aktiviteter Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Tale om diagnose og følelser Oplevelsesbaserede aktivitetskategorier Meningsgivende aktiviteter Aktiviteter der giver ro og bedrer sindslidelsen Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Mangel på motivation for udførelse af aktivitet Opsummering Side 2 af 77

4 Diskussion Diskussion af resultater Virksomhedsteori Aktivitetsidentitet Kielhofners tre områder for udøvelse Fokus på velbefindende og oplevelsen af aktivitet Sammenhængen mellem fritid og livsnydelse Sammenligning af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier Opsummering Diskussion af metode Diskussion af videnskabsteori Diskussion af design Diskussion af metode til dataindsamling Diskussion af metode til databearbejdning Diskussion af metode til analyse Vurdering af intern validitet Vurdering af ekstern validitet Opsummering Konklusion Perspektivering Betydning for klinisk praksis Betydningen for samfundet Udvikling af ergoterapifaget og den videre forskning i emnet Referenceliste Side 3 af 77

5 Bilagsliste Bilag 1 Informantionsmail Bilag 2 Samtykkeerklæringen Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Transskriptionsregler Bilag 5 Transskription Informant A (Ikke vedlagt grundet etiske årsager) Bilag 6 Transskription Informant B (Ikke vedlagt grundet etiske årsager) Bilag 7 Transskription Informant C (Ikke vedlagt grundet etiske årsager) Bilag 8 Matrix 1 Bilag 9 Matrix 2 (Ikke vedlagt grundet etiske årsager) Bilag 10 Skema til udformning af søgestrategi Bilag 11 Søgehistorik fra Pubmed Bilag 12 Times cited søgning Bilag 13 Kritisk litteraturlæsning på Jonssons artikel Bilag 14 Kritisk litteraturlæsning på Prodingers artikel Bilag 15 - Kritisk litteraturlæsning på Hammells artikel Side 4 af 77

6 Resumé Titel: Aktiviteter er simpelthen en oplevelse! - Et oplevelsesbaseret perspektiv på ergoterapeutiske aktivitetskategorier. Problembaggrund: I en ergoterapeutisk intervention inddeles aktiviteter ofte i forskellige kategorier for at identificere menneskets aktiviteter. Disse kan inddeles efter tre områder for udøvelse: leg, dagligdagsaktiviteter og arbejde. Den fundne litteratur påviser, at der er nogle aktiviteter f.eks. hos sindslidende, der ikke kan placeres under de nuværende aktivitetskategorier. Dette kan medføre, at disse aktiviteter ikke bliver inddraget i den ergoterapeutiske intervention. Det kan derfor tyde på, at der er behov for dannelse af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, da den fundne litteratur påviser, at disse vil komme omkring alle menneskets aktiviteter. Formål: Formålet med projektet er at finde frem til aktivitetskategorier, som er baseret på voksne sindslidendes oplevelser af egne aktiviteter. Problemstilling: Hvordan oplever sindslidende egne aktiviteter, og hvordan kan disse kategoriseres ud fra et oplevelsesbaseret perspektiv? Design, materiale og metode: Projektet udføres som et hermeneutisk-fænomenologisk kvalitativt studie med brug af semistrukturerede interview af enkeltpersoner. Der udvælges tre informanter på baggrund af opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Analyseprocessen udarbejdes på baggrund af Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering, hvor der udføres en tværgående analyse. Kritisk commonsenseforståelse anvendes til fortolkning af informanternes selvforståelse. Til dannelsen af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier anvendes Malteruds metode til udvikling af nye begreber. Side 5 af 77

7 Resultater: Sindslidende oplever egne aktiviteter som værende bl.a. afslappende, rare, meningsfulde, hyggelige, glædelige, tryghedsskabende og bedrende for sindslidelsen. Derudover oplever sindslidende manglende motivation, frygt, at blive ked af det samt forværring af sindslidelsen. Ud fra disse måder, sindslidende oplever aktiviteterne på, er der dannet fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier: meningsgivende aktiviteter, aktiviteter der giver ro og bedrer sindslidelsen, aktiviteter der forværrer sindslidelsen samt mangel på motivation for udførelse af aktivitet. Konklusion: Der er gennem projektet fundet frem til, hvordan de sindslidende oplever egne aktiviteter, og herudfra er der dannet fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. De fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier kan anvendes i ergoterapeutisk praksis i psykiatrien til at identificere menneskets aktiviteter. Ved anvendelsen af disse kategorier vil den ergoterapeutiske praksis inden for psykiatrien forhåbentlig blive mere evidensbaseret. Søgeord: Aktivitetsvidenskab, aktivitetskategorier, sindslidelse, aktivitetsidentitet samt ergoterapi. Antal ord: 334 Side 6 af 77

8 Abstract Title: Occupations are simply an experience! - An experience-based perspective on Occupational Therapy s categorisation of occupation. Background: In an occupational therapy intervention, occupations are often divided into different categories to identify humans occupations. These can be divided into three broad areas of doing: play, activities of daily living, and work. The literature we have found points out, that there are some occupations, for example among mentally ill people, that can not be placed in the current categorisation of occupations. This may lead to an occupational therapy intervention without these occupations involved. This might indicate a need for developing experience-based categorisation of occupations, because the current literature points out that these identify all humans occupations. Purpose: The purpose of this project is to categorize occupations, which is based on the experiences of occupations by mentally ill adults. Problem: How does mentally ill people experience their own occupations, and how can these occupations be categorised from an experience-based perspective? Method: The project is a hermeneutical-phenomenological qualitative study, where semistructured interviews of individuals are used. Three informants are selected based on the inclusion- and exclusion criteria. Kirsti Malterud s systematic text condensation is used in the analysing process, where cross-case analysis is used. Critical common sense is used to interpret the self-knowledge of the informants. Malterud s method to develop new concept is used to develop experience-based categorisation of occupations. Side 7 af 77

9 Results: Mentally ill people experience their own occupations as relaxing, nice, meaningful, cozy, joyful, confidence-building and improving their mental disorder. Apart from this, they experience lack of motivation, fear, sadness and worsening of the mental disorder. Based on the mentally ill people's experience of occupations, four experiencebased categorisation of occupations are developed : Meaningful occupation, Occupation which gives rest and improves the mental disorder, Occupation which worsens the mental disorder and lack of motivation for performance of occupations. Conclusion: The project has identified how the mentally ill people experience their own occupations, and on this basis four experience-based categorisations of occupations are developed. The four experience-based categorisations of occupations can be used to identify humans occupation in occupational therapy practice in the psychiatry. By using these categories, the occupational therapy practice in the psychiatry will hopefully be more evidence-based. Mesh terms: Occupational science, occupation categories, mental illness, occupational identity and occupational therapy. Number of words: 381. Side 8 af 77

10 Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i sindslidendes oplevelser af egne aktiviteter, hvor formålet er, at skabe oplevelsesbaserede aktivitetskategorier baseret på sindslidendes udsagn. Dansk Psykiatrisk Selskab påviser, at antallet af sindslidende i Danmark er stigende, men der findes ikke mange undersøgelser, der viser forekomsten af dette. Det kan derfor være svært at finde opdaterede og valide tal, der viser forekomsten af sindslidende i Danmark (1). Der er dog udarbejdet en rapport fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at danskere i 2013 havde en sindslidelse (2). Sindslidelser er ofte forårsaget af forskellige sammensatte faktorer såsom alder, køn, etnicitet, socialisering, uddannelsesbaggrund, arbejdsrelateret stress, arbejdsløshed og livskriser (3). Psykiatrifonden påviser, at sindslidelser udgør 25% af det samlede sygdomsbillede, hvilket er den største sygdomsbyrde i det danske samfund (4). Det danske samfund bruger årligt 55 milliarder kroner på mentale helbredsproblemer, hvoraf ca. 90% går til sygefravær, for tidlig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, de resterende 10% bruges på behandling (5). Det kan tyde på, at der er behov for at afsætte flere økonomiske midler til behandling af sindslidende. Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab bør den danske sundhedspolitik opprioritere forebyggelse og kvaliteten af behandling af sindslidende. Det bør både være i form af flere behandlere samt økonomiske midler (1). Af samme årsag har Sundheds- og Ældreministeriet samt Sundhedsstyrelsen indenfor de senere år haft særlig interesse i kvaliteten af sindslidendes behandling, og hvordan denne højnes (3). Lene Nyboe og Berit Hvalsøe giver desuden udtryk for, at det er nødvendigt at sætte flere ressourcer af til forskning indenfor psykiatrisk ergoterapi. Dette er vigtigt for ergoterapien, da forskningsbaseret viden indenfor psykiatrisk ergoterapi er mangelfuld, og der derfor er et behov for at styrke den evidensbaserede praksis (6). Sindslidelser resulterer ofte i, at den ramte mister basale færdigheder såsom egenomsorg og mangel på aktiviteter udenfor hjemmet. Ergoterapeuter kan være med til at støtte den sindslidende i at genvinde tabte basale færdigheder gennem rehabilitering, hvor deres primære rolle er at (7): Side 9 af 77

11 Identificere aktivitetsproblematikker Støtte i at tilrettelægge aktiviteter Støtte i at udføre aktiviteter (7) Fremme sundhed, autonomi og livskvalitet (6) Introduktion til aktivitetsbegrebet For at kunne forstå hvordan aktivitetsbegrebet har en berettigelse i dette projekt, vil vi i det følgende se på, hvordan begrebet har udviklet sig gennem tiden. Aktivitetsvidenskaben er udsprunget fra et behov om at skabe viden om aktiviteter i ergoterapeutisk praksis. Behovet opstod, da ergoterapi manglede understøttende forskning vedrørende virkningen af menneskelig aktivitet. Forskningen var nødvendig, da der ikke var et fag, der understøttede aktivitet med den videnskab, som var og stadig er påkrævet (8). Det ergoterapeutiske aktivitetsbegreb har gennem tiden været defineret på forskellig vis. De første ergoterapeuter har taget overbevisningen om kvaliteten af aktivitet med sig fra start, hvor de forbandt ergoterapeutiske aktiviteter med bl.a. kurvefletning og vævning. I det 20. århundrede begyndte ergoterapeuter at stille spørgsmål vedrørende deres professionsidentitet og professionalisme. Denne undren medførte, at meningen med målbevidste aktiviteter blev diskuteret og gentagne gange redefineret. Dette gjorde, at det ergoterapeutiske fokus på aktivitet blev ændret til mestring af hverdagsaktiviteter. For at hjælpe mennesket med at mestre deres hverdagsaktiviteter har ergoterapeuter tilpasset deres faglige kompetencer til aktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte i den moderne verdens kontekst (9). Nye veje til kategorisering af aktiviteter I en ergoterapeutisk intervention inddeles aktiviteter ofte i forskellige kategorier for at identificere menneskets aktiviteter (10). I artiklen A New Direction in the Conceptualization and Categorization of Occupation (2008) af Hans Jonsson fremgår det, at ergoterapeuter verden over benytter forskellige måder at kategorisere aktiviteter på (11). Ifølge Gary Kielhofner inddeles aktiviteter i tre områder for udøvelse: leg, dagligdagsaktiviteter og arbejde (12). Kielhofner har efterfølgende udført et studie i samarbejde med Jonsson, der omtaler, at der bør være fokus på menneskets oplevelse af Side 10 af 77

12 aktiviteter, uanset om det er arbejde, fritid eller ADL-aktiviteter. Dette er vigtigt, da nogle aktiviteter bliver opfattet som arbejde for en person og som fritid for en anden (13). Den mest anvendte måde at kategorisere aktiviteter på er ved følgende tre kategorier egenomsorg, produktivitet og fritid (11). Kategorierne egenomsorg, produktivitet og fritid medfører, ifølge Jonsson, tre problematikker. Den første problematik handler om kategorien produktivitet, der bliver defineret som betalt arbejde. Nogle befolkningsgrupper bliver ekskluderet fra kategorien, da arbejde ikke er en del af deres hverdag. Den anden problematik er, når kategorierne sammensættes med menneskers oplevelser. Ifølge den canadiske definition forbindes kategorien fritid med livsnydelse. Jonsson henviser til en undersøgelse, der bygger på empirisk data fra menneskers oplevelser af deres fritidsaktiviteter, som viser, at der ikke er en bestemt måde at opleve aktiviteterne på. Her fremgår det, at ikke alle deltagerne i undersøgelsen oplever livsnydelse ved deres fritidsaktiviteter. En del af deltagernes fritidsaktiviteter er inaktive aktiviteter, som at se fjernsyn. Deltagerne i undersøgelsen oplevede ingen livsnydelse ved at udføre denne form for inaktive aktiviteter. Hertil sætter Jonsson spørgsmålstegn ved, om fritid kan sammenlignes med livsnydelse. Den tredje problematik ved de tre kategorier er ifølge Jonsson, at den nuværende kategorisering af aktiviteter ikke fortæller noget om forholdet mellem aktivitet og velbefindende. Jonsson nævner som eksempel, at arbejde for nogle mennesker opleves som kedeligt og for andre som spændende (11). Birgit Prodinger er enig med Jonsson, da hun i artiklen Institutional Ethnography: Studying the Situated Nature of Human Occupation (2013) nævner, at der er nogle aktiviteter, som ikke passer ind i de nuværende kategorier. Dette gør, at aktiviteterne bliver usynliggjorte (14). I artiklen Self-care, productivity, and leisure, or dimensions of occupational experience? Rethinking occupational categories (2009) beskriver Karen Hammell, at de aktiviteter, som Prodinger kalder usynliggjorte, kan handle om samvær med andre og tage sig af andre. Derudover pointerer Hammell at mennesker, der ikke er i stand til at udpege egne aktiviteter, definerer aktiviteter forskelligt alt afhængig af deres humør, mål, omgivelsernes kontekst og tilstedeværelsen af andre mennesker (15). Ergoterapeuter kan muligvis identificere en tættere sammenhæng mellem aktivitetsdeltagelse og velbefindende, hvis de kategoriserer aktiviteter ud fra, hvordan Side 11 af 77

13 mennesker oplever dem. Dette kan bidrage til et evidensbaseret fundament for mere relevant ergoterapeutisk praksis (15). Jonsson, Prodinger og Hammell peger alle på, at der er et behov for at undersøge alternative fremgangsmåder til begrebsdannelse af aktiviteter, da der i de nuværende aktivitetskategorier ikke er taget udgangspunkt i, hvordan mennesket oplever egne aktiviteter (11,14,15). Jonsson nævner desuden, at fremtidige studier bør undersøge, hvordan andre befolkningsgrupper, end de undersøgte, oplever egne aktiviteter for at udvikle en retning mod oplevelsesbaseret kategorisering af aktiviteter (11). Hammell referer til et studie, hvor der undersøges, hvilke oplevelsesbaserede aktiviteter sindslidende udfører. Resultatet af studiet viser, at det ikke er så vigtigt, hvilken type aktivitet de udfører, men det er mere vigtigt, hvem de udfører den sammen med, og hvad de føler under aktiviteten (15). Studiets fokus er på sindslidendes fravær på arbejdsmarkedet (16). Som tidligere beskrevet nævner Jonsson tre problematikker ved de nuværende kategorier. I forhold til den tredje problematik betoner han vigtigheden af at italesætte, hvad mennesker foretager sig ud fra et oplevelsesperspektiv (11). Når der undersøges, hvordan mennesker oplever en aktivitet, findes der desuden ud af, hvordan mennesket har det under udførelsen af aktiviteten. Hermed tilegnes der muligvis kendskab til menneskets velbefindende i bestemte aktiviteter. Studiet som Hammell refererer til er kommet frem til, at nogle af de sindslidendes aktiviteter ikke kan placeres under de nuværende aktivitetskategorier. Derfor er der behov for at udvikle nye aktivitetskategorier (16). Det findes herved interessant at undersøge hvordan sindslidende, der er bosat på bosteder, oplever egne aktiviteter og hvordan disse kan kategoriseres. Interessefelt og teoretisk fundament I vores arbejde som ergoterapeuter i psykiatrien har vi oplevet, at nogle sindslidende har aktiviteter, som ikke kan placeres under de nuværende aktivitetskategorier. Disse aktiviteter kan f.eks. være samvær med andre, selvskade og stofmisbrug. Gennem litteratursøgning har vi ligeledes fundet frem til, at der generelt ikke er oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Aktiviteter, der ikke kan placeres i de nuværende Side 12 af 77

14 aktivitetskategorier, kan derfor blive udeladt i en ergoterapeutisk intervention. På baggrund af Jonsson, Hammell og Prodingers studier finder vi det interessant at undersøge aktivitetskategorier ud fra menneskers oplevelsesperspektiv (11,14,15). I projektet tages der udgangspunkt i Kielhofners teori om menneskelig aktivitet. Kielhofner beskriver, at måden mennesker opfatter egne omgivelser på, samt de aktiviteter mennesket finder interessant og tilfredsstillende at udføre, er en del af aktivitetsidentiteten (12). Der ses en sammenhæng mellem det at opfatte og opleve aktiviteter i omgivelserne. En oplevelse kendetegnes ved en følelse, som bl.a. kan vise sig ved glæde, velvære, udfordring, angst og kedsomhed. Kielhofner forklarer således oplevelse som impulsive følelser og tanker, der opstår under udøvelse af aktivitet (12). Formålet med projektet bliver således at finde frem til aktivitetskategorier, som er baseret på voksne sindslidendes oplevelser af egne aktiviteter. Dette er vigtigt set fra et ergoterapeutisk perspektiv, da det ud fra ovennævnte artikler kan tyde på, at der er nogle aktiviteter, som ergoterapeuten ikke kommer omkring med de nuværende aktivitetskategorier; arbejde, fritid og egenomsorg. Disse aktiviteter bliver ikke en del af den ergoterapeutiske intervention, hvis ergoterapeuten ikke har kendskab til dem (15). Aktivitetskategorierne anvendes i en ergoterapeutisk intervention til at identificere menneskets aktiviteter (17). Som nævnt i ovenstående kommer ergoterapeuten ikke omkring alle menneskets aktiviteter ved anvendelsen af de nuværende aktivitetskategorier (15). Derfor har vi en formodning om, at det muligvis kan blive lettere for ergoterapeuter, at identificere en sammenhæng mellem aktivitetsdeltagelse og velbefindende, hvis de kategoriserer aktiviteter ud fra, hvordan mennesker oplever dem. Det kan bidrage til et evidensbaseret fundament for mere relevant ergoterapeutisk praksis (15). Med udgangspunkt i ovenstående søges en besvarelse på følgende problemstilling. Problemstilling Hvordan oplever sindslidende egne aktiviteter, og hvordan kan disse kategoriseres ud fra et oplevelsesbaseret perspektiv? Nøgleord I det følgende defineres projektets nøgleord fra problemstillingen. Side 13 af 77

15 Sindslidende I projektet har vi valgt at anvende ordet sindslidende, når målgruppen omtales, uanset hvilket ord litteraturen anvender. En sindslidende defineres i denne sammenhæng som en person med en diagnosticeret sindslidelse, hvor hallucinationer, angst, vrangforestillinger og lignende symptomer kan forekomme (6). Oplevelsesbaseret perspektiv I projektet defineres oplevelsesbaseret perspektiv ud fra Kielhofners syn på det at opleve, hvilket han definerer som impulsive følelser og tanker, der opstår under udøvelse af aktivitet (12). Derfor vil oplevelsesbaseret perspektiv være tilknyttet en persons oplevelse af aktivitet, når det nævnes i dette projekt. Dette betyder, at der er fokus på personens samlede subjektive oplevelse af fænomenet (11); sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter. I projektet søges der viden om, hvordan fænomenet fremstår i sindslidendes bevidsthed i form af oplevelser af aktiviteter (18). Aktivitet I projektet benyttes Kielhofners definition af menneskelig aktivitet, hvilket defineres ud fra følgende citat: Alt i alt omfatter aktivitet en lang række aktiviteter, der foregår i tidens, rummets, samfundets og kulturens ramme. Tidsmæssige, fysiske, sociale og kulturelle sammenhænge stiller betingelser, der indbyder til, former og præger menneskelig aktivitet. De ting, mennesker foretager sig, hvorfor og hvordan de udfører dem, og hvad de tænker og føler om dem, kommer alt sammen fra tidens, rummets, samfundets og kulturens sammenvævede betingelser og påvirkninger. (12) s. 20. Side 14 af 77

16 Kategori (kategoriseres) I projektet anvendes betegnelsen for kategori fra Basisbog i ergoterapi, hvilket defineres ud fra følgende citat: Når ergoterapeuter beskriver menneskelig aktivitet, opdeles aktiviteter i aktivitetstyper. Aktivitetstyper er typer eller kategorier af aktiviteter med særlige fællestræk. (19) s Ergoterapifaglige perspektiver og teorier I det følgende afsnit præsenteres projektets perspektiver samt anvendte teorier. Der indledes med afsnittet virksomhed set som menneskets aktivitet, herefter følger en beskrivelse af Gary Kielhofner og anvendelsen af hans teori i dette projekt. Der afrundes med et afsnit om evidensbaseret praksis i psykiatrien, samt hvordan dette har indflydelse på projektet. Virksomhed set som menneskets aktivitet Virksomhedsteori er en psykologisk teori, hvor menneskets egen aktivitet kaldes for virksomhed. Virksomhedsteori er en del af aktivitetsvidenskaben. Aktivitetsvidenskabens grundlæggende synspunkt er, at mennesker bliver, hvad de gør. Dette har en sammenhæng med virksomhedsteori, da der i virksomhedsteorien menes, at menneskets egen aktivitet er afgørende for menneskets psykiske udvikling. I virksomhedsteori angiver menneskets hensigt med aktiviteten, hvilken mening aktiviteten har for mennesket, der udfører den (20). I projektet søges der en viden om sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter og herved også, hvilken mening aktiviteterne har for de sindslidende. Virksomhedsteori anvendes i projektet til at fremhæve vigtigheden af at identificere sindslidendes aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention, da denne viden kan bidrage til arbejdet med menneskets psykiske udvikling. Introduktion til Gary Wayne Kielhofner Gary Wayne Kielhofner ( ) (21) havde en autorisation i ergoterapi. Han var Doctor of Public Health og professor ved University of Illinois i Chicago. Kielhofner var desuden medlem af den amerikanske organisation for ergoterapi og adjunkt ved Karolinska Side 15 af 77

17 institutet i Stockholm (13). Kielhofner er forfatter til bogen MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. I dette projekt anvendes Kielhofners teori fra MOHO, da hans definition på menneskelig aktivitet findes relevant ift. projektets syn på aktivitet. Derudover beskriver Kielhofner, hvad oplevelse har af betydning for menneskets udførelse af aktivitet (12). Det er netop oplevelsen af aktivitet, projektet søger at finde. I dette projekt søges en oplevelsesbaseret kategorisering af aktiviteter, da de tre områder for udøvelse ikke findes fyldestgørende. Anvendelsen af Kielhofners teori i projektet I projektet tages der udgangspunkt i Kielhofners teori om menneskelig aktivitet. Kielhofner betegner aktivitet, som at foretage sig noget alene eller sammen med andre. Ved de aktiviteter mennesket foretager sig, skaber de sig plads i den sociale verden (12). Der henvises desuden til definitionen af nøgleordet aktivitet, for at få kendskab til hvordan det anvendes i projektet. Aktiviteter inddeles i tre områder for udøvelse. Disse omfatter dagligdagsaktiviteter, leg og arbejde. Dagligdagsaktiviteter er typiske livsopgaver såsom personlig pleje, at spise eller rengøring. Leg er aktiviteter såsom at dyrke en hobby, deltage i sportsaktiviteter eller at fejre en begivenhed. Disse aktiviteter udføres for egen skyld. Arbejde er både lønnede og ulønnede aktiviteter (12). De tre områder for udøvelse anvendes i en ergoterapeutisk intervention, til at identificere menneskets aktiviteter (17). Kielhofner definerer menneskelig aktivitet som følgende: udøvelsen af arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter inden for en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng, der kendetegner en stor del af menneskers liv. (12) s. 20. Det er for mennesket et stort behov at udøve aktiviteter, hvilket er med til at skabe menneskets aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentiteten indebærer følelsen af, hvem mennesket er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Derudover består aktivitetsidentiteten bl.a. af menneskets følelse af ressourcer til at foretage sig noget, samt hvilke aktiviteter mennesket finder interessant og tilfredsstillende at udføre. Ifølge Kielhofner er en interesse en aktivitet, hvor der opstår nydelse og tilfredshed under udførelsen. Menneskets interesser afspejler således oplevelsen af menneskets handlinger (12). Side 16 af 77

18 I projektet anvendes aktivitetsidentiteten til at beskrive sindslidendes oplevelser af egne aktiviteter hvor oplevelse, som tidligere nævnt, bliver defineret, ved tanker og følelser mennesket har under udførelsen af aktiviteter. Desuden benyttes sindslidendes oplevelser af aktiviteter til at udarbejde oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Evidensbaseret praksis i psykiatrien Indenfor psykiatrisk ergoterapi findes en model for evidensbaseret praksis. Denne model indeholder tre elementer bestående af: Patientens præferencer Terapeutens erfaring Forskningsbaseret viden (6) Når disse tre elementer er i samspil med hinanden udvikles evidensbaseret praksis (6). I dette projekt søges at finde frem til oplevelsesbaserede aktivitetskategorier for sindslidende, ved at gøre brug af modellen for evidensbaseret praksis. Når der gøres brug af denne model, kan aktivitetskategorierne forhåbentlig føre til en mere evidensbaseret ergoterapeutisk praksis i psykiatrien. I projektet anvendes alle elementer fra modellen for evidensbaseret praksis. Patientens præferencer kommer i spil, under interviewet, når der spørges ind til måden, sindslidende oplever egne aktiviteter på. Terapeutens erfaringer er, i dette projekt, baseret på erfaringer fra klinisk undervisning. Erfaringerne anvendes til at identificere problematikken vedrørende de nuværende aktivitetskategorier ift. sindslidende. Den forskningsbaserede viden kommer til udtryk i projektet i form af et kvalitativt studie, der er udarbejdet på niveau for et bachelorprojekt. Design, materiale og metode I afsnittet design, materiale og metode uddybes projektets metodiske overvejelser og analysestrategi, herunder videnskabsteoretiske grundlag, design, induktiv og deduktiv tilgang, materiale, metode til dataindsamling, metode til databearbejdning, litteratur, forskningsetik samt en opsummering. Side 17 af 77

19 Videnskabsteoretisk grundlag I projektet bliver en hermeneutisk tilgang anvendt, hvilket betyder at tolke eller at fortolke (22). Her tages forforståelsen i brug, hvor den tilegnede forståelse anvendes til tolkningen af en ny situation (23). I afsnittene metode til dataindsamling og metode til databearbejdning anvendes den hermeneutiske tilgang, da forforståelsen tages i brug f.eks. ved udarbejdelse af dele af interviewguiden og udarbejdelse af kategorierne samt til dannelsen af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Den hermeneutiske tilgang anvendes, da forforståelsen om ergoterapiens aktivitetsbegreb anvendes. Til diskussion af resultater anvendes den hermeneutiske tilgang, da teori stilles op mod resultaterne. I projektet bliver den fænomenologiske tilgang anvendt, hvilket betyder læren om fænomenerne (23). I projektet er fænomenet sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter. I den fænomenologiske tilgang bliver der udviklet viden om menneskets erfaring og livsverden inden for et bestemt felt (23). Den fænomenologiske tilgang anvendes i dele af udarbejdelsen af interviewguiden og i starten af analysefasen, da der søges viden om sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter. Her sættes der parentes om forforståelsen (23). Design I projektet udføres et kvalitativt studie i form af semistrukturerede interview af enkeltpersoner. Den kvalitative metode er valgt, da der ønskes uddybende svar vedrørende problemstillingen. Fordelene ved den kvalitative metode er, at der kan opnås mange oplysninger om ét konkret emne. Her søges den særlige og specielle viden fra det enkelte individ, og de forhold der undersøges og ikke den generelle viden, som ved den kvantitative metode (22). Der ses fordele ved det semistrukturerede interview, da emnet samt spørgsmålene på forhånd er udarbejdet. I det semistrukturerede interview kan spørgsmål tilføjes og undlades, og det er ikke nødvendigt at følge dem slavisk (22). Interviewguiden afprøves ved et pilotinterview, for at sikre at spørgsmålene er forståelige, og at længden af interviewguiden er passende. Til analysen anvendes Malteruds systematiske tekstkondensering, til at udføre en tværgående analyse, hvor informanternes meningsbærende enheder vil blive placeret i samme matrix. Dette gøres for at kunne stille det indsamlede datamateriale op mod hinanden. Analyseformen er datastyret, da der ikke er forudbestemte kategorier (24). Side 18 af 77

20 I projektet anvendes triangulering, hvilket betyder, at et problem anskues fra flere vinkler med brug af flere informationskilder og forskere til at belyse fænomenet (24). Kildetriangulering anvendes to steder i projektet. Det ene ved anvendelsen af forskellig litteratur. Det andet ved valget af informanter, da der udvælges informanter med forskellige diagnoser og køn, for at de har ulige roller ift. problemstillingen (24). Kildetriangulering anvendes, når der benyttes teori fra Kielhofner samt litteratur fra Hammell, Prodinger og Jonssons artikler. I projektet anvendes kilderne til at anskue aktivitetskategorier forskelligt, da kilderne har forskellige vinkler på dette. Kilderne indhentes på forskellige tidspunkter i projektforløbet samt fra forskellige lande og forfattere. Induktiv og deduktiv tilgang Til dataindsamlingen anvendes en induktiv tilgang, hvor interviewspørgsmålene er åbne og udformet til at søge informanternes subjektive oplevelser af aktiviteter. Databearbejdningen foregår ved en induktiv tilgang, hvor der tages udgangspunkt i datamaterialet, som skal lede os til nye begreber. Målet med de nye begreber er at kategorisere dem, så de kan anvendes i en ergoterapeutisk praksis i psykiatrien. Ved kategorisering tages der udgangspunkt i datamaterialet uden brug af teori (24). Til diskussion af resultater anvendes bl.a. den deduktive tilgang, hvilket er en teoristyret tilgang (24). Derudover anvendes den induktive tilgang, når artiklerne stilles op mod datamaterialet. I diskussionen anvendes begge tilgange, når empirien sættes op mod teorien. Side 19 af 77

21 Materiale I tabel 1 ses inklusions- og eksklusionskriterier for informanterne. Tabel 1 - Inklusions- og eksklusionskriterier for informanterne Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Begrundelse Alder Mellem år Informanternes alder er bestemt ud fra vores interesse i voksne med en sindslidelse. Køn Alle informanter af samme køn Informanterne skal ikke være af samme køn, da mennesker ofte opfatter visse aktiviteter som kvindelige eller mandlige, og vi ønsker at få et bredt udsnit af sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter (20). Boligforhold Bor på et psykiatrisk bosted I farezonen for at blive indlagt på psykiatrisk hospital Informanterne skal bo på et bosted, da de er lettere at komme i kontakt med end de der bor i eget hjem. Informanterne skal ikke være indlagt på psykiatrisk hospital, da de muligvis ikke kan svare fyldestgørende på spørgsmålene. Side 20 af 77

22 Informanterne skal ikke være i farezonen for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, for at sikre at de er på bostedet, når interviewene skal foretages. Sygdom Skal være Flere med samme Informanterne er diagnosticeret med diagnose sindslidende, da det erfares, en sindslidelse at denne gruppe har nogle aktiviteter, som ikke kan kategoriseres i de nuværende aktivitetskategorier. Indenfor psykiatrisk ergoterapi målrettes interventionen ofte efter specifikke aktivitetsproblematikker på tværs af diagnosegrupper i stedet for at fokusere på en bestemt diagnose (6). Informanterne må derfor ikke have samme diagnose, da der søges et så generelt syn på sindslidende som muligt. Geografi Bosat i jylland Informanterne skal være bosat i jylland for at minimere transporttiden. Side 21 af 77

23 Ud fra inklusions- og eksklusionskriterierne er der fundet frem til tre informanter. Disse præsenteres i tabel 2. Tabel 2 - Præsentation af informanter Informant A (Pilotinterview) Informant B Informant C Køn Kvinde Mand Mand Alder 22 år 31 år 20 år Diagnose Anoreksi Paranoid ADD Borderline skizofreni med personlighedsforstyrrelse atypisk Blandet autisme. personlighedsforstyrrelse med trang til forskellige ting Agorafobi Socialfobi Generaliseret angst Udviklingsforstyrrelse Antal år på bostedet Lidt over et halvt år Ca. 3½ år Lidt over et halvt år Metode til dataindsamling Der er forsøgt at skabe kontakt til informanter på forskellige psykiatriske bosteder i jylland ved hjælp af en informationsmail (bilag 1). Nogle af bostederne svarede ikke, og andre havde ikke mulighed for at hjælpe. Herefter er der taget telefonisk kontakt til to psykiatriske bosteder, som der er kendskab til fra klinisk undervisning. Personalet på bostederne er gatekeepers til informanterne. Efter telefonsamtalerne er der udsendt Side 22 af 77

24 informationsmails til bostederne. Informanterne er tre voksne sindslidende med forskellige diagnoser i alderen år, hvilket fremgår i ovenstående materiale afsnit. Samtykkeerklæringen (bilag 2) og interviewguiden (bilag 3) er udarbejdet sideløbende med at skabe kontakt til informanterne. Samtykkeerklæringen er udformet med de oplysninger, informanten har behov for at vide. Denne er udarbejdet for at informere informanterne omkring formålet med projektet samt hvilke forudsætninger, der er stillet for deltagelsen. Samtykkeerklæringen er desuden udarbejdet for at sikre, at interviewene må benyttes i projektet. Inden interviewene er foretaget, har alle informanter underskrevet samtykkeerklæringen. Interviewguide og interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns metode til udformning af interviewguide. Interviewguiden består af temaer, forskningsspørgsmål med dertilhørende interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål/noter (25). Fra den udarbejdede interviewguide gøres der brug af et eksempel på et forskningsspørgsmål, der lyder som følgende: Hvordan oplever sindslidende egne aktiviteter?. Hertil ses et interviewspørgsmål: Hvordan er en typisk dag for dig?, hvortil informanterne har svaret. Hvis det findes relevant, opfølges der med et uddybende spørgsmål, som lyder, Hvordan har du det med at udføre (denne aktivitet). Kvale og Brinkmann inddeler interviewspørgsmål i ni forskellige typer. De første spørgsmål kaldes indledende spørgsmål (25). I projektets interviewguide benyttes denne type af spørgsmål ved at spørge: Vil du fortælle lidt om dig selv?. Senere i interviewguiden spørges der med mere direkte spørgsmål som f.eks. Hvad foretager du dig, når du er i fællesskab med andre?. Dette kan uddybes med opfølgende spørgsmål, der kan anspore informanten til at fortsætte sin fortælling. Kvale og Brinkmann beskriver, at spørgsmål, der starter med hvorfor eller hvad, bør stilles før spørgsmål med hvordan. Dette anvendes i interviewguiden for at få en uddybende besvarelse fra informanten (25). Interviewguiden afprøves ved et pilotinterview. Der forekom ikke yderligere rettelser i interviewguiden, da informanten svarede både relevant og fyldestgørende på Side 23 af 77

25 spørgsmålene. Pilotinterviewet anvendes derfor i projektet. Efterfølgende udføres der med få dages mellemrum yderligere to interview med samme interviewguide. Under alle tre interview er der foruden informanten en interviewer og en observatør tilstede. Intervieweren styrer interviewets forløb ved at stille spørgsmål samt uddybende spørgsmål undervejs til det udsagn, informanten har givet. Observatørens rolle er at observere både informantens og interviewerens non-verbale kommunikation samt at skrive noter undervejs og stille uddybende spørgsmål til slut i interviewet. Ved dataindsamlingen skifter projektdeltagerne roller, så flere er interviewer og observatør, hvilket gør, at der anvendes observatørtriangulering (24). Metode til databearbejdning Alle interviewene er optaget på diktafon for at: Sikre at alle oplysninger kommer med. Lette transskriberingen. Projektdeltagerne, der ikke var til stede under interviewene, kunne høre optagelserne. For at sikre at transskriptionerne af interviewene er ens, udarbejdes transskriptionsregler (bilag 4). Transskriptionsreglerne er udarbejdet med udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns transskriptionskonventioner, da de er overskuelige og udførligt beskrevet (25). Metode til transskribering Transskriberingen af interviewene er forgået med to projektdeltagere, hvor den ene har interviewet informanten og den anden har ikke været deltagende under interviewet. Dette er valgt så en af dem, der ikke har været tilstede ved interviewet, kan høre, hvad informanten har sagt, og hvordan det er sagt. Grunden til at intervieweren er med til transskriberingen, er at vedkommende kan forklare, hvorfor bestemte spørgsmål er stillet. Det er desuden gjort, så intervieweren kan fortælle, hvordan informanten har udtrykt sig nonverbalt. Hertil er observatørens noter desuden anvendt. Når der er dele af interviewet, som de to, der transskriberer, ikke forstår, afspilles det først i slowmotion, og derefter afspilles det for resten af projektdeltagerne for at sikre en korrekt transskription. I tilfælde hvor ingen af projektdeltagerne kan høre, hvad informanten har sagt, er det markeret som Side 24 af 77

26 utydelig tale ifølge transskriptionsreglerne. Ved at alle deltager i transskriberingen af interviewene, som beskrevet ovenfor, anvendes der igen observatørtriangulering (24). Metode til analyse I projektet anvendes Malteruds systematiske tekstkondensering til analysen af datamaterialet. Analysemetoden er valgt, da der ønskes en tværgående analyse. Malteruds analysemetode er egnet til en tværgående analyse, og den er systematisk opdelt, hvilket konkretiserer analyseprocessen (24). Gennem hele analyseprocessen deltager alle projektdeltagerne, hvilket giver forskellige vinkler på analysen. Herved anvendes observatørtriangulering (24), hvilket fremgår i følgende, hvor analyseprocessen beskrives. I analysens startfase bliver forforståelsen og den teoretiske referenceramme sat i parentes. Herefter bliver transskriptionerne læst for at danne et helhedsbillede af datamaterialet. Transskriptionen for informant A (bilag 5) bliver læst igen, hver for sig, hvor hver enkel projektdeltager understreger citater med forbindelse til problemstillingen. Efter den individuelle gennemlæsning bliver de understregede citater opsummeret blandt projektdeltagerne, hvorefter citaterne omdannes til temaer. Samme proces udføres på transskriptionen for informant B (bilag 6) og informant C (bilag 7). Herefter sammenlignes temaerne for hver informant, hvor der er fundet frem til følgende temaer: Afslappet Dårligt Hyggeligt Stresset Deltagelse Irriteret Glad Giver mening Symptomer forsvinder Herefter dekontekstualiseres datamaterialet, da temaerne ændres til koder og identificeres med en farve. Kodningen hjælper til at identificere de meningsbærende enheder i datamaterialet, som skal lede til at finde kategorier (24). Der er fundet frem til følgende kodninger: Side 25 af 77

27 Afslappende aktiviteter Aktiviteter der giver mening Nødvendige aktiviteter Meningsløse aktiviteter Aktiviteter der fastholder koncentrationen og afværger symptomer Manglende motivation for udførelse Tryghedsskabende aktiviteter Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Personlige behov I datamaterialet ses flere meningsbærende enheder, som kodes med dobbeltkodning, hvilket betyder, at disse enheder kan placeres under flere koder. Malterud beskriver, at dobbeltkodninger kan benyttes, hvor det er relevant (24). I datamaterialet vurderes det, at der i nogle meningsbærende enheder nævnes flere emner, og derfor bliver en dobbeltkodning relevant. Efter de meningsbærende enheder er sorteret i koder, tages en revurdering af behovet for at omplacere nogle af de meningsbærende enheder, omkode kodningerne eller fjerne en kode. Herefter omdannes kodningerne til kategorier, hvor der ud fra indholdet i de meningsbærende enheder vurderes, om der er behov for en eller flere subgrupper til kategorierne (24). Der er fundet frem til følgende kategorier, med dertilhørende subgrupper: Afslappende aktiviteter Aktiviteter der giver mening o Hyggelige aktiviteter o Aktiviteter der giver livsglæde Manglende motivation for udførelse af nødvendige aktiviteter Aktiviteter der bedrer sindslidelsen o Tryghedsskabende aktiviteter Aktiviteter der forværrer sindslidelsen o Tale om diagnose og følelser De ovenstående kategorier indsættes i to matrixer. Matrix 1 (bilag 8) indeholder kategorier og linjetal for de meningsbærende enheder, og matrix 2 (bilag 9) indeholder kategorier, Side 26 af 77

28 meningsbærende enheder og kondensater for alle tre informanter. Kondensaterne, også kaldet kunstige citater, udarbejdes som arbejdsnotater til senere anvendelse i resultater af analyse. Kondensaterne skrives i jeg-form for at præsentere informanternes udsagn fra interviewene. Et eksempel på et kondensat i projektet er: Jeg mangler motivation til at stå op om morgenen, rydde op derhjemme og vaske tøj, fordi jeg er doven og ikke bryder mig om det. Det giver mening, når det er gjort, for så kan jeg bedre finde rundt i mine ting. For at besvare problemstillingen er der i fællesskab udvalgt meningsbærende enheder fra matrix 2. Disse er fundet for hver kategori og udvalgt efter, hvor relevante de er at præsentere i resultater af analysen. I resultater af analysen er der skrevet en prosatekst for hver kategori, som sammenfatter de meningsbærende enheder i en analytisk tekst (24). I projektet anvendes kritisk commonsense-forståelse, som præsenteres i slutningen af hver af kategoriernes afsnit i resultater af analysen. Her fortolkes interviewpersonernes selvforståelse, hvor udsagnene generaliseres for at opnå en bredere forståelsesramme (25). Dannelse af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier Til dannelsen af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier anvendes Malteruds metode til udvikling af nye begreber. Dannelsen af de oplevelsesbaserede aktivitetskategorier bliver udviklet induktivt med udgangspunkt i datamaterialet (24). Kategorierne fra matrix 2 anvendes til udarbejdelsen af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier til sindslidende. Nogle af kategorierne fra matrix 2 er omformuleret til aktivitetskategorier, så fokus er rettet mod hvilken oplevelse, de sindslidende har under udførelsen af aktiviteten, i stedet for hvilken type aktivitet, de udfører. De oplevelsesbaserede aktivitetskategorier bliver dannet, ved brug af forforståelsen vedrørende ergoterapiens aktivitetsbegreb (24). Litteratur Der er søgt litteratur på følgende databaser: Cinahl, PubMed, Amed, OTseeker og Scopus. Derudover er der søgt på Google Scholar. Der er udarbejdet et skema til udformning af søgestrategi med søgeord på dansk og engelsk (bilag 10). Der er fundet frem til artiklen Empirical lessons about occupational categorization from case studies of unemployment (2014) af Rebecca M. Aldrich på PubMed med søgeordene Side 27 af 77

29 occupational science AND occupational categories (bilag 11). Aldrichs artikel benyttes ikke i projektet, da den ikke findes relevant. Der er i stedet fundet relevante artikler via Aldrichs referenceliste. Derfor laves en kædesøgning, hvor følgende artikel af Jonsson er fundet: A new direction in the conceptualization and categorization of occupation. Ved samme kædesøgning er artiklen af Hammell fundet: Self-care, productivity, and leisure, or dimensions of occupational experience? Rethinking occupational categories. Ved hjælp af times cited-søgning på Jonssons artikel er der fundet frem til artiklen Institutional Ethnography: Studying the Situated Nature of Human Occupation (bilag 12). Ud fra de tre ovennævnte artikler, der bliver anvendt i projektets indledning og diskussion, er der udarbejdet kritisk litteraturlæsning for Jonssons artikel (bilag 13), Prodingers artikel (bilag 14) og Hammells artikel (bilag 15). Disse er udarbejdet med inspiration fra analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (26). Derudover anvendes artiklen Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process af Jonsson og Kielhofner, der er fundet ved brug af kædesøgning på Jonssons artikel A new direction in the conceptualization and categorization of occupation. Forskningsetik Vi har kendskab til Helsinki-deklarationen, og har denne med i vores etiske overvejelser vedrørende interviewsituation, transskribering og analyse af datamateriale (27). I projektet skal persondataloven overholdes, men det er ikke et krav at anmelde personoplysninger til datatilsynet, da bl.a. bachelorprojekter er fritaget fra dette (28). Etiske overvejelser vedrørende målgruppen Når vi interviewer sindslidende, skal vi være opmærksomme på, at de kan blive udstillet i det offentlige rum, når projektet offentliggøres. Dette kan også være et talerør for de sindslidende, hvor de får mulighed for at dele deres oplevelser med offentligheden. Vi skal sørge for, at det er det sidstnævnte der kommer til at ske i vores bachelorprojekt. Vi skal overveje, hvordan interviewsituationen påvirker de sindslidende, da de kan være sårbare, og vi skal derfor forsøge at gøre magtforholdet ligeværdigt. Side 28 af 77

30 Etiske overvejelser vedrørende vores rolle Det er vigtigt, at vi i den skriftlige samtykkeerklæring forud for interviewene, tydeliggører formålet med projektet for informanterne, hvad vi ønsker af dem, og at de bliver anonymiseret. Vi skal oplyse dem om, at de kun skal fortælle om det, de har lyst til. Vi kan ikke vide os sikre på, om informanterne svarer fyldestgørende på spørgsmålene, samt om informanterne svarer det, de forestiller sig, vi vil høre. Derfor skal vi være opmærksomme på, at vi ikke stiller ledende spørgsmål under interviewet. Vi skal tænke over, hvordan vi præsenterer os selv, og måden vi agerer på overfor informanterne, da det kan distrahere informanterne og have betydning for interviewets forløb. Etiske overvejelser vedrørende databearbejdning Efter udførelsen af interviewene vil optagelserne blive gemt på vores computere. Optagelserne slettes efter brug, for at sikre informanternes anonymitet. I transskriberingen af interviewene, skal vi være opmærksomme på, hvordan grammatikken kan have indflydelse på forståelsen af det sagte, da f.eks. et komma kan ændre betydningen af en sætning. I analysen skal vi være tro mod informanterne og præsentere citaterne i en sammenhæng, så det har samme betydning, som informanten giver udtryk for under interviewet. Når et citat tages ud af en kontekst, kan det få en anden betydning end hensigten. Derfor skal vi bl.a. være opmærksomme på, hvordan vi fremstiller bostedet og informanterne, da det kan have konsekvenser for informanternes og personalets fremtid på bostedet. Opsummering De metodiske overvejelser til dataindsamlingen præsenteres således, ved at beskrive hvordan kontakten til informanterne er skabt, samtykkeerklæringen samt interviewguiden er udarbejdet og interviewene er udført. I metoden til databearbejdningen beskrives hvordan optagelserne fra interviewet anvendes til transskriberingen, samt hvordan transskriptionsreglerne er udarbejdet. Endvidere beskrives analysestrategien ved brug af Malteruds systematiske tekstkondensering. Hvorefter Malteruds metode til dannelse af nye begreber er anvendt til at danne de oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Herefter beskrives hvordan de udvalgte artikler er fundet vha. søgning på databaser. Til slut er de Side 29 af 77

31 etiske overvejelser, der er opstået undervejs i projektforløbet, præsenteret. I det følgende beskrives resultaterne af analysen. Resultater af analysen I dette afsnit præsenteres først informanternes beskrivelse af aktivitet, herefter præsenteres resultaterne af analysen. Kategorierne vil fungere som overskrifter i det kommende afsnit. Herefter præsenteres de udarbejdede aktivitetskategorier. Som afrunding opsummeres hovedresultaterne. I informanternes beskrivelser af egne aktiviteter, bliver symptomerne på deres sygdom nævnt flere gange. De nævnes i forbindelse med hvilke aktiviteter der giver en oplevelse af ro og bedring af sindslidelsen eller forværrer sindslidelsen. Derudover beskriver informanterne aktiviteter, de oplever mening ved at udføre og aktiviteter de mangler motivation til at udføre. Informanternes beskrivelser af egne aktiviteter har således ledt frem til følgende kategorier: Afslappende aktiviteter Aktiviteter der giver mening Manglende motivation for udførelse af nødvendige aktiviteter Aktiviteter der bedrer sindslidelsen Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Informanternes beskrivelser af aktivitet Under interviewene er informanterne adspurgt, hvordan de forstår begrebet aktivitet. Der er spurgt ind til dette for at finde frem til, om der er forskel på, hvordan mennesker forstår ordet aktivitet og for at sammenligne deres udsagn med, hvordan begrebet aktivitet anvendes i dette projekt. Informant A beskriver aktivitet som alt fra daglige gøremål, kreativitet og til at være aktiv, hvor der dyrkes sport. Informant B beskriver aktivitet, som det at lave noget f.eks. at udføre en opgave på jobcenteret. Side 30 af 77

32 Informant C beskriver aktivitet som at deltage i fællesaktiviteter såsom: indkøb, gåture og svømning. Informanterne B og C beskriver begge aktivitet som det at lave noget, ofte i fællesskab med andre. Ifølge projektets definition af nøgleordet aktivitet, defineres det at foretage sig noget som en aktivitet (12). Da det at lave noget og foretage sig noget er synonymer, ses der en sammenhæng mellem informanternes udsagn og projektets definition af aktivitet. Informant A beskriver aktivitet, som at være aktiv ligesom informanterne B og C. Derudover nævner informant A, at aktivitet kan bestå af daglige gøremål og at udfolde sig kreativt. Dette har en sammenhæng med projektets definition af aktivitet, da der beskrives, at aktivitet omfatter en lang række aktiviteter, der udspiller sig i alle livets aspekter (12). Afslappende aktiviteter Informanterne giver udtryk for, at de har nogle afslappende aktiviteter i deres hverdag. En af informanterne finder det bl.a. afslappende at ryge en cigaret samt gå en tur, hvis det er godt vejr. Han nævner desuden, at han oplever indre ro, når han dyrker yoga i sin hverdag. En af de andre informanter slapper af med at spille playstation, skrive med kæresten, se en god film og være sammen med venner. To af informanterne giver udtryk for, at musik gør dem afslappede, og de finder det rart. Det følgende udsagn belyser dette: E: Hvad er det musik det normalt gør for dig, så? [] I: []jeg synes bare det er rart, det er også bare, det gør én pishamrende afslappet i hovedet. (Bilag 7: Linje ) Det tolkes ud fra to informanters udsagn, at sindslidende oplever, at forskellige aktiviteter gør dem afslappede. Det fortolkes desuden, ud fra ovenstående udsagn, at sindslidende bliver afslappede af at lytte til musik. Aktiviteter der giver mening Informanterne giver udtryk for, at de har nogle aktiviteter i deres hverdag, der giver mening for dem. To af informanterne beskriver, at det er meningsfuldt for dem at gå en tur, hvor de nyder naturen og får frisk luft. Side 31 af 77

33 Det giver mening for to af informanterne at holde sig beskæftiget, og de bliver glade af at være på hhv. jobcenteret eller i kreativt værksted. Den ene af informanterne giver udtryk for dette i følgende udsagn: E: Hvilke følelser har du, når du er kreativ? I: []Så giver det også en eller anden ( ) følelse af at have en mening, hvis man får produceret noget eller sådan fremstillet noget, så kan man blive stolt over det []Og være glad for det. (Bilag 5: Linje ) Ud fra informanternes udsagn kan det således tyde på, at det er meningsfuldt for sindslidende at nyde naturen. Derudover er det meningsfuldt for sindslidende at være i beskæftigelse og producere noget. Det skaber glæde for dem, når de føler, at de har udrettet noget. Hyggelige aktiviteter Informanterne giver alle udtryk for, at de finder det hyggeligt at være sammen med andre, og at dette er meningsfuldt for dem. Når de er sammen med andre, sidder de oftest og snakker eller ser TV. En af informanterne hygger sig desuden med at læse sammen med andre og udfolde sig kreativt. Dette kan således tyde på, at samvær med andre er hyggeligt og meningsfuldt for sindslidende. Aktiviteter der giver livsglæde Det giver mening for en af informanterne at spille playstation, da han elsker kulturen i gamer miljøet. Det er vigtigt for ham at spille spil, hvor han træner kognitive funktioner, da han ønsker at vedligeholde hukommelsen. For to af informanterne er det meningsfuldt at se TV og lytte til musik. Musik giver dem glæde, og en af informanterne giver udtryk for, at musikken har reddet hans liv, og at det er en himmelsk oplevelse for ham at gå til koncerter. Dette ses i følgende udsagn: Side 32 af 77

34 E: Hvordan har du det med at gå til koncerter? I: Himmelsk! Rart, det er en oplevelse, det er simpelthen en oplevelse. (Bilag 7: Linje ) Det kan således tyde på, at det er meningsfuldt for sindslidende at se TV og lytte til musik. Musikken kan gøre sindslidende glade og hjælpe dem i svære situationer. Manglende motivation for udførelse af nødvendige aktiviteter Informanterne giver udtryk for, at de mangler motivation for at udføre nødvendige aktiviteter. To af informanterne mangler motivation til at rydde op derhjemme. Denne aktivitet er nødvendig at udføre, da det giver mening for dem efter udførelsen. En af informanterne mangler desuden motivation til at vaske tøj og stå op om morgenen, da han ikke bryder sig om disse aktiviteter. Dette kan herved betyde, at sindslidende mangler motivation til at udføre huslige opgaver. Aktiviteter der bedrer sindslidelsen Informanterne giver udtryk for, at de benytter sig af strategier, der bedrer deres sindslidelse. Musik giver en af informanterne et ekstra skub til at fastholde ham i den igangværende opgave. En anden af informanterne anvender strategier som at holde sig beskæftiget, dyrke mindfulness og yoga til at bedre hans sindslidelse. Dette kommer til udtryk i følgende udsagn: O: Hvad får du ud af det (mindfulness og yoga)? I: Jeg får indre ro, sådan så jeg ikke bliver styret af min sygdom. (Bilag 6: Linje ) Tryghedsskabende aktiviteter En af informanterne giver udtryk for, at der er nogle aktiviteter, der skaber tryghed for hende. I en kendt situation kan hun nogle gange give slip og udtrykke sine følelser, når hun maler og tegner. Hun føler sig desuden tryg ved at deltage i fællesaktiviteter, hvor de Side 33 af 77

35 sætter hår og ordner negle på hinanden. Ved aktiviteter hun er kendt med, bedres hendes sindslidelse. Det tolkes ud fra informanternes udsagn, at sindslidende benytter sig af forskellige strategier til at bedre deres sindslidelse. Disse strategier er aktiviteter, der flytter fokus fra sindslidelsen hen på den igangværende aktivitet. Dette kan være forskellige former for aktivitet såsom at male, dyrke yoga og deltage i fællesaktiviteter. Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Informanterne giver alle udtryk for, at der er nogle aktiviteter, der forværrer deres sindslidelse. En af informanterne nævner, at sindslidelsen forværres, når han sidder derhjemme uden at foretage sig noget. En anden informant nævner, at hun kan blive ked af det, når hun er kreativ, da hun er selvkritisk. Dette kommer til udtryk i følgende udsagn: E: Hvilke følelser har du, når du er kreativ? I: [] jeg er meget selvkritisk, og meget perfektionistisk. Jeg kan godt blive sådan rigtig træt af det og ked af det, så det kan også godt være negativt. (Bilag 5: Linje ) Det kan tyde på, at sindslidendes sygdom forværres, når de ikke er i beskæftigelse. Beskæftigelse kan for sindslidende have den modsatte effekt, da sindslidende kan være selvkritiske og derfor blive kede af det, hvis resultatet ikke arter sig som forventet. Tale om diagnose og følelser Det kan for en af informanterne være svært at tale om hans diagnose, da han frygter, at andre vil dømme ham. En anden af informanterne udtrykker, at hun lukker af for sine følelser, når hun er i samvær med andre. Det kan således betyde, at sindslidende har svært ved at tale om deres diagnose og følelser. Side 34 af 77

36 Oplevelsesbaserede aktivitetskategorier I følgende præsenteres de udarbejdede oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Figur 1 illustrerer anvendelsen samt effekten af projektets fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Ved at anvende aktivitetskategorierne i en ergoterapeutisk intervention indenfor psykiatrien, identificeres den sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter. Figur 1 De fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier Herunder defineres hver oplevelsesbaseret aktivitetskategori, hvor der gøres brug af eksempler, på aktiviteter, fra informanterne. Meningsgivende aktiviteter Under denne kategori kan der indgå aktiviteter som at producere noget, deltage i sociale sammenhænge, kognitivt udfordrende aktiviteter samt aktiviteter der giver livsglæde såsom at høre musik og se TV. Side 35 af 77

37 For sindslidende kan det være meningsgivende at gå en tur samt holde sig beskæftiget, f.eks. på et jobcenter eller ved at udfolde sig kreativt. Aktiviteter der giver ro og bedrer sindslidelsen Under denne kategori kan der indgå afslappende aktiviteter. Sindslidende kan slappe af ved at se film, ryge en cigaret eller spille playstation. Nogle af de aktiviteter der kan give sindslidende ro, kan også bedre deres sygdom såsom at lytte til musik, dyrke mindfulness og yoga. Sindslidende kan ofte føle tryghed i kendte situationer. Dette kan være, når de udfolder sig kreativt. Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Under denne kategori kan der indgå aktiviteter, hvor den sindslidende er selvkritisk over egen præstation, og hvor det kan være svært at tale om diagnose og følelser. Derudover kan sindslidelsen forværres ved ikke at foretage sig noget. Sindslidende kan have svært ved at tale om deres diagnose, da de kan frygte, at andre vil dømme dem. Der er desuden nogle sindslidende, der kan få det værre i samvær med andre, da de lukker af for deres følelser. Mangel på motivation for udførelse af aktivitet Under denne kategori kan der indgå aktiviteter, de sindslidende mangler motivation til at udføre. Dette kan bestå af huslige opgaver som at rydde op og vaske tøj. Sindslidende kan desuden mangle motivation til at stå op om morgenen. Opsummering Efter at have præsenteret vores resultater fra analysearbejdet er vi kommet frem til, at sindslidende oplever deres aktiviteter som værende bl.a. afslappende, rare, meningsfulde, hyggelige, glædelige, tryghedsskabende og bedrende for sindslidelsen. Dette indikerer at sindslidende, værdsætter afslappende aktiviteter og resultaterne viser, at disse afslappende aktiviteter bedrer sindslidelsen. Derudover oplever sindslidende manglende motivation, frygt, at blive ked af det, samt forværring af sindslidelsen. Resultaterne viser, at sindslidende har svært ved at tale om deres diagnose og følelser, samt at sindslidelsen forværres, når de ikke er i beskæftigelse. På baggrund af de sindslidendes måder at opleve Side 36 af 77

38 aktiviteter på, er der i projektet dannet fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, der ses herunder: Meningsgivende aktiviteter Aktiviteter der giver ro og bedrer sindslidelsen Aktiviteter der forværrer sindslidelsen Mangel på motivation for udførelse af aktivitet Ergoterapeuter indenfor psykiatrien kan anvende de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, til at identificere sindslidendes aktiviteter og oplevelsen af disse. De udarbejdede aktivitetskategorier, samt måden de sindslidende oplever egne aktiviteter på, vil i følgende diskuteres og sidestilles med Kielhofners, Hammells og Jonssons aktivitetskategorier. Diskussion I diskussionsafsnittet diskuteres først resultaterne, derefter vil der følge en diskussion af metoden, hvorefter den interne og eksterne validitet diskuteres. Diskussion af resultater I diskussionen af resultaterne diskuteres først hvordan virksomhedsteorien understøtter, projektets bidragelse til menneskets psykiske udvikling. Dernæst diskuteres aktivitetsidentitetens indflydelse på dette projekt, samt vigtigheden af at have kendskab til denne i en ergoterapeutisk intervention. Derefter opstilles Kielhofners tre områder for udøvelse mod projektets udarbejdede aktivitetskategorier. Dette gøres for at fremhæve forskellen på, at identificere menneskers aktiviteter ud fra, hvilken type aktivitet de udfører, stillet op imod, hvordan de oplever egne aktiviteter. Herefter diskuteres hvorvidt de udarbejdede aktivitetskategorier kan påvise sammenhængen mellem sindslidendes velbefindende og måden de oplever egne aktiviteter på. Dernæst diskuteres den canadiske definition af fritid, som forbindes med livsnydelse. Sammenligningen stemmer ikke overens med vores resultater, hvilket fremhæver fleksibiliteten i de fire udarbejdede aktivitetskategorier. Til slut sammenlignes forskellige oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, med de fire Side 37 af 77

39 udarbejdede aktivitetskategorier for at finde forskelle og ligheder. Dette gøres desuden for, at validere projektets resultater. Virksomhedsteori Ved at spørge ind til, hvordan de sindslidende oplever en typisk dag, får vi svar på, hvad der hhv. bedrer og forværrer deres sindslidelse. Disse informationer kan anvendes, indenfor psykiatrien, i ergoterapeutisk praksis til at arbejde med menneskets psykiske udvikling. Indenfor virksomhedsteori ses menneskets aktivitet som afgørende for den psykiske udvikling (20). Hermed bør vores fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier kunne bidrage til arbejdet med sindslidendes psykiske udvikling. Dette er kun muligt, hvis den sindslidende er i stand til at identificere egne aktiviteter. Vi har tidligere nævnt, at nogle mennesker ikke er stand til at identificere egne aktiviteter (15). Derfor skal vi være opmærksomme på at de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier ikke altid vil kunne identificere den sindslidendes aktiviteter. Aktivitetsidentitet Når der spørges ind til måden, mennesker oplever aktivitet på, findes der ud af, hvem mennesket er og ønsker at være. Dette ses som en del af aktivitetsidentiteten (12). Aktivitetsidentiteten er desuden en fornemmelse af den ønskede retning for menneskets fremtid. Denne er vigtig for ergoterapeutisk intervention, da ergoterapeuten i samarbejde med mennesket opsætter mål for fremtiden og herved har brug for at vide, hvem mennesket er og ønsker at være i fremtiden (19). Ved de nuværende aktivitetskategorier findes der ud af, hvilke aktiviteter mennesket udfører, men ikke hvordan de oplever deres aktiviteter. Ved brug af vores fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier vil der netop kunne findes frem til oplevelsen af aktiviteterne og herved også menneskets aktivitetsidentitet. Kielhofners tre områder for udøvelse Nogle aktiviteter, som vores informanter har beskrevet, kan placeres under Kielhofners tre områder for udøvelse. Under leg kan aktiviteter som at lytte til musik og gå en tur placeres. Dagligdagsaktiviteter kan eksempelvis være at rydde op og vaske tøj, og indenfor arbejde kan beskæftigelse på jobcenteret placeres. Selvom aktiviteterne kan placeres under de tre områder for udøvelse, vil ergoterapeuten ved anvendelsen af disse umiddelbart ikke finde Side 38 af 77

40 frem til den sindslidendes oplevelse af aktiviteterne. Her vil ergoterapeuten oftest finde frem til, hvilke aktiviteter den sindslidende udfører, men ikke hvordan de har det under udførelsen af aktiviteterne. Vi vurderer, at nogle af informanternes aktiviteter ikke kan placeres under Kielhofners tre områder for udøvelse. Dette kan være samvær med andre såsom at sætte hår og ordne negle på hinanden. På den ene side vil samvær med andre kunne placeres under leg, men Kielhofner definerer leg til at være aktiviteter, der udføres for ens egen skyld (12). Ud fra dette vurderes der, at mennesket til tider kan være i samvær med andre for andres skyld. Derfor mener vi, at samvær med andre ikke kan placeres under leg. Informanterne nævner desuden, at sindslidelsen forværres, når de er alene og ikke foretager sig noget, samt når de taler om diagnose og følelser. Vi vurderer, at disse aktiviteter ikke kan placeres under de tre områder for udøvelse, da aktiviteterne hverken er leg, arbejde eller dagligdagsaktiviteter. Ved at benytte de nuværende aktivitetskategorier i en ergoterapeutisk intervention er der en risiko for ikke at komme omkring aktiviteterne, der vurderes til ikke at kunne placeres under aktivitetskategorierne. Som nævnt i indledningen omtaler Prodinger disse aktiviteter som usynliggjorte, da der kan være aktiviteter hos mennesket, som ergoterapeuten ikke får identificeret (14). Vores resultater viser, at disse usynliggjorte aktiviteter bl.a. kan være samvær med andre. Dette resultat understøttes i studiet, Hammell refererer til (15). Studiet har fokus på sindslidendes fravær på arbejdsmarkedet (16), og derfor er målgruppen sammenlignelig med projektets informanter. Hermed kan studiet sammenlignes med dette projekt. Begge resultater viser desuden, at sindslidende udfører aktiviteter, der ikke kan placeres under de nuværende aktivitetskategorier. Derfor vurderes det, at vores projekt kan være gavnlig for fremtidig kategorisering af sindslidendes aktiviteter i en ergoterapeutisk intervention i psykiatrien. I et studie udarbejdet af Kielhofner og Jonsson omtales, at der bør være fokus på menneskets oplevelse af aktiviteter, uanset om det er arbejde, fritid eller ADL-aktiviteter (13). Hermed ses en sammenhæng mellem Kielhofners og Jonssons udsagn om et oplevelsesbaseret fokus på aktivitet og dette projekts formål. Fokus på velbefindende og oplevelsen af aktivitet Vores resultater viser sammenhængen mellem informanternes velbefindende, og måden de oplever egne aktiviteter på. Flere informanter har givet udtryk for, at de har nogle Side 39 af 77

41 aktiviteter, hvor de oplever forværring eller forbedring af sindslidelsen. Et eksempel på en forværrende aktivitet, for en af vores informanter, er at lukke af for sine følelser, når hun er i samvær med andre. En anden af informanterne oplever bedring af sindslidelsen, når han lytter til musik. Hammell og Jonsson mener begge, at de nuværende aktivitetskategorier ikke viser sammenhængen mellem aktivitet og velbefindende (11,15). I ergoterapeutisk teori er der ikke meget fokus på menneskets velbefindende og deres oplevelse af egne aktiviteter (11). Som før nævnt viser vores resultater, hvordan sindslidende oplever, at aktiviteter kan forværre eller forbedre deres velbefindende. Ved anvendelse af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier kan der således findes frem til sammenhængen mellem sindslidendes velbefindende, og måden de oplever egne aktiviteter på. Sammenhængen mellem fritid og livsnydelse En af informanterne giver udtryk for, at hans sindslidelse forværres, når han sidder derhjemme uden at foretage sig noget. Dette vil blive kategoriseret som fritid i de nuværende aktivitetskategorier. Ifølge den canadiske definition forbindes kategorien fritid med livsnydelse (11). Dette stemmer ikke overens med vores resultater da informanten, som tidligere nævnt, ikke altid oplever livsnydelse i sin fritid. Dette resultat underbygges af Jonsson, da han i sin artikel belyser problematikken ved at forbinde fritid med livsnydelse (11). Sammenligning af oplevelsesbaserede aktivitetskategorier Hammel er kommet frem til fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, som er følgende: Genopbyggende aktiviteter (Restorative occupations) Aktiviteter der fremmer tilhørsfølelsen, interageren og bidragelse (Occupations fostering belonging, connecting, and contributing) Engagement i at udføre aktiviteter (Engagement in doing occupations) Aktiviteter der reflekterer livets sammenhæng og håb for fremtiden (Occupations reflecting life continuity and hope for the future) (15). Disse aktivitetskategorier omfatter positive aktiviteter, da det er genopbyggende, fremmende, engagerende og livsreflekterende aktiviteter. En ergoterapeutisk intervention tager udgangspunkt i at identificere menneskets aktivitetsproblematikker (19). For at kunne identificere problematikkerne er der behov for at få kendskab til menneskets negative Side 40 af 77

42 aktiviteter. Dette er et behov, da mennesket ofte udpeger negative aktiviteter til at være aktivitetsproblematikker, og det er netop dem der arbejdes med i en ergoterapeutisk intervention (19). Projektets oplevelsesbaserede aktivitetskategorier er udarbejdet med fokus på informanternes oplevelser af egne aktiviteter. Dette bevirker, at projektets aktivitetskategorier identificerer sindslidendes aktiviteter; positive såvel som negative. Jonsson har udarbejdet syv oplevelsesbaserede aktivitetskategorier (11), hvor vi i projektet er kommet frem til fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Forskellen på antallet af aktivitetskategorier kan skyldes, at Jonssons undersøgelse spænder over 10 år, hvor målgruppen er blevet interviewet fire gange i et longitudinelt studie (11), imens vores projekt er baseret på enkeltstående interview på niveau for et bachelorprojekt. Som tidligere beskrevet, i indledningen, nævner Hammell at mennesker der ikke er i stand til at udpege egne aktiviteter, definerer aktiviteterne forskelligt afhængig af f.eks. deres humør, tilstedeværelsen af andre mennesker og omgivelsernes kontekst (15). Derfor kan det blive en udfordring ift. anvendelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier i praksis, da nogle mennesker kan have svært ved at beskrive hvilke aktiviteter, der f.eks. giver mening for dem. I praksis har vi oplevet, at sindslidende kan have svært ved at udtrykke deres oplevelser af egne aktiviteter, men dette var ikke tilfældet under interviewene. Opsummering For at kunne anvende de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, er det nødvendigt for den sindslidende at kunne beskrive hvilke aktiviteter de udfører og hvordan de oplever dem. Som førnævnt har nogle mennesker svært ved at identificere egne aktiviteter (15), hvilket vores resultater understøtter, da de sindslidende giver udtryk for, at de har svært ved, at tale om deres diagnose og følelser. Derfor kan der være en risiko for, at ergoterapeuten ikke får identificeret alle den sindslidendes aktiviteter ved brug af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Til trods for dette kan ergoterapeuten, ved hjælp af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, finde frem til hvilke aktiviteter sindslidende udfører, samt hvordan de oplever aktiviteterne. Dette giver ergoterapeuten et billede af den sindslidendes Side 41 af 77

43 aktivitetsidentitet og velbefindende, hvilket gør at ergoterapeuten kan arbejde med den sindslidendes psykiske udvikling. Kielhofners tre områder for udøvelse mangler den oplevelsesbaserede vinkel på aktiviteterne, da der kun findes ud af, hvilke aktiviteter mennesket udfører og hvordan de udføres. I ergoterapeutisk teori er der generelt ikke meget fokus på sammenhængen mellem menneskets oplevelser af aktiviteter og deres velbefindende (11). Grundet dette findes der ikke ud af, hvordan de sindslidende har det under udførelsen af aktivitet, hvilket er vigtigt i en ergoterapeutisk intervention, for at kunne identificere menneskets aktivitetsproblematikker. En anden problematik ved de tre områder for udøvelse opstår, ved at de sindslidende udfører nogle aktiviteter, som ikke kan placeres herunder. De sindslidende nævnte aktiviteter som samvær med andre, at tale om deres diagnose og følelser samt ikke at foretage sig noget. Disse aktiviteter kan ikke placeres under de tre områder for udøvelse. Det kan således tyde på, at ergoterapeuten ikke vil få identificeret denne type aktiviteter ved brug af Kielhofners tre områder for udøvelse. Det er vigtigt i en ergoterapeutisk intervention at få identificeret aktiviteterne, da de sindslidende oplever, at aktiviteterne forværrer deres sindslidelse. Derfor kan de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier bidrage til ergoterapeutisk praksis i psykiatrien og forhåbentlig sætte fokus på de sindslidendes oplevelser. Diskussion af metode I diskussion af metode diskuteres anvendelsen af videnskabsteori, design, metode til dataindsamling samt databearbejdning. Diskussion af videnskabsteori I projektet anvendes både den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang, hvor formålet er at finde frem til aktivitetskategorier, som er baseret på sindslidendes oplevelser af egne aktiviteter. Den hermeneutiske tilgang anvendes til at finde frem til oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, hvor forforståelsen om aktivitetsbegrebet i ergoterapi er anvendt. Hvis der var anvendt en fænomenologisk tilgang til dannelse af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, ville de ikke indeholde det ergoterapeutiske fagbegreb aktivitet, da forforståelsen ikke tages i brug ved denne tilgang. Fordelen ved at anvende forforståelsen er, at de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier kan relatere sig til ergoterapeutisk praksis, da fagbegrebet anvendes. Side 42 af 77

44 Resultaterne af analysen ville have set anderledes ud, hvis vi havde anvendt den hermeneutiske tilgang gennem hele analysen, da forforståelsen om aktivitetsbegrebet, oplevelse og sindslidende, ville blive anvendt. Dette ville medføre, at kategorierne ikke ville være baseret på informanternes oplevelse af aktivitet. Hvis vores emne havde været undersøgt ved et længere studie, ville vi have anvendt metoden Grounded Theory, da dennes formål er at udvikle ny teori (22), og vi har netop udarbejdet oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Diskussion af design I projektet er der udført kvalitative semistrukturerede interview af enkeltpersoner. Den kvalitative metode er valgt, da projektet søger sindslidendes subjektive oplevelser af egne aktiviteter. Ved den kvantitative metode ville svarene ikke have været ligeså uddybende som ved den kvalitative metode. Da den kvantitative metode søger den mere generelle viden og ikke den særlige viden fra det enkelte individ (22), som der søges i dette projekt. Det semistrukturerede interview er valgt, da der på forhånd er udarbejdet spørgsmål, som skal berøres under interviewet. Spørgsmålene er en guide til udførelsen af interviewet og skal ikke nødvendigvis følges slavisk. Informanten er med til at styre interviewforløbet, da intervieweren kan tilføje spørgsmål i sammenhæng med informantens svar (22). Havde vi i projektet anvendt strukturerede interview, ville informanterne ikke have haft indflydelse på interviewets gang. Da de på forhånd udarbejdede spørgsmål skulle følges slavisk, og der ville under interviewet ikke være mulighed for at tilføje opfølgende spørgsmål. Informanterne ville modsat have haft mere indflydelse på interviewforløbet, hvis der i projektet var anvendt ustrukturerede interview. Denne form for interview har en uformel struktur, hvor der er fastlagte temaer uden dertilhørende spørgsmål (22). Vi har desuden valgt det semistrukturerede interview frem for det ustrukturerede, da vi således kan sidestille informanternes svar i en tværgående analyse. Når informanterne har svaret på de samme spørgsmål, er det lettere at stille svarene op mod hinanden. Havde vi anvendt en langsgående analyse, skulle interviewene analyseres adskilt, hvor vi sandsynligvis havde fundet frem til forskellige kategorier for hvert interview. Dette ville vanskeliggøre dannelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, da det ville være vanskeligt at sammensætte de forskellige kategorier fra matrixerne. Side 43 af 77

45 I projektet interviewes enkeltpersoner grundet refleksioner vedrørende de sindslidendes åbenhed om at tale om følelser, når der er andre sindslidende til stede. Vi har derfor tvivl, om hvorvidt de sindslidende vil svare ærligt og dybdegående i et fokusgruppeinterview. Som tidligere nævnt kan nogle aktiviteter ikke kategoriseres i de nuværende aktivitetskategorier. Derfor bliver den deduktive tilgang ikke anvendt til udarbejdelsen af aktivitetskategorier, da vi ønsker, at alle aktiviteter fra de sindslidende kan placeres under de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. I projektet søges informanternes oplevelse af egne aktiviteter, hvis der var anvendt en deduktiv tilgang, ville kategorierne ikke udtrykke informanternes oplevelser af aktiviteter. Til udarbejdelse af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier anvendes Malteruds metode til udvikling af nye begreber, denne metode har en induktiv tilgang (24). Derfor anvendes den induktive metode til udarbejdelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Diskussion af metode til dataindsamling I inklusions- og eksklusionskriterierne er der valgt, at informanterne ikke skulle have samme diagnose, da interventionen indenfor psykiatrisk ergoterapi ofte målrettes på tværs af diagnosegrupper i stedet for at fokusere på en bestemt diagnose (6). Hvis vi havde valgt, at informanterne skulle have samme diagnose, ville resultaterne muligvis have været mere ensformige. Dette ville føre til, at resultaterne ikke ville repræsentere sindslidende generelt og derfor ikke ville kunne anvendes til målgruppen sindslidende. Informanterne repræsenterer begge køn, da mennesker opfatter nogle aktiviteter som mandlige og kvindelige (20), og vi ønsker et samlet syn på sindslidendes oplevelse af aktiviteter. Hvis informanterne hhv. havde været kvinder eller mænd, så havde vi evt. fået mere ensartede aktiviteter. Diskussion af metode til databearbejdning Til udarbejdelsen af transskriptionsregler er der taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns transskriptionskonventioner, da de er overskuelige og udførligt beskrevet (25). Ikke alle transskriptionskonventioner af Kvale og Brinkmann anvendes i projektets transskriptionsregler, og nogle af dem er redigeret. Transskriptionskonventionerne er udvalgt og redigeret på baggrund af tidligere erfaring med at transskribere interview. Da Kvale og Brinkmanns transskriptionskonventioner ikke bliver direkte overført til dette Side 44 af 77

46 projekt, kunne vi i stedet have udarbejdet egne transskriptionsregler uden inspiration fra litteratur. Diskussion af metode til analyse I projektet anvendes Malteruds systematiske tekstkondensering til analyse af datamaterialet (24). Denne kan sammenlignes med Kvale og Brinkmanns interviewanalyse med fokus på mening (25). Lighederne ved disse to analysemetoder ses ved, at teksten kodes, hvorefter kodningerne omdannes til kategorier. I projektet er Malteruds tekstkondensering valgt, da den er særligt egnet til en tværgående analyse, som vi har foretaget. Derudover beskriver Malterud, at der kan tilføjes subgrupper til kategorierne (24), hvilket ikke fremgår af Kvale og Brinkmanns interviewanalyse. I dette projekt er der anvendt subgrupper til flere af kategorierne, da det giver en vis overskuelighed for læseren, og subgrupperne ikke er fyldestgørende nok i sig selv til at stå som kategorier. Dette ville ikke have været muligt ved anvendelsen af Kvale og Brinkmanns interviewanalyse. Uden brug af subgrupperne ville kategorierne samt resultaterne af analysen være uoverskuelige. Dette kan vanskeliggøre læsevenligheden og hermed forståelsen af resultaterne af analysen. Ved anvendelsen af Malteruds systematiske tekstkondensering følges en fast procedure. Dette gør, at processen til udviklingen af nye begreber lettes (24). Da en del af formålet med projektet er at udvikle oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, er det en fordel at anvende metoden til udvikling af nye begreber. Vurdering af intern validitet I projektet er der undersøgt det, vi i formålet og problemstillingen har beskrevet. Ved at anvende den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang gennem projektet, er vi opmærksomme på hvornår hhv. forforståelsen og teorien anvendes, hvilket højner validiteten af projektet. Der er under interviewene blevet stillet ledende spørgsmål, når der spørges uddybende ind til informanternes oplevelser, hvilket kan have påvirket deres svar. Dette kan være med til at sænke validiteten af resultaterne. På den anden side svarer informanterne relevant på spørgsmålene og fortæller om deres subjektive oplevelser af aktiviteter, hvilket er med til at validere projektet. Informanterne kan have været påvirket af interviewsituationen, da interviewet er optaget og emnet kan være personligt. Dette kan være med til at sænke Side 45 af 77

47 validiteten af resultaterne. Det er valgt at interviewene optages, da det sikre at det talte bliver korrekt transskriberet og derved højnes validiteten af transskriptionerne samt der skabes en gennemsigtighed i transskriptionerne. Resultaterne kunne have været mere gyldige, hvis vi havde interviewet flere informanter. Vi anvender pilotinterviewet til resultaterne, her er der ikke spurgt ligeså uddybende, som ved de efterfølgende interview. Dette kan have påvirket resultaterne og derved nedsat gyldigheden af disse. På trods af dette, har informanten fra pilotinterviewet svaret relevant og det vurderes derfor at resultaterne er anvendelige, hvilket kan højne gyldigheden af resultaterne. I analyseprocessen anvendes, som tidligere nævnt, dobbeltkodning. Malterud beskriver, at når der anvendes dobbeltkodninger, har kodningerne ikke været præcise nok (24). Dette kan have påvirket resultaternes gyldighed, da udformningen af kategorierne kunne have været anderledes. Da dobbeltkodningerne findes relevante at benytte ift. besvarelsen af problemstillingen, højnes gyldigheden af resultaterne. De anvendte artikler fra Jonsson og Hammell er hhv. otte og syv år gamle (11,15), hvilket kan være med til at nedsætte gyldigheden for anvendelsen af dem i indledningen og diskussionen af resultaterne. Det er besluttet at anvende artiklerne i projektet, da de findes relevante til at belyse og underbygge, hvorfor emnet er relevant at undersøge. Den relevante forskning anvendes bl.a. i diskussionen, hvor forskningen stilles op mod Kielhofners teori til at anskue forskellige vinkler på aktivitetskategorier. Denne form for kildetriangulering er med til at højne troværdigheden af projektet. Der er desuden anvendt kildetriangulering i dataindsamlingen ift. informanterne, som har forskellige diagnoser og køn. Observatørtriangulering er anvendt ved, at projektdeltagerne skifter roller ved interviewene, og alle projektdeltagere er med til at transskribere, samt i analyseprocessen. Dette er gjort for at validere transskriptionerne og analysen. Troværdigheden bliver højnet ved, at der i projektet anvendes Malteruds systematiske tekstkondensering til analysen. Den anvendes efter den fremgangsmåde, som er beskrevet af Malterud (24), og de valg der er taget i analysen begrundes. Gennem analysen dannes de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, hvilket er en del af projektets formål, herved højnes validiteten. De fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier er, som tidligere nævnt, Side 46 af 77

48 dannet ved brug af Malteruds metode til udvikling af nye begreber (24). Dette gør dannelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorierne mere troværdig. Til faglig sparring har vi gennem projektforløbet benyttet os af Hans Jonsson som ekstern faglig konsulent. Dette kan være med til at højne projektets troværdighed. Gennem projektet er modellen for evidensbaseret praksis, som tidligere nævnt, anvendt. Dette gør at de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier formentlig er evidensbaseret. Ved gentagelse af dette studie, vil der sandsynligvis ikke fremkomme de samme resultater, da det ikke vil være samme informanter, men da studiets metode er udførligt beskrevet, kan det gentages. I projektet er metoden beskrevet med spørgsmålene hvad, hvordan og hvorfor, hvilket er med til at gøre projektet gennemsigtigt. Vurdering af ekstern validitet De fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier er overførbare til alle sindslidende, da informanterne i projektet har forskellige diagnoser og køn. Aktivitetskategorierne er ikke overførbare til patientgrupper med somatiske sygdomme, da aktivitetskategoriernes titler henviser til sindslidelse. Den anvendte metode i projektet er overførbar til lignende studier, hvis formål er, at danne oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, da to af aktivitetskategorierne desuden kan anvendes til andre målgrupper end sindslidende. Disse er meningsgivende aktiviteter og mangel på motivation for udførelse af aktivitet. Der er ikke fundet studier, der underbygger, at oplevelsesbaserede aktivitetskategorier kan anvendes af ergoterapeuter i praksis. Dette kan skyldes, at der er begrænset forskning indenfor området. Opsummering I analysen er der fundet frem til kategorier, ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering (24). Her er vores forforståelse ikke taget i brug, da vi ved brug af forforståelsen, ikke ville have kategoriseret ud fra informanternes oplevelser. Ved dannelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier tages forforståelsen derimod i brug, da disse er udformet til anvendelse i en ergoterapeutisk praksis. Herved er det en fordel, at benytte det ergoterapeutiske aktivitetsbegreb. I projektet anvendes den kvalitative metode, da der søges en særlig viden fra hver enkel Side 47 af 77

49 informant. Ved at anvende det semistrukturerede interview, er det lettere at sidestille informanternes svar i en tværgående analyse. Anvendelsen af den tværgående analyse gør desuden, at Malteruds systematiske tekstkondensering anvendes, da denne er egnet til en tværgående analyse (24). I eksklusionskriterierne er informanter med samme diagnose nævnt. Grundet den ergoterapeutiske intervention i psykiatrien, ofte er målrettet på tværs af diagnosegrupper. Projektet er foregået over en kort periode, hvilket er grunden til, at vi ikke har udspurgt mere end tre informanter. Datamængden kunne have været større, hvilket gør at projektet betragtes som et pilotstudie, hermed falder projektets validitet. Til trods for dette er projektets validitet stadig højt, da metoden er udførligt beskrevet. Dette skaber gennemsigtighed og gør metoden overførbar, så andre kan udføre den samme undersøgelse. Brugen af kildetriangulering samt observatørtriangulering højner desuden validiteten. Konklusion Formålet med projektet er at finde frem til aktivitetskategorier baseret på sindslidendes oplevelser af egne aktiviteter. Ud fra vores kvalitative studie kan vi konkludere, at sindslidende oplever deres aktiviteter som værende bl.a. afslappende, rare, meningsfulde, hyggelige, glædelige, tryghedsskabende og bedrende for sindslidelsen. Derudover oplever sindslidende manglende motivation, frygt, at blive ked af det, samt forværring af sindslidelsen. Ud fra disse måder sindslidende oplever aktiviteterne på, er der dannet fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier: meningsgivende aktiviteter, aktiviteter der giver ro og bedrer sindslidelsen, aktiviteter der forværrer sindslidelsen samt mangel på motivation for udførelse af aktivitet. Vi er kommet frem til svarene på problemstillingen, ved udførelse af semistrukturerede interview af tre informanter, hvor der er fokus på oplevelsen af deres aktiviteter. Herefter udføres en tværgående analyse, hvor Malteruds systematiske tekstkondensering anvendes. Til dannelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier er der anvendt Malteruds metode til udvikling af nye begreber. De fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier kan anvendes i ergoterapeutisk praksis i psykiatrien til at identificere, hvilke aktiviteter sindslidende udfører, samt hvordan de oplever aktiviteterne. Herved ses en sammenhæng mellem oplevelse, menneskets Side 48 af 77

50 aktivitetsidentitet og velbefindende. Ved anvendelsen af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, vil den ergoterapeutiske praksis indenfor psykiatrien forhåbentlig blive mere evidensbaseret. Perspektivering I perspektiveringen beskrives projektets betydning for klinisk praksis og for samfundet. Derudover beskrives projektets betydning for udvikling af ergoterapifaget og den videre forskning i emnet. Betydning for klinisk praksis På baggrund af projektets fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier finder vi det interessant, at disse muligvis kan benyttes i en fremtidig ergoterapeutisk praksis. Aktivitetskategorierne kan benyttes til at identificere den sindslidendes oplevelse af egne aktiviteter. Ergoterapeuter i psykiatrien kan herved få en anden og mere oplevelsesbaseret indgangsvinkel til identificeringen af den sindslidendes aktivitetsproblematikker. I diskussionen af resultaterne er der beskrevet, hvordan ergoterapeuten i psykiatrien, ved hjælp af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, kan få et indtryk af den sindslidendes aktivitetsidentitet (12). Herved skabes et større fokus på aktivitetsidentiteten i ergoterapeutisk praksis. Inden for virksomhedsteori forstås menneskets egen aktivitet som afgørende for menneskets psykiske udvikling (20). Derfor kan ergoterapeuter arbejde med menneskets psykiske udvikling, hvis de får kendskab til dennes aktiviteter ved hjælp af de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier. Betydningen for samfundet Som nævnt i indledningen er mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde i Danmark, og det danske samfund bruger årligt 55 milliarder kroner på dette (4,5). Heraf går 90% til sygefravær, for tidlig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne (5). Ved at anvende de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier til at identificere sindslidendes aktivitetsproblematikker kan ergoterapeuten tidligt i intervention få kendskab til problematikkerne, den sindslidende ønsker at arbejde med. En tidlig indsats, som denne, kan mindske konsekvenser af en sindslidelse eller helt helbrede sindslidelsen, hvilket der er evidens for (4). Side 49 af 77

51 Hvis den sindslidende oplever færre konsekvenser af sygdommen i sin hverdag eller slet ikke bemærker den, vil vedkommende have mindre fravær på arbejdsmarkedet. Dette kan muligvis føre til, at samfundet bruger færre økonomiske midler på sindslidendes fravær på arbejdsmarkedet. I det danske samfund anvendes 10% af de økonomiske midler, der går til mentale helbredsproblemer, på behandling (4). Med vores projekt ønsker vi at sætte mere fokus på ergoterapeuters arbejdsmetoder i psykiatrien. Vi har udarbejdet fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, som ergoterapeuter kan anvende i den psykiatriske praksis. Gennem dette projekt håber vi, at ergoterapeuter i psykiatrien vil anvende vores kategorisering, til at kunne kvalitetsudvikle psykiatrisk praksis. Udvikling af ergoterapifaget og den videre forskning i emnet Ved at undre sig over hvorvidt de nuværende aktivitetskategorier identificerer alle menneskets aktiviteter og oplevelserne af disse, kan projektet bidrage til udviklingen af ergoterapi indenfor faget, såvel som professionen. Igennem projektet sættes der fokus på aktivitetsvidenskaben og dens betydning for ergoterapiens udvikling (8). Dette kan muligvis inspirere uddannelsesinstitutionerne til at inddrage aktivitetsvidenskab mere i undervisningen på ergoterapeutuddannelsen i Danmark. Dette projekt skal ses som et pilotstudie, da det er foregået over en kort periode, hvilket har medført, at det ikke har været muligt at udspørge flere informanter. Mængden af data gør således, at der er behov for yderligere forskning inden for emnet. Forskere kan forhåbentlig se et potentiale i de fire oplevelsesbaserede aktivitetskategorier, hvilket kan føre til en videreudvikling af kategorierne. Bliver dette tilfældet kan forskerne med fordel anvende Grounded Theory og hermed kvalitetsudvikle ergoterapeutisk praksis inden for psykiatrien, men også inden for det somatiske felt. Vi håber desuden, at internationale forskere vil finde inspiration i projektet, da flere internationale studier viser interesse inden for oplevelsesbaserede aktivitetskategorier (11,14,15). Side 50 af 77

52 Referenceliste 1. Dansk Psykiatrisk Selskab. Hvidbog Bd [Kbh.]: Dansk Psykiatrisk Selskab; Illemann Christensen A, Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed - den nationale sundhedsprofil Kbh.: Sundhedsstyrelsen; Psykisk sygdom [Internet]. [henvist 3. maj 2016]. Hentet fra: 4. Psykisk sundhed i Danmark Psykiatrifonden [Internet]. [henvist 24. maj 2016]. Hentet fra: 5. NFA: Nyheder: Arkiv: 2010: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde [Internet]. [henvist 3. maj 2016]. Hentet fra: 6. Nyboe L, Hvalsøe B. Lærebog i psykiatri - for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; Ergoterapeuter i hospitals-, distrikts- og socialpsykiatrien [Internet]. Ergoterapeutforeningen. [henvist 25. april 2016]. Hentet fra: 8. Pierce DE. Occupational science for occupational therapy. Thorofare, NJ: Slack Incorporated; Breines EB. Occupational therapy activities from clay to computers - Theory and practice. Philadelphia; PA.: F.A.Davis; Creek J. Psykiatrisk ergoterapi - Teori, metode, praksis. Kbh.: FADL s Forlag; Jonsson H. A new direction in the conceptualization and categorization of occupation. J Occup Sci. 2008;15(1): Kielhofner G. MOHO-modellen: Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; Jonsson H, Josephsson S, Kielhofner G. Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process. Am J Occup Ther. 2001;55(4): Prodinger B, Rudman DL, Shaw L. Institutional ethnography: Studying the situated nature of human occupation. J Occup Sci. 2015;22(1): Hammell KW. Self-care, productivity, and leisure, or dimensions of occupational experience? Rethinking occupational categories. Can J Occup Ther. 2009;76(2): Side 51 af 77

53 16. Nagle S, Cook JV, Polatajko HJ. I m Doing As Much As I Can: Occupational Choices of Persons with a Severe and Persistent Mental Illness. J Occup Sci. 2002;9(2): Townsend E, Canadian Association of Occupational Therapists. Fremme af menneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv. Kbh.: Munksgaard Danmark; Martinsen B, Norlyk A. Tre kvalitative forskningstilgange. Sygeplejersken. 2011;111(12): Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H, redaktører. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kbh.: Munksgaard; Bendixen HJ, redaktør. Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv. Kbh.: FADL; Remembering Gary Kielhofner [Internet]. [henvist 15. juni 2016]. Hentet fra: Extras/Remembering-Gary-Kielhofner.aspx 22. Thisted J. Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; Birkler J. Videnskabsteori - En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; sider, illustreret. 24. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning - En innføring. 3. udg. Oslo: Universitetsforlaget; Kvale S, Brinkmann S. Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. udg. Kbh.: Hans Reitzel; Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier [Internet]. [henvist 15. juni 2016]. Hentet fra: Helsinki-deklarationen [Internet]. [henvist 24. maj 2016]. Hentet fra: %20og%20regler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONE N 28. Datatilsynet: Studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. [henvist 24. maj 2016]. Hentet fra: Side 52 af 77

54 Bilag 1 - Informationsmail Hej Vi er fire ergoterapeutstuderende, på VIA University College i Aarhus, der er i gang med at skrive bachelorprojekt indenfor psykiatri. Formålet med vores undersøgelse er at finde frem til aktivitetskategorier baseret på voksne sindslidendes oplevelser af deres aktiviteter. Dette er vigtigt for ergoterapi, fordi der er nogle aktiviteter, som ergoterapeuten ikke kommer omkring med de nuværende aktivitetskategorier arbejde, fritid og egenomsorg. Aktiviteterne, ergoterapeuten ikke kommer omkring, bliver ikke en del af behandlingen, hvis ergoterapeuten ikke har kendskab til dem. Ved at kategorisere aktiviteter ud fra hvordan mennesker oplever dem, bliver det lettere for ergoterapeuter at identificere en sammenhæng mellem aktivitetsdeltagelse og velbefindende. Dette kan bidrage til et evidensbaseret fundament for mere relevant ergoterapeutisk praksis Vi håber på at kunne afholde interview i uge 19 (9/5-13/5). Hvis I har lyst til at deltage i projektet, vil I modtage en samtykkeerklæring, hvor det bl.a. vil fremgå, at stedet samt deltagerne vil blive anonymiseret. Vi ser frem til at høre fra jer snarest. Venlig hilsen Ane Blaabjerg Rasmussen, Lena Sönnichsen, Ida Christensen og Susanne Skov Pedersen Side 53 af 77

55 Bilag 2 - Samtykkeerklæringen Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i bachelorprojektet udarbejdet af Ida Christensen, Lena Sönnichsen, Susanne Skov Pedersen og Ane Blaabjerg Rasmussen. Formålet med projektet er at finde frem til hverdagsaktiviteter, der er baseret på, hvordan voksne sindslidende oplever dem. Jeg er informeret om og erklærer mig hermed enig i følgende: Jeg og stedet vil blive anonymiseret i bachelorprojektet. Bachelorprojektet vil blive offentliggjort efter d. 28. juni Interviewet bliver optaget på diktafon og destrueres efter brug. Jeg har mulighed for at henvende mig til bachelorgruppen op til en uge efter, interviewet er udført, hvis jeg har nogle rettelser til det, jeg har udtalt mig om. Jeg fortæller kun det, jeg har lyst til at dele. Dato for udførelse af interview Underskrift Side 54 af 77

56 Bilag 3 - Interviewguide Under interviewet vil der være to tilstede, hvoraf den ene interviewer, og den anden observerer. Til start præsenterer vi os selv og fortæller om vores roller under interviewet samt genfortæller projektets formål. Herefter oplyses om, at interviewet vil blive optaget på diktafon. Inden interviewets start vil vi bede informanten om at underskrive samtykkeerklæringen, hvori det bl.a. fremgår, at informanten vil blive anonymiseret i projektet. Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål/noter Indledning Vil du fortælle lidt Alder om dig selv? Diagnose Antal år på bosted Typiske Hvordan oplever Hvad forstår du ved Hvad er en aktiviteter sindslidende egne ordet aktivitet? aktivitet for dig? aktiviteter? Hvordan er en typisk Morgen, middag, dag for dig? aften Hvordan har Følelse ved du det med at aktiviteten: udføre Dejlig, irriterende, utryg, kedelig Hvad foretager du dig, når du er alene? Aktiviteter Hvordan oplever Hvordan er en god Hvordan er dagen god? i sindslidende aktiviteter dag for dig? Side 55 af 77

57 forskellige forskelligt afhængig af Hvad er det, der kontekster humør og kontekst? Hvad laver gør den god? du? Fokus på Hvordan har oplevelsen/ du det med at følelsen: Dejlig, udføre irriterende, utryg, kedelig Hvordan er en dårlig dag for dig? Hvordan er dagen dårlig? Hvad laver Fokus på du? oplevelsen/ følelsen: Dejlig, Hvordan har irriterende, utryg, du det med at kedelig udføre Hvordan er din weekend forskellig fra din hverdag? Hvad laver du? Fokus på oplevelsen/ følelsen: Dejlig, irriterende, utryg, kedelig Hvordan har Vil du uddybe? du det med at Hvilke ting gør udføre dig glad/ked Tabu- Hvordan oplever Er der nogle ting, du Fokus på belagte sindslidende gør, som du ikke taler oplevelsen/ aktiviteter Side 56 af 77

58 aktiviteter, som de selv finder tabubelagte? med dine nærmeste om? (Hvis ja) Hvilke ting taler du ikke med dine nærmeste om? følelsen: Dejlig, irriterende, utryg, kedelig Hvorfor taler du ikke med dem om det? Hvordan har du det med at tale om det? Samvær Hvordan oplever Hvad foretager du Hvad gør, at du med andre sindslidende aktiviteter dig, når du er i har det sådan? under samvær med fællesskab med andre? andre? Hvordan har du det med de ting, du foretager dig sammen med andre? Afslutning Er der nogle ting i din hverdag, som du ikke føler, Side 57 af 77

59 vi har været omkring - er der noget du vil uddybe eller tilføje? Må vi kontakte dig, hvis vi har brug for at få noget uddybet? Tak for din deltagelse Side 58 af 77

60 Bilag 4 - Transskriptionsregler I projektet tages der udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns transskriptionskonventioner til at udforme transskriptionsreglerne, som kan ses i det nedenstående. E = Ergoterapeut forkortes. I = Informant forkortes. O = Observatør forkortes. Ord = Understregning angiver en form for betoning via tonehøjde. Udtryk som øhh og hmm medtages når det findes relevant. ( ) = Tomme parenteser angiver, at den transskriberende ikke kan høre, hvad der bliver sagt. (...) = Pause i tale. [Tale] = Klammer med tale angiver overlapning af tale. X = Personer anonymiseres. Y = Steder anonymiseres. (Griner) = Latter. Talesprog staves som det udtales. : = Kolon angiver forlængelse af lyden af bogstavet forinden kolonet. (Ord) = Ord i parentes refererer til tidligere nævnt indhold i transskriptionen. Side 59 af 77

61 Bilag 5 Transskription informant A Ikke vedlagt grundet etiske årsager. Side 60 af 77

62 Bilag 6 Transskription informant B Ikke vedlagt grundet etiske årsager. Side 61 af 77

63 Bilag 7 Transskription informant C Ikke vedlagt grundet etiske årsager. Side 62 af 77

64 Bilag 8 Matrix 1 Informant/ Kategorier Afslappende aktiviteter Aktiviteter der giver mening Subgruppe: Hyggelige aktiviteter Subgruppe: Aktiviteter der giver livsglæde Manglende motivation for udførelse af nødvendige aktiviteter Aktiviteter der bedrer sindslidelsen Subgruppe: Tryghedsskabende aktiviteter Informant A Informant B L L L L L L L. 104 L L L L L L. 211 L L L L. 68 L. 94 Informant C L L L L L L L. 117 L L L L L L L L L L L L L. 120 L L L L L L L L L L Side 63 af 77

65 Aktiviteter der forværrer sindslidelsen L L L L L L L L L Subgruppe: Tale om diagnose og følelser L L L Side 64 af 77

66 Bilag 9 Matrix 2 Ikke vedlagt grundet etiske årsager. Side 65 af 77

67 Bilag 10 - Skema til udformning af søgestrategi Skema til udformning af søgestrategi Søgeord er formuleret nedenfor på dansk og på engelsk markeret med * Søgeord: Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord A1 Aktivitetsvidenskab A2 A3 A4 A5 Occupational science* B1 B2 B3 B4 B5 Sindslidelse Psykisk Psykisk sygdom Psykisk syg sygdom Mental illness* Psychiatric Mentally ill* Mental illness* disorder* C1 Livskvalitet C2 C3 C4 C5 Quality of life* D1 D2 D3 D4 D5 Aktivitetsidentitet Identitets- Identitets- Selv skabende skabende identitet Occupational aktiviteter aktiviteter identity* Selfidentity* Side 66 af 77

68 E1 Aktivitetsvæsen Occupational being* F1 Ergoterapi Identitycreating occupations* E2 Aktivitetsperson Occupational person* F2 Ergoterapeuter Identity-forming occupations* E3 E4 E5 F3 F4 F5 Occupational therapy* Occupational therapist* G1 G2 G3 G4 G5 Negative aktiviteter Afvigende Forstyrrende Selvskad- Selvskad- aktiviteter aktiviteter ende ende Negative aktiviteter aktiviteter Occupations* Deviant Disrupted occupations* occupations* Self- Self harming damaging occupation* occupations * H1 Aktivitetskategorier H2 H3 H4 Occupation categories* Side 67 af 77

69 Bilag 11 Søgehistorik fra Pubmed Søgehistorik fra Pubmed #19 - Empirical lessons about occupational categorization from casestudies of unemployment Side 68 af 77

70 Bilag 12 Times cited søgning Times cited fra Jonsson A new direction in the conceptualization and categorization of occupation #2 Institutional Ethnography: Studying the Situated Nature of Human Occupation Side 69 af 77